Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om planterne på marken for derigennem at lære at iagttage og beskrive planter, der vokser. At børnene tager stilling til dyrkningsmetoder, samt opnår forståelse for interessekonflikter i forbindelse med landbrugsdrift. 2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Den nære omverden På Skovly har børnene mulighed for at komme tæt på landbruget og markerne. Afhængig af årstiden vil de kunne iagttage landmandens arbejde med såning, pleje og høst af afgrøderne på markerne omkring Skovly. De vil sandsynligvis erfare, at dyrkning af afgrøder er meget afhængig af årstid og vejrlig. Derfor har landmanden brug for at følge vejrudsigter og på anden måde indhente informationer om vejr forhold. Det er også vigtigt at vide, hvilke planter der passer bedst til en bestemt jordtype. Den fjerne omverden Årstidernes indvirkning på planternes vækst er en vigtigt faktor, som landmanden skal tage hensyn til. Menneskets samspil med naturen Her vil børnene lære at mad er en livsbetingelse for mennesker og dyr. Hvis man ikke passer ordentligt på planterne vil man få et ringe udbytte. De vil også få en forståelse for, hvilke betingelser der skal til for at en plante kan vokse. Herunder lys, vand, luft (CO 2 ) og stoffer i jorden. Der vil også være en mulighed for at diskutere, om det er de samme vilkår, man har i hele verden, når man skal skaffe sig mad ved at dyrke afgrøder. Arbejdsmåder og tankegange At iagttage og derudfra stille spørgsmål er en erkendelsesmetode, der ligger op til undersøgelser, som vil sætte børnene i stand til at forudsige en given hændelse. Det kunne være Hvad sker der med planterne, hvis der er en periode med mange skyer og ingen regn? Hvordan kan man vise i klassen, at det faktisk forholder sig, som man forudsiger? Og hvordan kan man fortælle det til andre, så de forstår, hvad man ved. Det er spørgsmål, der kan udarbejdes handlingsforløb ud fra.
3) Fælles mål i Natur/Teknik, som kan dækkes ved arbejdet med marken på Skovly Efter 2. klassetrin Den nære omverden Beskrive udvalgte dyr og planter Kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Den fjerne omverden Fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længden på dag og nat Menneskets samspil med naturen Tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald Arbejdsmåder og tankegange Stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
Udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet Beskrive enkle fænomener, bl.a. et frø, der spirer og lys i en pære Bygge enkle modeller af konkrete genstande Anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher Bruge værktøj som hammer og skruetrækker Indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser Kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber Formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering Indtaste og ordne enkle data http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/natur_teknik/trinmaal_synoptisk.html 4) Børnenes forventede forhåndskendskab til marken De fleste børn har en ide om, hvad en mark er, men det er nok de færreste der ved, hvad der skal til, for at der kommer afgrøder op af jorden på marken. 5) Forslag til undervisningens tilrettelæggelse a) Før: Begynd med at orientere om formålet med aktiviteterne vedr. marken og lad børnene arbejde med. Her kan inddrages trinmålenes sætninger. Dem kan børnene godt forstå, og måske formulere i egne sætninger. Det vil gøre aktiviteten mere nærværende for børnene, og de vil have en medbestemmende rolle
b) Under: c) Efter: i forløbet. Desuden vil der heraf kunne klarlægges eventuelle spørgsmål. Brug mange hvorfor og hvordan spørgsmål: Hvordan får planterne vand? Hvorfor har planterne blade? Hvad bruger vi marken til? Hvilke kornsorter kender I? Hvad bruger vi kornet til? Fortællinger/historier/sange om marken kan vække produktive spørgsmål, som stimulerer børnenes nysgerrighed. Det vil være en fordel at arbejde teoretisk med emnet i klassen, ved relevante media og litteratur. Herved vil børnenes vidensbank kunne danne grundlag for spørgsmål, der kan føre videre til undersøgelse og eksperimenter. Hvis man har mulighed for at få en landmand ud i klassen og fortælle, vil børnenes forhåndskendskab blive forøget væsentligt. Selve opholdet planlægges. Hvor mange aktiviteter, der skal planlægges afhænger af tema og antal dage på Skovly. Få idéer til aktiviteter under afsnittet Oversigt over aktiviteter. De planlagte aktiviteter gennemføres på Skovly. Evaluering er en vigtig del af al god undervisning. Derfor er det oplagt, at hele forløbet dokumenteres og samles, så en evaluering kan udarbejdes. Denne evaluering skal naturligvis være reflekterende: Hvad ved I nu, som I ikke vidste, da vi startede Kan du vise mig et billede af og forklare, hvad der er på billedet? Osv. 6) En faglig beskrivelse af Marken Jorden o Jorden, man skal dyrke afgrøderne på, er meget forskellig, alt efter hvor det er, hvordan den tidligere er dyrket, hvordan den er fysisk (tør, våd, luftig, fast, porøs). Det er også afgørende, hvilke næringsstoffer der er tilgængelige for planterne, der skal dyrkes. Skal man gøde ofte, eller er jorden god til at holde på næringen. Hvad sker der, hvis man gøder for meget? Man kan generelt sige, at jorden skal være luftig, så rødderne kan få ilt. Den skal også kunne holde på vandet. Og den skal indeholde næringsstoffer, som planterne kan optage. Derudover skal den også indeholde bakterier, som kan omsætte husdyrgødningen, som landmanden spreder på marken. Afgrøderne o Læs mere om dyrkning af de enkelte afgrøder under afsnittet Marken 4.-6. klasse. o Planterne skal bruge mindst 3 slags næringsstoffer. Nemlig nitrogen(kvælstof), fosfor og kalium. Disse stoffer skal tilsættes jorden, idet de bliver optaget af planterne.
For at planterne kan fortsætte en god vækst, skal der være nok af næringsstofferne, ellers vil de tage skade og give et dårligt udbytte. Konventionel vs. Økologisk planteavl o I det konventionelle landbrug vil landmanden ofte kombinere anvendelsen af husdyrgødning med kunstgødning. Der findes mange forskellige slags kunstgødninger fælles for dem er at de inde holder N,P og K, blot i varierende mængder. Derfor kaldes kunstgødning også NPK-gødning. N=Nitrogen, P=phosfor og K=kalium. Kunstgødningen opløses let i vand, og vil derfor være hurtigt tilgængeligt for planterne. Der er fastsat regler og love for, hvor meget gødning (hvor mange næringsstoffer), der må tilføres jorden. Alle landbrug laver et gødningsregnskab, hvori der bestemmes, hvor meget gødning, der må køres ud på de forskellige marker. o I det økologiske landbrug bruger man udelukkende husdyrgødning samt næring fra gamle planterester. Kunstgødning er ikke tilladt i det økologiske landbrug. Husdyrgødning og planterester skal først omsættes af mikroorganismer til det, der hedder uorganiske næringsstoffer. Uorganiske næringsstoffer er i modsætning til organiske næringsstoffer, letopløselige i vand. NPKgødning er et uorganisk næringsstof, der er kunstigt fremstillet ved kemisk forarbejdning. Det økologiske landbrug kræver en meget omhyggelig planlægning af hvordan man bedst muligt udnytter de næringsstoffer, der er i jorden, idet det kan være svært at få uorganiske næringsstoffer nok, fordi det skal igennem en omsætning hos de mikroorganismer, der er i jorden først. 7) Oversigt over aktiviteter Jorden o Undersøg jordens konsistens (lys, mørk, fugtig, tør, sandet, lerholdig osv.) o Mål jordens indhold af næringsstoffer Afgrøderne - Gå en tur omkring området ved Skovly og lad eleverne finde ud af hvilke afgrøder, der er på markerne. Lav nogle plancher med afgrøderne (fotos/tegninger) og via brainstorming/mind map finder I frem til hvad I allerede ved om afgrøderne. Hvordan de dyrkes, hvad de bruges til osv.? Aksel, som er bestyrer på Skovly, kan evt. supplere og deltage i en afsluttende dialog om emnet.
8) Forslag til yderligere litteratur og medier Internetadresser http://www.okologi.dk/alt_om_%f8kologi/web-tv/default.asp http://www.okologi.dk/b%f8rn_og_unge/undervisningsmateriale/st%e6ren/default.asp www.madmedmuskler.dk http://www.okologi.dk/faktaark/korn2605.pdf http://www.okologi.dk/alt_om_%f8kologi/download_materiale/default.asp http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb01.pdf 9) Forslag til evaluering Mindmap som evalueringsredskab Faglig test Rapporter Fremlæggelse