Formler til brug i marken



Relaterede dokumenter
Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Spark afgrøden i gang!

Nordic Field Trial System Version:

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Sådan styres kvælstofressourcen

HØSTBETINGELSER 2018/2019

Kvalitetskorn fra såning til salg

5. Planlagre/anlægstyper

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Afregningsbetingelser Høsten 2019

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Helsinge, tlf Dønnevælde, tlf Borup, tlf HØSTINFORMATION

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Nordic Field Trial System Version:

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

HØSTEN 2015 Afregningsbetingelser for afgrøder

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Efterafgrøder strategier

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Høstinformation 2014/15

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Danske forskere tester sædskifter

Vejen til et godt resultat i 2015

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

HØSTINFORMATION Afregningsbetingelser for afgrøder

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Økologimøde. 24. februar 2015

Afgrødernes næringsstofforsyning

Hvede. Ingen regulering Fradrag: kr. 0,45 pr. 0,1% under 11,5% Afregnes som foderhvede Faldtal og derover : 224 og derunder

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

HØSTINFORMATION Afregningsbetingelser for afgrøder

KOMPONENTER ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER ÅBEN KOMPONENT-VINDUE...

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Kærresprøjten, med bom

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Aktuelt om dyrkning af majs

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Økologisk vinterraps

Aktuelt inden for dyrkning af majs

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Er der penge i at vande kløvergræs?

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Transkript:

HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV Spireevne i % Kg gødning indholdsprocent 100 Indsåning husdyrgødning Kg gødning = Tons husdyrgødning pr. ha = Kg gødningsstof 100 Indholdsprocent Kg næringsstof pr. ha Kg indhold i varen pr. m3 Kg vare pr. ha = Kg opsamlet prøve 10.000 Kg indholdt i lm3 Slam Indsåning gødningsspreder Når indhold oplyses som pct. af ts. F.eks. indhold 3 pct. af tørstof og tørstof 30 pct. Indhold pr. tons = Indsåningsmængde til 1/100 ha = 10.000 30 3 100 100 = 90 kg 10.000 m 2 100 arbejdsbredden Vejledende såtabel for forsøgsgødningsspreder

Forenklet til formel Kg kalkammonsalpeter med Mg Model Fiona Probe Indstilling Lav 15 30 (15 forrest) Høj 30 30 1 68 137 30 max 470 940 Ændring pr. hak 13,3 26,6 Beregning af vejledende indstilling til 350 = 26,3 5 hak = 350 kg. pr. ha 13,3 21 Model Varo/Egebjerg Lav Høj 9 80 160 36 345 689 Ændring pr. hak 9,5 18,9 Beregning af vejledende indstilling til 400 400 kg pr. ha 18,9 = 21,2 Kontrol af udspredt mængde (Vægt før vægt efter ) x 10.000 (Parcelbr. x parcellængde x overlap v. parcelender) x 5 gent. Sprøjtning 1 pr. ha eller: 1 pr. ha Dyseydelse i l pr. min. x 10.000 Ganghastighed i m pr. sek. x dyseafst. i cm x 60 Dyeydelse i l pr. min. x 600 Km/t x dyseafstand i m Kørehastighed km/t = Den kørte længde i m x 3,6 Sekunder Dyseydelsen i l pr. min. = Dyseafstand i m x l pr. ha x km/t 600

ISO dyse nr. Tryk v/dysen 01 015 02 03 1 0,23 0,34 0,46 0,68 1,5 0,28 0,42 0,56 0,83 2 0,32 0,48 0,65 0,96 2,5 0,37 0,55 0,73 1,10 3 0,39 0,59 0,79 1,18 Ml væske pr. minut dysen skal give ved forskellige ganghastigheder Ganghastighed i m pr. sek. 1,0 1,1 1,4 1,3 1,4 1,5 Km pr. time 3,6 4,0 4,3 4,7 5,0 5,4 25 cm dyseafstand 150 l pr. ha 225 250 270 290 320 340 200 l pr. ha 300 330 360 390 420 450 300 l pr. ha 450 495 540 585 630 675 400 l pr. ha 600 660 720 780 840 900 50 cm dyseafstand 100 l pr. ha 300 330 360 390 420 450 150 l pr. ha 450 500 540 590 630 675 200 l pr. ha 600 660 720 780 840 900 300 l pr. ha 900 990 1080 1170 1260 1350 400 l pr. ha 1200 1320 1440 1560 1680 1800 Vandmgd. til 300 m² ved 200 l/ha = 200 x 300 10.000 = 6 l Kemimængden = 2,5 l pr. ha x 300 m² 10.000 m² Minimidler : 1 tbl. opløst i 500 ml vand

Tabel hvor gram opløses før afmåling til udsprøjtning O p lø s 5 0 m l v a g r a m p r h a g r a m le v e f in u d 2,5 5 7,5 1 0 1 2, 1 5 1 7, 2 0 2 2, 2 5 2 7, 3 0 m l a f o p lø s n in g e n p r h a 1 1 2 5 2 5 0 3 7 5 5 0 0 6 2 5 7 5 0 8 7 5 1 0 0 1 1 2 1 2 5 1 3 7 1 5 0 1,5 8 3 3 1 6 6 2 5 0 3 3 3 4 1 6 5 0 0 5 8 3 6 6 6 7 5 0 8 3 3 9 1 6 1 0 0 2 6 2 5 1 2 5 1 8 7 2 5 0 3 1 2 3 7 5 4 3 7 5 0 0 5 6 2 6 2 5 6 8 7 7 5 0 2,5 5 0 0 1 0 0 1 5 0 2 0 0 2 5 0 3 0 0 3 5 0 4 0 0 4 5 0 5 0 0 5 5 0 6 0 0 3 4 1 7 8 3 3 1 2 5 1 6 6 2 0 8 2 5 0 2 9 1 3 3 3 3 7 5 4 1 6 4 5 8 5 0 0 3,5 3 5 7 7 1 4 1 0 7 1 4 2 1 7 8 2 1 4 2 5 0 2 8 5 3 2 1 3 5 7 3 9 2 4 2 8 4 3 1 3 6 2 5 9 3 8 1 2 5 1 5 6 1 8 7 2 1 8 2 5 0 2 8 1 3 1 2 3 4 3 3 7 5 4,5 2 7 8 5 5 6 8 3 3 1 1 1 1 3 8 1 6 6 1 9 4 2 2 2 2 5 0 2 7 7 3 0 5 3 3 3 5 2 5 0 5 0 0 7 5 0 1 0 0 1 2 5 1 5 0 1 7 5 2 0 0 2 2 5 2 5 0 2 7 5 3 0 0 Kontrol af udsprøjtede mængder (Vægt før vægt efter) x 10.000 (Parcelbr. x parcellængde + overlap v. parcelender) x 5 gent. Optællinger i relation til måleflade Antal pr. ha = Optalt i målefalde x 10.000 Målefladens areal (kvm) Antal pr. ha = Optalt i række x 10.000 m række optalt x rækkeafstand i m Antal pr. m² = Optalt i rækken m række x rækkeafstand i m Høst Udbytte (kg pr. ha) = Kg pr. pr. parcel x 10.000 Parcellængde x bredde Kg vare omregnet til std. vandindhold = Kg x (100 målt vandprocent) (100 std. vandprocent)

Kg N opt. i kerne = Udbytte x 0,85 x protein procent A A=5,7 i hvedekerner og A=6,25 i øvrige afgrøder Korr. TKV for vand = TKV x pct. tørstof standard tørstofprocent Spild Spild (hkg. kerne pr. ha) = Kerner pr. ¼ m² x 4 x TKV 10.000 Til beregning af 1 hkg spild pr. ha kan følgende tilnærmede tabel anvendes. 3 bygaks 60 bygkerner 60 hvedekerner 80 havrekerner 90 rugkerner 9 ærtefrø Optalt på 1/4 m 2 Når TKV er 42 42 31 28 280

Formler til hjemmebrug N-min prøver Jordanalyse Omregning fra PPM til kg JB-nr. JB-nr. JB-nr. 1 0-25 cm + 25-50 cm ppm NO 3 -N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm N 03 -N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg 2-4 0-25 cm + 25-50 cm + 50-75 cm >5 0-25 cm + 25-50 cm + 50-75 cm + 75-100 cm ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,5 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N ppm NO3-N/NH 4 -N x 3,8 = kg N0 3 -N/NH 4 -N = I alt kg Beregning af N-min ppm NO3-N 0-25 cm ppm NO3-N ppm NO3-N ppm NO3-N 25-50 cm 50-75 cm 75-100 cm Gns. værdi er værdi i rodzoner, alt efter hvilket JB-nr.! JB 1 : 0-50 cm JB 2-4 : 0-75 cm JB >5 : 0-100 cm Do. for NH 4 -N ppm Hvis prøve udtaget 0-75 cm på JB >5, omregnes N-min til 0-100 cm (rodzone) således: ppm N0 3 -N + ppm NH 4 -N x 1,26 : N-min rodzone Beregning af N-min, når ppm N0 3 -N og ppm NH 4 -N haves: ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 7,0 (JB 1) ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 10,8 (JB 2-4) ppm NO3-N + ppm NH 4 -N x 14,6 (JB >5) Omregning af N-indhold fra prøvedybde til roddybde: Fra prøvedybde: 0-25 cm 0-50 cm 0-75 cm Til roddybde: 0-50 cm 0-75 cm 0-100 cm Alle JB-nr.: 1,5 1,4 1,3 Udsædsmængder Når drejeprøve er foretaget: Beregning af udsædsmængder på såtabel Ny udsædsmængde: Udsædsmængde x drejeprøve målesort drejeprøve sort

Beregning af reelt udsåede mængder, når såtabel er anvendt Udsået mængde : Sortens Udsædsmængde x såtabellens visning Sortens udsædsmængde beregnet efter drejeprøve Sortsblanding med samme plantetal af hver sort: Sort Kg pr. ha udr. efter planter/tkv/spireevn Kg af hver sort 1 201 5,0 2 236 5,9 3 181 4,5 4 183 4,6 Sum 801 20 Eks. for sort 1: 20 x 201 201 = TKV 5,02 Eks. på beregning af TKV i en sortsblanding: Sort Antal g TKV Anal kerner 1 100: 43 x 1000= 2326 2 100: 46 x 1000 = 2174 3 100: 46 x 1000 = 2174 4 100: 47 x 1000 = 2128 I alt 400 8802 TKV i blanding: 400 : 8.802 x 1000 = TKV 45,4 Pct. ærter i blanding Separationsprocent x 100 Ny vandprocent i blanding f.eks. ært og byg Vandpct. ært x sep.pct. ært + Vandtpct. byg x sep. pct. byg Ny råprot.pct. i blanding f.eks. ært og byg Råprot.pct. ært x sep.pct. ært + Råprot.pct. byg x sep. pct. byg Roer Pct. sandfrit tørstof = Pct. tørstof pct. tørstof x pct. sand 100

Kartofler Pct. stivelse = Pct. tørstof 5,75 pct. Holl. vægt og rumvægt I hollandsk pund I Amsterdamerzak 494 gram 83,44 l = 5,92 Standard vandindhold, hollandsk vægt m.v. Standard Vandindhold Kg/m 3 Kg/m 3 m 3 /t Holl. vægt er kg/m 3 divideret Korn Byg 15 670 1,49 6,03 Havre 15 500 2 5,93 Hvede 15 750 1,33 5,95 Rug 15 700 1,43 5,94 Frø (råvare) renvare Hestebønne 14 830 1,2 Ærter 14 800 800 1,25 Kløverfrø 12 700 800 1,25 Engsvingel, hundegræs Rød svingel 13 200 300 3,33 Rajgræs og rapgræs 13 200 375 2,67 Timothe 13 450 550 1,82 Raps og gul sennep 9 700 700 1,43 Halm og strå 15 30-120 Hkg tørstof til 1 a.e. Kg/m 3 m 3 /t Majs til staldfoder/ensilering: Hele planter 1,2 600-700 1,55 Roer: Rod af bederoer 1,03 600-700 1,55 Rod (sandfri) af bederoer 0,98 Rod af kålroer 0,99 Top af bederoer 1,2 Top (sandfri) af bederoer 1,15 Top af kålroer 1,27 Kartofler 1 600-700 155

Variansanalyse LSD 95 : 2-FAK variansanalyse Korrektionstermin : ( x) 2 /n Kvadratsum SAK DF s 2 F Total: n x ² SAK-total n 1 s 2 -total Led: p (ledsum²) x l q SAK-led p 1 s 2 -led S² - led S² - led Blok:q (bloksum²) x l p SAK-blok q 1 s 2 -blok Rest: SAK-rest DF-rest s 2 -rest SAK= Kvadratsum korrektionstermin SAK-rest= SAK total S AK led S AK blok DF- rest = (n 1) ( q 1 (p 1) ) S 2 = SAKrest /DFrest LSD (led) = t x 100 m x 2 S² m= høstparcellens størrelse q T-tabel: DF t (95) DF t (95) 2 4,3 10 2,23 3 3,18 11 2,2 4 2,78 12 2,18 5 2,57 13 2,16 6 2,45 14 2,15 7 2,37 15 2,13 8 2,31 16 2,12 9 2,26 17 2,11 18 2,1