Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 4 2014 80 år og polioskader er ingen hindring for Annette Holdensen s. 26 Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme s. 20
ÉN SAMLET BPA-LØSNING VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice MØD OS PÅ HEALTH & REHAB SCANDINAVIA 9. - 11. september 2014 Bella Center København KONTAKT OS tlf. 3634 7900 eller e-mail bpa@formidlingen.dk formidlingen.dk København tlf. 3634 7900 Aarhus tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk
I INDHOLD "Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne for livets kalender var ændret på et splitsekund." Læs kronikken "Det gode liv" 8!? Medlems kursus om god kommu nikation 16 Holger Kallehauge er død 6 39 Det gode liv 8 En kronik af Rune Støvring Et forskningsprojekt: Skuldersmerter hos rygmarvsskadede 12 Metal mod metal 16 Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme 20 Livskunstner, væver, grafiker, skulptør en fortælling om Annette Holdensen 26 Indtryk fra en velbesøgt poliokonference 34 Hvert nummer Leder 5 Medlem til medlem 13 Værd at vide 14 PTU s partnere 23 Opgavesiden 24 Brevkasse 32 Medlemssider 39 Aktuelle kredsarrangementer 44
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk Esbjerg. Herning. Skjern Tlf. 70 30 10 14 info@klapersonskade.dk www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf. 7015 Marianne 1000. Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks 70 15 største 10 00advokatfirmaer med med 125 125 ansatte, heraf www.erstatningsspecialisten.dk 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@70151000.dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne Vi forsikringer er 11 advokater, og de 3 fuldmægtige, sociale myndigheder. studenter og Læs 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. ELMER & PARTNERE ADVOKATER ADVOKATAKTIESELSKAB TELEFON 3367 6767 STORE BORGERGADE KONGENSGADE 24B 23 TELEFAX 3367 6750 1300 BAGHUSET KØBENHAVN. 1264 KBH K WWW.ELMER-ADV.DK 3 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #4 2014 L 5 Kallehauge Den 6. juni 2014 døde Holger Kallehauge, kun to uger efter at han gik af som formand for PTU en post han havde bestridt i over 40 år. Jeg talte med Kallehauge flere gange under hans hospitalsindlæggelse, bl.a. dagen efter repræsentantskabsmødet, som han i detaljer ønskede at blive briefet om. Han var umådelig glad og også lettet over, at det forløb godt, ikke mindst med hensyn til det planlagte valg af ny formand. Han havde gennem flere år forberedt og forberedt sig selv på det generationsskifte, der skulle gennemføres. Målet var ikke, at en bestemt person skulle overtage. Målet var, at PTU skulle sikres den bedste ledelse af hensyn til medlemmerne og af hensyn til den vigtige sag, vi arbejder for i bred forstand. Der er skrevet talrige nekrologer og mindeord om Kallehauge. Jeg har modtaget kondolencer fra personer og organisationer i Danmark og snart sagt alle dele af verden, ikke mindst polioorganisationer i Europa. Det viser alt sammen, hvilken helt, helt enestående person og handicapforkæmper, Kallehauge var. Kallehauge var sagligheden selv Vi bør et øjeblik prøve at sætte ord på noget af det, vi i PTU får med fra Kallehauge. Mange i og uden for PTU er utvivlsomt enige med mig om, at Kallehauge har manifesteret og udlevet nogle meget klare og stærke værdier, som er grundlæggende i PTU og som vi skal værne om nu og i fremtiden. Saglighed er det første ord, der falder mig ind. Kallehauge var sagligheden selv. Altid søgte han at fastlægge relevante rimelige kriterier for måden at håndtere en sag på. Det aftvang respekt hos de fleste, men også modstand hos nogle, der havde mere politiske dagsordner eller havde egne interesser at forfølge. Vi ved vist alle, at Kallehauge nogle få gange kunne udtrykke sig, så man næsten skar sig på hans argumenter, men altovervejende var Kallehauge både knivskarp og dialogens mand. Han havde bestemt sine synspunkter men han var altid villig til at lade dem afprøve i dialog med andre. Jeg oplevede ofte, at han havde et synspunkt og jeg et andet. I stedet for at kæmpe for at få ret, var vi i al beskedenhed vældig gode til at være nysgerrige efter at sætte os ind i hinandens synspunkter, drøfte for og imod, for derefter at nå frem til en løsning, vi begge var enige om. Og ikke sjældent endte vi via dialogen med en helt tredje og bedre løsning, end dem vi hver i sær var nået frem til. Vi kan også stræbe efter at være lige så flittige og ikke mindst engagerede, som Kallehauge var. Ganske mange medlemmer har troet, at Kallehauge havde kontor i PTU og var her mange timer og dage om ugen. Det var han ikke. Men han var så flittig, at man jo måtte tro det! Og PTU var ikke det eneste, Kallehauge arbejdede med. Han havde gang i adskillige projekter inden for fx det retspolitiske felt, som intet havde med PTU at gøre. Saglighed, dialog og flid samt det enestående og smittende engagement i alt, hvad Kallehauge beskæftigede sig med. Uden at jeg skal forsøge at ophøje disse karakteristika til evige sandheder, er de udtryk for de stærke værdier, som vi skal holde fast i og være stolte af i PTU. De sidste gange, jeg besøgte Kallehauge senest den dag, han døde bad han mig om at hilse alle og sige tak. Med alle mente Kallehauge virkelig alle i PTU. Han nød arbejdet og samarbejdet med alle medlemmer og medarbejdere. Denne hilsen er hermed bragt videre! Vi har meget tilfælles Kallehauge deltog som nævnt ikke i det repræsentantskabsmøde, hvor han gik af, og hvor han blev udnævnt til ærespræsident. Men han havde selvfølgelig nået at skrive en kort hilsen, som er lagt ud på vores hjemmeside. Kallehauge valgte at give ét råd: Jeg har et ønske til Jer som medlemmer, og det er altid at huske på, at I har meget mere til fælles uanset funktionsnedsættelse, end det der adskiller jer. Inklusionen er både et middel og et mål. Der vil også komme kriser i fremtiden, men hvis I fastholder solidariteten er chancen for at komme godt igennem størst, hvis I støtter ledelsen. Tak for fællesskabet, tak for kampen og tak for sejrene. For mig personligt er tabet af Kallehauge næsten ikke til at bære men jeg kan mere og mere se det lyse og venlige minde om ham og værdsætte de stærke værdier, han har præget mig og mange andre med. Og i stedet for at sørge over ikke at få flere år med Kallehauge, kan jeg glæde mig over den gave, det har været at få lov til at arbejde så tæt sammen med ham i over 7 år. Philip Rendtorff Adm. direktør Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN Forsidebillede: Alex Tran Oplag 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 20.10.2014 Deadline: Redaktion 15.9.2014 Annoncer 15.9.2014.
6 Holger Kallehauge er død AF Kira S. Orloff, journalist, PTU FOTO PTU Tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge, sov stille ind den 6. juni. Holger Kallehauge blev 79 år. Holger Kallehauge vil blive husket for en imponerende juridisk karriere, der blev kronet med mere end 20 år som landsdommer, og for en enestående indsats som dansk og international forkæmper for handicappede. Efter endt kandidateksamen i 1961 startede Holger Kallehauge som sekretær i Justitsministeriet, inden han i 1973 blev udnævnt til dommer i Københavns Byret. I 1983 tiltrådte han som landsdommer i Østre Landsret, en stilling han besad frem til 2005, hvor han gik på pension. Sideløbende med dommergerningen varetog han forskellige juridiske tillidshverv, ligesom han fra 1994 til 2008 var stedfortræder for Folketingets Ombudsmand. Engagementet i andre mennesker tog han med sig fra sit arbejdsliv, da han i 1973 blev formand for den daværende Polioforeningen, senere PTU Livet efter ulykken. Her blev han hurtigt et kendt ansigt i offentligheden, når han talte for, at mennesker med handicap også har ret til et liv som alle andre. Udover at spille en stor rolle for hele handicapsagen var han også med til at udvikle PTU til en moderne og aktiv patientforening, der søger indflydelse og dialog. Holger Kallehauge var en af de mest karismatiske personligheder inden for handicappolitikken og i samfundsdebatten generelt. STIG LANGVAD, FORMAND FOR DANSKE HANDICAPORGANISATIONER At have et handicap er ikke ensbetydende med at være svag. Det beviste Holger Kallehauge om nogen. Han gik forrest i kampen for lige rettigheder og lige muligheder for alle. Og han gik forrest i kampen for respekt og ligeværd. At vi i Danmark er nået så langt, som vi er, skyldes ikke mindst Holger Kallehauge. JØRGEN GLENTHØJ, BORGMESTER PÅ FREDERIKSBERG
Handicapbevægelsen har mistet en af sine største personligheder og kæmpere. Holger Kallehauge var, og vil vedblive at være, et menneskeligt pejlemærke. Han var et menneske og en personlighed som man kan se hen til når man skal forsøge at lægge kursen for sit eget liv og virke. HANS GAMMELTOFT HANSEN, TIDL. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Der skal et menneske af stort format til for at kunne rumme og udfylde alle disse roller så elegant og effektivt, som Holger Kallehauge har gjort det. Blandt de ting, som Holger Kallehauge især huskes for, er hans arbejde for, at FN i 2006 vedtog en handicapkonvention med ligeværdige rettigheder for mennesker med handicap. Sideløbende med det handicappolitiske arbejde har han spillet en aktiv rolle i blandt andet Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer. Der skal et menneske af stort format til for at kunne rumme og udfylde alle disse roller så elegant og effektivt, som Holger Kallehauge har gjort det. Lige til det sidste var Holger Kallehauge aktiv som formand for PTU. Senest arbejdede han blandt andet for, at Folke tinget gør FN s handicapkonvention til dansk lov, ligesom tilgængelighed for alle og beskæftigelse til mennesker med handicap fyldte en stor del af hans liv. Holger Kallehauge stoppede som formand for PTU ved det ordinære repræsentantskabsmøde den 24. maj i år. Som et udtryk for Holger Kallehauges store indsats for det danske samfund er han blandt andet blevet tildelt Retspolitisk Forenings Hæderspris, Hans Knudsen Medaljen og Rehabilitation International Award. Senest blev han i september 2013 Ridder af Dannebrog af 1. grad. Med Holger Kallehauges død har handicapbevægelsen mistet en af sine største personligheder og kæmpere. Æret være hans minde. PTU udgiver et særtillæg som en hyldest til Holger Kallehauge. Citaterne på disse sider stammer fra dette særtillæg, som du modtager sammen med næste nummer af Livtag i oktober. Hele vort samfund og ikke mindst vore handicappede medborgere led et stort tab, da Holger Kallehauge sikkert meget mod sin vilje afgik ved døden. Men når markante og store personligheder forsvinder, er det vigtigt at bevare mindet, der fortsat kan inspirere og engagere. HANNE REINTOFT, SOCIALRÅDGIVER, TIDL. MEDLEM AF FOLKETINGET OG MEDLEM AF ETIKS RÅD Holger Kallehauge kæmpede til det sidste for rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. Kallehauge var således ved sin død medlem af det udvalg, regeringen havde nedsat i november 2012 for blandt andet at komme med anbefalinger omkring indskrivningen af FN s Handicapkonvention i dansk lovgivning. Holger Kallehauge deltog på grund af sygdom ikke i udvalgets sidste par møder, men han fulgte via mail med i udkastene. Jeg er stadig indlagt på Rigshospitalet. Jeg vil meget gerne vide, hvordan det sidste møde i hovedtræk forløb. Mangler I en underskrift? Det kan I godt få, skrev han så sent som ugen inden sin død. Aktiv til det sidste og opsat på at forbedre rettighederne for personer med handicap. Det er meget, vi andre skal leve op til, hvis vi vil nå Holger til sokkeholderne. JONAS CHRITSOFFERSEN, DIREKTØR, INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
8 Kronikken har tidligere været bragt i Politiken påskesøndag 2014. Livtag har fået tilladelse til at bringe kronikken. DET GODE LIV ILLUSTRATION Colourbox En kronik af Rune Støvring Rune Støvring er forfatter, gæstelærer, gymnastikinstruktør og frivillig i PTU. Han er kørestols- og respiratorbruger efter en alvorlig gymnastikulykke i 2005. Rune Støvring har skrevet nedenstående kronik, hvor han hylder livet og kommer med sin fortolkning af det gode liv trods hverdagens mange udfordringer. Gad vide om der findes en opskrift, måske ligefrem en formel, der kan beskrive, hvad det gode liv er? Hvis der findes et svar, vil mange mennesker nok mene, at mit liv de sidste 8 år er den diametrale modsætning. Idet jeg som 22-årig efter en gymnastikulykke blev lænket til en kørestol og indledte et forhold til en respirator med det borgerlige navn PLV 100. Et forhold, der bedst kan sammenlignes med et tvangsægteskab, som bogstaveligt lever op til kirkens ord: til døden jer skiller. Historien starter med en saltos underrotation under en gymnastiktræning, efterfulgt af en kort udflugt i den medicinske drømmeverden, bedre kendt som kunstig koma. Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne for livets kalender var ændret på et splitsekund. Jeg lå fanget i kampen mellem liv og død, i en tilstand af total isolation bag øjenlågene, uden evne til at kommunikere med omverdenen. Intet ord kan beskrive den sorg og frygt, jeg oplevede, da jeg til min rædsel indså, at den livløse krop i sengen tilhørte mig, og at det ikke bare var et mareridt, som jeg kunne vågne op af. Da jeg først havde forbrændt morfinen i kroppen, blev jeg bevidst om det kritiske i situationen. Jeg befandt mig i en verden, hvor alle drømmene var sprængt. Hvad værre var, den livløse krop var så påvirket af ulykken, at sandet i mit timeglas flere gange var ved at løbe ud. Samtidig var kroppen
9 Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne for livets kalender var ændret på et splitsekund. Jeg lå fanget i kampen mellem liv og død, i en tilstand af total isolation bag øjenlågene, uden evne til at kommunikere med omverdenen. så presset, at jeg først fik det talende ord over mine læber efter en måned. Heldigvis blev min krop og jeg enige om en fælles kærlighedserklæring til livet. Efter et år minus 10 dage i sygehussystemet vendte jeg hjem til Svendborg, desværre uden genvundet førlighed. Hovedet svævede derimod alene, efterladt af den kolde intethed nedenfor halsen. Hjem kære hjem sang i ørerne, da døren til huset på Syrenvej bød mig indenfor med åbne arme. Huset, der takket været den danske velfærdsmodel og underbygget af en veldækkende forsikring, blev købt og ombygget til mine behov. Selvom næsten alting var forandret, og det ungdommelige liv, jeg tidligere havde ført, ikke stod til at genskabe, glædede jeg mig til at komme helt tilbage til livet. Herefter vil jeg et øjeblik fokusere på velfærds-danmark og servicelovens 96, BPA borgerstyret personlig assistance. Det nye liv kræver døgnbemanding pga. respirator og hjælp til alt, jeg før kunne selv. Ordningen muliggør, at jeg selv kan være øverstbefalende for den hær af hænder og fødder, der hjælper mig med livets udfordringer. Den er en del af den velfærdsmodel, der har sørget for, at jeg ikke er blevet efterladt i et krater af økonomisk ruin efter det langvarige indlæggelsesforløb. Den gør det muligt for mig som svært fysisk handicappet at fortsætte med et rimeligt værdigt liv, efter noget af det værst tænkelige er sket. Hvis ikke ordningen eksisterede, hvor var jeg så? På et plejehjem? Det har selvfølgelig krævet tid at mestre ansvaret, men det er en helt anden symfoni, der kan fremføres ved en senere lejlighed. Det var under forberedelserne til min tilbagekomst, at jeg først mødte det store fokus på økonomien i velfærdsmodellen. Ført an af et mediebillede der oftest fyldes af teoretiske beregninger og udtalelser fra folk, der reelt ikke kender betydningen af at være dybt afhængig af velfærdsmodellen. Jeg er helt indforstået med en nødvendighed i at optimere velfærdsmodellen, inden den slår bunden ud af nationaløkonomien. Det er heller ikke fordi, at jeg vil lade grådigheden dominere min holdning, vi skal alle yde vores del. Men når snakken falder på samfundets svageste, bliver vores værdi oftest vurderet ud fra økonomiske parametre: er vi økonomiske aktiver, eller er vi bare udgifter? Jeg skal være den første til at indrømme, at der er ubalance i den økonomiske vægtskål siden min ulykke. Med det mener jeg, at jeg siden ulykken nok er en større udgift for det danske velfærdssystem end de fleste. Jeg erkender blankt, at jeg rent økonomisk nok aldrig vil kunne genskabe balancen. Jeg mener bare et liv kan ikke kun vurderes på kroner og øre men lige så meget på, hvad den enkelte bidrager med. Lige præcis derfor føler jeg en vigtighed i min fortolkning af det gode liv, og hvordan jeg deltager trods mine udfordringer. Jeg ankom til det sydfynske med troen på, at jeg kunne indtræde i samfundet i samme omfang som før min ulykke. Naivt planlagde jeg fremtiden på skuldrene af allerede eksisterende planer. Det viste sig dog hurtigt, at planerne på ingen måde var designet til min afhængighed af en 200 kilo tung kørestol og min vejrtrækning ved hjælp af en respirator. Jeg indså, at jeg selv havde ansvaret for at skabe en ny identitet. En identitet præget af mine fysiske begrænsninger og langt fra ungdommens forestillinger. Den opgave virkede så uoverskuelig, at sindet langsomt stemplede ind på en rutsjebane. Erkendelsen af, at jeg ikke magtede opgaven, virkede som en falliterklæring og drev mig til grænsen, millimeter fra vanviddet. Jeg må indrømme, at jeg søgte hjælp i lægevidenskaben, og løsningen blev en afhængighed af en medicinsk cocktail af smertestillende- og lykkepiller, der henkastede mig i en skyggeverden. Væk var alle drømmene om et aktivt meningsfyldt liv, skyggerne hang tungt over dagene, der blev til uger, til måneder og til sidst år. Det er vel på dette tidspunkt, at en læser eller to drager den konklusion, at indlægget ikke rammer overskriften, og at der ikke er noget godt i et liv hensat som skygge. Jeg giver dem delvist ret, dertil hang det medicinske mørke tungt. Heldigvis brændte der bagved det livløse ydre og de glansløse øjne stadigvæk en glød, som ikke var så let at slukke. Den lille glød brændte for at tilbagebetale den støtte, jeg modtog fra omverdenen. Kræfterne blev samlet, og ved brugen af min stemme indtog jeg rollen som instruktør og medlem af gymnastikudvalget i Svendborg gymnastikforening. Kort tid efter blev en yderligere sten lagt på vejen tilbage til virkelig-
10 heden gennem et foredrag. Det var under forberedelserne til det, at jeg første gang tillod tankerne om mit videre liv at trænge igennem tågens filter. Jeg indså, at jeg havde mistet min medindflydelse på livet og famlede i blinde mod fremtiden. Der var to veje at gå: enten at blive i skyggeverdenen eller at gøre aktiv modstand. Jeg valgte at gå til modstand, det krævede dog et længere udtrapningsforløb. Efter godt to år i skyggen var jeg parat til at møde virkeligheden. Om livet er nemmere efter det valg, er jeg lidt usikker på, men glæden ved livet er mangedoblet. Med smagen af mit nye liv indledte jeg eftersøgningen på den røde tråd, der kunne skabe en sammensmeltning mellem mit tidligere liv, mit handicap og mine interesser. Den mest Så hvis ulykken har bekræftet noget for mig, så er det, at selv ikke den største milliongevinst kan sidestilles med familiens og vennernes kærlighed. nærliggende var gymnastiksalen, der trods ulykkens skygger overstrålede dens glæder i sådan en grad, at jeg nu på ottende sæson har min ugentlige gang i Svendborg gymnastikforening. Men to timer om ugen opvejer ikke de sprængte drømme om fremtiden, ulykken har efterladt mig med. De faste skridt på arbejdsmarkedet er erstattet med stemplet som førtidspensionist før min 23-års-fødselsdag, og de fysiske begrænsninger spænder ben for en fuldkommen genkomst. Hverdagen kræver en krans af rutiner og faste tidsmønstre, idet den svage fysik i takt med tidens tand godt og grundigt har arbejdet løs på den sidste rest af ungdommelig uovervindelighed. Ydermere sætter fysikken jævnligt grænser for mængden af aktiviteter og medfører tilsidesættelsen af alle planer. Følelserne skummer op i takt med, at jeg ikke kan gennemføre det planlagte og efterlader mig med en mental mavepuster over de barske realiteter. Så til jer, der drømmer om at sidde med benene oppe og betragte dagligdagens stress og jag, kan jeg kun sige, at i længden bliver det ret kedeligt. Den faste indpakning kan til tider virke klaustrofobisk, så jeg byder alle ændringer i det fastlagte skema velkommen. Med afsæt i rollen som instruktør bliver kæden omkring ugens skema gentagne gange brudt af forskellige aktiviteter. Samtidig har jeg i de senere år igen haft fornøjelsen af at tage små skridt på arbejdsmarkedet som et fast input i pensummet på diverse sundhedsuddannelser, skoler og foreninger, hvor jeg holder foredrag om mit livs udfordringer. Med det udadvendte liv følger en del undrende blikke; jeg kan godt forstå, at den livløse krop og slangen i halsen nemt skaber fordomme. De menneskelige billeder har meget magt, især når man skiller sig ud fra mængden. Om det er i en artikel eller i en samtale, når jeg kører forbi, er meningerne ofte dannet, inden jeg overhovedet har åbnet munden, og mine egne ord overhøres eller forsvinder i det første indtryk. Heldigvis møder jeg også mange mennesker, der med åbent sind og arme giver mig mulighed for at deltage i livet på mine vilkår. Den fornyede deltagelse er ikke kun glæde, den slår mig også i hovedet med begrænsningernes omfang. For selvom omgivelserne langsomt bliver mere handicapvenlige, er mange af løsningerne ikke tænkt til en 200 kg-køre stol og en krop uden spænding. Med andre ord de er ikke særligt Rune-venlige. Derfor har jeg indset vigtigheden af et frirum, hvor både sind og krop kan genskabe sin harmoni og styrke. Med risiko for at lyde som en passioneret pensionist er mit største frirum den sydvendte terrasse, hvis selskab giver mig mere glæde end sydens sol. Men det bedste afbræk er besøgene af familie og venner, ja selv et telefonopkald er med til at lyse op i det periodiske mørke. Så hvis ulykken har bekræftet noget for mig, så er det, at selv ikke den største milliongevinst kan sidestilles med familiens og vennernes kærlighed. Vigtigheden i denne støtte kan ikke overdrives, den er tit min redningsvest. Kloge mennesker siger, at det er i opstigningen fra afgrundens dyb, du virkelig lærer at værdsætte det, du har. Det lyder meget flot, men hvad hjælper det i det øjeblik, hvor kampen mod krisens kviksand er hårdest og tvivlen er størst. Og hvad så bagefter, jeg står stadigvæk med den ene fod dybt begravet i en identitetskrise. En krise, der ikke kan afhjælpes af terapeutiske samtaler, idet kilden udspringer af dagligdagens spejlbillede, der ikke repræsenterer den personlighed, der gemmer sig bagved det livløse ydre. Spejlbilledet bliver ofte forvrænget af den ulige kamp med både væske i kroppen og lysten til hovedspring i kogekunstens glæder.
11 Kærlighed + livets røde tråd + humor x gode dage = et godt liv Afslutningsvis vil jeg indrømme, at jeg selvfølgelig anser livets barske realiteter og mine daglige kampe for uretfærdige. Men jeg sidder alligevel med den følelse, at det kunne være meget værre. Jeg kunne have fået en varig hjerneskade eller været død. Når snakken falder på døden, er den skræmmende sandhed, at jeg faktisk bliver holdt kunstigt i live af respiratoren, og dertil er et spørgsmål nærliggende: Hvad med en aktiv skilsmisse fra pinslerne? Jeg kan med oprejst pande svare: Livet er en gave, og forresten er kærlighedserklæringen intakt. Desuden tror jeg ikke, at mine talegaver er gode nok til at overtale mine hjælpere til at køre mig ud over Svendborgsundbroen. Godt det samme, den bro er jo ikke særligt handicapvenlig. Jeg har brugt et øjeblik på at hylde livet med enkelte sider af den komplekse situation, et liv med et handicap er. Det gode liv er ikke fejlfrit, det er en sammenkogt ret bestående af det perfekte, det uskønne og tilsat livsbekræftende ingredienser. Retten skal stå og simre, men uden konstant opmærksomhed brænder den nemt på. Så kan selv ikke den fineste servering eller de dyreste dråber forbedre smagen. Jeg håber, at fortællingen om livet set fra en kørestol kan bidrage til den evige debat : Hvad er et godt liv? Om indlægget har skabt mere balance på vægtskålen, vil jeg lade andre om at bedømme. Og svaret på mit indledende spørgsmål Ja, det er muligt at udarbejde en formel, der enkelt kan beskrive grundessensen i et godt liv: Kærlighed + livets røde tråd + humor x gode dage = et godt liv.
FORSKNING // PTU S SUNDHEDS- OG FORSKNINGSUDVALG HAR BESLUTTET AT YDE ØKONOMISK STØTTE TIL ET FREMTIDIGT PROJEKT OMHANDLENDE SKULDERSMERTER HOS RYGMARVSSKADEDE. SKULDERSMERTER HOS RYGMARVS- SKADEDE AF Camilla Marie Larsen, ph.d., post.doc., cand.scient.san., fysioterapeut i samarbejde med Birgit Juul-Kristensen, Ph.d., Lektor, Dr.Med.Vet., fysioterapeut. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor mange og hvor ofte manuelle kørestolsbrugere med rygmarvsskade har skuldersmerter, og hvilken indvirkning smerterne har på funktionsniveau og livskvalitet. Derudover vil vi undersøge den neuromuskulære funktion (kommunikationen mellem hjerne og muskler) i overkroppen hos tetraplegiske kørestolsatleter med og uden skuldersmerter, samt systematisk undersøge om der er evidens for, at man kan forebygge og behandle skuldersmerter hos rygmarvsskadede kørestolsbrugere. Projektet er både rettet mod atleter og ikke-atleter. Dette er det første nationale forskningsprojekt, der har til hensigt at etablere et videnskabeligt baseret grundlag for at udvikle evidensbaserede behandlings- og forebyggelsesstrategier rettet mod skulderlidelser hos kørestolsbrugere med rygmarvsskade. Med denne viden vil der være et fundament for udvikling af evidensbaserede behandlingsstrategier for netop skulderproblemer hos denne gruppe. Vi forventer, at projektets resultater på længere sigt kan få kliniske implikationer for kørestolsatleter, men også for personer med rygmarvsskade mere generelt set. Rygmarvsskadede er en yderst velkendt målgruppe for fysioterapeuter, både i forbindelse med undersøgelse og træning generelt og i forhold til skadesbehandling og forebyggelse af skulderlidelser. I samarbejde med Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Regionshospitalet Viborg), Afdeling for Rygmarvsskader (Glostrup Hospital), Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital (OUH), Foreningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) samt Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF), er der planlagt konkret samarbejde med læger og fysioterapeuter for at inddrage den praktiske fysioterapierfaring og specialviden til udførelse af projektet. I projektet indgår desuden samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), samt internationalt samarbejde med School of Physiotherapy, Amsterdam School of Health Professions, University of Applied Sciences og Academic Medical Center samt University of Amsterdam samt Physical Therapy Education, Ghent University.
13 TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Få frisk luft og motion lav en cykelklub ILLUSTRATION Colourbox På institutionen Strandlund er vi mange ældre og handicappede, som gerne vil cykle. Trehjulede cykler med hjælpemotor er typisk meget kostbare og svære at få bevilget af kommunen. Derfor var vi to beboere, der besluttede at danne en cykelklub og søge sponsorater til cyklerne. Vores klub er dannet i maj i år og hedder Cykelklub Strandlund. Efter at have formuleret klubbens værdier og visioner samt nedskrevet vedtægter for cykelklubben, indkaldte vi til en stiftende generalforsamling. Mange beboere dukkede op, og vi dannede en bestyrelse på 4 personer. Kontingentet er 100 kr. om året for aktive medlemmer, og 50 kr. om året for passive medlemmer. Vi er i dag 50 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen er aktive. Til medlemsmøderne kan alle medlemmer deltage, men kun de aktive kan benytte cyklerne. Vi begyndte straks at søge fonde, og vi har i dag 2 cykler. Den ene er en trehjulet dobbeltcykel med komfortable sæder/armlæn og mulighed for fastspænding af fødder og med hjælpemotor. Mærket er Fun2Go. Cyklen har kostet 76.000 og er sponsoreret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Den anden er en trehjulet enkeltcykel med komfortabelt sæde/armlæn og mulighed for fastspænding af fødder og med hjælpemotor. Mærket er Disco. Denne cykel har kostet 33.500 og er sponsoreret af Den Borger rettede Pulje, Handicaprådet, Gentofte Kommune. Vi efterlyser cykelvenner På dobbeltcyklen er det føreren, der bestemmer og sidemanden, som retter ind. Denne cykel er derfor meget velegnet til et medlem, der måske ikke er i stand til at cykle selv, men godt kan cykle med. Føreren kan være et familiemedlem, men vi efterlyser også cykelvenner, der vil cykle en tur med et medlem, der ikke selv kan cykle. Følg med i Cykelklub Strandlunds liv og færden på Facebook, Cykelklub Strandlund Charlottenlund. Hvis du har fået mod på at stifte en cykelklub og gerne vil vide mere eller vil være cykelven i vores cykelklub, er du velkommen til at kontakte Elisabet Sinding: elisabetsinding@mail.dk, tlf. 3024 6908. Venlig hilsen Elisabet Sinding, næstformand i Cykelklub Strandlund PTU s installatør
V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #4 2014 14 VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004. Ret til at være forældre Alle har ret til beskyttelse af deres familieliv også personer med handicap. Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport, hvor de gennemgår og analyserer relevante menneskeretlige bestemmelser og forpligtelser i den danske lovgivning i forhold til støtte til forældre med handicap. Menneskerettighedskonventionerne fastslår, at forældre med handicap har ret til støtte til at være forældre. Rapporten peger dog på flere tilfælde, hvor forældre med handicap ikke har fået den rette støtte fra kommunen. Det skal der rettes op på fastslår socialminister Manu Sareen, der har meldt ud, at Socialministeriet vil sikre, at kommunerne giver nødvendig støtte til forældre med handicap. Han fastslår, at der skal være klare vejledninger og regler for, hvilken støtte forældre med handicap kan forvente af kommunerne. Læs rapporten på www.menneskeret.dk RYGMARVSSKADEDE FRA NORDEN MØDTES HOS PTU PTU var fra den 3. til 5. juli vært for det nordiske topmøde for rygmarvsskadede, NORR. Udover Danmark er Norge, Sverige, Island og Finland med i samarbejdet. Under topmødet i Rødovre blev der bl.a. snakket om genoptræning, børn med rygmarvsskader og hvordan man får rygmarvsskadede til at vende tilbage til samfundet efter ulykken. Det handler om, hvordan man igen får denne gruppe mennesker reintegreret på bl.a. arbejdsmarkedet. PTU har siden 2011 været med i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR, hvor alle de nordiske landes rygmarvsskadeforeninger er repræsenteret. Rådets primære formål er at udveksle erfaringer imellem foreningerne og debattere relevante emner i nordisk perspektiv. Formandskabet går på omgang mellem de nordiske lande, og pt. er PTU s formand, Niels Balle, også formand for det nordiske samarbejde. GOLF OG HANDICAP I starten af maj 2014 blev Børge Wisen på 78 år europamester i golf. Børge Wisen har polio og spiller i Roskilde Golf Klub. Klubben har siden 2010 haft særlig træning for både fysisk og psykisk handicappede med den idé at bruge golfsporten som et element af genoptræningen. Det er ikke kun i Roskilde, der tages særlige hensyn til spillere med handicap. Landet over er en række klubber certificeret som særligt handicapvenlige. Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Golf Union har i fællesskab udarbejdet nogle retningslinjer for en certificering af de golfklubber, som ønsker at blive godkendt som handicapvenlige. Du kan se hvilke klubber, der er certificeret på www.golf.dk/club. De punkter, der vurderes ved en certificering, er bl.a. adgangsforhold til klubhus, bane og træningsfaciliteter, toiletforhold, P-muligheder og ikke mindst, at klubben har et formuleret ønske om at byde både handicappede medlemmer og greenfee-spillere velkommen.
15 Nye bøger gør op med tabuet om SEKSUALITET, SYGDOM OG HANDICAP I mange år har seksualitet i forbindelse med sygdom og handicap ikke været noget, patienter og pleje- og sundhedspersonale taler om. Holdningen er ofte, at når der ikke tales om de frustrationer, tanker og følelser, der opstår under sygdom i forbindelse med seksualiteten, så eksisterer problemet ikke. Sygeplejerske, sexolog og parterapeut, Else Olesen, udgiver nu to bøger, der sætter fokus på tabuet samt kommer med råd til, hvordan det brydes. Else Olesen har specialiseret sig i sammenhængen mellem seksualitet og sygdom. Det er vigtigt, vi bryder tabuet om diagnosen ondt i sexlivet. Det er allerede svært, at kroppen ikke fungerer, men hvis man samtidig skal forsøge at have et normalt fungerende sexliv eller bare en egen seksualitet, er det nemt at blive frustreret og meget ulykkelig. Konsekvenserne kan være brudte parforhold, splittede familier og forværring af sygdommen med dårlig håndtering af sygdommen til følge, siger Else Olesen. Bogen Når kærligheden bliver svær sætter blandt andet fokus på seksualitetens betydning, intimitet og mangel på samme, krisehåndtering og kommunikation i parforholdet samt den virkning forskellige erotiske hjælpemidler kan have. Bogen kommer med øvelser og konkrete råd til, hvordan man som sygdoms- og/eller handicapramt får brudt den onde cirkel omkring seksualiteten. Den anden bog, Når rådgivning bliver svær, henvender sig til pleje- og sundhedspersonale og sætter fokus på det hele menneske, seksuelle symptomer og problemer man skal være opmærksom på, den svære samtale med patienten samt hvordan man kan medvirke til at sætte tabuet på afdelingens dagsorden. Pleje- og sundhedspersonale rådes desuden til at læse Når kærligheden bliver svær, så de får indblik i patienternes verden samt ideer til konkrete råd og øvelser. Læs mere på www.sygdomogsex.dk, hvor du også kan bestille bøgerne. CLICK & GO Nyt aggregat forvandler almindelig bil til handicapbil Max Birkelund har opfundet og udviklet et simpelt system, hvor man på få sekunder kan klikke et håndaggregat ind eller ud af en bil og derved ændre den fra almindelig bil til en handicapbil med håndbetjening. For at kunne bruge systemet, kræver det nogle enkle usynlige installeringer i bilen, derefter kan du selv klikke det mobile håndaggregat ud og ind så ofte, som du lyster. Det giver dels mulighed for, at familiemedlemmer kan køre den samme bil som mig uden at skulle forholde sig til særlig indretning. Men håbet er også, at udlejningsfirmaer vil se positivt på systemet, så det bliver nemmere at leje bil, hvis man ikke har benfunktion, fortæller Max Birkelund. Idéen opstod, fordi Max, der selv er paraplegiker, oplevede, at det ofte er svært at leje en bil, han kan køre. I en del nyere biler er der ikke plads til et almindeligt håndaggregat pga. airbag under rattet, og samtidig tager det udlejningsfirmaerne omkring fire timer at montere, så jeg tænkte, at det måtte jeg kunne gøre smartere, siger Max Birkelund. Det har han nu gjort og med patent på systemet i hus, er han klar til at udbrede det. I første omgang håber han, at de store internationale udlejningsfirmaer kan se fidusen ved systemet, så personer uden benfunktion har mulighed for at leje bil i udlandet. Systemet er også tilgængeligt for privatpersoner. Vejledende udsalgspris er 14.800 kr., inkl. montering + moms Kontakt Max Birkelund hvis du vil vide mere om systemet: www.automax.dk Kvindeligt nordisk netværk for rygmarvsskadede på tegnebrættet Kort tid inden mødet i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR i juli mødtes en gruppe rygmarvsskadede kvinder fra Sverige, Norge og en repræsentant fra PTU for at diskutere muligheden for at starte et nyt netværk op for rygmarvsskadede kvinder. Hensigten med netværket er at fremme emner, der berører kvinder med en rygmarvsskade, og under mødet blev en række ideer diskuteret og konkretiseret i forhold til, hvordan netværket skal udformes. De vil nu undersøge, hvorvidt der er en interesse for sådan et netværk i deres organisationer i deres respektive hjemlande. Repræsentanter fra Finland og Island er ligeledes blevet inviteret i samarbejdet.
16 METAL MOD METAL Med en sjetteplads sikrede det danske landshold i kørestolsrugby sig i dagene fra d. 4.-10. august den bedste danske placering nogensinde ved et verdensmesterskab. "Klong!" Lyden af metal mod metal runger i hallen, da de to kampvognsagtige stole brager sammen. Vi er til VM i Kørestolsrugby, der afholdes i Sparekassen Fyn Arena. Stemningen på banen er intens, når spillere med en række forskellige handicap brager sammen i de kampvognslig- nende rugby-stole: Den hurtige angriber Leon Jørgensen har muskelsvind, Thor Johansson er rygmarvsskadet og Søren Pedersen er født med deformiteter på hænder og fødder. Han er en af flere spillere, der ikke sidder i kørestol til dagligt. Andre spillere har sclerose, amputationer eller spasticitet. "Fart og acceleration bliver vigtigere og vigtigere i kørestolsrugby, og blandt andet amputerede og spillere med milde former for spasticitet har de kompetencer," siger spillende landstræner, Thor Johansson. Landstræneren fortæller, at de fleste kørestolsrugbyspillere historisk set har været rygmarvsskadede (te-
17 AF Kristian Bang Larsen/Dansk Handicap Idræts-Forbund FOTO Kurt Busk, Brian Mouridsen OM VM I KØRESTOLS RUGBY Verdensmesterskabet i kørestolsrugby er en af de største handicapidrætsevents nogensinde på dansk grund. 12 hold deltog: Danmark, Australien, Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Japan, New Zealand, Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA. I alt blev der spillet 42 kampe, inden Australien kunne rejse hjem med guldet søndag den 10. august. Foruden guldet kan Australien glæde sig over at have sikret sig deltagelse ved de Paralympiske Lege i Rio 2016. VM afvikles hvert fjerde år, og det er kun anden gang, at Danmark er med i det fornemme selskab. Første gang var i 2006, hvor det danske landshold sluttede sidst. Inden EM-sølvet i 2013 havde Danmark aldrig vundet en medalje ved et internationalt mesterskab i kørestolsrugby. traplegikere), men at man ser flere og flere spillere med andre handicap. I praksis kan alle, der kan bruge en manuel kørestol og har nedsat funktion i både arme og ben spille med og det er godt for sporten: "Et godt hold har brug for at have et miks af forskellige spillere. Det giver nogle flere muligheder, nogle flere kombinationer. Der er behov for alle," siger Thor Johansson. Kvalificering til PL Thor Johansson er godt tilfreds med det danske holds indsats ved dettes års VM. I dag kan man se, at når vi spiller godt, kan vi spille med mod alle hold. Vi skal være stolte, og vi lægger hele tiden lag oven på. Vi har endnu en gang vist, at vi hører hjemme helt oppe i toppen, siger Thor Johansson, der sammen med sit hold kan glæde sig over at være placeret som næstbedste europæiske hold på verdensranglisten. Nu skal vi lige hjem og sunde os. Og så kigger vi fremad mod EM næste år, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til de Paralympiske Lege i Rio i 2016. Vi er tæt på at være det bedste hold i Europa. Det er kun Storbritannien, der ligger foran os, så målsætningen kan ikke blive mindre end, at vi skal kvalificere os til PL," siger Thor Johansson.
18 OM KØRESTOLSRUGBY Kørestolsrugby er en holdsport med fysik, teknik og taktik. Hvert hold har fire spillere på banen af gangen, og det gælder om at score ved at køre bolden over modstanderens baglinje. Spilerne sidder i særlige specialbyggede rugby-kørestole. Kørestolsrugby kan spilles af alle, der kan bruge en manuel kørestol, og som har funktionsnedsættelse i både arme/hænder og ben. Klassificeringssystemet sikrer, at der er plads til spillere med både mindre og større handicap. Hver spiller tildeles en pointværdi mellem 0,5 og 3,5 efter graden af handicap. Kvinder tildeles et halvt point mindre end mænd. Tilsammen må et holds spillere på banen ikke overskride otte point.
VILD MED TAKLINGER Selv om 24-årige René Sloth kun har spillet kørestolsrugby i fire måneder, drømmer han om at komme på landsholdet. "Det var været super godt at starte til kørestolsrugby. Det er en kanonsjov sport," siger 24-årige René Sloth. Vestjyden har spillet kørestolsrugby i Viborg-klubben Full Pull i fire måneder og er allerede bidt af sporten med de hårde taklinger. "Der er ikke mange handicap-sportsgrene med action i. Så det er fedt, at der er en sport som kørestolsrugby for os der vil have knald på," siger René Sloth. Han blev skadet ved et trafikuheld for tre år siden, fik nerveskader på højre ben og venstre arm, og fik amputeret venstre ben. Siden begyndte han at spille kørestolsbasket, men hans dårlige armfunktion gjorde det mere oplagt at spille rugby, som er udviklet til kørestolsbrugere med funktionsnedsættelser på armene. Så efter en telefonsnak med formanden for Full Pull, troppede han op til træning i Viborg. "Jeg blev taget rigtig godt imod, og så er jeg bare blevet ved. Det er nogle flinke mennesker jeg spiller med," siger René. Lurede tricks til VM Nu drømmer den unge spiller om at komme på landsholdet. "Der er nogle stykker, som har sagt til mig, at jeg har potentiale. At jeg er god til at læse spillet og har stærke armmuskler, og at jeg bare skal blive ved med at kæmpe. Så det er min plan," siger René Sloth med klassisk jysk beskedenhed. Indtil videre må han dog nøjes med at se på, når landsholdet spiller. Han var da også på plads på tilskuerrækkerne, da Danmark spillede VM på hjemmebane i august. "Det er fedt at se, hvordan de store drenge spiller og lære nogle tricks ved at kigge på dem," siger René Sloth. Vil du spille rugby? Kontakt en af de fem kørestolsrugby-klubber i Danmark, der har omkring 100 medlemmer. Copenhagen Ballcrackers, København: www.ballcrackers.dk FHI Falcons, København: www.fhifalcons.dk Full Pull, Viborg: www.full-pull.dk Valhalla Warriors, Odense: www.warriors.dk Aarhus Burnouts, Aarhus: www.aarhusrugby.dk Læs mere om kørestolsrugby på www.quadrugby.dk Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder! -se en demonstration på: www.mobility4you.dk tlf 69156916 mail@mobility4you.dk Mød os i Bella Center 9.-11. sept.
20 For Inge Ris, der er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, vil det give god mening at anerkende whiplashskadede med kroniske smerter på lige fod med andre grupper af kroniske sygdomme i det danske sundhedsvæsen. AF Kira S. Orloff, journalist, PTU FOTO Colourbox Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme Vi ved alt for lidt om patienter med nakkesmerter efter en whiplashskade. Selvom der er sket en udvikling inden for de seneste år, er der stadig rigtig meget, vi ikke ved. Trods det faktum, at gruppen af personer med kroniske smerter i bevægeapparatet er på ca. 12 % af befolkningen, og således er større end fx kræftramte, hjerte-kar patienter og diabetespatienter tilsammen, er det kun 2 % af de midler, der er til forskning, som er til rådighed for forskning i bevægeapparats lidelser, herunder whiplashskadede. Det er svært at vurdere, hvor mange whiplashpatienter der er. Årligt udsættes ca. 5000 6000 personer for et trafikuheld. Ca. 40 % har fortsat symptomer efter 6 måneder, og 10-20 % udvikler mere alvorlige symptomer. Whiplashskadede er ikke en homogen gruppe, og det er derfor svært at forske i, hvordan man kan hjælpe disse mennesker bedst muligt. Der sker en del rundt omkring i både Danmark og resten af verden, men forskningsmæssigt er det en virkelig stor udfordring, siger Inge Ris, der er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, master i rehabilitering og Ph.d. stud. Giver træning bedre livskvalitet? Inge Ris er en af de forskere, der er i gang med et projekt, som måske kan være med til at øge livskvaliteten for whiplashskadede. Hun er Ph.d. studerende på Forskningsenhed i Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Syddansk Universitet og forsker i behandling af patienter med kroniske nakkesmerter, samtidig med at hun arbejder på en klinik. Forskningsprojektet løber over seks år, og omkring 60-70 % af de medvirkende er whiplashskadede. PTU har støttet projektet med 30.000 kr. 200 patienter deltager i forsøget, hvoraf én gruppe kommer gennem et fire måneders træningsforløb og samtidig