Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Transkript

1 Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa 2. kvartal 2007 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 2. kvartal Situationen i 1. kvartal 2007 blev publiceret i DVT nr. 14, Artiklen er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EUs Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EUs Animal Disease Notification System (ADNS), et system hvortil alle EU-lande samt en række associerede lande skal indberette de primære udbrud af alvorligt smitsomme inden for 24 timer fra første udbrud. En nærmere beskrivelse af de i artik- Figur 1. Udbrud af lavpatogen aviær influenza hos tamfjerkræ (grøn kvadrat) og højpatogen aviær influenza hos vildfugle (rød cirkel) og i tamfjerkræ (rød kvadrat) i 2. kvartal len nævnte sygdomme kan findes på fact sheets på Fødevarestyrelsens hjemmeside > Dyresundhed og på Veterinærinstituttets hjemmeside > Husdyrsygdomme. Newcastle disease I 2. kvartal har der kun været rapporteret få udbrud af Newcastle Disease i EUlandene. Der har været registreret to udbrud i brevduer i Belgien, som alle er blevet påvist i forbindelse med AI-overvågningen, og i Rumænien har der været indberettet 11 udbrud - alle i landsbyfjerkræ. Aviær influenza (AI) Bedst som der var ved at falde ro på fugleinfluenzasituationen efter udbruddene af højpatogen (HP) H5N1 i Ungarn og Storbritannien i januar og februar 2007, blussede sygdommen pludselig op med nye udbrud af H5N1 i fjerkræbesætninger i Tjekkiet og Tyskland samt fund af inficerede vildfugle i Tjekkiet, Tyskland og Frankrig i juni måned (Fig. 1). Der blev ligeledes påvist to udbrud af lavpatogen fugleinfluenza, ét af typen H7N2 i Storbritannien og ét af typen H7N3 i ; det første blev påvist i forbindelse med sygdom og dødsfald i besætningen, mens sidstnævnte blev påvist ved rutineovervågningen for AI (Fig. 1). Tjekkiet De tjekkiske myndigheder rapporterede den 21. juni 2007 om et HPAI udbrud i en kalkunbesætning på 6.000, 12 uger gamle dyr i byen Tisová i den centrale del af landet. Der havde været observeret høj dødelighed med i alt døde kalkuner indtil den 22. juni, hvor de resterende dyr blev aflivet. Dyrene udviste tydelige kliniske tegn på AI: cyanose, pneumoni og nervøse symptomer. Udbruddet viste sig at være forårsaget af typen H5N1. Den 25. juni 2007 blev der rapporteret om endnu et udbrud, denne gang i , 36 dage gamle slagtekyllinger i Nořín ca. 4 km fra den første udbrudsbesætning. Denne besætning havde samme ejer som den første udbrudsbesætning. Dyrene var blevet testet negative den 22. juni i forbindelse med opfølgning på det første udbrud, mens kyllingerne den 25. juni fandtes positive i forbindelse med en test før afsendelse til slagtning. Kyllingerne udviste ikke kliniske tegn på AI. Det formodes, at kilden til det første udbrud var vildfugle, idet besætningen var beliggende i et vådområde, og ugen før udbruddet havde man bragt hø ind fra området til kalkunerne, mens det andet udbrud sandsynligvis har været en kontaktsmitte fra det første udbrud. Der blev 28. juni 2007 påvist AI H5N1 i en svane fundet i Břeclav-distriktet i det sydlige Tjekkiet. Der er indtil 2. juli 2007 i alt testet 168 vildfugle for AI i Tjekkiet og 56 af disse stammer fra de inficerede regioner. Alle undtagen ovennævnte svane var negative for H5N1. Den genetiske undersøgelse af virusisolaterne har vist, at der er temmelig stor overensstemmelse mellem det tjekkiske virus og isolater fundet i Mellemøsten bl.a. Kuwait, mens det ikke synes relateret til virusfundene i Ungarn tidligere på året, hvilket tyder på en ny introduktion af virus. Tyskland Tyskland rapporterede om fund af fugleinfluenza type H5N1 på tre lokaliteter, henholdsvis 24. juni 2007 i Nürnberg (Bayern), 26. juni i Frohnberg (Sachsen), og 2. juli i Badra (Thüringen). Indtil begyndelsen af juli var der fundet H5N1 i 11 knopsvaner, 1 grågås, 1 canadagås, 1 sorthalset lappedykker og der blev meldt om massive dødsfald i en population af bl.a. sorthalsede lappedykkere i Thüringen. Fuglene har holdt til i søer eller opdæmmede vandområder. Der blev indført krav om indelukning 22 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90

2 af fjerkræ i de berørte delstater, daglige inspektioner i de afficerede vandområder og iværksat en informationskampagne for befolkningen i områderne. Hunde må kun føres i snor, og katte skal holdes indelukket. Der har været foretaget undersøgelser med henblik på at fastslå, om der havde været kontakt til de tjekkiske udbrud, hvilket ikke synes tilfældet. Fundene i vildfuglene på de tre lokaliteter synes ikke umiddelbart at være relaterede. Tyskland gav den 5. juli 2007 meddelelse om en stærk mistanke om H5N1 i en lille hobbybesætning bestående af 5 gæs og 5 ænder i Thüringen syd for Wickersdorf. Dyrene var straks blevet aflivet. Udbruddet blev bekræftet som værende H5N1 den 6. juli 2007 om aftenen. Frankrig Den 28. juni 2007 fandtes tre døde knopsvaner i nærheden af byen Assenoncourt i departementet Moselle i det nordøstlige Frankrig tæt ved den tyske grænse. Svanerne holdt til i en sø i området. Den 5. juli meddelte de franske veterinærmyndigheder, at der var påvist HP H5N1 hos svanerne. Der er mange vådområder i området, hvoraf en del er naturpark, og moniteringsområdet er fastsat, så den omfatter alle disse områder (33 kommuner). Der er kun ganske få fjerkræbesætninger i området. Der er to kommercielle besætninger i området med i hhv. 200 og dyr. Der ligger endvidere en zoopark, hvor alle fuglene allerede er blevet vaccinerede mod AI. Alt fjerkræ i området skal holdes indelukket. Hunde må kun føres i snor, og katte skal holdes indelukket. Frankrig har hævet risikoniveauet til højt niveau, som medfører en øget overvågning i de allerede udpegede risikoområder i landet. Det øgede risikoniveau har medført, at fjerkræ i hele landet skal holdes indelukket eller under tilsvarende forhold (bl.a. under net), der reducerer kontaminationsrisikoen fra vildfugle. Der skal i de udpegede risikoområder være månedlige veterinærtjek i kommercielle besætninger. Indelukningseller overdækningskravet gælder også hobbyfjerkræ. Endvidere skal der indføres ekstra biosikkerhedsmæssige tiltag. Dueløb og samlinger er også forbudt i risikoområderne. Motionsflyvninger er dog tilladt. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Storbritannien Den 24. maj 2007 rapporterede Storbritannien om et udbrud af LPAI H7N2 i en hobbybesætning med 45 høns i Conwy i det nordlige Wales. Dyrene var købt på et lokalt marked i Chelford den 7. maj Dødsfald begyndte dagen efter, og der døde én høne om dagen. Den 17. maj blev dyrene tilset af en dyrlæge, som indsendte prøver til undersøgelse. Den 23. maj fandtes H7 virus, og dagen efter blev det fastslået, at der var tale om LPAI H7N2. De resterende 30 dyr blev aflivet. Det formodes, at andre sygdomsproblemer også kunne have været involveret i dødsfaldene. Der blev indført forbud mod samlinger i hele UK for at sikre, at der ikke skete videre spredning fra markedet, som dyrene kom fra. Forbudet blev ophævet 4. juni 2007, da man havde fået overblik over situationen. Der var ingen kommercielle fjerkræopdræt i den oprettede zone på 1 km radius omkring udbrudsbesætningen. En stor del af dyr fra tre handelsmænd, der havde solgte ca. 500 flokke af høns på det pågældende marked, blev undersøgt og fundet negative for LPAI. Den 7. juni rapporterede man dog fund af seropositive høns i en hobbybesætning i St. Helens i England, hvor ejeren også havde indkøbt fjerkræ på markedet i Chelford den 7. maj. Besætningen blev aflivet, og også her blev der indført restriktioner omkring udbruddet. Muligheden for at vildfugle kunne være kilde, har været undersøgt, uden at det har kunne fastslås. Forsøg på at spore handelsmændenes kilder kunne ikke lade sig gøre, da der manglede optegnelser. Udbruddet i Conwy, Wales, havde et folkesundhedsmæssigt aspekt, idet ni personer, der havde haft kontakt til markedet, udviste influenzasymptomer, og der blev isoleret H7N2 virus fra to personer. Én af patienterne var alvorligt syg af infektionen. I alt 300 mennesker er blevet behandlet med det antivirale middel, Tamiflu. rapporterede om et udbrud af LPAI H7N3 i en baggårdsbesætning i byen Santa Maria di Sala nær Venedig i Venetoprovinsen. Besætningen var beliggende i et vådområde, som generelt betragtes som højrisikoområde for AI. Der var ingen kliniske symptomer, men infektionen blev fundet i forbindelse med rutineovervågning for AI. Der var i alt 970 stk. fjerkræ bestående af forskellige arter. Alle dyr blev aflivet den 25. maj Der bliver gennemført et intensivt overvågningsprogram i en moniteringszone på 10 km omkring udbruddet. Ud af 50 rutinemæssigt udtagne blodprøver fra høns, ænder og gæs fandtes kun lave titre (16-64) overfor H7 hos én høne og tre gæs. De foreløbige genetiske undersøgelser af virus tyder på, at det drejer sig om en nylig introduktion af virus i tamfjerkræet. Vaccinationsforsøg Tyskland gennemfører for indeværende et vaccinationsforsøg mod aviær influenza i tre kommercielle fjerkræbesætninger henholdsvis ænder, gæs og æglæggende høns. Forsøgene med høns og gæs begyndte i 2006, mens forsøget med ænder er indledt for nylig. Forsøgene gennemføres i kommercielle besætninger. Det foreløbige resultat viser, at der kræves én boostervaccination for at give fuld beskyttelse mod sygdomsudbrud. Smitteforsøg med infektion af booster vaccinerede høns og gæs med HP H5N1 viste, at dyrene ikke udviste kliniske symptomer, men udskilte infektiøst virus i så store mængder, at de var i stand til at forårsage smittespredning til uvaccinerede dyr. Denne observation bekræfter den skepsis, der generelt har været ved vaccination af fjerkræ mod AI, da man netop har frygtet, at vaccination, specielt hvis den ikke bliver gennemført løbende og regelret, kan føre til persistens af sygdommen i fjerkræpopulationen. Bluetongue (BT) Vektorerne for BT-virus - forskellige Culicoides arter - indledte officielt deres aktivitet med udgangen af 1. kvartal. Tyskland Den 24. maj 2007 meddelte Tyskland, at man havde observeret et nyt udbrud af BT i en besætning i Nordrhein-Westfalen i forbindelse med landets sentinelovervågning. De 10 udpegede sentinelle kreaturer i den ramte besætning var testet negative ved blodprøvetest den 2. april, men ved prøver taget 3. maj vi- > Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90 23

3 ste én af prøverne sig at være positiv. Dette blev senere bekræftet ved undersøgelse af nye prøver den 21. maj. Der blev påvist BT-virus ved PCR hos det seropositive dyr, som efterfølgende blev aflivet til nærmere undersøgelse. For yderligere at sikre sig, at der var tale om aktivt BT-virus, blev to kalve podet med blod fra det smittede kreatur, og der kunne efter nogle dage påvises cirkulerende virus hos disse. Besætningen havde været registret som udbrudsbesætning i Af besætningens 81 dyr var de 38 dyr seropositive overfor BT-virus, men det var kun hos det ene dyr, der kunne påvises BT-virus ved PCR-testen. 19 besætninger i området omkring udbruddet blev efterfølgende undersøgt og alle fundet serologisk negative. Fundet var noget overraskende, idet erfaringerne fra BT i Sydeuropa har vist, at udbrud normalt forekommer i løbet af sensommeren. Der har været gjort meget for at sikre, at der ikke blev begået fejltagelser som forveksling af øremærker det er beskrevet i beretningen om 1. kvartal. Det har dog ikke været muligt at genteste prøven fra 2. april, da laboratoriet havde smidt denne prøve ud. Mund- og klovesyge Tyrkiet Mund- og klovesyge forekommer endemisk i den tyrkiske region Anatolien. De forekommende typer er A Iran 2005 og en ny variant af type O PanAsia. Der har været registreret mere end 500 udbrud i Tyrkiet i En ny undertype af type O har givet problemer i år. Der har været et stort antal udbrud af denne type i forbindelse med en religiøs festlighed (Kurban) i januar. Der har i år været tre udbrud i Traces regionen på den europæiske del af Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien. Disse tre var i forbindelse med individuelle introduktioner af dyr i forbindelse med Kurban-festlighederne. Der var ingen tegn på spredning i Traces område. Der bliver årligt observeret to udbrudstoppe i forbindelse med mund- og klovesyge i Tyrkiet. Den ene i januar i forbindelse med Kurban-festivalen, hvor der sker store flytninger af dyr. Den anden top er i efter læmningen i løbet af maj måned, hvor dyrene sættes på græs. Figur 3. Eksempel på de meget primitive staldforhold i Georgien. Billedet viser en af de 0,3 %»store«svinebesætninger over 20 dyr. (Billedet er taget i forbindelse med en fælles EU/ FAO/OIE Mission til Georgien og stillet til rådighed af missionsdeltagerne). Det største problem i forbindelse med flytning af dyr under Kurban-festivalen er, at Istanbul i denne periode er ét stort marked, hvortil der føres 4 mio. dyr fra det meste af Tyrkiet. De dyr, der ikke slagtes i forbindelse med festivalen, vil ofte blive ført tilbage til det geografiske område, hvorfra de kom, uanset hvor mange andre dyr, det har været i kontakt med. På den måde sikres en»effektiv spredning af infektionen«til et meget stort geografisk område. I Traces regionen bliver der gennemført to årlige vaccinationer af kvæg og én vaccinationskampagne hos får. I Anatolien og videre østpå gennemføres ikke systematisk vaccination mod mund- og klovesyge. Mange ejere ønsker ikke deres dyr vaccineret. En stor del af de tyrkiske provinser har en vaccinationsdækning på mindre end 50 %. I Traces regionen benyttes primært en trivalent vaccine, der inkluder de ovennævnte typer. Tyrkiet har i alt ca. 10 mio. kreaturer og 28 mio. får. EU har etableret et samarbejdsprogram med Tyrkiet med henblik på at få gennemvaccineret den tyrkiske kvæg, gede- og fårebestand inden for de kommende år. Klassisk svinepest Rumænien Der har ikke været rapporteret om udbrud af svinepest i Rumænien siden begyndelsen af maj. Der har i 1. halvår af 2007 været 164 udbrud af svinepest mod 429 i samme periode af Vaccinationsprogrammet inden for hele svinesektoren synes således at have vist sin succes i form af reduktionen af udbrud. Udbruddene i 2007 har været koncentreret til den sydvestlige del af landet. Der har i jagtsæsonen været gennemført serologisk undersøgelse af nedskudte vildsvin og 388 fandtes seropositive. I alt vildsvin blev undersøgt virologisk, og 25 af disse fandtes positive. Virustypen isoleret i Rumænien er Rostock 2.3. Der er nu foretaget vaccination i de 156 kommercielle svinebesætninger med markervaccine. Vaccination med levende svækket C-type vaccine af de 3,8 mio. baggårdssvinebesætninger er blevet gennemført i ca. 80 % af besætningerne. Ungarn Der er blevet påvist svinepest hos vildsvin i Nógrád-regionen i den nordlige del tæt ved den slovakiske grænse. Vildsvinebestanden i området er estimeret til at ligge på dyr. Tilfældene er fundet i to områder: Ét nær den slovakiske grænse og ét i den centrale del af regionen. Der er undersøgt blodprøver fra i alt nedskudte og to døde vildsvin og i alt fundet 16 tilfælde, hvorfra der blev isoleret svinepestvirus. Dette virus ligner det virus, der tidligere er isoleret fra fund i Slovakiet. Virus synes at være relativt apatogent. De 14 af dyrene var umiddelbart sunde uden kliniske symptomer, mens to af dyrene var fundet døde. De 13 af fundene er gjort hos unge dyr under 1 år. Alle nedlagte vildsvin i Nógrád-regionen skal undersøges serologisk og virologisk. Serologiske undersøgelser har vist en høj seroprævalens (376 ud af ca dyr). 155 af de seropositive dyr fandtes inden for 5 km fra den slovakiske grænse, og der ses en faldende frekvens med afstanden fra grænsen til Slovakiet. Der er gennemført en række flytterestriktioner for tamsvin for at hindre smittespredning til denne bestand. Alle transporter skal godkendes af veterinærmyndighederne. Afrikansk svinepest (ASF) ASF spredes dels ved smitte mellem grise med tæt kontakt og via foder dels ved involvering af en mellemvært/vektor, en flåt, Ornithodorus sp. I mellemværten kan virus overleve i adskillige år, hvilket giver virus et effektivt reservoir til overlevelse selv blandt immune po- 24 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90

4 pulationer. I naturen sker overførslen, når flåten suger blod fra grisen. Symptomerne er næsten de samme som for klassisk svinepest. Der ses feber, blødninger i hud og organer, blødninger i lymfeknuderne, bevægelsesforstyrrelser, øget mortalitet og subakutte dødsfald. Forstørrelse af milten er et specielt kendetegn for ASF-virus. Afrikansk svinepest har hidtil været forekommende i Afrika syd for Sahara og på Sardinien. I juni måned kom der imidlertid et nyt land til listen over afficerede lande nemlig Georgien. Georgien ligger ganske vist langt fra Danmark, men relativt tæt på lande som Ukraine, hvor en del danske svineproducenter har interesser. Da situationen i Georgien er ret alvorlig, vil der her blive givet en kort beskrivelse af situationen i landet. Udbruddet er et klart eksempel på, hvor hurtigt en ny sygdom kan etablere sig i et land uden et effektivt veterinærvæsen. Beskrivelsen er baseret på en rapport fra en fælles EU/FAO/OIE mission til landet medio juni. Afrikansk svinepest er en liste 1 sygdom og skal indrapporteres til veterinærmyndighederne ved mistanke. Georgien Svinesektoren i Georgien består af fritgående svin, hovedsageligt baggårdsbesætninger. Der findes ca svin i landet, og 93.3 % af svinebesætningerne har 1-4 svin, mens kun 0,3 % har over 20 dyr. Staldfaciliteterne er meget primitive (Fig.3), og mange af grisene er krydsninger mellem vild- og tamsvin. Der findes ikke en central database over husdyr i Georgien, der er ikke krav om mærkning af dyrene, og alle transporter både nationalt og til nabolande foregår uregistrerede. I midten af maj 2007 rapporterede de georgiske veterinærmyndigheder om et udbrud af PMWS. Yderligere undersøgelse af prøvemateriale fra Georgien udført på OIEs referencelaboratorium for afrikansk svinepest i Pirbright, UK, viste imidlertid, at det drejede sig om afrikansk svinepest. Det formodes, at udbruddet af afrikansk svinepest er begyndt allerede i januar-februar Indgangsporten for smitten menes at være den vigtige havneby Poti ved Sortehavet. Smitten er enten kommet ind via frosset kød eller med kødaffald fra skibe. Genetisk undersøgelse af virus har vist, at det ligner isolater fra Sydøstafrika. Sygdommen forekommer i 52 ud af 66 distrikter, og dyr er døde af infektionen (Fig. 4), mens mindst dyr er blevet aflivet som følge af udbruddene. Dødeligheden varierer fra få op til 20 % af svinebestanden i visse områder. Diagnosen stilles på basis af kliniske symptomer. Der er ikke laboratoriemæssig understøttelse til at bekræfte de kliniske udbrud. Selve veterinærvæsenet et meget begrænset, idet det er 1-2 officielle veterinærer i hvert af de 66 distrikter. Der forefindes to veludstyrede laboratorier, men der er intet personale, der kan benytte udstyret. Aflivning af inficerede besætninger sker ofte først 7-14 dage efter udbruddene er observeret. Dyr i sygdomsramte besætninger uden sygdomstegn får lov til at overleve. Mange af svinene er fritlevende og derfor svære at indfange, hvilket i høj grad besværliggør bekæmpelsesarbejdet. Det forventes, at sygdomsudbruddet vil rase ud, og at sygdommen vil ende som endemisk forekommende i de få overlevende dyr eller i værste fald i vildsvinebestanden. Sådanne asymptomatiske smittebærere må betragtes som en persistent smittekilde. Det forventes også, at mange landbrugere vil foretage genbesætning alt for tidligt i forhold til bekæmpelsen, hvilket også vil være en medvirkende faktor til vedligeholdelse af infektionen. I en udbrudssituation ville man have forventet lukning af kødmarkeder, men de florerer overalt. Der er kun 2-3 kommercielle slagtehuse i landet. De fleste dyr bliver hjemmeslagtet. Rygtet antyder, at sygdommen allerede er spredt til Armenien. Rusland har taget forholdsregler med henblik på smittebeskyttelse. Der blev oplyst, at der ikke var mange svinebesætninger i den del af Rusland, der grænset op til Georgien. Der har i 2. kvartal af 2007 været registreret 10 udbrud af afrikansk svinepest i tamsvinebesætninger på Sardinien, det seneste i slutningen af juni. De seneste fund er også gjort i restriktionsområdet i den nordvestlige del af Sardinien og omkring Nuoro i den nordøstlige del af øen. Figur 4. Nedgravning af svin, der er døde af afrikansk svinepest. (Billedet er taget i forbindelse med en fælles EU/FAO/OIE Mission til Georgien og stillet til rådighed af missionsdeltagerne). Smitsomt blæreudslet (SVD) Situationen vedrørende smitsom blæreudslet udviklede sig fra i lang tid kun at have været observeret i til der i juni 2007 også fandtes et udbrud i Portugal (Fig. 2). Der har i 2. kvartal 2007 været registreret 29 udbrud af SVD, henholdsvis 21 i april måned, 5 i maj og 3 i juni. Det samlede antal udbrud i 2007 er således oppe på 61. Figur 2. Udbredelsen af smitsom blæreudslet i og Portugal. > Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90 25

5 Udbruddene var fundet i provinserne Abruzzo, Lazio, Lombardiet, Marche, Calabria og Campania. I Lombardiet i Norditalien var mistanken baseret på kliniske symptomer (vesikler). Det er første gang i de seneste år, hvor udbrud af SVD i har været associeret med kliniske symptomer. Ejeren af denne besætning havde yderligere to besætninger, hvor sygdommen var overført til den ene, mens der endnu ikke har været tegn på sygdom i den anden. Virusisolatet fra disse tilfælde var af samme type, som der blev fundet i Norditalien tidligere på året, hvor der dog ikke blev observeret kliniske symptomer. Denne virustype er forskellig fra den type, der findes i forbindelse med udbruddene i den øvrige del af landet. Der er indført intensiveret overvågning i de berørte områder. Portugal Den 7. juni 2007 blev der påvist positive resultater for smitsom blæreudslet (SVD) i 25 blodprøver taget fra svin i et ekstensivt opdræt i Alentejo regionen i det sydvestlige Portugal. Prøverne var taget i forbindelse med slagtning af nogle af de portugisiske svin i Spanien. I det ekstensive opdræt holdes svinene fritgående i indhegnede områder på 500 ha og holdes helt separat fra anden svineproduktion. Svinene lever primært af græs og agern. Dyrene slagtes hovedsagelig i Spanien, da markedet ligger her. Dyrene har en meget høj kødkvalitet og benyttes bl.a. til lufttørrede skinker. Denne form for svineopdræt findes flere steder i Alentejo regionen og består af i alt søer og slagtesvin. Kun 20 % slagtes i Portugal resten i Spanien. Ved yderligere undersøgelse af blodog fæcesprøver blev der påvist flere seropositive dyr og SVD-virus i fæces ved PCR. Der er fundet syv kontaktbesætninger, som er blevet undersøgt serologisk. Ud af 372 prøver fra de i alt ca svin i disse besætninger er der fundet én serologisk reagent i hver af to af besætningerne. Der er ikke fundet kliniske symptomer hos nogle af dyrene. Disse to besætninger har inden for de seneste tre måneder sendt dyr til udbrudsbesætningen. Aflivning af de berørte besætninger blev igangsat den 26. juni 2007, og aflivningen af de i alt svin var afsluttet den 27. juni. I forbindelse med aflivningen påvistes kliniske symptomer hos enkelte dyr. Kilden til infektionen er ukendt. Der har ikke været kendt kontakt til, og den ramte besætningstype har begrænset kontakt til andre besætninger. Vildsvin kunne måske være et smittereservoir. Det seneste udbrud i Portugal var i Tabel 1. Registrerede BSE-udbrud i 2006 og i kvartal BSE BSE situationen i EU viste i 2006 et markant fald i forhold til årene før, og ser man på tendensen for 1. halvår 2007 synes denne tendens at fortsætte. De påviste tilfælde i 2. kvartal 2007 var, som for 1. kvartal, i lande, der har været højrisikolande, Tabel 1. Land Antal udbrud i 2006 Antal udbrud i 1. kvartal 2007 Antal udbrud i 2. kvartal 2007 Antal udbrud kumulativt i 2007 Belgien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Letland Litauen Luxemburg Malta Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Total Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90