Århus Kommune, Sport og Fritid Århus Lystbådehavn Tilstand af havnekonstruktioner i Århus Lystbådehavn 17. juni 2008 Bygherrerådgiver Bascon A/S Åboulevarden 21 8100 Århus C Tlf.: 8731 4400
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 2 Indhold 1 Indledning og resume...3 2 Tilstand...7 2.1 Beskrivelse af delstrækninger...7 2.1.1 Delstrækning 1: Molehoved Øst og stenskråning ved Vinterplads...7 2.1.2 Delstrækning 2: Stenkiste ved Østre Dækmole...8 2.1.3 Delstrækning 3: Østre dækmole...9 2.1.4 Delstrækning 4: Stålspuns for enden af lystbådekajen mod Østre dækmole...10 2.1.5 Delstrækning 5: Lystbådekajen...11 2.1.6 Delstrækning 6: Kajstykke foran Århus Roklub...12 2.1.7 Delstrækning 7: Lille Bedding...13 2.1.8 Delstrækning 8: Store Bedding...14 2.1.9 Delstrækning 9: Kaj mellem store Bedding og Auktionskaj...15 2.1.10 Delstrækning 10: Auktionskajen og Beddingskaj...16 2.1.11 Delstrækning 11: Fiskeri- og pakkerikaj...17 2.1.12 Delstrækning 12: Petroleumsbro...18 2.1.13 Delstrækning 13: Slæbested...19 2.1.14 Delstrækning 14: Garnbro...20 2.1.15 Delstrækning 15: Vestre dækmole...21 2.1.16 Delstrækning 16: Vestre Dækmole, Molehoved...22 2.1.17 Delstrækning 17: Stensætning fra Vestre Dækmole mod Træskibsbroen...23 2.1.18 Delstrækning 18: Træskibsbro...24 2.1.19 Delstrækning 19: Pæle og stensætning foran Træskibsforening...25 2.1.20 Delstrækning 20: Molehoved Vest...26 2.1.21 Delstrækning 21: Nordre mole...27
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 3 1 Indledning og resume I maj 2006 blev der af firmaet E. A. Dykker Service ApS i 2006 foretaget en dykkerundersøgelse af havnekonstruktionerne i Århus Lystbådehavn. Undersøgelsen er dokumenteret i en rapport. Endvidere blev der lavet en undervandsvideo, som viser de forskellige konstruktioners tilstand. Denne video blev, sammen med den dykker som foretog undersøgelsen, gennemgået i maj 2008, og dykkerens supplerende kommentarer i forhold til rapporten er noteret. Ved denne gennemgang deltog følgende: Michael Glad, E.A. Dykker Service ApS Ejvind Nielsen, Århus Kommune, Sport og Fritid Kristian Lund Tegtmeier, Bascon A/S Nærværende rapport visualiserer dykkerundersøgelsen og dykkerens supplerende bemærkninger. Som det vil fremgå, er tilstanden af de forskellige havnekonstruktioner i en meget forskellig tilstand, og der er to konstruktioner, som er i en meget dårlig tilstand, hvilket er Lystbådekajen og Træskibsbroen. Lystbådekajens pæle og svinebrædder er hårdt angrebet af pæleorm med risiko for delvis sammenstyrtning af dele af kajkonstruktionen, med fare for materielle skader til følge, og i værste fald personskade. Træskibsbroens pæle er hårdt angrebet af pæleorm, og også her er der risiko for delvis sammenstyrtning af dele af broen, med fare for materielle skader til følge, og i værste fald personskade. For begge konstruktioner bør der derfor snarest foretages en total renovering, og det anbefales, at der straks foretages en ny dykkerundersøgelse for at afdække hvor overhængende risikoen for sammenstyrtning er. På baggrund heraf kan der tages stilling til hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages, indtil renoveringen påbegyndes. Andre konstruktioner er i en stand hvor der inden for 2-3 år bør foretages en renovering. Det er Beddingen og Østre Dækmole. Endvidere er der Auktionskajen, som i dag er i en udmærket stand, men da konstruktionen består af træpæle og svinebrædder, kan der forventes et behov for renovering inden for 5, måske 10 år. De øvrige konstruktioner i havnen er i en fin stand. Efterfølgende tegning viser de konstruktioner, hvor der bør foretages en renovering. Rød farve angiver konstruktioner hvor der er risiko for sammenstyrtning med risiko for materiel- og personskade, og hvor der snarest bør foretages en renovering. Det anbefales, at der straks udføres dykkerundersøgelse. Blå farve angiver konstruktioner hvor der inden for 2-3 år bør foretages en renovering. Grøn farve angiver konstruktioner hvor der inden for 5, måske 10 år bør foretages en renovering. Tallene angiver konstruktionsnr., som der henvises til i det efterfølgende.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 4
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 5 Konstruktion nr. 2, Molehoved Østre dækmole: Jf. dykkerundersøgelsen i 2006 er der fundet 6 pæle hårdt angrebet af pæleorm. For at bevare molehovedet skal der derfor foretages en renovering, alternativt skal molehovedet helt fjernes, da det ikke længere har nogen funktion. Der har tidligere stået et fyr herpå. Hvor hurtigt der bør ske en renovering eller fjernelse af konstruktionen er vanskeligt at bedømme. Omvendt set vurderes det også, at følgerne ved et eventuelt svigt er begrænsede, da konstruktionen er fyldt med sten som hviler på bunden. Det er dog vores vurdering, at der senest inden for 2-3 år foretages en renovering eller en fjernelse. Forslag og budget for renovering findes i rapporten Renoveringsforslag og anlægsøkonomi. Konstruktion nr. 5 og 6, Lystbådekajen og kaj foran slæbested: Jf. dykkerundersøgelsen i 2006 samt dykkerens senere observationer, senest i april 2008, hvor han i anden anledning har besigtiget konstruktionen under vand, er konstruktionen i hele sin udstrækning i en meget dårlig stand. Pæle og svinebrædder er angrebet af pæleorm, der er huller i svinebrædderne, flere steder store huller, hvilket bevirker, at sand siver ud mellem svinebrædderne med underminering af kystpromenaden til følge, og dermed sætninger i promenaden, som der gennem de seneste år er mange eksempler på. Der er gennem de senere år foretaget reparationer ved at påmontere plader foran svinebrædderne for at standse sandet og dermed undermineringen. Pælene er imidlertid nu i en så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at fastgøre plader. Der er derfor konstant risiko for underminering og sætningsskader på Lystbådekajen, hvilket også jævnligt forekommer, og der er risiko for delvis sammenstyrtning af dele af kajkonstruktionen, med fare for materielle skader til følge, og i værste fald personskade. Der bør derfor snarest foretages en total renovering af hele kajkonstruktionen, og det anbefales at der straks foretages en ny dykkerundersøgelse af hele kajen for at afdække hvor overhængende risikoen for sammenstyrtning er. På baggrund heraf kan der tages stilling til, hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages indtil renoveringen påbegyndes. Forslag og budget for renovering findes i rapporten Renoveringsforslag og anlægsøkonomi. Konstruktion nr. 7 og 8, Bedding Jf. dykkerundersøgelsen i 2006 samt dykkerens supplerende bemærkninger, er svinebrædder hårdt angrebet, nogle med store huller i. For at opretholde beddingens funktion, bør der foretages en opretning. I en periode vil reparationer med påmontering af plader foran svinebrædderne kunne forlænge levetiden, men inden for de nærmeste 2-3 år bør der foretages en renovering. Forslag og budget for renovering findes i rapporten Renoveringsforslag og anlægsøkonomi. Konstruktion nr. 10, Auktionskajen Jf. dykkerundersøgelsen i 2006 samt dykkerens supplerende bemærkninger er pæle og svinebrædder ikke angrebet af pæleorm. Det er dykkerens vurdering, at pæle og svinebrædder har en restlevetid på ca. 5 år, men restlevetiden kan måske være op til 10 år hvorefter der bør foretages en renovering. Der bør foretages en dykkerundersøgelse af konstruktionen hvert andet år for at konstatere eventuel begyndende nedbrydning.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 6 Forslag og budget for renovering findes i rapporten Renoveringsforslag og anlægsøkonomi. Konstruktion nr. 18, Træskibsbroen Jf. dykkerundersøgelsen i 2006 samt dykkerens supplerende bemærkninger, er mange af pælene meget hårdt angrebet. Der er eksempler på pæle, hvor man uden videre let kan stikke en kniv langt ind i pælen. Der er derfor risiko for at broen delvist kan styrte sammen, især ved en påsejling, med fare for materielle skader til følge, og i værste fald personskade. Der bør derfor snarest foretages en total renovering eller udskiftning af hele broen, og det anbefales at der straks foretages en ny dykkerundersøgelse af alle broens pæle for at afdække, hvor overhængende risikoen for sammenstyrtning er. På baggrund heraf kan der tages stilling til, hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages indtil renoveringen påbegyndes. Forslag og budget for renovering findes i rapporten Renoveringsforslag og anlægsøkonomi.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 7 2 Tilstand I de efterfølgende afsnit er havnen delt op i 21 delstrækninger, som repræsenterer de enkelte havnekonstruktioner. For hver delstrækning er det angivet på et kort, hvilken strækning der er tale om, og et foto viser hele eller en del af strækningen. Herefter følger en beskrivelse af materialer, tilstanden i 2006, hvor informationer er hentet fra dykkerrapporten, samt de supplerende bemærkninger som dykkeren er fremkommet med i maj 2008. Endvidere beskrives behovet for renovering. 2.1 Beskrivelse af delstrækninger 2.1.1 Delstrækning 1: Molehoved Øst og stenskråning ved Vinterplads Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Stenskråning ved vinterplads består af store søsten ved bund og små søsten fra vandlinie og 4-5 m ned. Molehoved øst består af store søsten. Røde afmærkningspæle af træ. Nævnte konstruktioner fundet i orden, herunder røde afmærkningspæle. Ingen bemærkninger. Der er ikke behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 8 2.1.2 Delstrækning 2: Stenkiste ved Østre Dækmole Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Betonkonstruktion funderet på træpæle med stenkiste. Ved visuel inspektion blev der fundet 6 pæle hårdt angrebet af pæleorm. Ingen bemærkninger. Renoveringsbehov Renovering bør foretages, alternativt fjernelse af konstruktionen.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 9 2.1.3 Delstrækning 3: Østre dækmole Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træ. Ingen bemærkninger. Konstruktionen er i orden. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 10 2.1.4 Delstrækning 4: Stålspuns for enden af lystbådekajen mod Østre dækmole Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Stålspuns beskyttet med anoder. Beklædt med træ. Spunsen er intakt, og anodebeskyttelsen har ca. 50 % materiale tilbage. Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 11 2.1.5 Delstrækning 5: Lystbådekajen Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder. De 3 første rum efter roklubben ud mod Øster Dækmole havde store huller efter angreb af pæleorme med begyndende underminering af vej. I øvrigt er pæle og svinebrædder angrebet af pæleorm, og der er store huller flere steder i svinebrædderne. Flere steder er der løbet sand ud på havbunden, stammende fra materiale under vej. Dykkeren har flere gange siden dykkerapporten i 2006, og senest i april 2008, besigtiget kajen, og udtaler, at tilstanden bliver markant værre. Pæle er generelt hårdt angrebet af pæleorm i en sådan grad, at reparationer med påskruning af plader for at standse udvaskning af sand ikke længere er muligt, da pladerne ikke kan fastgøres. Svinebrædderne er også hårdt angrebet af pæleorm, og mange steder er der huller heri, således at sand stammende fra materiale under vej løber ud gennem hullerne. Der er også konstateret steder hvor svinebrædderne delvist er væk, se efterfølgende foto. Tilstanden er kritisk med fare for pludselige sætninger i vej og i værste fald sammenstyrtning af kaj og vej. Der kan ikke foretages midlertidige reparationer længere, og da der er fare for brud eller i værste fald sammenstyrtning af kaj eller vej, bør der snarest foretages en total renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 12 2.1.6 Delstrækning 6: Kajstykke foran Århus Roklub Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder Svinebrædder hårdt angrebet. Svinebrædderne er hårdt angrebet og nogle med store huller i. For at opretholde beddingens funktion, bør der snarest foretages en renovering, eventuelt ved at foretage midlertidige reparationer. Det vil dog være naturligt at foretage en total renovering samtidig med renovering af lystbådekajen.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 13 2.1.7 Delstrækning 7: Lille Bedding Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder. Svinebrædder er angrebet af pæleorm. Udførte reparationer er intakte. Svinebrædderne er hårdt angrebet og nogle med huller i. Pælenes tilstand er i orden. For at opretholde beddingens funktion, bør der foretages en renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 14 2.1.8 Delstrækning 8: Store Bedding Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder. Svinebrædder er angrebet af pæleorm. Udførte reparationer er intakte. Ingen bemærkninger. For at opretholde beddingens funktion, bør der foretages en renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 15 2.1.9 Delstrækning 9: Kaj mellem store Bedding og Auktionskaj Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder. Pæle og svinebrædder er angrebet af pæleorm. Tilstanden er ikke kritisk og der vurderes en restlevetid på op til ca. 5, måske 10 år, men det anbefales dog, at der foretages en dykkerundersøgelse en gang om året. Der er ikke noget akut renoveringsbehov, men inden for de kommende 5 år skal der ske en renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 16 2.1.10 Delstrækning 10: Auktionskajen og Beddingskaj Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle med svinebrædder, beklædt med tagpaplignede materiale. Pæle og svinebrædder er ikke angrebet, med undtagelse af et enkelt sted ca. 15 m fra start af fiskerikajen. Der er en revne i en betonhammer. Ankerpæle gennem træpæle er tæret. Tilstanden er ikke kritisk, og der vurderes en restlevetid på op til ca. 5 år, men det anbefales dog, at der foretages en dykkerundersøgelse en gang om året. Ankerbolte behøver anodebeskyttelse, ellers er der ikke noget akut opretningsbehov, men inden for de kommende 5 år bør der ske en renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 17 2.1.11 Delstrækning 11: Fiskeri- og pakkerikaj Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Stålspuns beskyttet med anoder. Spunsen er intakt, og anodebeskyttelsen har ca. 70-90 % materiale tilbage. Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 18 2.1.12 Delstrækning 12: Petroleumsbro Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Træpæle og træbro. Dykker oplyser, at pælene er udført af særlige trykimprægnerede pæle til maritim brug. Pæle er ikke angrebet af pæleorm. Ingen bemærkninger. Der er ikke behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 19 2.1.13 Delstrækning 13: Slæbested Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Spuns og beton. Spuns- og betonstøbninger i orden. Ingen bemærkninger. Der er ikke behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 20 2.1.14 Delstrækning 14: Garnbro Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Pæle beklædt med tagpaplignende materiale. 4 pæle på ydersiden af t-stykket (den yderste del af broen) er angrebet af pæleorm, samt en pæl lige før t- stykket angrebet. Ingen bemærkninger. De nævnte 4 plus 1 pæl bør skiftes snarest muligt.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 21 2.1.15 Delstrækning 15: Vestre dækmole Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Pæle ikke angrebet af pæleorm. De bagvedliggende gamle pæle hårdt angrebet. (Disse har ingen funktion mere). Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 22 2.1.16 Delstrækning 16: Vestre Dækmole, Molehoved Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Søsten rundt om molehoved ligger fint uden huller. Nordligste pæl ved grønne indsejlingspæle er bukket, men ikke knækket. Pæle er uden pæleorm. Konstruktionen er i en fin stand. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 23 2.1.17 Delstrækning 17: Stensætning fra Vestre Dækmole mod Træskibsbroen Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Blandede små søsten samt beton og byggeaffald. Stensætningen er meget blandet. Ingen beskrivelse af tilstand. Konstruktionen er i en fin stand. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 24 2.1.18 Delstrækning 18: Træskibsbro Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Generelt er langt de fleste pæle angrebet, svingende fra 2-12 cm. dybe huller. Pælene er hårdest angrebet på den nederste meter over bunden. Fortøjningspæle på begge sider af broen er også angrebet. Tilstanden er kritisk. Der bør snarest foretages en total renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 25 2.1.19 Delstrækning 19: Pæle og stensætning foran Træskibsforening Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Pæle og stensætning. Stensætning ligger med fin hældning, samt ingen huller i de små søsten. Pælene foran skibsforeningen er sunde og uden pæleorm. Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 26 2.1.20 Delstrækning 20: Molehoved Vest Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Søsten. Molehovedet er belagt med store søsten og uden store huller. 4 grønne pæle ved vestre molehoved er intakte uden pæleorm. Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering.
Århus Lystbådehavn - Tilstand af havnekonstruktioner Side 27 2.1.21 Delstrækning 21: Nordre mole Tilstand Materialer Dykkerrapport 2006 Udtalelse dykker 2008 Renoveringsbehov Søsten. Molens stensætning er belagt med store søsten, og uden store huller. Ingen bemærkninger. Ingen behov for renovering. j:\29xxx\29212 århus lystbådehavn\06 projekt\rapport tilstand.doc
Århus Kommune, Sport og Fritid Århus Lystbådehavn Renoveringsforslag og anlægsøkonomi for: Molehoved Østre dækmole Lystbådekajen Bedding Auktionskajen Træskibsbroen 17. juni 2008 Bygherrerådgiver Bascon A/S Åboulevarden 21 8100 Århus C Tlf. 8731 44 00
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 1 1. INDLEDNING... 2 2. RENOVERINGSFORSLAG... 4 2.1 Molehoved Østre dækmole... 4 2.1.1 Konstruktionsbeskrivelse... 4 2.1.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag.. 5 2.2 Lystbådekajen... 6 2.2.1 Konstruktionsbeskrivelse... 6 2.2.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag.. 7 2.3 Beddingsanlæg... 9 2.3.1 Konstruktionsbeskrivelse... 9 2.3.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag.10 2.4 Auktionskajen...11 2.4.1 Konstruktionsbeskrivelse...11 2.4.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag.12 2.5 Træskibsbroen...13 2.5.1 Konstruktionsbeskrivelse...13 2.5.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag.14 BILAG BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 ANLÆGSOVERSLAG FOTOS TEGNINGSSKITSER
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 2 1. INDLEDNING I rapporten Tilstand af havnekonstruktioner i Århus Lystbådehavn af 12. juni 2008 udarbejdet af Bascon A/S, er tilstanden af havnekonstruktionerne i lystbådehavnen visualiseret på baggrund af dykkerundersøgelse udført i 2006 samt interview med den dykker som udførte undersøgelsen. I rapporten anføres følgende 5 konstruktioner hvor der bør foretages en genopretning: Molehoved Østre dækmole Lystbådekajen Beddingsanlægget ved Århus Roklub Auktionskajen Træskibsbroen Af ovennævnte bør genopretning af Lystbådekajen og Træskibsbroen foretages snarest. Nærværende rapport indeholder en teknisk vurdering af renoveringsforslag på ovennævnte konstruktioner. Udover de tekniske forslag, er der også udarbejdet et anlægsoversalg på de enkelte løsninger. Forudsætningerne for vurderingen er Dykker rapport, udført af E. A. Dykkerservice i maj 2006 Eksisterende tegninger o Kajindfatning for Lystbådekajen Nr. 3412 Ltr. A, marts 1929 o Kajindfatning for Auktionskajen Nr. 3985 Ltr. A, marts 1932 Eksisterende geotekniske rapport o o Grontmij Carl Bro, Teknisk Notat, Århus De bynære havnearealer. Sammenstilling af geotekniske undersøgelser af 8. august 2007, projekt 25.0780.44 Grontmij Carl Bro, Geoteknisk rapport nr. 1, Århus De bynære havnearealer, marts 2007 Der er foretaget et visuelt eftersyn af de omtalte konstruktioner den 23. maj 2008.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 3 Fælles for alle løsninger er, at der er udarbejdet en beskrivelse, en tegningsskitse og et anlægsoverslag for den foreslåede genopretning. Anlægsoverslaget er vedlagt som bilag 1. Der er i forbindelse med eftersynet taget fotografier af konstruktionerne over vand. Fotografierne er vedlagt som bilag 2. Der er udarbejdet tegningsskitser for de valgte løsninger, som er vedlagt som bilag 3. Der er valgt konstruktionstyper og materialer ud fra en overordnet levetids- og vedligeholdelsesmæssig betragtning.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 4 2. RENOVERINGSFORSLAG 2.1 Molehoved Østre dækmole 2.1.1 Konstruktionsbeskrivelse Byggeår: Ikke oplyst Vanddybde: Konstruktionstype: Tegninger: 4,0 iht. havnelodsen Molehovedet er udført som en stenkiste med rammede pæle som antages at være gensidig forankret. Molehovedet er afsluttet i toppen med en betonoverbygning. Ingen
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 5 2.1.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag Følgende 2 løsninger er undersøgt: Fjernelse af molehoved, løsning 1.1 Det nuværende molehoved fjernes. Som afslutning mod den eksisterende konstruktion/ pier udføres en overgang med en stenskråning ud mod havnebassinet. Stenskråningen udføres i genbrugssten fra molehovedets kernematerialer. Renovering af molehoved, løsning 1.2 En renovering af molehoved udføres ved, at der rammes en stålspunsvæg rundt på ydersiden af hele molehovedet. Der udføres en betonforstøbning på ydersiden af spunsvæggen som sluttes i overside af det eksisterende molehoved. På bagsiden af spunsvæggen udstøbes der med beton for at lukke de bærende pæle inde og stoppe deres nedbrydning. Molehovedet afsluttes på oversiden med en Azobé hammer, som den træhammer der er i dag, men hammeren udføres i en større dimension, så den dækker overgangen mellem den nuværende betonoverflade og den nye betonpåstøbning. Kajen udstyres med stiger. Der monteres et anode system for at forlænge stålspunsvæggens levetid. Anlægsøkonomi Fjernelse af molehoved vurderes at koste ca. 1.600.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Udgiften kan eventuelt blive mindre, hvis stenene i stenkisten kan anvendes andetsteds i havnen og ikke skal deponeres. Renoveringen af molehoved vurderes at koste ca. 4.100.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Udgiften kan eventuelt blive mindre ved en eventuel alternativ løsning, hvor der anvendes sand mellem spuns og eksisterende konstruktion. Dette må dog vurderes nærmere. Det detaljerede anlægsoverslag er vedlagt under bilag 1. Fotos af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 2. Tegningsskitser af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 3.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 6 2.2 Lystbådekajen 2.2.1 Konstruktionsbeskrivelse Byggeår: 1929 Vanddybde: Konstruktionstype: 2,0; 2,5; 3,0 og 4,0 iht. havnelodsen Lystbådekajen er udført som en københavnervæg forankret til et træpæleværk. Toppen af københavnervæggen er afsluttet med en stor betonoverbygning som danner en niche tæt på vandet. I nichen er der lagt flere trappesatser ind, hvor der er placeret en stor betonpullert på toppen. Betonoverbygningen virker også som aflastningsplade for københavnervæggen Tegninger: nr. 3412
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 7 2.2.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag Følgende 3 løsninger er undersøgt: Udlægning af en stenskråning foran den eksisterende kajkonstruktion, løsning 2.1 Der udlægges en stenskråning med en hældning på 1:1,5 foran den eksisterende konstruktion. Udstrækningen udgør ca. 7 meter og dermed fjerner den de to inderste bådepladser på hele strækningen. Den eksisterende overbygning bevares som den er i dag. Renoveres med en ny frontvæg foran den eksisterende konstruktion, løsning 2.2 Der rammes en ny stålspunsvæg foran den eksisterende konstruktion som fastgøres til den eksisterende overbygning. På forsiden udføres en betonforstøbning som afsluttes i toppen med en ny granithammer, som føres igennem på hele strækningen. Nichen udstøbes med beton i en lagtykkelse svarende til en trinhøjde. På bagsiden af spunsvæggen udstøbes der med beton for at lukke de bærende pæle inde og stoppe deres nedbrydning. Kajen udstyres med stiger og ny fenderliste som eksisterende. Der monteres et anode system for at forlænge stålspunsvæggens levetid. Renoveres med en ny kajfront og hævning af terrænet til kote +2,5, løsning 2.3 Denne løsning tager højde for hævning af terrænet til kote 2,5, mod nuværende terrænkote på ca. 1,7, for sikring mod vandstandsstigning. Kote 2,5 er samme kote som terrænet skal hæves til på hele pier 4. Der rammes en ny stålspunsvæg foran den eksisterende konstruktion som fastgøres til den eksisterende overbygning. På forsiden udføres en betonforstøbning. Hele den eksisterende overbygning flyttes med op samtidig med at terrænet hæves. Dette gøres ved at granittrin, hammer og pullert retableres på ny betonpåstøbning med en afslutning i kote +2,5. Nichen udstøbes med beton i en lagtykkelse svarende til en trinhøjde. På bagsiden af spunsvæggen udstøbes der med beton for at lukke de bærende pæle inde og stoppe deres nedbrydning. Kajen udstyres med stiger og ny fenderliste som eksisterende. Der monteres et anode system for at forlænge stålspunsvæggens levetid.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 8 Anlægsøkonomi Udlægning af en stenskråning foran den eksisterende kajkonstruktion vurderes at koste ca. 6.900.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 14.900 kr/ lbm.). Renovering med en ny frontvæg foran den eksisterende konstruktion vurderes at koste ca.16.700.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 36.000 kr/ lbm.). Renovering med en ny kajfront og hævning af terrænet til kote +2,5 vurderes at koste ca. 22.200.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 47.900 kr/ lbm.). Prisen indeholder kun arbejder vedrørende kajkonstruktionen og hævning af denne. Hævning af bagvedliggende terræn kommer således oveni, og vurderes at koste ca. 675 kr/m 2. Det detaljerede anlægsoverslag er vedlagt under bilag 1. Fotos af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 2. Tegningsskitser af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 3.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 9 2.3 Beddingsanlæg 2.3.1 Konstruktionsbeskrivelse Byggeår: Ikke oplyst Vanddybde: Konstruktionstype: 3,0 og 4,0 iht. havnelodsen (ved skinnebeddingen varierer havbundskoten fra -4,0 til over vandspejlet) Der er to beddingsanlæg som er placeret ved siden af hinanden. Første bedding er udført med en stor betonrampe, der er ført direkte ned til kote ca. + 0,5 over daglig vande. Beddingens kajkonstruktion er udført som en københavnervæg, samme konstruktionsudformning som ved Lystbådekajen. Det andet beddingsanlæg er to beddingsløb med jernbaneskinner til isætning af større skibe direkte fra beddingsvogn. Alle væggene i beddingen er udført som københavnervægge, med en betonoverbygning som starter i kote ca. + 0,5 over daglig vande Tegninger: Ingen
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 10 2.3.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag Følgende 2 løsninger er undersøgt: Etablering af en ny kajfront ved betonbedding, løsning 3.1 Der rammes en ny stålspunsvæg foran den eksisterende konstruktion som fastgøres til den eksisterende overbygning. På forsiden udføres en betonforstøbning som afsluttes i toppen med en granithammer som føres igennem på hele strækningen. På bagsiden af spunsvæggen udstøbes der med beton for at lukke de bærende pæle inde og stoppe deres nedbrydning. Der monteres et anode system for at forlænge stålspunsvæggens levetid. Etablering af en ny betonforstøbning ved skinnebedding, løsning 3.2 Ved denne renovering er kravet, at konstruktionen skal fylde mindst mulig, da det er et eksisterende beddingsanlæg, hvor man ønsker at fastholde den fulde beddingsbredde. På denne baggrund er det forkastet, at der rammes en spunsvæg foran den eksisterende konstruktion. Der foretages en betonforstøbning som føres 1 m under havbunden og som derved vil lukke de eksisterende pæleværker inde i en betonkappe. Betonforstøbningen vil give en plan betonfront. Der etableres 4 mindre fendersystemer ved indgangen til de to skinnebeddinger. Der er ikke regnet med terrænhævning i de foreslåede løsninger. Anlægsøkonomi Etablering af en ny kajfront ved betonbedding vurderes at koste ca. 700.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 38.900 kr/ lbm.) Etablering af en ny betonforstøbning ved skinnebedding vurderes at koste ca. 5.500.000 ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 26.000 kr/ lbm.) Det detaljerede anlægsoverslag er vedlagt under bilag 1. Fotos af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 2. Tegningsskitser af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 3.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 11 2.4 Auktionskajen 2.4.1 Konstruktionsbeskrivelse Byggeår: 1932 Vanddybde: Konstruktionstype: 4,0 iht. havnelodsen Auktionskajen er udført som en københavnervæg forankret til et træpæleværk. Toppen af københavnervæggen er afsluttet med en stor betonoverbygning. Betonoverbygningen virker også som aflastningsplade for københavnervæggen Tegninger: nr. 3985
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 12 2.4.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag Følgende løsning er undersøgt: Renovering af ny frontvæg foran den eksisterende konstruktion, løsning 4 Der rammes en ny stålspunsvæg foran den eksisterende konstruktion som fastgøres til den eksisterende overbygning. På forsiden udføres en betonforstøbning som afsluttes i toppen ved at løfte den eksisterende hammer 0,2 meter. På bagsiden af spunsvæggen udstøbes der med beton for at lukke de bærende pæle inde og stoppe deres nedbrydning. Kajen udstyres med stiger. Der monteres et anode system for at forlænge stålspunsvæggens levetid. Der er ikke regnet med terrænhævning i den foreslåede løsning. Auktionskajen er beliggende i kote ca. 1,90 dvs. ca. 20 cm. højere end Lystbådekajen. Anlægsøkonomi Renovering af ny frontvæg foran de eksisterende konstruktioner vurderes at koste ca. 5.000.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 31.300 kr/ lbm.). Det detaljerede anlægsoverslag er vedlagt under bilag 1. Fotos af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 2. Tegningsskitser af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 3.
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 13 2.5 Træskibsbroen 2.5.1 Konstruktionsbeskrivelse Byggeår: Ca. 1995 Vanddybde: Konstruktionstype: Tegninger: 4,0 iht. havnelodsen Træskibsbroen er en forholdsvis ny bro udført som en træbro med rammede bærepæle og et afsluttende trædæk i toppen. Broen er udført som en kraftig konstruktion for at passe ind af arkitektoniske grunde, men også for at kunne modstå de kræfter der påføres ved en træskibsbådebro Ingen
Århus Lystbådehavn - Renoveringsforslag og anlægsøkonomi Side 14 2.5.2 Beskrivelse og skitse af løsninger samt anlægsoverslag Følgende 2 løsninger er undersøgt: Eksisterende pæle udskiftes med tropiske træpæle, løsning 5.1 De eksisterende pæle udskiftes med tropiske træpæle som kan modstå pæleorm. Pælene er tænkt udskiftet ved at hver tredje pæl frigøres fra broen, spules fri af havbunden og trækkes op og en ny tropisk træpæl kan rammes. Træskibsbroen fjernes og erstattes med en ny betonflydebro, løsning 5.2 Træskibsbroen fjernes og en ny 100 meter betonflydebro med en bredde på 2,4 meter med en flydehøjde på 0,6 meter udlægges. Broen er monteret med installationer og et trædæk i fyrretræ. Betonbroen er forankret med kæder til ballastblokke på havbunden. Det eksisterende brovederlag ombygges så det passer. Betonflydebroen kan flyttes rundt i havnen, hvis der i fremtiden bliver behov for en ombygning af havnen. Anlægsøkonomi Eksisterende pæle udskiftet med tropiske træpæle vurderes at koste ca. 1.700.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 17.200 kr/ lbm.). Træskibsbroen fjernet og erstattet med en ny betonflydebro vurderes at koste ca. 2.500.000 kr. ex. moms, incl. 20 % uforudseelige udgifter, excl. supplerende geotekniske undersøgelser samt drift- og vedligeholdelsesudgifter. (Svarende til 24.900 kr/ lbm.). Udgiften kan reduceres med ca. 150.000 kr., såfremt Århus Kommune ikke skal de- og genmontere installationerne i broen, idet dette varetages af Træskibsafdelingen selv. Udgiften kan eventuel reduceres, såfremt Træskibsafdelingen selv deltager i arbejdet ved de- og genmontage af trædæk. Det detaljerede anlægsoverslag er vedlagt under bilag 1. Fotos af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 2. Tegningsskitser af de beskrevne konstruktioner er vedlagt under bilag 3. j:\29xxx\29212 århus lystbådehavn\06 projekt\rapport renovering.doc
BILAG 1 - Anlægsoverslag
BILAG 2 - Fotos
BILAG 3 Tegningsskitser