VALLENSBÆKNU SOMMERGYMNASTIK. SANKTHANS Bagsiden Sommerens åbningstider. Vi skal kæmpe FOR DE SVAGESTE 3. Sundhedsmøder har GJORT EN FORSKEL 9



Relaterede dokumenter
DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

VALLENSBÆKNU KAMPEN MOD STØJEN. Sommergymnastik. Sommerens åbningstider NU OMLÆGGES SAMMEN I HORSESTIEN 6 KØKKENET 11 TJEK BADEVANDET 14

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

VELKOMMEN TIL SANKT ANNÆ IF BADMINTON SVØMNING GYMNASTIK HÅNDBOLD. Besøg os på:

Forebyggelsesafdelingen. Motionstilbud i Gentofte Kommune. Seniorer GENTOFTE KOMMUNE TRANEHAVEN

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk Fra læge til patient

TILBUD & RÅD- GIVNING

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade Struer

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

KULTURKALENDER. Det sker i Brøndby. Esplanadeparken, Brøndby Strand

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

Velkommen til Vallensbæk

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

DET GODE LIV DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk Fra læge til patient. Sundhedstilbud i Vallensbæk

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

TILBUD & RÅD- GIVNING

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2019

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

KOMMENDE ARRANGEMENTER

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

Ebberup Idrætsforening

MOTION, SPIL OG SAMVÆR

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

MAD- OG BEVÆGELSES- FÆLLESSKABER I FRYDENLUND

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling

NYHEDSBREV NR. 1/2017

TILBUD OG RÅDGIVNING

Aktiviteter i juni måned Læs under årgangene, der er mange aktiviteter ud af huset i denne måned.

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

Nyhedsbrev. uge

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Frydenhøj Klub News!!! Maj MÅNED 2018 Denne avis tilhører:

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

BRÆNDERIPOSTEN MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE, SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Aktiviteter Efterår

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

FESTUGE 23. Vinkel Stadion Vinkelvej 219

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

TRÆDREJERPO RTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE TLF.: Lene Mobil:

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014

Aktivitets- og oplevelsesplan 2017 Lions Park Søllerød Plejecenter

Nyhedsbrev FK og JK. Sommerferien Sol, sommer og ferietid for alle

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

TILBUD & RÅD- GIVNING

Nyhedsbrev November 2008 Juniorklubberne Langeskov - Kerteminde - Munkebo & Nymarken

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Aktiviteter og arrangementer

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Nyhedsbrev maj Husk at som medlem er du altid mere end velkommen til at besøge os i alle centre!

Syddjurs Friskole Ugebrev 15

Nyhedsbrev Spor 4. Hverdag i Spor4

For alle folke-, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune og omegn. Klik ind på

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Vi ønsker alle en glædelig jul Samt et godt nytår. Julehilsner alle de søde i Værestedet Liv.

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

3 1. å r g a n g - N R M a j. På tur med friluftsholdet. Vil du sejle så tjek bagsiden

Sund skole uge. I hele uge 41 møder alle eleverne fra 08:00 13:10, hvor de arbejder med temaet: Sundhed på mange måder.

Sommerkursus juni 5. juli 2014

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Værestedet. For personer i Ikast-Brande Kommune, som er fyldt 18 år og er psykisk sårbare.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Sommerkurser en sund vej i livet -

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

TILBUD OG RÅDGIVNING

Lind Aktivitetscenter

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Transkript:

VALLENSBÆKNU NUMMER 5 18. JUNI 2013 VALLENSBAEK.DK 05 SANKTHANS Bagsiden Sommerens åbningstider SOMMERGYMNASTIK Vi skal kæmpe FOR DE SVAGESTE 3 Sundhedsmøder har GJORT EN FORSKEL 9 Ungdomskriminaliteten FALDER 10

INDHOLD SELVTRÆNING I SUNDHEDSHUS NORDMARKEN 7 TEMA OM KLIMA 4-5 SFOERNES SOMMERCAMP 11 VALLENSBÆK KOMMUNE Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand tlf: 4797 4000 www.vallensbaek.dk kommune@vallensbaek.dk Hvis bladet udebliver kan du kontakte redaktionen. Rådhusets telefontider Mandag-onsdag: 8.00-15.00 Torsdag: 8.00-18.30 Fredag: 8.00-13.00 Rådhusets åbningstider Mandag-onsdag: 8.30-14.00 Torsdag: 8.30-18.00 Fredag: 10.00-12.00 Svanemærke FSC mærke VALLENSBÆK nu Vallensbæk Kommune Redaktion: Lasse Bohse og Kim Matthäi Leland. kommunikation@vallensbaek.dk tlf: 4797 4011 Layout: Woer+Gregorius Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Omdeling: Post Danmark A/S Foto: Colourbox, Vallensbæk Kommune Forsiden: 9. klasserne fejrede sidste skoledag med karameller, skum og solskin. Redaktionen ønsker alle en god eksamen og god sommer. Deadline: Næste nummer udkommer den 30. juli, deadline for input til artikler/opslag er den 21. juni. Deadline for input til kalenderen er den 28. juni. Følg Vallensbæk Kommune på Facebook: www.facebook.com/vallensbaek NYTTIGE NUMRE Alarm: 112 Politi: 114 eller 4386 1448 Akuttelefonen: 1813 Lægevagt: 3869 3869 Tandlægevagt: 3538 0251 Dyrenes vagtcentral: 1812 Døgnpleje Rønnebækhus: 4373 4344 El-forsyning: Dong Energys vagttlf: 7210 2030 Naturgas vagttlf: 3954 7010 Spørgsmål om kloak eller kloakproblemer på tlf: 3634 3800. Uden for normal arbejdstid kan du kontakte vagten på tlf: 4043 1836. Vej og Park: 4373 2631 Vej og Park vagttlf: 2673 7225 Kommunens vandforsyning HOFOR: 3395 3395 HOFOR vagttlf: 3888 2424 Vallensbæk Strands vandforsyning: Vagttlf: 4373 7188 Varmeforsyning: Vagttlf: 2620 5015 Vallensbæk Fjernvarmeværk: 4364 6116 Vejlegårdens Fjernvarmeværk: 4373 3683 2 VALLENSBÆK NU

Vi skal kæmpe for de svageste ENGAGERET I VALLENSBÆK Niels Erik Tulstrup har gennem de sidste tre år været formand for Ældresagen i Vallensbæk. Kender du en, der er engageret i Vallensbæk, som vi kan portrættere i Vallensbæk NU? Så skriv til os på kommunikation@vallensbaek.dk Ældresagen og Ældrerådet har et godt og gnidningsfrit samarbejde i Vallensbæk. Det sætter Niels Erik Tulstrup stor pris på, for det er ikke en selvfølge, når man kigger rundt på andre kommuner. Da Niels Erik Tulstrup afsluttede en lang erhvervskarriere, blev han ad omveje og ved tilfældigheder formand for Ældresagen i Vallensbæk, som i år har fejret 25 års jubilæum. Der er en gruppe borgere i dette land, der enten økonomisk eller fysisk er meget svage. Det er dem, vi skal gøre noget for, forklarer Niels Erik Tulstrup. Det kan vi blandt andet gøre ved hjælp af vores besøgsvenner, gennem vores demens-cafe Cafe Husk, ved hjælp af tryghedsopkald, stolegymnastik og lignende aktiviteter. Tryghedsopkald er et tilbud til de lidt svage borgere, som ikke kan have en aftale med fx en slægtning om at ringe hver morgen og sige god morgen. Den opgave tager Ældresagen så på sig. Ældresagen yder både et meget stærkt socialt arbejde for de udsatte, som oftest ældre borgere, men har jo i høj grad også stor succes i den anden ende af spektret, hvor en masse mennesker hygger sig med at spille badminton, bridge eller petanque sammen. Der ud over har vi rejser, foredrag, fester og bankospil, og den store spændvidde synes jeg er rigtig interessant at arbejde med og deltage i, fortæller Niels Erik Tulstrup. Jeg er selv besøgsven for en person, og personligt har det givet mig meget, siger Niels Erik. Jeg har altid godt kunnet lide at møde folk med en lang livserfaring. Ham, jeg er besøgsven for nu, har jeg en fælles interesse med for film og skuespillere og musik fra 50 erne og begyndelsen af 60 erne men vi kommer selvfølgelig også rundt om en hel masse andre emner. Hvad kræver det at blive besøgsven? Det kræver en eller anden grad af empati og lyst til at tale med mennesker. Og så kræver det fra en til to timer om ugen. Vi vil gerne have flere mænd, der ønsker at være besøgsvenner. Samtidig vil vi gerne høre fra enlige mænd, der ønsker sig en besøgsven. Det er de enlige mænd, der er mest udsatte for at blive ensomme, forklarer Niels Erik Tulstrup. Ældresagen har over 2.200 medlemmer alene i Vallensbæk og har på landsplan knap 650.000 medlemmer. Dermed er den Danmarks største enkeltstående forening. Kunne du tænke dig at blive besøgsven, hjælpe med tryghedsopkald eller på anden måde deltage i Ældresagens arbejde i Vallensbæk, så henvend dig til Niels Erik Tulstrup på tlf. 4373 3423 eller formand@aeldresagen-vallensbaek.dk VALLENSBÆK NU 3

KLIMA Samarbejde om at undgå vand i Området omkring Store Vejleå har et rigt dyreliv. Borgmestrene fra de seks kommuner i klimasamarbejdet. A lbertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Glostrup, Ishøj og Vallensbæk er gået sammen om at sikre sig mod oversvømmelser. Vestegnen er et område, der risikerer at blive hårdt ramt af oversvømmelser, når der opstår skybrud eller stormflod. I 2007 og 2011 oplevede både Ishøj og Vallensbæk, at heftigt regnvejr satte tunneller, veje og ikke mindst kældre under vand. Men nu er der en løsning på vej, som i vidt omfang kan afværge oversvømmelser for de nærmeste naboer til Store Vejleå. Et af Danmarks største regnvandstekniske anlæg Vallensbæk og Tueholm søer bliver i løbet af 2013 og 2014 omlagt. Byggeriet af Ringstedbanen giver nemlig mulighed for at klimasikre området omkring Store Vejleå og dermed beskytte borgerne endnu bedre. Klimasikring ved Vallensbæk Skole Ved store regnskyl løber en masse vand fra omegnskommunerne til Vallensbæk, samtidig med at vi skal håndtere den mængde regnvand, der falder hos os selv. I bund og grund er opgaven derfor at forsinke vandets løb og samle det, så det ikke oversvømmer kældre, veje osv. Denne udfordring tager Vallensbæk Kommune nu op i området omkring Idræts Alle og Vallensbæk Skole: I den store eng i den nye skov ved Vallensbæk Skole vil HOFOR grave ud til et stort reservoir, som kommer til at hænge sammen med et netværk af grøfter på den anden side af Vejlegårdsvej. På den vestlige side af Vejlegårdsvej plantes der løvskov, der tåler midlertidig oversvømmelser, og som vil give en helt særlig biotop med store æstetiske kvaliteter; et sted man vil have lyst til at gå tur, tage klassen hen for at have biologiudflugt mv. Vallensbæk Kloakforsyning A/S står for anlæggelsen og afholder udgiften. Arbejdet starter i sensommeren. 4 VALLENSBÆK NU

KLIMA kældrene Det er spildevandsselskaberne i de seks kommuner, der skal planlægge og udføre projektet ved at tilføje nye rensebassiner og pumpestationer. Anlægget udgøres i dag af søer og moser ved Store Vejleå, som de seks kommuner leder deres regnvand til. Fremover vil et nyt elektronisk og automatisk styresystem sladre, når vandstanden i åen bliver for høj, hvorefter en sluse åbnes og leder vandet til Vallensbæk Mose. Herved laves en kontrolleret oversvømmelse af mosen i stedet for af beboelseskvarterer i nærheden af åen. Ved Ishøj Havn bliver der derudover etableret yderligere en sikring i form af en nødpumpe, der kan pumpe å-vandet over slusen ved længerevarende højvande. De nye anlæg skal stå klar i løbet af 2014. Den samlede udgift løber op i godt 40 mio. kr., som primært finansieres via den kompensation, som forsyningerne får af Banedanmark, fordi jernbanen mellem København og Ringsted kommer til at snuppe en del af Vallensbæk Sø. På en god forårsdag, hvor solen skinner og vinden blæser, kommer helt op til 97 % af kildepladsens energi fra vedvarende energikilder. Vallensbæk får vand på sol og vind Når man lukker op for vandhanen i Vallensbæk, er dråberne lidt mere bæredygtige end andre steder i landet. En lille del af vandet stammer nemlig fra Lyksager kildeplads, som er Danmarks første, bæredygtige kildeplads. Her hjælper en minivindmølle og et solcelleanlæg med at pumpe vandet op fra undergrunden. Forsyningsvirksomheden HOFOR har et mål om at levere 100 procent CO 2 -neutralt drikkevand inden 2025. Et af midlerne er at bruge strøm fra vedvarende energikilder til at drive de pumper, der sørger for at få vandet op fra undergrunden og frem til forbrugerne. Her er Lyksager kildeplads et pilotprojekt, som giver ny viden og erfaringer. Den grønne strøm fra minivindmøllen og solcellerne på kildepladsen bruges til at drive de grundvandspumper, der henter drikkevandet op fra undergrunden og sender det videre til HOFORs vandværk ved Thorsbro. Grundtanken med projektet er at erstatte en del af det konventionelle el-forbrug med lokalt produceret, vedvarende energi. Solen skinner desværre ikke hele tiden i Danmark, og vinden blæser heller ikke altid, så derfor undersøger man på Lyksager kildeplads, hvordan kombinationen af et solcelleanlæg og en vindmølle kan samarbejde om en mere stabil el-produktion. I øjeblikket bidrager solcelleanlægget og minivindmøllen ved at levere ca. 20 % af det årlige el-forbrug. Anlægget er med vilje ikke blevet dimensioneret større, da man vil undgå for meget spildproduktion. Når det ikke er godt solskins- eller blæsevejr, må kildepladsen hente strøm udefra. vandboringer og kan producere vand til knap 20.000 mennesker, svarende til ca. 800.000 m 3 vand pr. år. VALLENSBÆK NU 5

SUNDHED Gratis diabetesog KOL-skole På Diabetes- og KOL-skolen møder du et professionelt hold af undervisere, der giver dig en masse brugbar viden og gode redskaber, som kan gøre din hverdag med sygdom nemmere samt mindske risikoen for, at din sygdom forværres. Ønsker du at vide mere, kontakt sygeplejerske Rikke Korndal Braad på tlf: 2446 1667. Diabetes-skolen Starter den 29. august og varer i alt 5 torsdage kl. 16-19 i Ishøj Starter den 4. september og varer 5 onsdage kl. 12-15 i Vallensbæk KOL-skolen Starter den 12. august og varer 9 mandage kl. 12.30-14.30 i Ishøj. Forløbsprogram for borgere med hjerte-karsygdomme Har du været igennem et hjerteprogram på Glostrup Hospital, kan du deltage i et forløbsprogram. Forløbsprogrammet består af en hjerteskole, hvor du lærer, hvordan du kan leve med din hjertesygdom, samt deltagelse i et træningsforløb. Begge dele foregår i træningscentret Humlehusene i Albertslund. Forløbsprogrammet indeholder desuden diætvejledning og tilbud om rygestop. Denne del foregår i Vallensbæk Kommune. Vil du høre mere, så kontakt sygeplejerske Rikke Korndal Braad på rkb@vallensbaek.dk eller på tlf: 2446 1667. Åben demensrådgivning Har du selv eller kender du en, som har besvær med at udføre tidligere velkendte opgaver? Kniber det med hukommelsen? Er du i tvivl om der kan være tale om en demenssygdom? Hver tirsdag kl. 10.00-11.30, kan du møde demenskoordinator Anni Degn til en åben og uforpligtende samtale om demensspørgsmål. Det foregår i Sundhedshus Nordmarken, Tværbækvej 1, 2625 Vallensbæk. Gå med i Vallensbæk Kom og gå sammen med en masse andre borgere og nyd den friske sommerluft og godt selskab. De søde frontgængere i gule jakker vil stå klar til at tage godt imod dig. Vi går fra Syd hver tirsdag og torsdag kl. 18.30 mødested foran Vallensbæk Rådhus. Vi går fra Nord hver mandag og onsdag kl. 17.30 mødested Sundhedshus Nordmarken. Nyt gå-tilbud Til dig, som finder det udfordrende at gå, som fx bruger hjælpemidler i form af rollator eller blot ønsker at gå sammen med andre: Hver onsdag kl. 13 går vi en lille tur fra Sundhedshuset i et roligt tempo med plads til pauser undervejs. Efterfølgende er der kaffe og socialt samvær i Sundhedshuset. Vil du vide mere om Gå med i Vallensbæk, kan du læse mere på www.vallensbaek.dk/gaamed. Du kan også kontakte projektkonsulent: Helena Flodin Skovgaard på hefs@vallensbaek.dk eller tlf: 4797 4122. Nye køkkenskoler starter for fædre og børn Fars Køkkenskole har med stor succes haft de første 200 Vallensbæk-fædre i køkkenet, og i august og september starter vi 10 nye køkkenskoler for fædre og deres børn, der går i 2.-4. klasse. Tilmeldingen åbner den 24. juni på www. farskoekkenskole.dk/ tilmelding. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Bøgebjerg Jørgensen på tlf. 4797 4113. 6 VALLENSBÆK NU

Gratis kostvejledning Du kan som borger i Vallensbæk Kommune få gratis kostvejledning hos en klinisk diætist, hvis du har enten sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), utilsigtet vægttab eller er gravid og overvægtig. Sammen med diætisten laver du en handleplan for, hvordan du kan nå dine mål - med udgangspunkt i både dine ønsker og SUNDHED behov. Det er muligt at modtage vejledning ved diætisterne enten på Rådhuset eller i Sundhedshus Nordmarken. Vil du vide mere eller bestille tid, kan du kontakte en af diætisterne: Christina Christiansen, tlf: 4797 4125 eller chc@vallensbaek.dk eller Rebecca Leth-Nissen Johansen, tlf: 4797 4131 eller rln@vallensbaek.dk. Hjerterstarter ved Sundhedshuset Vallensbæk Kommune har fået opsat en hjertestarter udvendigt på det nye Sundhedshus Normarken. Da den sidder udvendigt, vil det på alle tider af døgnet være muligt at anvende hjertestarteren. Kommunen har i øvrigt seks hjertestartere fordelt rundt om i Kommunen. Du finder dem her: Rådhuset, Korsagergård, Idrætscentret, Biblioteket, Pilehaveskolens svømmehal. Trygfonden har udviklet en app "Trygfonden Hjertestart", så du altid har hjælpen lige ved hånden. Med appen kan du bl.a. se hvor der hænger hjertestartere i hele landet og hvordan du giver livreddende førstehjælp. Du kan hente appen i App Store eller Google Play. Selvtræning i Sundhedshus Nordmarken Edith Pedersen på 79 år, er en af de mange, som siden Sundhedshusets åbning den 4. april er blevet visiteret til selvtræning. Edith har fået nyt knæ og i forlængelse af operationen har hun gået i et genoptræningsforløb hos en fysioterapeut på Pilehavehus. Edith havde forinden knæoperationen ikke cyklet i ti år, og hendes mål efter operationen var at komme til at cykle igen. Takket være effektiv træning kan Edith i dag cykle igen. Hvem kan selvtræne? Selvtræning er for borgere I Vallensbæk Kommune, der har været igennem et genoptræningsforløb i Pilehavehus eller på Kærbo. Det er Vallensbæk Kommunes rehabiliteringsterapeut, der henviser til selvtræning. Derudover kan borgere, der har deltaget i et forløbsprogram eller er blevet henvist fra egen læge, selvtræne. Man bliver visiteret til selvtræning i tre måneder. Herefter vurderer rehabiliteringsterapeuten, om borgeren kan fortsætte træningen i et af kommunens andre idræts- og træningstilbud. Selvtræningen er åben alle ugens syv dage kl. 8-18. VALLENSBÆK NU 7

SOMMER Sommergymnastik Den 23. juni: Stram op En time, hvor hele kroppen bliver brugt. Du prøver øvelser, der opbygger musklerne, så de bliver stærke og flotte. Den 30. juni: Cirkeltræning Træning, der bygger på den såkaldte stationstræning, hvor man skifter mellem styrke- og konditionsøvelser. Den 7. juli: Puls og styrke En time med god fart på og med et særligt fokus på øvelser, der styrker maven, ryggen og balancen uden vægte. V allensbæk Kommune tilbyder i samarbejde med fitness.dk gratis sommergymnastik om søndagen kl. 11-12 Vallensbæk Mose. Gymnastikken har allerede været i gang et par uger, men alle er meget velkomne helt frem til og med den 1. september, hvor sæsonen slutter. Alle kan være med til gymnastikken. Mød op foran Restaurant Mosen, Rendsagervej 5. Det kan være en god idé at tage vand og et håndklæde med. I tilfælde af regn aflyses gymnastikken, men du kan i stedet benytte tilbuddet om én gratis træningsdag i fitness.dk, Vallensbæk Stationstorv 76, 1. sal (gælder for alle over 18 år). Den 14. juli: Cirkeltræning Træning, der bygger på den såkaldte stationstræning, hvor man skifter mellem styrke- og konditionsøvelser. Den 21. juli: Bodyflow En perfekt kombination af yoga, tai chi og pilates, som giver dig ro og fokus. Du træner styrke og smidighed til skøn, blid musik. Den 28. juli: Effektive ben En god time, hvor der er fokus på at styrke ben og baller. Den 4. august: Familieboks En sjov time for hele familien, hvor vi laver god opvarmning og prøver bokseøvelser. Den 11. august: Stram op En time, hvor hele kroppen bliver brugt. Du prøver øvelser, der opbygger musklerne, så de bliver stærke og flotte. Den 18. august: Bodyflow En perfekt kombination af yoga, tai chi og pilates, som giver dig ro og fokus. Du træner styrke og smidighed til skøn, blid musik. Den 25. august: Cirkeltræning Træning, der bygger på den såkaldte stationstræning, hvor man skifter mellem styrke- og konditionsøvelser. Den 1. september: Zumba Latinamerikansk dans omsat til sjov og effektiv træning, der giver lige så meget livsglæde som kondi. Obs: Denne dag Kl. 12.30-13.30 pga. Mosens dag. 8 VALLENSBÆK NU

SUNDHEDSMØDER Sundhedsmøder har gjort en forskel Hüsniye, Safiye og Selma er blandt de kvinder, der har fået sundere kost- og motionsvaner med hjælp fra kommunen. S iden efteråret har 13 kvinder med anden etnisk baggrund fra Vallensbæk deltaget på sundhedsmøder, som er et kursus for borgere med kroniske sygdomme, der har brug for tolk. Vi har lært om, hvad der er sund mad og at man ikke skal bruge så meget smør og olie i maden, fortæller Selma, der har opnået et vægttab under forløbet. Nu kigger jeg altid efter nøglehulsmærket, når jeg handler, siger hun. Madvarer kan få lov at bære Nøglehulsmærket, hvis de lever op til en række krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre - derfor gør Nøglehullet det nemmere at vælge sundere i hverdagen. To kvinder havde som mål at holde op med at ryge. Begge kvinder nåede deres mål. Hüsniye fortæller glad og stolt, at hun stadig er røgfri. Jeg har fået det bedre jeg er ikke så forpustet mere, siger hun og tilføjer, at hun er ude at gå ture flere gange om dagen. Det er hun ikke ene om. Netop holdånden har gjort, at kvinderne får hinanden med ud og motionere. Kvinderne har deltaget i Gå med i Vallensbæk og én har meldt sig som frontgænger. De nye sunde vaner har også bredt sig til kvindernes familier. Safiye fortæller, at hendes mand interesseret læser de brochurer om kost og motion, hun har fået udleveret på kurset. Og Selma fortæller, at både hendes mand og to drenge spiser sundere, end de gjorde før. Vi får flere grøntsager nu og Nogle af deltagerne i sundhedsforløbet sammen med underviserne. mere frugt, siger hun. En af de andre kvinder fortæller at det har været svært at acceptere at have en kronisk sygdom, men at kurset har været med til at give større forståelse for hvad sygdommen betyder og hvad hun kan gøre for at hjælpe sig selv. Sundhedsmøderne er arrangeret af Vallensbæk Kommunes sygeplejerske og kliniske diætister. Der afholdes ligeledes KOL-skoler og Diabetesskoler uden tolk. Hvis du har spørgsmål til kurserne eller er interesseret i at komme med i et forløb, kan du kontakte sygeplejerske Rikke Korndal Braad, rkb@vallensbaek.dk eller tlf: 24461667. VALLENSBÆK NU 9

BØRN OG UNGE Vallensbæk Kommunes SSP-konsulent Mark Stahlfest koordinerer det forebyggende arbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet. Ungdomskriminaliteten falder i Vallensbæk Kun seks kommuner i Danmark har fra 2009 til 2012 oplevet et fald i kriminaliteten i forhold til det forventede niveau heriblandt Vallensbæk, som samtidig er den eneste på Sjælland med så flotte resultater. J ustitsministeriets Forskningskontor har i en ny rapport om ungdomskriminalitet kigget på tallene for mistænkte/sigtede 10-17-årige i alle landets kommuner. Rapporten sammenligner den faktiske mængde kriminalitet blandt unge med det niveau, man kunne forvente i forhold til byens beliggenhed, befolkningstæthed og -sammensætning. Kigger man tallene efter, er det meget tydeligt, at indsatsen mod ungdomskriminalitet bærer frugt i Vallensbæk. Her er tallene faldet konstant siden 2008. Det er dejligt at se, at Ungdomskriminaliteten generelt er faldende i landet, og at tallene i særdelshed ser gode ud i Vallensbæk Kommune, siger SSP-konsulent i Vallensbæk, Mark Stahlfest. Vi er en kommune med en stor befolkningstilvækst, og vi forstår både at fastholde de kriminalitetsforbyggende SSP-strategier og navigere og finde løsninger på de akutte behov, de unge har. Vi har bl.a. haft succes med at skabe nogle alternative klubrammer, hvor marginaliserede unge kommer og møder et personale, som er en del af vores Gadeteam. På den måde er vi hele tiden klar til at støtte og hjælpe de unge. Fundamentet er de resurser, som er på skoleområdet. Kommunen og skolelederne prioriterer arbejdet højt, så ressourcelærerne altid har tid til at tale med de unge, så de bliver fastholdt i folkeskolen og derved mindsker risikoen for kriminalitet., forklarer Mark Stahlfest. I top med sikker skoletrafik Rådet for Sikker Trafik undersøger hvert år kommunernes indsats for at skabe sikre skoleveje. Vallensbæk er på en delt 5. plads af samtlige kommuner i landet. Vallensbæk Kommune har i år scoret 81 point, hvilket giver kommunen tre cykelhjelme ud af tre mulige og med følgende beskrivelse fra Rådet for Sikker Trafik: Kommunen arbejder engageret og ambitiøst med at klæde børn og unge på til at klare sig i trafikken. Kommunen har visioner om trafiksikkerhed og har fokus på de muligheder, der er for at arbejde med trafikpolitik på skoler i netværk på tværs af kommune, politi og skoler. 10 VALLENSBÆK NU

SommerCamp i uge 28-30 BØRN OG UNGE Cirkus Big laver gøgl og ballade med børnene SommerCamp er Vallensbæk Kommunes tilbud til børn i fritidsordningerne i sommerferien i år foregår det i ugerne 28-30 for de børn, der er tilmeldt. De tre SFO er er lukket i samme periode. Personalet, som er medarbejdere fra de tre SFO er, vil have særlig fokus på de forholdsvis nye brobygningsbørn, og generelt vil der blive aldersdifferentieret i de daglige aktiviteter, hvor det er muligt. SommerCampens aktiviteter er rettet mod de børn, som er startet i SFO i maj samt børn i 0. - 3. klasse. Ældre børn har spændende sommertilbud, der er mere målrettet deres alder, i Ungdomsskolens Sommerferieaktiviteter. SommerCampens temaer Hver uge har sit eget selvstændige tema, som dækker over en række spændende aktiviteter og noget for enhver smag. Herudover vil der i alle tre uger være fokus på sport og bevægelse. For de børn, der ikke deltager i temaerne, vil der være en helt almindelig SFO hverdag. Uge 28: Cirkus SommerCampen har traditionen tro besøg af gøglertruppen Cirkus Big, der laver forskellige workshops, hvor børnene kan prøve at udfordre sig selv i klovneri, jonglering, gå på line mv. Ugen afsluttes med en lille forestilling, hvor børnene viser for hinanden, hvad de har prøvet i løbet at ugen. Uge 29: Sommer i 3D Ugen starter med at tage ud i naturen og samle materialer til alle de spændende, kreative ting, som børnene skal lave i denne uge. Ugen vil byde på både kunstneriske og hyggelige aktiviteter. Til slut fejres kunstværkerne med bobler og kage. Sampasning i daginstitutioner i lukkeugerne 29 og 30 For de forældre, der ikke har mulighed for at holde ferie i uge 29 og/eller uge 30, tilbyder Vallensbæk Kommune sampasning: De forældre, der har deres barn i Amalieparken, Mejsebo, Nøddeboparken, Sommerfuglen eller Stien, tilbydes sampasning i Daginstitutionen Amalieparken. De forældre, der har deres barn i Birkely, Løkkebo, Regnbuen eller Syvhøjvænge, tilbydes sampasning i Daginstitutionen Løkkebo. Der vil så vidt muligt være personale tilstede fra de institutioner, hvorfra der er tilmeldt børn. Uge 30: De gode gamle dage Fra jord til bord SommerCampen tager på ture til slotte med en masse kulturhistorie og aktiviteter. Børnene skal lære, hvordan man lavede ting og mad i gamle dage, fx ler-perler på bål, snitte knive i træ, filtning, læderværksted, knytning mv. Om fredagen er der fernisering, og her vil blive serveret suppe og brød som i gamle dage. Læs mere og se kontaktoplysninger på www.vallensbaek.dk/sommercamp VALLENSBÆK NU 11

XXXXXXXXXXXXXXX OPSLAGSTAVLEN UDVALGTE NYHEDER FRA VALLENSBAEK.DK BLÅT FLAG PÅ VALLENSBÆK STRAND Borgmester Henrik Rasmussen hejste det blå flag på Vallensbæk Strand Det Blå Flag blev hejst på Vallensbæk Strand Grundlovsdag. Blå Flag er en internationalt miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn. Det Blå Flag bliver tildelt til de strande og havne, som gør en ekstra indsats for miljøet eller forsøger at højne strandens eller havnens standard. Strandene vurderes på kriterier inden for miljøindsats, vandkvalitet, miljøinformation, drift, badesikkerhed og faciliteter, og her klarer Vallensbæk Strand sig altså godt. De Blå Flag i 2013 gives på baggrund af resultaterne fra de fire foregående år. Læs mere på www.blaaflag.dk TJEK DIT BADEVAND Du kan tjekke den aktuelle badevandskvalitet på www.oresund.badevand.dk. Særligt efter kraftige regnskyl er det en god idé at tjekke vandkvaliteten, før du tager på stranden. Københ taget d borgerm politiet GRØNNE MURE PÅ PILEHAVESKOLEN De gamle udendørs murvinger i Pilehaveskolens skolegård trængte efterhånden til at blive skiftet ud. De bliver nu erstattet med grønne mure bestående af støbenet (metalhegn) med to meter høj efeu. De nye grønne mure kommer til at give et grønnere og rarere miljø i skolegården, og der vil komme mindre støj, da plantemurene ikke kaster lyden tilbage som de gamle mure gjorde. Samtidig bliver arealet foran indgangen til ungdomsklubben Drop In frisket op og integreret med beplantningen: Fliserne bliver erstattet med græs, og der kommer borde-bænkesæt i sten. I næste Vallensbæk NU kan du læse mere om den kommende renovering og ombygning af Pilehaveskolen. 12 VALLENSBÆK NU

Cafemøder med Kræftens bekæmpelse Cafeen er et uformelt og gratis mødested for mennesker og deres pårørende, der har kræft tæt inde på livet. Du kan møde andre i samme situation og udveksle erfaringer og få gode råd. Cafeen er etableret i samarbejde med og drives af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. Cafeen er åben mandage i lige uger fra kl. 16-18 og foregår i foreningshuset, Vejlebrovej 45B, 2635 Ishøj. For mere information kontakt: Birthe Koch, tlf: 2440 5030 Birte Hansen, tlf: 4046 5522 eller mail: birthe@skopek.dk Jannie Johansen, tlf: 4063 9511 eller mail.: Janniejoh@hotmail.com I den kommende tid Stier og veje bliver fejet af kommunens nye, store fejemaskine, som også kan tage de store veje. Ukrudt bliver fjernet. På fortove og fliser med damp og ild, i bede bliver der luget med håndkraft. Hækkene er mange steder blevet for høje og bliver nu skåret ned i en bedre arbejdshøjde, så de bliver lettere at beskære. Der bliver lagt nyt asfalt, bl.a. i landsbyen, på ridecentret, på Hyttebovej, Kolleruplund og udvalgte stikveje på Nørrebred. Hajtænder, stoplinjer og fodgængerfelter bliver fornyet overalt i kommunen. Rabatterne får den halvårlige klipning, og grøfterne bliver renset op. Et flerårigt projekt med renovering af stierne bliver påbegyndt: Fortove ændres til to rækker fliser, og der kommer nye, højere lygtepæle med LED-lys, der dels er strømbesparende og dels spreder lyset ud på langs af stien, så der kommer mindre lysforurening ind i nærliggende boliger. OPSLAGSTAVLEN avns Vestegns Politi havde eres tryghedsbus med til ødet og fortalte om lokals arbejde. BORGERE HØRTE OM TRYGHED OG STØJ På et dialogmøde den 3. juni fik borgere i Vallensbæk Nord information om det kriminalitetsforebyggende arbejde, byggeriet af den kommende Ringstedbane, kommunens sundhedstilbud mm. Desuden fortalte Københavns Vestegns Politi om nabohjælp som et effektivt værn mod indbrud. VALLENSBÆK NU 13

Indtast dit arrangement via www.vallensbaek.dk/kalender, så kommer titel, tid og sted med i Vallensbæk NU, hvis det er indtastet inden deadline. Hver søndag kl. 10 er der gudstjeneste. Læs mere på www.vallensbækkirke.dk AKTIVITETSKALENDER På www.vallensbaek.dk/kalender er der mere information om det enkelte arrangement. 19.-21. juni Distriktsstævne i dressur Vallensbæk Ridecenter 19. juni Vallensbæk Seniorklub besøger Roskilde Domkirke. Kun for medlemmer 10:00 Vallensbæk Stationscenter 19. juni Kommunalbestyrelsesmøde 17:30 Rådhuset 21. juni Sommersang og midnatsgudstjeneste 22:00: Sognegården og Helligtrekongers Kirke 22. juni DM i rulleskøjter. Kom og se landets bedste løbere både børn og voksne. Stævnestart kl. 9. Vallensbæk Idrætscenter 22. juni Dansk Vandrelaug arrangerer vandretur på ca. 14 km. i Vallensbæk mose og omegn. Pris: 15 kr. for medlemmer, 30 kr. for ikkemedlemmer. Start ved Vallensbæk Station kl. 10. Slut samme sted ca. kl. 15. Se mere på www.dvl.dk 23. juni Sankthans ved havnen. Oplev Vestegnens hyggeligste sanktshans, hvor der både er tivoli, musik og boder foruden børne- og voksenbål. Se program på www.vallensbaek.dk/skthans. Arrangeres af Lions Club. (se mere på bagsiden) 14:00 Vallensbæk Havn 24. juni Café for kræftramte. (se side 12) 30. juni 13. juli Ridelejr Vallensbæk Ridecenter 8. juli Café for kræftramte. Se mere info ved den 24. juni. 16:00 Foreningshuset, Ishøj 22. juli Café for kræftramte. (se side 12) 16:00 Foreningshuset, Ishøj 23.-28. juli Få en spændende oplevelse ved de individuelle verdensmesterskaber i Mounted Games. Der er kvalifikationsrunder fra tirsdag den 23. juli til fredag den 26. juli i aldersgrupperne U12, U14, U17 og seniorer. Lørdag eftermiddag mellem 14-18 afholdes finalerne, som afgør hvem der løber med guldet i alle fire aldersgrupper. Gratis entré for alle. Se mere om programmet på www.worldindividuals2013.dk Vallensbæk Ridecenter 25.-28. juli DM i Vandski. Ungdoms og Oldboys DM er torsdag med finaler fredag. Open DM er lørdag med finaler søndag. Der er gode tilskuerforhold på den sydlige bred af Vallensbæk Sø, og tilskuere er meget velkomne. Se mere på www.vvk.dk. Vallensbæk Sø 14 VALLENSBÆK NU

Læs mere om de enkelte arrangementer på www.vallensbaek.dk/kalender eller scan koden her med din mobiltelefon. Hvis du ikke har et scannerprogram i din telefon, så send en SMS med teksten scan til 1220, og du får et link tilbage til det gratis program ScanLife. KALENDER Sommergymnastik hver søndag Igen i år kan du deltage gratis i sommergymnastik ved Vallensbæk Mose. Se programmet på www. vallensbaek.dk/sommergymnastik 11:00 Rendsagervej 5 Sommer Linedance med udsigt til mosen Den 6., 13., 20., og 28. juli 10:00 Rendsagervej 5 Sommerens åbningstider Folkeskolerne har sommerferie fra den 29. juni til den 7. august. 0. klasserne starter efter sommerferien på Egholmskolen den 12. august, på Vallensbæk Skole den 12. august og på Pilehaveskolen den 8. august. SFOerne I ugerne 28-30 flytter de tre skolefritidsordninger ud af deres vante rammer og tager på SommerCamp for de børn, der er tilmeldt (se side 11). Daginstitutionerne og dagplejen har åbent kl. 6.30-17 mandag til torsdag og kl. 6.30-16 fredag. I uge 29-30 er daginstitutioner og dagplejen lukket, og der tilbydes i stedet særskilt pasning i daginstitutionerne Amalieparken og Løkkebo (se side 11) samt i dagplejens legestue Nordstjernen for dagplejernes vedkommende for de børn, der er tilmeldt. Vallensbæk bibliotek har uændrede åbningstider i løbet af sommeren. Rådhuset inklusiv Borgerservice og Jobcenter Vallensbæk har uændrede åbningstider. Rideskolen er lukket fra uge 27 til og med uge 32. I uge 27 og 28 er der ridelejr. Vallensbæk Idrætscenter har lukket i juli måned. Pilehaveskolens svømmehal er lukket fra og med lørdag den 28. juni til og med søndag den 11. august. Seniorhuset Korsagergård er sommerlukket fra og med fredag den 21. juni til og med mandag den 12. august 2013. KOMMUNALBESTYRELSESMØDE OG ÅBENT HUS Kommunalbestyrelsen holder møde den 19. juni, hvor alle interesserede er velkomne. Efter mødet er der mulighed for at møde kommunalpolitikerne uformelt. Dagsorden kan hentes på www.vallensbaek.dk/politik fra fredagen før mødet. Fra mandagen inden kan den hentes på rådhuset i åbningstiden. Tandpleje Vallensbæk kommunale tandpleje har sommerferielukket fra den 1. juli til den 8. august. Ved behov for akut tandbehandling har Tandplejen i Vallensbæk sammen med de andre kommunale tandplejere på Vestegnen en vagtordning i sommerferien fra den 1. juli til den 31. juli, som kan kontaktes på tlf: 7021 2090. Ved akut behov udenfor vagtordningens åbningstid søges privat tandlæge eller henvendelse kan ske på Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 2100 Kbh. Ø. VALLENSBÆK NU 15

SANKTHANS Sankthans ved Vallensbæk Havn Oplev en ægte Vallensbæktradition gennem 39 år: Sankthansbålene tændes ved Vallensbæk Havn. Program: Lørdag den 22. juni Tivoliet har åbent kl. 14-22, og der er mulighed for at købe forfriskninger. Kl. 15-18.30: Musikalsk underholdning ved Vallensbæk Harmoniorkester. Kl. 21: Musikpause Lodtrækning af lotterinumre fra programavis. L ions Club og Vallensbæk Kommune arrangerer igen i år den traditionelle og festlige sankthansaften ved Vallensbæk Havn. Den hyggelige stemning tiltrækker hvert år mange mennesker fra hele Vestegnen, og også i år lægger programmet op til et arrangement for hele familien med hygge og dansk tradition. Søndag den 23. juni, Sankthansaften Kl. 14: Festpladsen åbner Tivoli, Tombola og boder med is, øl, vand, vin mv. Kl. 14-17: Aktiviteter Vallensbæk Rideskole arrangerer ponyridning for børnene. Spejderne Pilehavegruppen har arrangement for børnene. Kl. 19.30: Børnebålet bliver tændt Borgmester Henrik Rasmussen holder båltale. Kl. 20-22.30: Musik Koncert med Greatesthits.dk Kl. 22.45: Bålet tændes Borgmester Henrik Rasmussen holder båltale for de voksne, og bålet tændes. Kl. ca. 23.15: Festfyrværkeri fra Ishøj Havn Kl. 24: Aftenen slutter. Ret til ændringer forbeholdes. 16 VALLENSBÆK NU