Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Byrådet i Randers Kommune har fremlagt forslag til en ny skolestruktur. Forslaget vil medføre meget store ændringer for flere tusinde skolebørn hvis det vedtages. En del af forslaget går på at lukke overbygningen på Fårup Skole og flytte eleverne til Blicherskolen. Dette høringssvar skal ses som et argument mod lukningen, og i særdeleshed ideen om at flytte eleverne til Blicherskolen. Skolens kvalitet Fårup Skole er en god og velfungerende skole. Bygninger, IT og personalemæssigt er den up to date, og er den af skolerne, i den nordvestlige del af kommunen, der vil koste mindst at genoprette. Iflg. rapporten om skolestrukturen vil det koste 17 millioner kroner at genoprette Fårup Skole, 12,6 millioner kroner at genoprette Asferg Skole og hele 38,2 millioner kroner at genoprette Blicherskolen. Disse tal siger selvsagt ikke meget når de står alene. Vurderes disse i stedet på kvadratmeter, er prisen pr. m2 4.000 kroner for Asferg og Blicher, mens den er 3.000 kroner pr. m2 for Fårup Skoles vedkommende 1. Ser man på prisen, i forhold til antallet af elever, er billedet det samme. For Blicherskolens vedkommende vil det koste 82.500 kroner pr. elev, for Asfergs vedkommende 88.800 kroner, mens den for Fårup Skoles vedkommende beløber sig til 74.300 kroner pr. elev 2. Som disse tal tydeligt viser, er Fårup Skole langt billigst at genoprette, både når man kigger på arealet og på det antal elever der går på skolen. Forældrenes holdning Én ting er skolens kvalitet, et andet element er forældrene og børns holdning til, hvor de har lyst til at gå i skole. Der blev i 1999 lavet et næsten identisk forsøg, som det der foreslås i Ny skolestruktur, hvor man dengang samlede 10. klasserne, i den gamle Purhus Kommune, på Fårup Skole. Bestyrelsen på Blicherskolen advarede dengang mod forsøget og forudså, at Blicherskolens 10. klasses elever ville søge andre tilbud, da de ingen logisk samhørighed havde med Fårup 3. Det viste sig, at de havde fuldstændig ret. Tre år efter var antallet af elever, der kom fra Blicher til Fårup for at gå i 10. klasse et stort rundt 0, og derfor blev det daværende byråd nødt til at nedlægge 10. klasses centret i Fårup og flytte det til Randers. 1 Fremtidens Skolevæsen i Randers side 19 2 Fremtidens Skolevæsen i Randers side 16 3 http://www.purhusnet.dk/debatter/skolestruktur/udspil_fra_bku/bku Samling_af_10 klasser /Spentrup_svar10/spentrup_svar10.html
Vores ønske i Fårup er, at det nuværende byråd er mere lydhør overfor gode argumenter end byrådet i den gamle Purhus Kommune. For ikke blot at basere vores argumenter på fornemmelser og historik, iværksatte vi en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvad forældre og børn på Fårup Skole reelt ønsker, såfremt overbygningen på Fårup Skole flyttede til Blicher Skolen Enkelt spørgeskema med stor respons Vi fik 133 unikke besvarelser omhandlende 236 børn fra børnehaven til 8. klasse. Og svarene viste et meget tydeligt billede. Respondenterne i undersøgelsen, dvs. 133 forældre til børn på Fårup Skole, vil IKKE Blicherskolen. Spørgsmålet var helt enkelt: Hvilken overbygning vil du vælge til dit barn, hvis overbygningen i Fårup nedlægges? Svarmulighederne var: Blicherskolen Privat-/Friskole Efterskole Andet offentligt tilbud Ved ikke Spørgeskemaresultat fordelt på klasser Hvor skal dine børn gå i skole hvis overbygningen lukkes? Hvor skal dine børn gå i skole hvis overbygningen lukkes (%)? I alt Børnehaven 2 20 0 0 8 30 Børnehaven 7% 67% 0% 0% 27% 0 - klasse 1 10 0 0 5 16 0 - klasse 6% 63% 0% 0% 31% 1 - klasse 2 17 0 1 8 28 1 - klasse 7% 61% 0% 4% 29% 2 - klasse 1 12 2 3 1 19 2 - klasse 5% 63% 11% 16% 5% 3 - klasse 0 11 0 2 5 18 3 - klasse 0% 61% 0% 11% 28% 4 - klasse 3 16 0 2 4 25 4 - klasse 12% 64% 0% 8% 16% 5 - klasse 0 12 0 3 3 18 5 - klasse 0% 67% 0% 17% 17% 6 - klasse 4 13 0 1 4 22 6 - klasse 18% 59% 0% 5% 18% 7 - klasse 3 10 0 7 5 25 7 - klasse 12% 40% 0% 28% 20% 8 - klasse 6 11 6 4 8 35 8 - klasse 17% 31% 17% 11% 23% I alt 22 132 8 23 51 236 I alt 9% 56% 3% 10% 22%
Grafisk oversigt over svarene: Spørgeskemaresultat totalt set, og for overbygningselever 2015 Hvor skal dine børn gå i skole hvis overbygningen lukkes? Hvor skal dine børn gå i skole hvis overbygningen lukkes? Totalt set 9% 56% 3% 10% 22% Overbygning 2015 16% 41% 7% 15% 21%
Som tallene tydeligt viser, vil tilgangen til Blicherskolen fra Fårup blive meget beskeden, hvis man lukker overbygningen i Fårup. I det mest optimistiske tilfælde, hvor alle tvivlerne vælger Blicher, vil der til næste år komme 37% (33 elever) af de elever, der skulle fortsætte i overbygningen, til Blicher. Er man derimod pessimistisk vil der komme 16% (15 elever). Uanset om man vælger den optimistiske eller realistiske betragtning, er antallet meget langt fra de 90 elever der er forudsat i strukturforslaget. Dermed falder stort set samtlige argumenter for nedlæggelsen af overbygningen i Fårup. Økonomisk vil der ikke være den besparelse man drømte om. Blicherskolen skal klargøres for 9,6 millioner kroner 4, der budgeteres med 700.000 kroner om året i transport 5. Der skal bruges 38,2 millioner kroner i genopretningsudgifter. Det er meget store beløb for at huse 15 33 elever mere. Derudover er det også svært at se, at en så beskeden tilgang af elever til Blicherskolens overbygning skal skabe den robusthed og øgede faglighed, som er et andet af argumenterne for sammenlægningen. Alt i alt giver forslaget ingen mening længere, da både de økonomiske og faglige forudsætninger, strukturforslaget bygger på, ikke holder længere jfr. ovenstående. Tabere eller vindere - eller en anden slutning? Føres forslaget igennem som planlagt, er der mange tabere og kun en enkelt vinder, nemlig de privat- og friskoler, som får et kæmpe boost via tilgangen af elever fra folkeskolen. Taberne er i første omgang børnene. De splittes op, og spredes ud på 4-5 forskellige skoler fremfor at fortsætte deres skolegang i vante og gode omgivelser. Derudover vil det blive meget bekosteligt for foreningslivet i en lille by som Fårup. Lange skoledage, kombineret med lang transporttid vil give et naturligt frafald i byens foreningsliv, ligesom nogle børn vil ønske at spille håndbold eller fodbold med deres nye kammerater og derfor søge til foreninger i de byer, hvor de fremover skal gå i skole. Byens butikker vil miste omsætning, og på længere sigt vil det blive mindre attraktivt at bosætte sig i Fårup, hvilket vil påvirke tilgangen af unge familier, og dermed påvirke huspriser, udviklingen i byen etc. i negativ retning. På taberlisten, såfremt forslaget genemføres i dets form, må også skrives et byråd og en forvaltning, der vælger at gennemføre en uønsket reform uden nogen saglig grund, og mister dermed al tillid i lokalbefolkningen. 4 Fremtidens Skolevæsen i Randers s. 55 5 Fremtidens Skolevæsen i Randers s. 62
En anden og noget sjovere slutning kan sagtens skrives, så tingene vendes på hovedet, og privatskolerne er de eneste tabere. Eleverne vil nemlig blive i folkeskolen, hvis overbygningen i Fårup bevares. De fornuftige mennesker i byråd og forvaltning lytter til de saglige og gennemarbejdede argumenter der er kommet fra lokalområdet, og bevarer overbygningen i Fårup. Dermed kan Fårup, både som skole og som by, fortsætte den positive udvikling den gennemgår for tiden. Politikere og forvaltning viser, at de er lydhøre og får genoprettet tilliden hos borgerne på landet. Vi ved godt, hvilken slutning vi foretrækker. Hvad siger I? På vegne af gruppen Bevar overbygningen på Fårup Skole Thomas Lund og Janne Lindenfeldt