FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut
Influenza A virus 15 mulige 9 mulige
Store ændringer (antigen shift) => Pandemi Enten adapteres influenzavirus fra dyr til mennesker (spontan mutation) eller segmenterede H eller N gener udveksles mellem dyrs og menneskers influenza virus A: H 3 Nx (fugle) A: H 2 N 2 (Asiatisk) A: H 3 N 2 (Hong Kong)
Influenza A verdens farligste virus!! LPN
Sæsoninfluenza i Danmark, 1995-2005 12 10 Sentinel OBS-tærskel Basiskurve 8 6 4 2 0 27 36 45 2 1120293847 4 1322314049 6 15243342518 17263544 110 19283746 2 1120293847 4 13 22 31 40 49 6 15243342518 17263544 1 10 19283746 2 11 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Epidemier optræder ca. hvert andet år (14 epidemier på 24 år) Angriber ~ 20% af befolkningen Varer typisk 4-6 uger Medfører en overdødelighed på ~ 20-40 pr. 100.000 indb. 90% af overdødeligheden optræder hos personer >65 år
Influenza pandemier seneste 300 år: 1729-30? Rusland 1732-33? Rusland 1781-82? Rusland, Kina? 1830-31? Rusland. Kina 1889-90 H2 Rusland 1899-1900 H3? 1918-19 H1N1 Frankrig, USA 1957 H2N2 Kina 1968 H3N2 Kina 1977 H1N1 Kina
UDVIKLING I SYGDOMSBYRDEN USA: Dødelighed per 100.000 per år Kilde: Armstrong et. Al: Jama, 1999; 281, 8: 61-66
UDVIKLING I SYGDOMSBYRDEN Dødeligheden i Danmark 1890-1970 Hele befolkningen per 100.000 indb. 2500 2000 antal 1500 1000 500 0 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 År Døde af smitsomme sygdomme Alle døde Øvrige døde
UDVIKLING I SYGDOMSBYRDEN Dødeligheden i Danmark i 1890-1970 Over 65 år, per 100.000 Dødeligheden i Danmark 1890-1970 45-64 årige, per 100.000 12000 3000 10000 2500 8000 2000 6000 1500 4000 1000 2000 500 0 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 0 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 Døde af smitsomme sygdomme Alle døde Øvrige døde Dødeligheden i Danmark 1890-1970 25-44 årige, per 100.000 Dødeligheden i Danmark 1890-1970 5-24 årige, per 100.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 500 400 300 200 100 0 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990
PANDEMIER OG DØDELIGHED Spanske syge 1918 20-40 mio. døde DK 14.100/(i dag 26.000) Primært unge Asiatisk influenza 1957 DK 1.700/(i dag 2.300) Risikogrupper Hong Kong-influenza 1968 DK 1.300/(i dag 1.400) Risikogrupper Sæsonepidemier 1994-2005 i Danmark (estimeret): 1000 -> 2000 pr. år Risikogrupper
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA
H5N1 AVIÆR INFLUENZA Bekræftede humane tilfælde: dec. 2003 -> 14 jan. 2006 Tilfælde Dødsfald Mortalites-rate Cambodja 4 4 100% Indonesien 17 12 71% Thailand 22 14 64% Vietnam 93 42 45% Kina 8 5 63% Tyrkiet 4 (18) 2 (3) 50% (17%) Ialt 148 (166) 71 (75) 48%
H5N1 AVIÆR INFLUENZA Virus fra de to første patienter i Tyrkiet: Overensstemmelse med virus fra fjerkræ i Tyrkiet. Tæt relation til virus fra trækfugle ved Qinghai Lake naturreservatet i Kina, april 2005. Tyrkiske virus er følsomme for både Tamiflu og amantadine. Virus fra én af patienter har mutationer på receptorbindingsstedet.
H5N1 AVIÆR INFLUENZA Virus fra de to første patienter i Tyrkiet: Mutationerne tidligere set i virus fra udbrud i Hongkong i 2003 (to tilfælde, et dødsfald) og i Vietnam, 2005. Hongkong 2003 virus binder bedre til humane end til aviære celler. Det forventes, at de tyrkiske virus har samme karakteristika. Betydningen for human smitte afhænger af kliniske og epidemiologiske data Aktuelt ingen tegn på vedvarende person-til-person smitte i de lande, hvor der har være smitte blandt mennesker.
INFLUENZA-PANDEMI Hvilket bliver det nye pandemivirus? Ukendt! Spanske syge A H1N1 Asiatisk influenza A H2N2 Hong Kong A H3N2 Svineinfluenza A H1N1 Vinterepidemier DK 1995-2005 A H3N2 (8 gange) A H1N1 (1 gang) B-virus (1 gang)
GIVER H5N1 PANDEMI? For (WHO scenarie): Imod: Muterer nemt Optager nemt gener fra andre dyrearter Anledning til svær sygdom blandt mennesker Fugle, der overlever infektionen, udskiller virus i mere end 10 dage Epidemien omfatter meget store områder siden 2003 og mange mennesker må have været eksponeret, men til trods herfor kun 148 bekræftede humane tilfælde Tidligere humane pandemistammer lavpatogene hos fugle Ingen tidligere kendt H5N1- pandemi Hvis H5N1 smitter mennesker i større stil, mindskes patogeniciteten formentligt
EKSTRA BLADET 4-9-05
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Lørdag mest dødbringende! I 2004 var lørdag mest dødbringende med 72 dræbte; tredjeflest, 53, blev trafikdræbt søndag, mens fredag var mest sikker ifølge tal fra Vejdirektoratet. På flere af de øvrige ugedage er tallet under halvdelen.»det er underligt, at vi ikke tager bedre vare på os selv i den tid, vi har sammen med familien«, siger direktør i Rådet for Større Færdsels-sikkerhed René la Cour Sell.
INFLUENZA-PANDEMI Sammenfattende: Influenza er en selvlimiterende sygdom! Aviær influenzavirus A H5N1 smitter dårligt til mennesker. Aktuelt ingen smitte fra person til person. Usikre scenarier, såvel vedrørende virustype som omfang af en pandemi Usikker effekt af antivirale midler, vacciner mm.
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN