Resultat af jordanalyser



Relaterede dokumenter
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Afgrødernes næringsstofforsyning

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet


Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Spark afgrøden i gang!

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Økologisk vinterraps

Lars Vittrup-Pedersen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Danske forskere tester sædskifter

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt de økologiske planteavlskonsulenter

Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf Fax Analysedatabase. Analyse og specifikation

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

Fosfor det er noget vi mangler

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Projekt Miljø i sædskiftet

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

C12 Klimavenlig planteproduktion

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Formler til brug i marken

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Optimal anvendelse af svinegylle

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Hellere forebygge, end helbrede!

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Gødskning efter N-min-metoden

Hvor sker nitratudvaskning?

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Mobil grøngødning til grønsager og bær

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Regler for jordbearbejdning

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Transkript:

Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den. Analyserne giver vigtige og værdifulde oplysninger om næringsstofniveauet på dine marker. Se resultaterne for: Analyser på ejendomsniveau Analyser på markniveau Analyser på jordprøveniveau Kalkplan Tolkning af jordbundsanalyser Analyseværdierne er inddelt i 5 grupper. Hvis nogle af dine analyse værdier ligger i de to ydergrupper, skal du aktivt gøre noget for at hindre udbyttetab eller tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Hvis der ikke er analyser i de to ydergrupper, er det tidsnok at diskutere resultatet ved næste gødningsplanlægning. Oversigt over symboler anvendt i analyserapporten Meget lave værdier Lave værdier Værdier OK Høje værdier Meget høje værdier Analyser på ejendomsniveau Nedenfor ses en samlet oversigt over analyserne på ejendomsniveau inddelt i de 5 grupper. Vær specielt opmærksom på analyser i de to ydergrupper meget lave værdier og meget høje værdier. Analyse Antal jordprøver Gennemsnit af alle analyser ---------------------- Antal jordprøveanalyser fordelt på grupperne ------------------ ---- Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Reaktionstal 122 6,4 1 40 61 17 3 Fosfor 122 3,3 0 5 86 28 3 Kalium 122 12,4 0 6 17 75 24 Magnesium 122 6,9 0 14 66 42 0 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 1 af 14

Analyser på markniveau Nedenfor er vist analyseresultaterne på markniveau. For hver mark ses antal jordprøver samt et beregnet gennemsnit for hver analyse. Analyserapport Areal, ha Antal jordprøver pr. mark Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 1-0 21,03 10 6,6 3,9 11,5 6,4 Kobbertal (Cut) 4-0 22,03 12 6,5 3,8 12,6 8,0 7-0 6,31 3 6,5 2,1 10,8 6,2 10-0 5,39 3 6,8 3,3 12,3 6,0 11-0 10,26 5 6,8 2,9 11,5 6,8 12-0 10,92 5 6,5 3,3 11,8 6,0 14-0 10,34 5 6,6 2,8 11,2 5,6 15-0 16,27 8 6,8 3,6 14,6 6,8 20-0 12,74 6 6,1 2,7 11,4 7,6 22-0 7,06 3 6,3 4,1 11,2 8,3 23-0 3,62 2 6,2 4,0 11,7 8,5 27-0a 4,55 2 6,1 3,3 14,6 5,9 27-0b 6,63 3 6,3 3,6 19,1 10,1 27-0c 6,62 3 6,2 2,6 16,3 9,4 30-0 28,93 15 6,4 4,8 14,1 7,9 30-1 0,61 1 5,9 4,0 15,5 8,1 31-0 3,36 2 6,2 1,1 13,3 7,5 50-0 7,10 4 5,7 3,0 6,2 2,9 52-0 5,67 3 5,9 3,2 6,7 3,3 60-0 7,13 4 6,1 3,8 7,8 3,5 61-0 3,58 2 5,9 2,0 11,9 4,3 68-0 6,79 3 6,2 2,1 7,7 3,7 68-1 0,50 1 5,4 3,2 8,3 3,6 70-0 6,59 3 6,2 2,5 16,7 8,8 70-1 0,76 1 6,5 4,0 17,7 11,2 70-3 27,27 13 6,4 2,4 13,8 7,9 I alt 242,06 122 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 2 af 14

Oversigten kan indeholde disse symboler: Det gennemsnitlige analysetal på marken er meget lavt. Vær særlig opmærksom på disse marker, da det lave kalkeller næringsstofniveau kan være udbyttebegrænsende. Det gennemsnitlige analysetal på marken er meget højt. Vær særlig opmærksom på disse marker, da det høje kalkeller næringsstofniveau kan være udbyttebegrænsende (Rt), og der er øget risiko for næringsstoftab til vandmiljøet (Pt, Kt). På marken er der en eller flere jordprøver med meget lave analysetal. Markeringen gælder ikke hele marken, men kun dele af marken. De berørte områder bør behandles særskilt. Se evt. de nærmere detaljer på analysebeviset og kortet. På marken er der en eller flere analyser med meget høje analysetal. Markeringen gælder ikke hele marken, men kun dele af marken. De berørte områder bør behandles særskilt. Se evt. de nærmere detaljer på analysebeviset og kortet. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 3 af 14

Analyser på jordprøveniveau I beregning af kalkbehov er der anvendt følgende kalktype: Jordbrugskalk (75% neu) Analyserapport Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet 999041 1-0 5 7,1 4,5 10,9 6,4 0,0 999042 1-0 5 6,4 3,7 10,5 5,7 2,0 999043 1-0 5 6,5 4,0 11,2 6,1 0,0 999044 1-0 5 6,4 3,5 10,9 6,3 2,0 999045 1-0 5 6,4 3,3 14,6 6,5 2,0 999046 1-0 5 7,0 4,1 11,0 6,5 0,0 999047 1-0 5 6,4 4,0 10,6 6,8 2,0 999048 1-0 5 6,8 4,3 10,8 6,6 0,0 999049 1-0 5 6,7 3,9 12,9 7,8 0,0 999050 1-0 5 6,5 3,5 11,5 5,3 0,0 999029 4-0 5 6,6 4,1 13,6 7,4 0,0 999030 4-0 5 7,1 4,2 13,9 8,5 0,0 999031 4-0 5 7,0 4,1 15,8 9,0 0,0 999032 4-0 5 6,7 3,4 12,6 7,7 0,0 999033 4-0 5 6,9 3,9 12,7 8,2 0,0 999034 4-0 5 6,5 3,6 13,1 8,5 0,0 999035 4-0 5 6,5 3,8 10,8 8,0 0,0 999036 4-0 5 6,6 4,0 14,1 9,3 0,0 999037 4-0 5 6,0 3,2 14,9 8,5 4,5 999038 4-0 5 6,4 3,4 8,2 8,3 4,5 999039 4-0 5 5,9 3,2 8,0 6,6 4,5 999040 4-0 5 6,2 4,7 13,7 6,1 4,5 999105 7-0 5 6,6 2,4 11,4 6,1 999106 7-0 5 6,5 2,0 10,9 5,7 999107 7-0 5 6,4 2,0 10,2 6,9 999003 10-0 5 6,7 3,2 12,1 6,2 0,0 999004 10-0 5 6,9 4,1 11,2 6,4 0,0 999005 10-0 5 6,8 2,6 13,6 5,5 0,0 999024 11-0 5 6,8 2,5 10,9 6,6 0,0 999025 11-0 5 6,9 2,8 11,0 5,4 0,0 999026 11-0 5 6,8 3,4 10,8 6,0 0,0 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 4 af 14

Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet 999027 11-0 5 6,7 2,5 11,1 8,0 0,0 999028 11-0 5 6,7 3,2 13,5 8,1 0,0 999019 12-0 5 6,2 3,6 8,4 5,0 3,0 999020 12-0 5 7,2 3,3 13,9 8,2 0,0 999021 12-0 5 6,4 3,3 13,9 6,9 3,0 999022 12-0 5 6,2 3,0 11,8 5,2 3,0 999023 12-0 5 6,6 3,5 10,9 4,8 0,0 999014 14-0 5 6,7 2,6 12,3 4,8 0,0 999015 14-0 5 6,5 2,9 13,6 6,4 0,0 999016 14-0 5 6,6 2,9 9,4 4,7 0,0 999017 14-0 5 6,4 3,0 11,1 5,6 2,0 999018 14-0 5 6,9 2,5 9,5 6,4 0,0 999006 15-0 5 6,4 3,9 20,7 6,5 2,0 999007 15-0 5 7,0 4,4 25,2 9,3 0,0 999008 15-0 5 6,4 3,6 13,8 5,9 2,0 999009 15-0 5 6,8 3,6 16,6 6,9 0,0 999010 15-0 5 7,2 3,2 12,1 7,6 0,0 999011 15-0 5 6,4 3,3 10,3 6,0 2,0 999012 15-0 5 6,6 3,9 5,7 4,7 0,0 999013 15-0 5 7,2 3,0 12,3 7,5 0,0 999072 20-0 5 6,1 2,8 8,3 8,2 4,5 999073 20-0 5 6,2 2,8 14,1 8,7 4,5 999074 20-0 5 6,0 3,0 10,7 6,7 4,5 999075 20-0 5 6,1 2,2 11,1 7,0 4,5 999076 20-0 5 6,1 3,0 13,5 8,3 4,5 999077 20-0 5 6,2 2,6 10,9 6,6 4,5 999051 22-0 5 6,1 2,9 11,0 9,1 2,5 999052 22-0 5 6,2 4,3 9,6 9,2 2,5 999053 22-0 5 6,5 5,1 12,9 6,7 2,5 999054 23-0 5 6,1 3,4 11,1 8,9 3,5 999055 23-0 5 6,3 4,5 12,3 8,1 3,5 999103 27-0a 6 6,1 3,7 12,5 6,1 5,0 999104 27-0a 6 6,0 2,9 16,6 5,7 5,0 999100 27-0b 6 6,2 4,3 19,9 10,8 3,0 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 5 af 14

Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet 999101 27-0b 6 6,4 2,3 17,5 8,9 3,0 999102 27-0b 6 6,3 4,3 20,0 10,6 3,0 999097 27-0c 6 6,1 2,8 15,9 10,4 3,5 999098 27-0c 6 6,2 2,9 18,5 9,8 3,5 999099 27-0c 6 6,3 2,1 14,4 8,0 3,5 999056 30-0 5 6,6 4,0 17,6 7,7 2,0 999057 30-0 5 6,3 2,8 13,0 7,7 2,0 999058 30-0 5 6,1 7,3 16,2 8,1 2,0 999059 30-0 5 6,4 5,4 15,1 8,2 2,0 999060 30-0 5 6,2 5,3 15,3 7,0 2,0 999061 30-0 5 6,3 3,3 19,5 8,4 2,0 999062 30-0 5 6,5 4,1 15,3 7,0 2,0 999063 30-0 5 6,4 5,6 12,9 8,9 2,0 999064 30-0 5 6,3 6,3 15,6 9,6 2,0 999065 30-0 5 6,6 6,4 13,7 11,1 2,0 999066 30-0 5 6,3 5,9 11,3 9,0 2,0 999067 30-0 5 6,5 4,3 14,4 7,9 2,0 999068 30-0 5 6,1 3,3 10,4 5,7 2,0 999069 30-0 5 6,7 4,4 10,9 6,5 2,0 999070 30-0 5 6,3 3,1 10,3 6,2 2,0 999071 30-1 5 5,9 4,0 15,5 8,1 6,5 999078 31-0 5 6,2 1,0 12,9 7,6 3,5 999079 31-0 5 6,2 1,2 13,6 7,4 3,5 999111 50-0 4 5,6 3,2 7,2 3,5 4,5 999112 50-0 4 5,8 2,8 5,8 2,4 4,5 999113 50-0 4 5,6 3,2 5,6 2,6 4,5 999114 50-0 4 5,7 2,8 6,0 3,0 4,5 999108 52-0 4 5,6 2,7 7,2 3,3 3,0 999109 52-0 4 5,7 3,4 7,2 3,3 3,0 999110 52-0 4 6,3 3,4 5,7 3,3 3,0 999117 60-0 4 6,9 3,3 7,0 2,7 0,0 999118 60-0 4 6,2 4,9 6,4 3,4 0,0 999119 60-0 4 5,6 3,7 8,8 4,2 5,0 999120 60-0 4 5,6 3,4 9,0 3,7 5,0 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 6 af 14

Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet 999115 61-0 4 6,0 1,7 10,9 4,4 3,0 999116 61-0 4 5,7 2,2 12,9 4,1 3,0 999121 68-0 4 6,0 2,7 7,8 3,3 2,5 999122 68-0 4 5,8 1,5 8,2 3,9 2,5 999123 68-0 4 6,8 2,0 7,0 3,9 0,0 999124 68-1 4 5,4 3,2 8,3 3,6 6,5 999080 70-0 5 6,0 2,5 16,8 8,7 3,5 999081 70-0 5 6,3 2,4 19,9 11,3 3,5 999082 70-0 5 6,3 2,5 13,4 6,5 3,5 999096 70-1 5 6,5 4,0 17,7 11,2 999083 70-3 5 6,2 1,8 14,2 7,5 3,0 999084 70-3 5 6,1 2,7 10,9 7,9 3,0 999085 70-3 5 6,3 2,4 14,3 7,4 3,0 999086 70-3 5 6,4 3,7 13,6 7,4 3,0 999087 70-3 5 6,1 2,0 13,5 8,2 3,0 999088 70-3 5 6,2 2,0 13,7 8,3 3,0 999089 70-3 5 6,5 2,1 11,9 6,4 0,0 999090 70-3 5 6,4 2,5 17,2 8,6 3,0 999091 70-3 5 6,4 2,4 16,9 10,0 3,0 999092 70-3 5 6,7 2,5 12,8 7,2 0,0 999093 70-3 5 6,5 2,0 10,6 7,1 0,0 999094 70-3 5 6,8 2,5 12,2 8,6 0,0 999095 70-3 5 6,4 2,3 17,1 8,3 3,0 Oversigten kan indeholde disse symboler: Analysetallet er meget lavt, og der er behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det meget lave analysetal er udbyttebegrænsende. Analysetallet er lavt, og der vil være behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det lave analysetal kan være udbyttebegrænsende. Analysetallet ligger fint, og der skal ikke tages specielle hensyn. Analysetallet er højt, og en yderligere stigning kan for fosfor betyde en øget risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. Analysetallet er meget højt, hvilket for fosfor kan betyde en risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 7 af 14

Kalkplan I beregning af kalkbehov er der anvendt følgende kalktype: Jordbrugskalk (75% neu) Kalkplanen er opdelt i henholdsvis akut kalkbehov og normalt kalkbehov. Hvis der er marker, der har et akut kalkbehov, skal der kalkes nu! Øvrige marker kan kalkes inden for de næste : 2 år, hvis det gennemsnitlige kalkbehov pr. ha er over 5 tons pr. ha 3 år, hvis det gennemsnitlige kalkbehov pr. ha er under 5 tons pr. ha Vær opmærksom på, at det oplyste areal i nedenstående tabeller er det areal inden for marken, der har et kalkbehov. Marker med et akut kalkbehov Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt ------------- Kalkbehov ------------- Ton pr. ha Tons i alt 68-1 0,50 4 3,6 5,4 6,2 6,5 * 3 Kalk i alt 0,50 3 Marker med behov for kalk indenfor de næste 2 til 3 år Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt ------------- Kalkbehov ------------- Ton pr. ha Tons i alt 1-0 8,41 5 6,3 6,4 6,6 2,0 17 4-0 7,34 5 7,4 6,1 6,6 4,5 33 12-0 6,55 5 5,7 6,3 6,6 3,0 20 14-0 2,07 5 5,6 6,4 6,6 2,0 4 15-0 6,10 5 6,1 6,4 6,6 2,0 12 20-0 12,74 5 7,6 6,1 6,6 4,5 57 22-0 7,06 5 8,3 6,3 6,6 2,5 18 23-0 3,62 5 8,5 6,2 6,6 3,5 13 27-0a 4,55 6 5,9 6,1 6,6 5,0 23 27-0b 6,63 6 10,1 6,3 6,6 3,0 20 27-0c 6,62 6 9,4 6,2 6,6 3,5 23 30-0 28,93 5 7,9 6,4 6,6 2,0 58 30-1 0,61 5 8,1 5,9 6,6 6,5 * 4 31-0 3,36 5 7,5 6,2 6,6 3,5 12 50-0 7,10 4 2,9 5,7 6,2 4,5 * 32 52-0 5,67 4 3,3 5,9 6,2 3,0 17 60-0 3,57 4 4,0 5,6 6,2 5,0 * 18 61-0 3,58 4 4,3 5,9 6,2 3,0 11 68-0 4,53 4 3,6 5,9 6,2 2,5 11 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 8 af 14

Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt ------------- Kalkbehov ------------- Ton pr. ha Tons i alt 70-0 6,59 5 8,8 6,2 6,6 3,5 23 70-3 18,88 5 8,2 6,3 6,6 3,0 57 Kalk i alt 154,51 483 * Kalkmængden er så stor, at den skal tildeles ad 2 gange henholdsvis før og efter en pløjning. Kalkplanen kan indeholde disse symboler: Det gennemsnitlige reaktionstal på marken er meget lavt og dermed direkte begrænsende for udbyttet. Derfor skal der tilføres kalk inden næste vækstsæson. Vælg afgrøder som havre, vinterrug eller kartofler, der er tolerante overfor lavt reaktionstal. Undgå f.eks. vårbyg, roer eller lucerne, der er følsomme over for lavt reaktionstal. På marken er der en eller flere analyser med meget lavt reaktionstal. Det betyder, at kun en del af marken skal kalkes. Det angivne areal repræsenterer derfor kun den del af marken, der har et kalkbehov. Positionsbestemt kalkning kan være en fordel her. Se evt. nærmere detaljer på analysebevis og kort. På marken er der enkelte analyser med meget høje reaktionstal. Disse områder må ikke få tilført kalk. Det betyder, at kun en del af marken skal kalkes. Det angivne areal repræsenterer derfor kun den del af marken, der har et kalkbehov. Positionsbestemt kalkning kan være en fordel her. Se evt. nærmere detaljer på analysebevis og kort. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 9 af 14

Tolkning af jordbundsanalyser Optimal plantevækst forudsætter, at jordens kalktilstand og indhold af næringsstoffer er korrekt. Derfor er det vigtigt at kende næringsstofniveauet på marken og vide, hvad der skal gøres for at rette op på værdier, der ligger uden for "middel"-området. Reaktionstal, Rt Reaktionstallet bestemmes ved at måle jordens ph (jordens surhedsgrad). Ved meget lave reaktionstal er der høj risiko for områder med dårlig vækst. Lave reaktionstal øger risikoen for angreb af kålbrok i korsblomstrede afgrøder og rodbrand i roer. Høje eller meget høje reaktionstal øger risikoen for mangan- og bormangel. Reaktionstallet hæves ved at tilføre kalk. Normalt vælges mellem kalktyperne jordbrugskalk, magnesiumkalk, dolomitkalk eller carbokalk fra sukkerfabrikkerne i egne med sukkerroer. Der kalkes normalt hvert 3.-6. år med 2-4 ton kalk pr. ha. I beregning af kalkbehov korrigeres reaktionstal for indholdet af organisk stof i jorden. Derudover tages der hensyn til bedriftens sædskifte. Herunder ses vejledende værdier for reaktionstal, Rt. Den markerede søjle svarer til de anbefalede værdier ved forskellige typer sædskifter Jordtype, JB Sædskifte * Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Tolerante < 5,2 5,2-5,7 5,8-6,1 6,2-6,5 > 6,5 1-4 Middel < 5,5 5,5-5,9 6,0-6,3 6,4-6,7 > 6,7 Følsomme < 5,7 5,7-5,9 6,0-6,5 6,6-6,9 > 6,9 Tolerante < 5,3 5,3-6,0 6,1-6,5 6,6-6,9 > 6,9 5-6 Middel < 5,5 5,5-6,2 6,3-6,7 6,8-7,1 > 7,1 Følsomme < 5,7 5,7-6,4 6,5-6,9 7,0-7,3 > 7,3 Tolerante < 5,3 5,3-6,3 6,4-6,7 6,8-7,2 > 7,2 7-9 Middel < 5,5 5,5-6,5 6,6-6,9 7,0-7,4 > 7,4 Følsomme < 5,7 5,7-6,7 6,8-7,1 7,2-7,6 > 7,6 Tolerante < 4,3 4,3-4,7 4,8-5,2 5,3-5,7 > 5,7 11 Middel < 4,5 4,5-4,9 5,0-5,4 5,5-5,9 > 5,9 Følsomme < 4,7 4,7-5,1 5,2-5,6 5,7-6,1 > 6,1 * Tolerante afgrøder: Kartofler, rug, havre, græs. Middel følsomme afgrøder: Vinterhvede, vinterbyg, majs, rød- og hvidkløver, raps, markært. Følsomme afgrøder for kalkmangel: Lucerne, sukkerroer, sneglebælg, vårbyg. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 10 af 14

Hvad skal jeg gøre, hvis reaktionstallene er: Meget lave Lave Reaktionstallene er meget lave og er direkte begrænsende for udbyttet. Derfor skal der tilføres kalk her inden næste vækstsæson. Vælg afgrøder som havre, vinterrug eller kartofler, der er tolerante over for lavt Rt. Undgå f.eks. vårbyg, roer eller lucerne, der er følsomme over for lavt Rt. Reaktionstallene er lave. For ikke at risikere udbyttetab bør der kalkes inden næste vækstsæson. Middel Reaktionstallene er middelhøje Høje Meget høje Reaktionstallene er høje. Hvis det er generelt for marken, skal der ikke kalkes før tidligst efter næste jordprøveudtagning. Reaktionstallene er meget høje. Pas på manganmangel generelt og bormangel i raps og roer. Hvis der ikke forekommer lave Reaktionstal i marken, skal der ikke kalkes før tidligst efter næste jordprøveudtagning. Næringsstofanalyser De enkelte analysetal er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt næringsstof. En analyseenhed modsvarer 25 kg næringsstof pr. ha i pløjelagets dybde. Dette gælder alle nedenstående analyser, på nær kobbertal, her modsvarer 1 analyseenhed 2,5 kg kobber pr. ha. Nedenfor ses analyserne inddelt i fem grupper. Det skal tilstræbes, at analyseværdierne ligger inden for gruppen Middel. Analyse Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Fosfortal, Pt < 1,0 1,0-2,0 2,1-4,0 4,1-6,0 > 6,0 Kaliumtal, Kt - jordtype < 4 < 3,0 3,0-5,0 5,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 Kaliumtal, Kt jordtype >= 4 < 4,0 4,0-7,0 7,1-10,0 10,1-15,0 > 15,0 Magnesiumtal, Mgt < 2,0 2,0-4,0 4,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 Kobbertal, Cut < 0,8 0,8-2,0 2,1-5,0 5,1-8,0 > 8,0 Bortal, Bt < 1,5 1,5-3,0 3,1-5,0 5,1-8,0 > 8,0 Fosfortal, Pt Fosfor bevæger sig meget langsomt i jorden, og al fosfor optages inden for 2 mm fra roden. Derfor skal der være et vist niveau af fosfor i jorden for at sikre en optimal planteproduktion. Kravet til fosforindholdet er størst på jorde, hvor rodudviklingen ikke er så kraftig (f.eks. på grovsand og på jorde med dårlig jordstruktur). Ved meget lave fosfortal bør fosforindholdet i jorden hæves ved at tilføre større fosformængder på én gang. Det kan f.eks. ske i form af fosfor i affaldsprodukter eller rene fosforgødninger. Ved middelhøje fosfortal skal tilføres den fosformængde, som afgrøderne fjerner i gennemsnit over sædskifteperioden. Bortførslen af fosfor med afgrøderne afhænger af afgrøde og udbytteniveau, og den er typisk 15-30 kg fosfor pr. ha, pr. år. Meget høje fosfortal bør undgås, da det forøger risikoen for tab af fosfor fra marken, som kan skade vandmiljøet. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 11 af 14

Hvad skal jeg gøre, hvis fosfortallene er: Meget lave Lave Middel Fosfortallene er meget lave og fosformangel begrænser udbyttet. Der bør derfor tilføres en 50 til 100 kg fosfor som engangsgødskning. Derudover skal der årligt suppleres med fosforgødning. Fosfortallene er lave. Hvert år skal der tilføres mere fosfor, end afgrøden fjerner. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Fosfortallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til fosfor ved gødningsplanlægningen. Høje Meget høje Fosfortallene er høje. Derfor bør fosfortildelingen i gennemsnit over årene ikke overskride afgrødernes bortførsel. Fosfortallene er meget høje. Her skal fosfortildelingen minimeres af hensyn til miljøet. Kaliumtal, Kt Kalium bundet til lers og til organisk stofs overflader er plantetilgængeligt. Kalium bundet inde i lerfraktionen kan frigives ved lave kaliumtal og bindes igen ved høje kaliumtal. Sandjord (specielt JB 1 og JB 2) har ikke så stor evne til at binde kalium. På sandjord kan kaliumtallene falde betydeligt fra efterår til forår, fordi kalium udvaskes med vinternedbøren. Kaliumtal i jordprøver udtaget på sandjord om efteråret giver derfor mest svar på, om der har været gødsket hensigtsmæssigt med kalium i det aktuelle år. Bortførslen af kalium varierer meget mellem afgrøderne. Der er størst bortførsel af kalium i græs, lucerne og roer, hvor bortførslen kan være 300-400 kg pr. ha, pr. år. Derfor skal man være specielt opmærksom både på kaliumtilførslen til disse afgrøder og ikke mindst til afgrøder med de nævnte afgrøder som forfrugt, fordi de kan tømme jorden for tilgængeligt kalium. Det gælder specielt, at græs og lucerne skal tilføres mindre kalium, end de fjerner fra marken, idet der ellers sker en meget stor luksusoptagelse af kalium. Kaliumforbruget afhænger meget af, om halm fjernes eller nedmuldes. Der er ca. 0,75 kg kalium i 100 kg halm. Hvad skal jeg gøre, hvis kaliumtallene er: Meget lave Kaliumtallene er meget lave og kaliummangel begrænser udbyttet. Der skal derfor årligt tilføres ca. 30 % mere kalium, end afgrøderne bortfører. Tal med planteavlskonsulenten om det ved gødningsplanlægningen. Lave Middel Høje Kaliumtallene er lave. Der skal årligt tilføres minimum den mængde kalium, som afgrøden fjerner. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Kaliumtallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til kalium ved gødningsplanlægningen. Kaliumtallene er høje. Her kan der spares på kaliumgødningen. Meget høje Kaliumtallene er meget høje. Her kan kaliumgødskning undlades i de nærmeste år, med mindre der dyrkes slætgræs eller lucerne i flere år. Pas på afgrødens magnesiumforsyning. Magnesiumtal, Mgt Plantetilgængeligt magnesium bindes ligesom kalium til lers og til organisk stofs overflader. Specielt på sandjord skal man være opmærksom på afgrødernes magnesiumforsyning. Det gælder især ved lave reaktionstal samt ved høje kaliumtal, idet kalium hæmmer magnesiumoptagelsen. Bortførslen af magnesium varierer typisk mellem 5 og 30 kg pr. ha, pr. år. Græsafgrøder har størst bortførsel. Ved meget lave magnesiumtal kan magnesiumindholdet i jorden hæves ved at anvende dolomitkalk, der indeholder 10 pct. magnesium. På jorde, der ikke tildeles husdyrgødning, kan magnesiumindholdet vedligeholdes ved anvendelse af magnesiumkalk, der indeholder 2,5 pct. magnesium. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 12 af 14

Hvad skal jeg gøre, hvis magnesiumtallene er: Meget lave Lave Middel Høje Magnesiumtallene er meget lave og begrænser udbyttet. Det er mest kritisk i rodfrugter og raps. Magnesiumtallene skal hæves f.eks. ved brug af dolomit- eller magnesiumkalk. Tal med planteavlsplanteavlskonsulenten om det. Magnesiumtallene er lave. Der skal derfor hvert år tilføres mere magnesium, end afgrøden fjerner. Anvend magnesiumkalk ved næste kalkning. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Magnesiumtallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til magnesium ved gødningsplanlægningen. Magnesiumtalene er høje. Der kan vælges gødninger uden indhold af magnesium i de nærmeste år. Meget høje Magnesiumtallene er meget høje. Der kan vælges gødninger uden indhold af magnesium i de nærmeste år. Kobbertal, Cut Kobbermangel er primært et problem på sandjord, og især på sandjord med et højt indhold af organisk stof. På lerjorde skal man være opmærksom på, at der i sandede områder/pletter i marken kan være et lavt kobberindhold og dermed optræde kobbermangel. Afgrøderne fjerner 20-120 gram kobber pr. ha pr. år. Kornafgrøder, bælgplanter, lucerne og spinat er mest følsomme over for kobbermangel. Hvad skal jeg gøre, hvis kobbertallene er: Meget lave Lave Middel Høje Kobbertallene er meget lave og kobbermangel kan reducere kornudbyttet. Hvor der er målt meget lave kobbertal, kan mangel i de følgende år forebygges ved en engangstilførsel af minimum 2,5-5 kg kobber pr. ha (10-20 kg blåsten pr. ha). Blåsten kan udspredes med gødningsspreder med mikrogranulatudstyr eller udsprøjtes med marksprøjten. På humusrige jorde kan 10-15 kg kobber pr. ha (40-60 kg blåsten) være nødvendigt. På grund af kobbers ringe mobilitet i jorden bør det opblandes godt i jorden. Kobbertallene er lave. Korn er mest følsom over for kobbermangel. Kobbertallet kan hæves ved brug af blåsten - eller der kan årligt udsprøjtes kobberoxychlorid eller lignende. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Kobbertallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til kobber ved gødningsplanlægningen. Kobbertallene er høje. Årsagen bør identificeres. Diskuter det med planteavlsplanteavlskonsulenten. Meget høje Kobbertallene er meget høje. Årsagen bør identificeres med henblik på at undgå yderligere stigning. For høje kobbertal kan være giftigt for planter, herunder specielt bælgplanter. Bortal, Bt Bormangel forekommer især på sandjord med et højt reaktionstal. Bormangel optræder mest i tørre år. Bortallet giver derfor ikke en entydig indikation af behovet for tilførsel af bor. Roer og korsblomstrede afgrøder er mest følsomme over for mangel på bor, mens bormangel ikke optræder i kornafgrøder. Ved lave bortal bør bormangel i roer og korsblomstrede afgrøder forebygges ved at anvende borholdige gødninger eller ved udsprøjtning af f.eks. solubor først i vækstsæsonen. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 13 af 14

Hvad skal jeg gøre, hvis bortallene er: Meget lave Bortallene er meget lave og kan begrænse udbyttet i navnlig bredbladede afgrøder som raps og roer. Til disse afgrøder skal tilføres bor sammen med andre gødninger eller ved udsprøjtning. Vær meget opmærksom på bormangel i vækstsæsonen. Lave Middel Høje Meget høje Bortallene er lave og kan begrænse udbyttet i navnlig bredbladede afgrøder som raps og roer. Til disse afgrøder skal tilføres bor sammen med andre gødninger eller ved udsprøjtning. Bortallene er middel. Derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel. Bortallene er høje og behovet for tilførsel af bor derfor begrænset. Bortallet kan dog ændre sig relativt hurtigt, og derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel. Bortallene er meget høje og behovet for tilførsel af bor derfor begrænset. Bortallet kan dog ændre sig relativt hurtigt, og derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel. 13-03-2014. 15:37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 14 af 14