Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007

Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007 Strategier for kreative kommuner og regioner fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategier Henrik Haubro

KULTURPLANLÆGNING OVERORDNEDE POLITISKE MÅL KREATIVE BYER Creative Cities KULTUR- PLANLÆGNING Cultural Planning KULTURPOLITISK PLANLÆGNING Culture Policy Kreative centre Geografisk defineret Sektorbaseret Evaluering Kortlægning af kultur og kreative erhverv Oplevelse Bred, antropologisk kulturdefinition Snæver, humanistisk kulturdefinition Kreativ kapital Kulturelle ressourcer Kunst/kulturarv Strategier og indsatsområder Kulturdreven økonomisk strategi Tolerance Talent Teknologi Kultur som udviklingsfaktor Diversitet Udvikling af kunst/kulturliv Homogenitet Den kreative klasse Nye, ikke-hierarkiske bevægelser - livsformer Traditionelle kulturproducenter Udviklingsprojekter Konkrete mål Planlægning ved kultur Amerikansk/global Planlægning med kultur Australsk/engelsk Planlægning af kultur Nordisk/Europ æisk tradition Fra Dorte Skot-Hansen

Sekundær oplevelsesøkonomi sektor Reklame Internet 7 Medier Kunsthåndværk Computerspil 8 Livslang læring Dagblade Magasiner Tidsskrifter Radio 9 Idræt og fritid Litteratur Bøger Legetøj og spil Udd. inst. 6 Arkitektur Arkitektur TV Andre fritidsaktiviteter Sport Biblioteker Turisme industri 1 Visuel kunst Film 5 Turisme Kultur sektor Kunstnere Underholdning Foto Billed kunst Arkiver Primær oplevelsesøkonomi sektor Design Mode Teater, revy, opera, ballet, dans Kultur genstande Muséer Musik 4 Kulturarv 2 Performance 3 Events Kongres, messer, udstillinger, arrangementer Anden for.service

Sekundær oplevelsesøkonomi sektor Primær oplevelsesøkonomi sektor 9 Idræt og fritid 1 Visuel kunst 8 Livslang læring 7 Medier Kulturpolitisk planlægning (af kultur) Kultur sektor 2 Performance Kulturplanlægning (med kultur) 6 Arkitektur 5 Turisme 3 Events Kreative byer (ved kultur) 4 Kulturarv

KULTURPLANLÆGNING OG KREATIVE BYER Paradigmeskift? Paradigme forstås med Kuhn som den virkelighedsforståelse, der guider og begrænser ens søgen og erkendelse af virkeligheden og et skift som en forandring heri.

Fra Følelsesfabrikken, 2005, Børsen

Fra Mandagmorgen nr. 13 10. april 2007

Kulturplanlægning borger/forbruger dreven innovation netværks- og projektorganisering partnerskaber det lille i det store

KULTURKORTLÆGNING Output Input Statistikker Egne beskrivelser Profilering Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Analyse af aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) Analyse af kulturproduktionskæde Virksomheder Virksomhedsregister, fordeling på typer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Analyse af aktivitet, eksempelvis kreative virksomheder, o.a. Analyse af kulturproduktionskæde Netværk Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Analyse af mar kedsførings materiale om stedet Vurdering af potentielle strategiske partnere Beskr ivelse af kulturelle mangfoldighed i området Politikker Budgetter Politikpapir er for kulturfeltet i området samt region/ nationalt Analyse af formelle og uformelle netvær k/ gr upper Kulturgrupper inger, f.eks. etniske Analyse af eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor Analyse af investeringsmønstr e, her under uddannelser, infrastruktur, etc. Analyse af aktuelle prioriter ede indsatsomr åder hos myndigheder Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier Bebyggelse, erhver v, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutioner Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Organisationer Liste med Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Analyse af områdets profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokaliser ing, adgang, etc.) Katalog med Analyser af br ug beskrivelser af (antal, art, mønstr e, virksomhed, fysiske etc.) rammer Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arr angementer, festivaler etc. T ur isme- og fritidsanalyse Analyse af trends og statistikker plus geografisk vurdering af gr upperinger Analyse af kulturproduktionskæde Analyse af planer og muligheder for medvir ken til kulturudvikling i området Analyse af planer og muligheder for medvir ken til kulturudvikling i området Erhver vsplaner og prognoser, særligt ift. kr eative vir ksomheder Udviklingslinjer frivillige og andre foreninger Demografi og kulturarv Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliser ingskort Økonomisk Sociale Dynamikker Eksisterende planer for området (for alle sektor er ) Fysisk planlægning Analyse af specifikke kultur behov. Analyse af adgang og begrænsninger Analyse af muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling Analyse af muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling Analyse af specifikke kultur behov for at understøtte er hvervsudvikling Analyse af potentielle kultur ressourcer i området Data Nøgletal for specifikke lokalomr åder, kommuner, region Andres beskrivelser Beskr ivelse af kulturel identitet for området, kommunen, regionen matrix

Virksomhedsst ørrelser fordelt på kreative dom æner Region Hovedstaden I ALT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Visuel kusnt Performance Events Kulturarv Turisme Arkitektur Medier Livslang læring Idræt 6082 1 7 5,69% 361 Byudvikli ng 1032 2 3 8 11,04% 78 3461 4 5 IALT 1237 873 1695 533 6 7 8 9 9 3,47% 1 39,62% 6 8,06% 5 22,54% Datakilde DS 4 0,51% 3 6,72% 2 2,35% 15352

Virksomhedsst ørrelser fordelt på kreative dom æner Hovedstadsregionen 4000 Antal virksomheder 3500 3000 0 til 1 2500 2 til 4 2000 5 til 9 1500 10 til 49 50-1000 500 0 11 22 Visuel kusnt Performance 33 Events 44 55 66 Arkitektur Kulturar Turisme Kulturdomæner 1-9 v Byudvikling 77 Medier 88 Livslan g læring 99 Idræt

Virksomhedsst ørrelser - kreative domæner Hillerød 0-1 2-4 5-9 10-49 >50 Hillerø Hillerød 37% 21% 15% 18% 9% Hovedstaden 44% 24% 11% 15% 6% 50% 45% 44% 40% 37% 35% 30% Hillerød 25% 24% 20% 21% Hoveds taden 18% 15% 15% 10% 11% 15% 9% 6% 5% 0% 0-1 2-4 5-9 10-49 >50

Værdikæden Procentvis fordeling af værdikædens led for hvert kulturområde Visuel kunst Musik og scenekunst Events Kulturarv Turisme Medier 35 30 25 20 15 10 5 0 Hillerød Arkitektur og byudvikling Livslang læring Idræt, fritid og hobby Sundhed og velvære Andet S k Ud M a Ud Ud A r T A ab før bre sti kiv ræ n nde r k en e l e t d e er, p d sfø d er, ler, p re r, er, u rod re r di s ræ do k dd a uc, s er e rekl tribu e ente u me n ne r, am n r, r r rep e e r, er, te r un d r od rer, sæ l fo rm er, p er vi u c pr o ge r idl ræ s se r e r, ere mo e r ve s tø rve r rer tte er r

Hillerø Hillerø d S W O T Hele værdikæden er der, når det er lokalt forbrug, f.eks. idræt, kulturarv, turisme Skabelse, ikke salg ikke på eksportorienterede områder, f.eks. musik, medier, arkitektur Sikre kompetencer til og platforme/netværk for lokale kreative virksomheder Koble markedsføring, salg til storby/store virksomheder Fortsættelse af traditionelle overbevisninger om de kreative virksomheder

Antal ansattes uddannelseslængde fordelt på kulturområderne 1-11 procentvis fordeling af hver uddannelsesgruppe. Hillerød 14 Vis uel kuns t 28 36 Mus ik og s cenekuns t 20 15 27 Events 28 36 11 0% 24 18 7 6 10% 1 5 11 3 20 21 9 22 19 18 3 til 4 år efter stud. 5 år og op efter stud. Ved ikke 1 8 33 21 3 20% 10 24 6 3 10 19 61 21 12 Sundhed og velvære 1 14 15 12 22 24 Idræt, fritid og hobby Andet 18 14 Livslang læring 5 11 19 0 Ufaglærte Faglærte 0 til 2 år efter stud. 4 18 9 25 26 Medier 19 4 38 Turis m e 31 2 27 Kulturarv Arkitektur og byudvikling 3 36 6 78 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På de følgende slides bliver kun den procentvise fordeling af uddannelsesgrupper på kulturområder og aktivitetstyper

Uddannelse stærk indenfor musik, læring, idræt, sundhed Uddannelse svag indenfor turisme, medier, arkitektur. S Hele værdikæden er der, når det er lokalt forbrug, f.eks. idræt, kulturarv, turisme W Skabelse, ikke salg ikke på eksportorienterede områder, f.eks. musik, medier, arkitektur O T Sikre kompetencer til og platforme/netværk for lokale kreative virksomheder Koble markedsføring, salg til storby/store virksomheder Fortsættelse af traditionelle overbevisninger om de kreative virksomheder Meget specialiserede uddannelser ligger i storbyer

Fra Marc Lorenzen, CBS

Stedets attraktivitet EKSEMPEL HILLERØD

Spørgeskema - Kulturkortlægning Hvad mener du, er med til at gøre stedet attraktivt I? I nedenstående spørgsmål bedes du tilkendegive hvilke stedsmæssige kvaliteter, der er vigtigst for virksomhedens/organisationens lokalisering. Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige. Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden. Hvilken vigtighed oplever du at nedenstående stedsmæssige kvaliteters har haft for virksomhedens lokalisering? Nærhed til samarbejdspartnere Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til kvalificeret arbejdskraft Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige) Sikkerhed / lav kriminalitet Anarkistisk og kreativ miljø Stedets kultur og historie Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.) Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.) Nærhed til pulserende byliv Andet. Angiv hvilket HER ER DU: DU Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > Tema > Afslutning

Spørgeskema - Kulturkortlægning Hvad mener du, der er med til at gøre stedet attraktivt II? Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige. Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden. Hvad kunne med størst sandsynlighed få virksomheden til at flytte til en anden lokalitet? Nærhed til samarbejdspartnere Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til kvalificeret arbejdskraft Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige) Sikkerhed / lav kriminalitet Anarkistisk og kreativt miljø Stedets kultur og historie Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.) Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.) Nærhed til pulserende byliv Andet. Angiv hvilket HER ER DU: DU Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > Tema > Afslutning

Stedets attraktivitet 1. tema Sikkerhed / lav kriminalitet Nærhed til pulserende byliv Stedets kultur og historie Andet Stedets offen tlige service Nærhed til kvalificeret arbejdskraft Smukke omgivelser Økonomi Mangfoldigt og kreativt miljø Nærhed til samarb ejdspartnere God infrastruktur Nærh ed til kunder 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00

Stedets attraktivitet 2. tema Andet Stedets kultur og historie Nærhed til pulserende byliv Sikkerhed / lav krim inalitet Stedets offentlige service Nærhed til kvalificeret arbejdskraf t Smukke omgivelser Mangf oldigt og kreativt miljø Økonomi Nærhed til samarbejdspartnere God inf rastruktur Nærhed til kunder 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00

Stedets attraktivitet Sammenligning mellem 1. tema og 2. tema Sikkerhed / lav krimin alitet Nærh ed til pulserende b yliv Stedets kultur og historie Andet Stedets offentlige service 1st Nærh ed til kvalificeret arbejdskraft Sm ukke omgivelser 2den Økon omi Mang foldig t og kreativt miljø Nærhed til sam arbejdspartnere God in frastru ktur Nærhed til ku nder 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 Stort set samme vægtning, men økonomi er blevet vigtigere mens stedets kultur og historie og andet er lavere prioriteret 9,00

Den h øjst prioriterede kvalitet per postnummer PostCode tema MinRa nk 3320 Nærhed til kunder 3,33 3330 Andet 4,75 3400 Nærhed til kunder 4,37 3480 Nærhed til samarbejdspartnere 3,46 3550 Stedets offentlige service 3,67 Nærhed til kunder 3480 Nærhed til kunder 3400 3320 3550 3330 Andet Stedets offentlige service Nærhed til samarbejdspartnere

Internt S W Svagheder Eksternt O Muligheder Styrker T Trusler Internt Eksternt Temaer S Stedets attraktivitet God sammenhæng mellem kriterier for valg af placering: Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til samarbejdspartnere W Forskelle mellem center og periferi i prioriteringer: Center: nærhed til kunder Periferi: nærhed til samarbejdsparter og stedets offentlige service O T Økonomi af større vigtighed (leje, køb etc.)

Internt Eksternt Temaer S Stedets attraktivitet God sammenhæng mellem kriterier for valg af placering: Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til samarbejdspartnere W O Forskelle mellem center og periferi i prioriteringer: Center: nærhed til kunder Periferi: nærhed til samarbejdsparter og stedets offentlige service T Økonomi af større vigtighed (leje, køb etc.) Til strategisk niveau: Nærhed til kunder fordrer platforme for eksport Sikre konkurrencedygtige/billige priser for leje/eje Sikre store/nære kontaktmuligheder også decentralt Sikre decentral offentlig service og kontakt/kommunikation

S Mindre byer er gode til at tiltrække den kreative klasse Mindre byer i storbyregion er bedst W O Byer med kulturtilbud tiltrækker bedst Generel kulturaktivitet, ikke megaprojekter Mangfoldigt udbud og borgerdeltagelse T Kræver ikke bare kultur men også branding, markedsføring (messer, festivaller) Fra Marc Lorenzen, CBS TILTRÆKNING AF TALENT GENNEM KULTUR mindre byer Til strategisk niveau: - knytte an til storbyregion, men bevare og brande by-identitet - generel kulturaktivitet, mangfoldigt og med deltagelse af borgerne

Fra Marc Lorenzen, CBS

Urban Value Production Matrix 1. ØKONOMI 2. SOCIAL 3. KULTUR 4. INFRAINFRASTRUKTUR 5. MILJØ Fra Colin Mercer 1. Begyndelse 2. Produktion 3. Cirkulering 4. Levering 5. Publikum Før-produktion Indgående logistik Skabende Operationer Udgående logistik Markedsføring Salg Forbrug Efter-salg service Livskvalitet som arbejdskraft/ tiltrækning af virksomheder Kompetencer distribution og adgangslinjer Til-disken Sunde, markedsføring fysisk og virtuel kapacitet Forhandlingsmix og mangfoldighed velhavende, kloge borgere som forbrugere Uddannet og kompetent arbejdsstyrke Livskvalitet Sociale netværk Blød infrastruktur Fortolkning, Mangfoldighed i forståelse (skabe mening), adgangsveje forbrug Forbrugeropmærksomhed Interaktionsmiljø Borgerdeltagelse Kreativ infrastruktur Blød Kreativ infrastruktur infrastruktur Kapacitetsopbygning Kreativ infrastruktur Udvekslingsvitalitet og -dynamik Kulturinstitutioner Symbol og rum Kommunikationsplatforme Forståelse Blandet brug udvikling Tilpasningsbrug udvikling Transport planlægning Umiddelbar Kanaler til Fysiske Kanaler udveksling Rum for transaktioner plan/zone temaer Adgangsveje Overskridelse nærhed Adgang Attraktionsværdi Livsstilmiljø Balance/ligevægt Holdbare Byen som Bæredygtigt Bæredygtighed udvekslingsrelationer og transaktioner Animation Omstillingsevne Sammenhæng i god samfundet til udveksling Det scene offentlige rum økonomi af mangfoldighed i smag og livsstile af basislinje og udvekslingsmuligheder forbrug