INDHOLD. 3 Campylobacter i slagtefjerkræ. 4 Zoonoseudviklingen i grafisk form. 9 Aviær Influenza - Hvorfor er det vigtigt for mennesker

Transkript

1 9. årgang Nummer 4 September 22 Udgivet af Dansk Zoonosecenter INDHOLD Side 2 Zoonosekommentar: Island lægger kyllingerne på is 3 Campylobacter i slagtefjerkræ 4 Zoonoseudviklingen i grafisk form 7 Campylobacter - Bekæmpelsestiltag i slagtekyllingeproduktionen 9 Aviær Influenza - Hvorfor er det vigtigt for mennesker 11 Jorden rundt Zoonose-Nyts fremtid I 23 vil Zoonose-Nyt overgå til elektronisk form på grund af besparelser på finansloven. Hvis du ønsker at modtage Zoonose-Nyt på , skal du aktivt tilmelde dig på hjemmesiden: Se nærmere oplysninger på bagsiden.

2 Zoonosekommentar: Island lægger kyllingerne på is I November 2 afholdt Verdenssundhedsorganisation en ekspertkonsultation om den stigende globale hyppighed af Campylobacter infektioner hos mennesker. Danmarks Veterinærinstitut var vært for mødet, der havde deltagelse af eksperter fra en lang række lande - både industrialiserede- og udviklingslande. Et vigtigt formål med mødet var at diskutere stigningen i human campylobacteriose, som de fleste industrialiserede lande har oplevet i 9 erne. Det var arrangørernes håb, at den tværdisciplinære forskergruppe kunne udpege nye veje til at udrede årsagen til denne stigning. Det viste sig at holde stik. Island præsenterede nye data, som fik de fleste til at spærre øjnene op landet havde i en nærmest eksplosive stigning i human campylobacteriose men ikke nok med det, de havde også knækket kurven og reduceret antallet af hjemligt erhvervede tilfælde med godt 7% fra (Figur 1). Spørgsmålet var, hvad var det islændingene havde gjort, og var det noget vi andre kunne gøre efter? Islændingene tilskrev stigningen i 97-98, at man i de år var gået fra W V 14 Q D LW E D 12 K LQ 1 U 8 H S H F Q 6 H LG F,Q Island præsenterede nye data, som fik de fleste til at spærre øjnene op Figur 1. Registrerede humane Campylobacter tilfælde på Island primært at sælge frossent fjerkræ på Island, til at en stor del af fjerkrækødet blev forarbejdet og solgt som fersk kød. Da man indførte et program som sikrede, at fersk fjerkrækød primært stammede fra Campylobacter negative flokke, mens fjerkrækød fra Campylobacter positive flokke blev frosset, faldt sygdomshyppigheden markant. Stigningen i human sygdom på Island skyldtes altså ikke, at der var kommet flere kyllinger med Campylobacter ud til forbrugerne, men at den enkelte kylling havde indeholdt flere Campylobacter bakterier end tidligere. Højere kimtal forårsagede større sygdomshyppighed. Løsningen var test af fjerkræflokke og sortering efter status i primærproduktion. Fersk kød oparbejdes fra negative flokke og Campylobacter kimtallet på kød fra positive flokke reduceres ved frysning. Det er naturligvis ikke sikkert, at Islands gode erfaringer bare kan overføres til danske forhold. Det kunne jo tænkes, at fjerkræ ikke udgjorde en ligeså betydningsfuld kilde til campylobacteriose i Løsningen var test af fjerkræflokke og sortering efter status i primærproduktion Danmark, som det gør på Island. Beregninger i den danske risikoanalyse-model peger på at de islandske erfaringer stemmer i teorien, men der er kun én effektiv måde at finde ud af det på, og det er at prøve det af i praksis. Det er derfor glædeligt, at der i dette efterår iværksættes en storskala afprøvning af en metode til reduktion af Campylobacter i slagtefjerkræ (se artikel i dette nummer af ZoonoseNyt). Hvis forsøgene giver de ventede resultater, er det planen at indføre metoden bredt til behandling kyllingekød. Endvidere arbejdes der fortsat på at udvikle og indføre diagnostiske hurtigmetoder, som gør det muligt at sortere flokke direkte på slagtelinjen. Campylobacter fri flokke kan så bruges til fersk produktion. Efter 1 års konstant stigning i human campylobacteriose i Danmark, er der altså endeligt håb om, at kurven kan knækkes. Hvis epidemiologien i Danmark er den samme som i Island, kan vi vente en stor reduktion i human sygelighed, når der på et tidspunkt indføres kimtalsreducerende tiltag i praksis. Vi skal have et vågent øje for andre landes erfaringer. Det kræver naturligvis, at danske forskere deltager i såvel konferencer og møder, som i internationale forskningssamarbejder. Danske forskere er efterhånden vant til at gå forrest med de gode eksempler indenfor fødevaresikkerhed salmonella, vækstfremmer, m.v. - men i dette tilfælde var det Island som viste vejen. Henrik C. Wegener Dansk Zoonosecenter 2

3 Campylobacter i slagtefjerkræ Humane smittekilder I den industrialiserede del af verden har man i løbet af 9 erne set en konstant og ganske voldsom stigning i antallet af humane infektioner forårsaget af Campylobacter. Der er derfor blevet brugt mange kræfter på at afdække smittekilder og veje, og ikke mindst på at finde mulige smitteforebyggende foranstaltninger. Da Campylobacter naturligt forekommer i tarmsystemet hos en række dyrearter og derfor også i miljøet omkring os, er der mange mulige smittekilder. Disse kan groft deles op i to hovedgrupper: 1. Smittekilder der forårsager udbrud; erfaringer fra både DK og udlandet viser, at de fleste udbrud forårsages af upasteuriseret/ fejlagtigt pasteuriseret mælk eller forurenet drikkevand. 2. Smittekilder der forårsager sporadiske tilfælde; op mod 3/4 af alle tilfælde forekommer sporadisk og her er smittekilderne ofte kontamineret fersk kød (fjerkræ, svin, kvæg, lam). Desuden kan kontakt til kæledyr, vand fra privat brønd eller fritidsaktiviteter som f.eks. badning formentlig være årsag til sygdommen. Procent positive flokke Kyllinger Forskningsresultater fra flere lande har dog peget på, at kontamineret fjerkrækød er den dominerende årsag til human campylobacteriose, og erfaringerne fra Island underbygger denne teori (se Zoonosekommentar i dette nummer af Zoonose-Nyt). Resultater fra overvågningen af dansk slagtefjerkræ viser da også, at fjerkræflokke her i landet ofte findes positive for Campylobacter. I perioden er gennemsnitligt 4-5% af alle slagtekyllinge- og kalkunflokke således blevet fundet positive for Campylobacter, jf. Figur 1. Der findes i dag mere eller mindre effektive kontrolforanstaltninger alt efter arten af potentiel smittekilde. Pasteurisering af mælk og kloring/ filtrering af vand er eksempler på effektive foranstaltninger som fungerer ved at eliminere tilstedeværende bakterier. Blandt andre foranstaltninger findes begrænsning af fækal kontamination under slagteprocessen, jævnlig kontrol af private drikkevandsbrønde samt rådgivning om at undgå kontakt med kæledyr (hvalpe/killinger) med diarré. Kendetegnet ved de sidstnævnte foranstaltninger er, at de fungerer ved at reducere eksponeringen med Campylobacter og dermed risikoen for sygdom. Det er selvfølgelig yderst Kalkuner Figur 1. Overvågning af kyllinge- og kalkunflokke, procent positive flokke Data: Danmarks Veterinærinstitut vigtigt at kende metoder, hvormed mængden af Campylobacter i fødevarerne kan minimeres/ elimineres, men det optimale ville være at undgå, at kødproducerende husdyrarter blev inficeret under opvæksten. Dette gælder især for fjerkræ, fordi de meget automatiserede slagteprocedurer på fjerkræslagterier gør det vanskeligt at undgå spredning af tilstedeværende bakterier under selve slagteprocessen. Kontrolmuligheder i primærproduktionen Fjerkræproducenterne er gennem en lang årrække blevet mere opmærksomme på og bevidste om betydningen af en høj hygiejnestatus. I første omgang blev der sat fokus på produktionshygiejnen i forbindelse med humane Salmonella infektioner og nu også i forbindelse med human campylobacteriose. Da de fleste fjerkræslagterier endvidere har medtaget Campylobacter status som en parameter ved afregning fra slagteriet, er der ud over det rent fødevarehygiejnisk aspekt et ikke ubetydeligt økonomisk incitament i at undgå smitte i fjerkræflokkene. Desværre er de foranstaltninger, som har vist sig effektive i kampen mod Salmonella, ikke tilsvarende effektive mod Campylobacter. I dag tømmes og rengøres alle huse imellem alle slagteflokke, og i forbindelse med fund af Salmonella rengøres husene ekstraordinært og desinficeres inden nye dyr sættes ind. Det har imidlertid vist sig, at den ekstraordinære rengøring og desinfektion, ikke har nogen effekt på forekomsten af Campylobacter i det efterfølgende hold. Til gengæld har længden af tomgangs perioden vist sig at have betydning. I Danmark har man observeret, at en tomgangsperiode på under 6 dage øger risikoen for smitte i det 3

4 Zoonoseudviklingen i grafisk form En beskrivelse af zoonoseudviklingen i ord kan man finde på Danmarks Zoonosehjemmeside: under Nyheder. Den lægges på nettet i forbindelse med udgivelsen af Zoonose-Nyt. På samme hjemmeside under Opgørelser kan man finde både de nyeste og historiske data fra overvågningen ved at vælge sig ind på bakterie, forekomst og periode. Præsentationen af graferne, som de ses her, kan findes på: under Dansk Zoonosecenter/ Nyheder. Disse opdateres ligeledes løbende. Procent nysmittede flokke Produktionsflokke Opdrætsflokke Kilde: Fødevaredirektoratet Procent nysmittede flokke Burhøns Skrabeæg Økologiske Fritgående Stalddør Kilde: Fødevaredirektoratet 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt kvt kvt. 2. kvt kvt. 2. kvt kvt. 2. kvt kvt. 2. kvt. 22 Figur A: Salmonella-smittede konsumægsproducerende hønseflokke og opdrætsflokke, Stalddørssælgere indgår ikke i grafen. Figur B: Salmonella-smittede konsumægsproducerende hønseflokke opgjort efter produktionsform, Procent positive flokke/batch Kilde: Fødevaredirektoratet og Fjerkrærådet Procent positive flokke Kilde: Fødevaredirektoratet Jan 1998 Juli Jan 1999 Juli Jan 2 Juli Jan 21 Juli Jan 22 Juli 1. kvt kvt 1. kvt kvt 1. kvt 2 3. kvt 1. kvt kvt 1. kvt 22 AM-prøver Færdigvareovervågning Tidl. PM-prøver AM-prøver PM-prøver Figur C: Salmonella-positive slagtekyllingeflokke ved ante mortem (AM) og færdigvareovervågning, PMkontrollen sluttede i november 2. Figur D: Salmonella-positive kalkunflokke ved ante mortem (AM) og post mortem (PM) kontrol, Procent svinebesætninger Ny metode Kilde: Fødevaredirektoratet Procent positive prøver Kontrol omlagt Kilde: Fødevaredirektoratet Rådgivning Rådgivning + særslagtning Jan 1998 Apr Jul Okt Jan 1999 Apr Jul Okt Jan 2 Fersk kød Apr Jul Okt Jan 21 Apr Jul Okt Jan Apr 22 Svaberprøver Figur E: Serologisk overvågning: Slagtesvinebesætninger pålagt restriktioner som følge af Salmonella-forekomst, Ny udpegningsmodel pr 1. august 21. Figur F: Salmonella i svinekød på slagterier, Ny og mere følsom overvågning pr. 1. januar 21. Data er opgjort på enkeltprøveniveau. 4

5 4 6 Procent positive prøver Kontrol omlagt Kilde: Fødevaredirektoratet Antal nysmittede besætninger *Pr. 3 sept. Kilde: Danmarks Veterinærinstitut 1.kvt kvt 1.kvt kvt Fersk kød 1.kvt 2 3.kvt 1.kvt 21 3.kvt Svaberprøver 1.kvt * Svin Svin og kvæg Kvæg Fjerkræ Årstotal Figur G: Salmonella i oksekød på slagterier, Ny overvågning pr. 1. januar 21. Data er opgjort på enkeltprøveniveau. Figur H: Multiresitent S. Typhimurium DT14 i svine-, kvægbesætninger og fjerkræflokke, Antal registrerede tilfælde Kilde: Statens Serum Institut Procent positive flokke Ny målemetode Kilde: Danmarks Veterinærinstitut J 99 A J O J A J O J 1 A J O J 2 A J J 98 A J O J 99 A J O J A J O J 1 A J O J 2 A S. Typhimurium S. Enteritidis Alle Salmonella Figur I: Salmonella-infektioner hos mennesker, Figur J: Campylobacter positive kyllingeflokke undersøgt ved slagtning, Antal registrerede tilfælde Kilde: Statens Serum Institut Antal registrerede tilfælde Kilde: Statens Serum Institu J 99 A J O J A J O J 1 A J O J 2 A J J 99 A J O J A J O J 1 A J O J 2 A J Figur K: Campylobacter jejuni/coli-infektioner hos mennesker, Figur L: Yersinia enterocolitica-infektioner hos mennesker,

6 efterfølgende hold med 1,6 gange. En sandsynlig årsag hertil er, at Campylobacter overlever i huset, fordi udtørringen af inventar inden næste hold indsættes er utilstrækkelig. Direkte smitte mellem forældredyr og afkom har også været mistænkt for at være en mulig smittevej, men flere undersøgelser peger på, at sådan smitte næppe forekommer under normale produktionsforhold. Kunsten at producere Campylobacter frit fjerkræ, består derfor i at undgå, at Campylobacter fra det omkringliggende miljø bliver slæbt ind i husene under opvæksten. På mange farme er der af samme årsag indført hygiejnebarrierer af forskellig art bl.a. adgangskontrol for besøg. Mange producenter anvender endvidere særskilt overtrækstøj og fodtøj i fjerkræhusene, og der er på langt de fleste farme indført effektiv gnaverkontrol. Resultater fra den danske slagtekyllingeproduktion har imidlertid vist, at nogle producenter ofte leverer Campylobacter positive flokke til slagteriet, mens andre i overvejende grad leverer Campylobacter negative flokke. Dette kunne tyde på, at de hygiejneforanstaltninger, som allerede håndhæves Kunsten at hindre kyllinger i at blive smittet med Campylobacter består i at undgå, at Campylobacter fra det omkringliggende miljø bliver slæbt ind i husene under opvæksten mange steder, ikke er altid er effektive eller efterleves i varierende grad. Sidst men ikke mindst, har delslagtninger vist sig at øge risikoen for smitte. Data fra både Danmark og udlandet viser øget forekomst af Campylobacter i flokke som slagtes ad flere omgange. Dette understreger vigtigheden af, at fangepersonale overholder alle hygiejneforanstaltninger og fangesmaskiner og transportkasser rengøres omhyggeligt, da de ellers kan fungere som potentielle smittekilder. For at hindre infektion fra omgivelserne bør effekten af visse andre tiltag vurderes. Sådanne tiltag kunne eksempelvis være at ændre ventilationsforholdene og ophøre med undertryksventilation. Andre potentielt frugtbare initiativer kunne være yderligere skærpelse af adgangskontrollen til husene (SPF-niveau), forbedring af insektforebyggelsen samt sikring af, at området umiddelbart omkring husene effektivt kan rengøres f.eks. ved hjælp af asfalt- eller betonbelægning. Det er muligt, at man ved grundig rådgivning og ekstra smitteforebyggende foranstaltninger på besætningsniveau vil kunne nedbringe antallet af Campylobacter positive flokke væsentligt, men det er nok tvivlsomt, om man nogen sinde helt får elimineret Campylobacter fra primærproduktionen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at kunne sætte effektive forebyggende foranstaltninger i værk, når man slagter en flok smittet med Campylobacter. Først og fremmest er det vigtigt at kende status på de flokke, som slagtes. I dag er vi i stand til, ved hjælp af nyudviklede hurtigmetoder (PCR), at undersøge og kende status for en slagteflok så sent som et døgn før slagtning. I dag skal slagterierne af hensyn til planlægningen helst have oplysninger om smittestatus en uge før slagtning. På Island har man valgt at fryse alt kød fra flokke, som er fundet positive før slagtning. Dette minimerer antallet af Campylobacter bakterier i kødet, men er selvfølgelig problematisk i en tid, hvor forbrugerne ønsker fersk fjerkrækød. Indtil acceptable løsninger foreligger, opnås det bedste resultat ved at kombinere foranstaltninger i primærproduktionen med forebyggende foranstaltninger på slagteriet og oplysningskampagner til forbrugerne. Birgitte Borck Dansk Zoonosecenter Mogens Madsen Danmarks Veterinærinstitut 6

7 Campylobacter -Bekæmpelsestiltag i slagtekyllingeproduktionen Fødevaredirektoratet har i en række år arbejdet intensivt på at bekæmpe det stigende antal af humane Campylobacter infektioner. Der er flere smittekilder til Campylobacter infektioner hos mennesker, men den forholdsvise betydning af smittekilderne kendes ikke præcist. Fjerkræ regnes for en væsentlig smittekilde, og indsatsen mod Campylobacter er derfor i første omgang rettet mod fjerkræ og primært slagtekyllinger. Bekæmpelsen sker i et samarbejde med erhvervet og andre myndigheder, bl.a. Danmarks Veterinærinstitut. Tiltagene retter sig mod: En fortsat reduktion af smittetrykket i primærproduktionen. En reduktion af Campylobacter koncentrationen i fersk kyllinge kød på slagteriet. I videst muligt omfang anvendelse af Campylobacter fri kyllingeflokke til produktion af fersk kyllingekød. Forbrugerinformation om køkkenhygiejne. Forekomst af Campylobacter i fjerkræflokke og fjerkrækød Forekomsten af Campylobacter i fjerkræflokke og fjerkrækød har i flere år været overvåget intensivt. Data for overvågning af Campylobacter i kyllinge- og kalkunflokke for er vist i artiklen vedrørende Campylobacter i slagtefjerkræ (dette nummer af Zoonose-nyt). Figur 1 viser data for overvågning af Campylobacter i fjerkrækød fra Fra 21 opgøres detaildata ikke længere kvartalsvis, da overvågningen er omlagt til projektorienterede undersøgelser. Campylobacter forekomsten i prøver af fjerkræ, udtaget i butikker, varierer med årstiden. Den er størst i sommermånederne og lavest om vinteren. I 21 blev bakterien påvist i 33% af prøver af dansk kyllingekød, og i 18% af prøver af dansk kalkunkød. Risikovurdering af Campylobacter i kyllingekød Fødevaredirektoratet har i 2-21 gennemført en risikovurdering af Figur 1. Overvågning af Campylobacter i fjerkrækød, procent positive prøver Campylobacter i kyllingekød efter internationale anerkendte principper: Risk assessment on Campylobacter jejuni in chicken products. Risikovurderingen viser bl.a., at man kan reducere risikoen for at blive syg ved at: Reducere antallet af Campylobacter positive flokke, reducere mængden af Campylobacter i kyllingekød, f.eks. ved frysning eller andre metoder, og forbedre køkkenhygiejnen i private hjem. Et tilsvarende arbejde med risikovurdering af Campylobacter i slagtekyllinger er aktuelt i gang i en international arbejdsgruppe (WHO/FAO). Reduktion af smittetrykket i primærproduktionen af slagtekyllinger På baggrund af undersøgelsen i slagtekyllingeproduktionen som nævnt i artiklen om Campylobacter i slagtefjerkræ har der i april 22 været drøftelser mellem Fødevaredirektoratet, Dansk Zoonosecenter og Danmarks Veterinærinstitut, med det formål at afdække eventuelle muligheder for at påvirke situationen gennem tiltag i primærproduktionen. Der er imidlertid ikke tilstrækkelig viden omkring smitteforhold, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt med forventning om reel positiv effekt, at opstille håndfaste regler. Fødevaredirektoratet har derfor besluttet, i forlængelse af tiltag der påtænkes på fjerkrækødsiden, at sammenskrive og udsende en hygiejne vejledning til primærproducenterne, der støtter fjerkræbranchens anbefalinger. 7

8 Reduktion af Campylobacter koncentrationen i fersk kyllingekød på slagteriet På baggrund af risikovurderingen og forskningsresultaterne fra primærproduktionen vurderer Fødevaredirektoratet, at den bedste mulighed i øjeblikket for at nedbringe antallet af sygdomstilfælde er at reducere mængden af Campylobacter i kyllingekødet på slagterierne kombineret med øget forbrugerinformation om køkkenhygiejne. Direktoratet tog derfor i starten af 21 i samarbejde med fjerkræbranchen initiativ til at undersøge, hvordan man kan reducere mængden af Campylobacter bakterier i kyllingekødet under slagteprocessen. Branchen har i løbet af 21 afprøvet reduktionseffekten af forskellige køle- og skoldemetoder. Undersøgelserne bekræfter, at frysning giver en væsentlig reduktion i antallet af bakterier. Man har også ønsket at undersøge mulighederne for at reducere Campylobacter mængden uden at benytte frysning, og her viser resultaterne, at en kortvarig skoldning af overfladen af den slagtede kylling giver en væsentlig reduktion i antallet af bakterier. På den baggrund arbejder branchen nu på at gennemføre en afprøvning i stor skala af dampbehandling af fersk kyllingekød undervejs i slagteprocessen. Dampbehandlingen indføres i slagteprocessen umiddelbart inden kølingen. Der anvendes ikke skoldekar. I stedet kører kyllingerne igennem en kabine/tunnel, hvor der indblæses en blanding af luft og damp. Hvis resultatet er positivt og Fødevaredirektoratet vurderer, at den etablerede dampbehandling er tilstrækkelig effektiv, er det planen, at metoden skal anvendes bredt til behandling af fersk kyllingekød. En væsentlig forudsætning ved metoden er, at processen ikke skader det ferske kød. Fødevaredirektoratet gennemfører i øvrigt i efteråret 22 en omfattende undersøgelse af ændringerne af koncentrationen af Campylobacter på slagtede kyllinger på forskellige procestrin på slagterierne. Campylobacter fri flokke til produktion af fersk kyllingekød At disponere campylobacterfri kyllingeflokke til produktion af fersk kyllingekød synes at være en indlysende mulighed for reduktion af risikoen, men det er forbundet med store logistiske vanskeligheder for branchen. Det har i flere år været muligt at købe frosne kyllinger, der er anprist Campylobacter fri på det danske marked. Kyllingerne stammer fra flokke, som er fundet Campylobacter negative tæt på slagtetidspunktet og som underkastes intensiv undersøgelse efter slagtning. Selvom flokken er undersøgt inden slagtning, kan den godt være blevet smittet, når den ankommer til slagtning. Da undersøgelsesmetoden for de slagtede kyllinger strækker sig over flere dage, og produkterne skal afvente undersøgelsesresultatet, er det nødvendigt at sælge kyllingerne som frostvare. Udviklingen af nye hurtigmetoder gør det nu muligt at undersøge kyllingeflokke intensivt, når de Den bedste mulighed i øjeblikket for at nedbringe antallet af sygdomstilfælde er at reducere mængden af Campylobacter i kyllingekødet på slagterierne kombineret med øget forbrugerinformation om køkkenhygiejne ankommer til slagteriet og kende resultatet samme dag. På den baggrund har Fødevaredirektoratet åbnet mulighed for produktion af fersk kyllingekød, som anprises Campylobacter frit. Tiltaget med reduktion ved hjælp af damp skal ses i sammenhæng med denne mulighed, og direktoratet forventer således, at en stor del af produktionen af fersk kyllingekød på sigt kommer til at stamme fra Campylobacter fri flokke, og at denne foranstaltning kombineres med den reducerende behandling på slagteriet. Forbrugerinformation om køkkenhygiejne Fødevaredirektoratet planlægger at lancere en informationskampagne om Campylobacter. Kampagnen vil fokusere på, hvordan man undgår at sprede bakterier fra råvarer til spiseklare fødevarer under madlavningen. Målgruppen er især unge forbrugere, eftersom der er en overvægt af unge mennesker, der bliver syge af Campylobacter. Direktoratet udsender i øvrigt med mellemrum pressemeddelelser, pjecer og hjemmesidemateriale med gode råd om køkkenhygiejne, grillstegning, om at gennemstege fjerkræ m.m. og at undgå, at der kommer kødsaft fra råt kød på den færdige mad. Lene Rasmussen, Cristina Galliano, Gudrun Sandø og Annelise Jensen Fødevaredirektoratet 8

9 Aviær Influenza - Hvorfor er det vigtigt for mennesker? I 1997 optrådte influenza med høj dødelighed på markederne med levende fjerkræ i Hongkong. Dette højvirulente virus angreb siden 18 mennesker, hvoraf seks døde til trods for intensiv terapi. En radikal nedslagning af alle fugle på de afficerede markeder og farme forhindrede, at der opstod yderligere humane tilfælde med mulighed for adaptation af det aviære (fuglerelaterede) virus til mennesker og dermed for en alvorlig pandemi. Disse begivenheder førte til en intensiv forskning, der i stigende grad har bekræftet mistanken om, at aviære virus udgør en pool af virus, hvorfra nye influenzavirus med pandemisk potentiale for mennesker kan hentes. I dag er spørgsmålet ikke, om vi får en ny influenza pandemi - men hvornår! Hvor findes virus? Influenzavirus er kappebærende negativ streng RNA virus, som inddeles i type A, B og C. Den naturlige vært for influenza B og C virus er mennesket. Influenza B virus kan dog også inficere sæler, ligesom influenza C virus er isoleret I dag er spørgsmålet ikke, om vi får en ny influenza pandemi - men hvornår! fra svin. Alle influenza A virus subtyper findes hos akvatiske og domesticerede fugle, mens kun et begrænset antal subtyper er fundet hos pattedyr og mennesker. Influenza A virus, der er årsagen til humane pandemier, kan yderligere inddeles i subtyper på basis af de antigene egenskaber hos de to overfladeglycoproteiner: haemagglutinin (HA) og neuraminidase (NA). Til dato kendes 15 HA og 9 NA. Hos mennesker optræder normalt kun subtype H1-3 og N1-2. Højvirulente fjerkræstammer opstår ved smitte fra svømmefugle, hvor influenza A virus ofte er avirulente og genetisk stabile. Ved passage i store hønseflokke sker der mutationer i haemagglutininet, der bevirker, at virus bliver pantropt (kan formere sig i alle celletyper), og dermed kan afficere samtlige organer med stor dødelighed til følge. Figur 1. En skematisk Influenza A viruspartikel. De 8 RNA genom segmenter danner komplekser med nukleoproteinerne og polymeraseproteinerne (RNP) inde i den infektiøse viruspartikel, mens hæmagglutinin og neuroaminidase udtrykkes på overfladen af virus. (Kilde: Dybkær et. al, 22). Vigtige egenskaber hos virus Influenza A virus' genom består af otte enkeltstrengede RNA segmenter, der koder for 11 forskellige genprodukter (Figur 1). Den segmenterede natur af genomet tillader genetisk reassortering, når forskellige subtyper samtidigt inficerer den samme vært. Dette fænomen kaldes for "antigen shift" (antigen skift) og er ansvarligt for optræden af nye antigene varianter med pandemisk potentiale hos mennesker. Dette hænger sammen med, at helt nye overfladeproteiner, der er involveret i neutralisation af virus, ved denne teknik introduceres i en immunologisk naiv population. En mere detaljeret beskrivelse af, hvordan dette foregår, er vist i Figur 2. Således var den katastrofale influenzapandemi fra tilsyneladende forårsaget af et aviært-lignende H1N1 virus, der via svin nåede den humane population. Tilsvarende var de humane pandemier i 1957 og 1968 forårsaget af influenza A virus opstået ved genetisk reassortering mellem humane og aviære stammer (Figur 3). Det anses i dag for sandsynliggjort, at disse reassorteringer ofte finder sted i svin. Dette hænger sammen med, at svin i modsætning til mennesker har receptorer i respirationsvejene for såvel aviære som humane influenza A virus. Yderligere er det for nylig vist, at også domesticerede fugle har receptorer i tarmkanalen, der tillader replikation af virus med human receptorspecificitet. Således er der for nylig fra vagtler og høns fra markederne i Hongkong isoleret H9N2 virus med human specificitet. Efterfølgende er det påvist (serologisk og ved virusisolation), at svin importeret fra Kina til Hongkong huser såvel rent aviære H9N2 influenza A stammer som stammer, der er meget nært beslægtede med humane H3N2 (A/Sydney/5/ 97) stammer. Sidstnævnte virus gav anledning til den seneste større influenzaepidemi i sæsonen 1997/98. Mulighederne for reassortering og overførsel til mennesker sætter disse fund i perspektiv! 9

10 Fugleinfluenza hos mennesker Direkte overførsel af aviære influenza A virus til mennesker er, som ovenfor omtalt, for nylig blevet dokumenteret. Efter den alvorlige episode i 1997 forårsaget af H5N1 virus, blev der i 1999 isoleret aviært H9N2 virus fra fem patienter i Kina og to patienter i Hongkong med lettere influenzalignende infektioner. De seks gensegmenter, der kodede for de interne viruskomponenter i H9N2 stammerne, var i øvrigt identiske med de tilsvarende komponenter i H5N1 stammerne fra 1997, hvad enten disse var isoleret fra mennesker eller høns. Der er således mulighed for genetisk reassortering mellem humane og aviære stammer i såvel svin som mennesker. Hvad kan der gøres? Disse uventede begivenheder i Hongkong og Kina har bevirket en revision i opfattelsen af mulighederne for opståen af influenzavirus med pandemisk potentiale. Det må nu antages, at en hvilken som helst kombination af subtyper af influenza A virus (H1-15, N1-9), som findes hos forskellige fuglearter, har potentiel mulighed for at udvikle sig til pandemiske influenzavirus hos mennesker. Foreløbig har man undgået yderligere humane tilfælde af fugleinfluenza i Hongkong ved at adskille markederne for svømmefugle og øvrigt fjerkræ, ligesom Figur 2. Model for reassortement og antigenskift. 1. Viruspartikler for hhv. fugl og mennesker hæfter til en grisecelle, der udtrykker specifikke glykoproteiner på overfladen. 2. Ved receptormedieret endocytose trænger viruspartiklen ind i værtscellen. 3. Ved en forsuring af det indre af endosomet smelter virusmembranen sammen med endosommembranen og genomkomplekserne (RNP) frigøres til cytosolen. 4. RNP transporteres ind i værtscellens kerne, og nyt viralt mrna og negativt orienteret genomisk RNA syntetiseres og (5) sendes på ny ud i cytosolen. 6. En blanding af fugle- og menneskeafledte RNA genom segmenter pakkes ind i nye viruspartikler, der afsnøres fra værtscellens ydre membran. 7. Nye infektiøse viruspartikler med overfladeprotein fra fugle er resultatet. 8. Infektion af immunologisk naive mennesker med det nye virus. (Kilde: Dybkær et. al, 22). ænder og gæs ikke længere sælges levende på disse markeder. De ovenfor nævnte forsknings- og overvågningsresultater har således betydet en ændring i de sociale rutiner, der truede den offentlige sundhed. Der findes Hvis vi ønsker at forhindre eller imødegå nye pandemier, er det afgørende nødvendigt, at influenza ikke alene overvåges hos mennesker, men også på fjerkræmarkeder og farme, for at påvise virus med pandemisk potentiale imidlertid andre områder i det sydlige Kina, hvor store populationer af mennesker, svin, høns og svømmefugle lever i nær kontakt, og hvor al slags fjerkræ sælges levende på de samme markeder. Sådanne områder bliver meget nemt epicentre for pandemisk influenza. Hvis vi ønsker at forhindre eller imødegå nye pandemier, er det afgørende nødvendigt, at influenza ikke alene overvåges hos mennesker, men også på fjerkræmarkeder og farme, for at påvise virus med pandemisk potentiale. Endvidere må der udvikles metoder til fremstilling af vaccine mod alle 15 HA subtyper og planer for oplagring af store mænger antivirale midler. Figur 3. Influenza A virus subtyper i den humane befolkning. Den spanske influenza (H1N1) i 1918 formodes at være af aviær oprindelse, idet alle genomsegmenter var afledt af fugle. I 1957 og 1968 skete der antigenskift, så nye fugleafledte subtyper af influenza A virus blev introduceret i den humane population. (Kilde: Dybkær et. al, 22). Per Chr. Grauballe Det Nationale WHO Influenza Center, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut Figur reference: Dybkær K, Handberg HJ, Munch M, Bøtner A, og Jørgensen PH, 22. Influenza A virus i et zoonotisk perspektiv. Dansk Veterinærtidsskrift, 85 (6):

11 ... Jorden Rundt Camping, Skotland Sidst i juli blev 15 personer på en campingplads i Skotland syge med E. coli O157. Vandforsyningen mistænkes som kilde, da et voldsomt regnvejr ugen før førte til oversvømmelser, som kan have forurenet drikkevand med fx gødning fra dyr. Tomater, USA Snittede tomater menes at være kilden til Salmonella infektion hos 141 deltagere ved en stor atletik konkurrence for folk med trans-planterede organer. I en web-baseret case-kontrol undersøgelse, hvor 41 syge deltog, blev mad som indeholdt tomatskiver identificeret som en risikofaktor med en OR=4,3. De rå tomatskiver var færdigpakkede. Tomaterne har formentlig været forurenet på overfladen, hvorefter snit har fordelt Salmonella bakterierne til midten, hvorefter en opformering kan have fundet sted. Serotypen var S. Javiana, som isoleres fra 3,4% af de humane Salmonella patienter i USA. Salmonella, Spanien Efter en Sankt Hans fest i Spanien 23. juni (Noche de San Juan) blev personer syge af coca-kager. Kagerne indeholder creme lavet med æg. Epidemiologiske undersøgelser viste, at kagerne stammede fra samme bageri, hvor der havde været nedbrud på kølekæden pga. et strømsvigt. Besøgslandbrug, New Zealand Tre børn fik VTEC infektion og blev indlagt med nyresvigt efter besøg på et landbrug med kvæg. Betydningen af håndvask efter kontakt med dyr blev indskærpet af myndighederne. Hakket oksekød, USA Omkring 9 mill. kg hakket oksekød blev tilbagekaldt i juli på grund af mistanke om indhold af E. coli O157:H7. En mindre andel blev tilbagekaldt sidst i juni af samme firma - dette parti var produceret 31. maj. Myndighederne, USDA, er blevet kritiseret for, at der gik for lang tid fra laboratoriefund af den frygtede bakterie den 19. juli til virksomheden blev orienteret d. 29. juli. Kødet var solgt både til detail og til catering. Mindst 22 tilfælde er sat i forbindelse med kødet, heraf en 7-årig dreng, som fik nyresvigt. Denne sag er kun overgået i 1997, hvor 16 mill. kg kød blev tilbagekaldt efter 15 personer var blevet syge. Det var ligeledes E. coli O157:H7. Akvarier, Canada Indenfor få uger blev 7 patienter syge med Salmonella Java. En interview undersøgelse viste, at alle havde købt akvarium eller akvariefisk i ugen forud for sygdom. Man testede akvarier, fisk og foder fra patienter og forhandlere og fandt flere forskellige typer af Salmonella inkl. S. Java. Salat, USA I juli blev mindst 29 syge med E. coli O157 i staten Washington. DNA-typning af bakterierne isoleret fra patienterne tydede på et udbrud med en fælles kilde, og en efterfølgende case-kontrol undersøgelse pegede på romaine salat som kilde. Therese Brøndsted Dansk Zoonosecenter 11

12 Dansk Zoonosecenter har til opgave at forebygge og bekæmpe levnedsmiddelbårne zoonoser ved at indsamle og bearbejde data om forekomster af zoonotiske infektioner hos dyr og mennesker samt i levnedsmidler, efterspore smittekilder, udrede smitteveje, udføre forskning samt informere og rådgive om zoonoser Nye udgivelser... Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 21 Rapporten er beskriver relevante og aktuelle eksempler på fødevarebårne sygdomsudbrud, som er blevet indberettet til fødevareregionerne. Informationen kan videregive erfaring om opsporing af smittekilder og give inspiration til hvordan lignende tilfælde kan forebygges. Rapporten kan downloades fra Fødevaredirektoratets hjemmeside: OBS; OBS; OBS; Zoonose-Nyts fremtid I 23 vil Zoonose-Nyt overgå til elektronisk form på grund af besparelser på finansloven. Hvis du ønsker at modtage Zoonose-Nyt på , skal du aktivt tilmelde dig på hjemmesiden: Du skal indtaste din adresse i venstre side under "Modtag nyheder fra DVI" og klikke på "Sammensæt dit nyhedsbrev". Hvis du kun ønsker at modtage Zoonosecentrets nyhedsbrev, lader du kun et kryds stå ud for denne mulighed. Samme sted kan man også afmelde sig. Annual Report on Zoonoses in Denmark vil også annonceres via denne liste og kunne hentes i PDF-fil på vores hjemmeside. Derudover vil det være muligt at rekvirere en papir-udgave. Annual Report udkommer hvert år i maj eller juni. Redaktionsgruppen Fra Statens Serum Institut: Biolog Steen Ethelberg, Afd. for Epidemiologisk Forskning. Læge Peter Schiellerup, Afd. for Mave-tarminfektioner. Fra Fødevaredirektoratet: Bromatolog Lene Rasmussen, Fødevareafdelingen. Dyrlæge Annette Dresling, Veterinærafdelingen. Bromatolog Hanne Rosenquist Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi. Fra Dansk Zoonosecenter, Danmarks Veterinærinstitut Bromatolog Therese Brøndsted, Dyrlæge Tine Hald, Zoonosekonsulent Flemming Bager (ansvarlig i henhold til presseloven). Zoonose-Nyt udgives af Dansk Zoonosecenter og udkommer fire gange årligt. Zoonose-Nyt bliver distribueret til dyrlæger, kredsdyrlæger, fødevareregioner, kødkontrolsteder, praktiserende læger, embedslæger m.fl. Eftertryk og brug af citater er tilladt med kildeangivelse. Anmodning om tilsendelse bedes stilet skriftligt til: Dansk Zoonosecenter Danmarks Veterinærinstitut Bülowsvej København V Tlf.: Fax.: dzc@vetinst.dk Internet: Danmarks Zoonosehjemmeside: Layout, produktion og tryk: Datagraf Auning AS og Dansk Zoonosecenter ISSN