FN og retten til udvikling et globalt perspektiv

FN og retten til udvikling et globalt perspektiv Jørgen Estrup U-landskonsulent, fmd. f. FN-forbundet Folkeuniversitetet i Emdrup, 15.december 2009

Retten til udvikling: - en umistelig menneskerettighed som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til, at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder fuldt ud kan virkeliggøres (Artikel 1 i Erklæring om Retten til udvikling af 1986; tiltrådt af Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, Wien 1993)

Er der en ret til udvikling? Men giver det overhovedet mening at tale om klimaforandringer og menneskerettigheder? Den britiske moral-filosof Jeremy Bentham mente at naturrettigheder (datidens betegnelse for menneskerettigheder) er nonsens på stylter. Bentham tog fejl. Klassiske frihedsrettigheder er afgørende for at sikre mennesket et liv i frihed og velstand. Men når menneskerettighedsbegrebet bliver udvidet til at omfatte alt fra retten til udvikling til klimaforandringer synes Benthams ord at være præcise og rammende. Jacob Mchangama, chefjurist Cepos (blog16/10-09)

Disposition: 1. FN-pagten vision og politik 2. FN s udviklingsbistand struktur uden organisation 3. FN s udviklingsbistand fire udviklingsårtier 4. FN som dagsordensætter - 2015-målene m.m. 5. Vækst og udvikling post Washington-konsensus 6. Retten til udvikling vision og/eller politik? 7. FN reformer og fremtidens bistand

FN-pagten vision og politik VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PAA at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed, at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag, Artikel 55: I respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelsesret, skal de Forenede Nationer fremme: a. forbedring af levevilkårene, fuld beskæftigelse samt fremskridt og udvikling med hensyn til økonomiske og sociale forhold; b. løsningen af mellemfolkelige spørgsmål på de økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og beslægtede områder; samt mellemfolkeligt kulturelt og undervisningssamarbejde; og c. almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion.

FN-pagten vision og politik Artikel 57: 1. De forskellige ved regeringsaftaler oprettede særlige institutioner, der har vidtgående, i deres statutter fastsatte mellemfolkelige opgaver på økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-, sundhedsmæssige og beslægtede områder, skal bringes i forbindelse med de Forenede Nationer i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 63. 2. Sådanne institutioner, der således er bragt i forbindelse med de Forenede Nationer, vil herefter blive betegnet som»særlige Institutioner«. Artikel 63: 1. Det økonomiske og sociale Råd kan med enhver af de Institutioner, der omhandles i Artikel 57, afslutte overenskomster, der fastsætter de vilkår, på hvilke vedkommende Institution skal bringes i Forbindelse med de Forenede Nationer. Sådanne overenskomster skal godkendes af Plenarforsamlingen.

FN s udviklingsbistand struktur uden organisation

FN s udviklingsbistand struktur uden organisation Beslutningstagere Generalforsamlingen Økon. og Sociale Råd (ECOSOC) 54 medlemmer Medlemslande 192 lande Programmer og fonde 13 prog. og fonde Særorganisationer 8 særorg. (+ Verdensbankgr.)

FN s udviklingsbistand fire udviklingsårtier 1960 erene: FN s første udviklingsårti (Nødhjælps organisationer UNICEF (1953); WFP (1962)) FN s basale udviklingsorganisationer UNDP (1965); UNFPA (1969) G 77 s (gruppen af non-aligned ) første resultater UNCTAD (1964); UNIDO (1966) Raul Prebisch ( strukturalisme ) 1970 erne: FN s andet udviklingsårti Bistandsmålsætning (industrilande): 0,7 % BNI vedt. i FN /DAC (1970) G 77 indflydelse Generalforsamling vedtager New International Economic Order (1974) Forstærket Nord Syd konfrontation (Verdensbanken contra FN) Konsensus initiativ - Basic Needs (elementære behov) -strategi (ILO/UNDP); FN (1976)

FN s udviklingsbistand fire udviklingsårtier 1980 erne: FN s tredje udviklingsårti Bretton Woods (VB/IMF) i front - Strukturtilpasningsprog. (SAP) FN klammeri om SAP - tilpasning med menneskeligt ansigt (UNDP/UNICEF: fattigdomsorientering ) VB dominans såkaldt Washington-konsensus (J. Williamsson 1989) G 77 stadig indflydelse - Erklæring om Retten til Udvikling (1986) Miljøproblemer Brundtland-rapporten ( Our Common Future 1987) 1990 erne: FN s fjerde udviklingsårti FN i opposition til VB - sustainable human development (UNDP, HDR 1990) Koalition (FN/VB/G 77) om vedvarende udvikling UNCED (Rio 1992) Retten til udvikling anerkendes bredt (Verdenskonference, Wien 1993) Forstærket FN-fokus på fattigdomsbekæmpelse - Sociale Topmøde (København 1995; HIPC gældslettelse (VB 1996) VB s kursskifte statens rolle i udviklingsproces; post Washington Consensus (WDR 1991, Stiglitz 1997); Poverty Reduction Strategy Papers (1997): strategi for fattigdomsbekæmpelse

FN som dagsordensætter - 2015-målene m.m. FN s udviklingsbistand: svage og stærke sider - Ineffektiv og ukoordineret beslutningsstruktur - Donorlande og modtagerlande er beslutningstagere på lige fod, men har forskellige interesser - Modstridende og ofte uklare målsætninger hos beslutningstagere - Overlappende mandater, mgl. koordinering og for mange små FN- organisationer - FN-strukturen skaber problemer for bistand i marken - Global tilstedeværelse, lokalkendskab, upartiskhed, grænseoverskridende indsatsmuligheder - Tværgående professionel ekspertise på højeste niveau - Globalt forum for dialog og forpligtende politiske beslutninger - Fortalervirksomhed på højeste niveau - dagsordensætter

FN som dagsordensætter - 2015-målene m.m. FN dagsordner : Finansiering af udviklingsbistand - 0,7 % målsætning (1970), Monterrey Konsensus (2002) bistands træthed; [ Paris Erklæring (DAC 2005)] Bistand til mindst udviklede lande (LDC) LDC I-III konferencer (siden 1971) Retten til Uvikling 1986-Deklarationen m.fl. (stadig kampplads ) Miljø og udvikling Stockholm (1972), UNCED (Rio 1992), Jo-burg (2002) 2015-målene (MDG) FN s Millennium-erklæring (2000): sustainable human development i praksis, brud med snævert fokus på økonomisk vækst Virksomheders sociale ansvar (c.s.r./ triple bottom line ) - Global Compact (2000) Globale klimaproblem, herunder klima og udvikling Kyoto (1997) mv.

FN som dagsordensætter - 2015-målene m.m. 2015-målene : Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en Dollar om dagen - Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Delmål:. Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Mål 7: Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling Mål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling

FN som dagsordensætter - 2015-målene m.m. Global Compact - principper : De ti principper Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse

Vækst og udvikling post Washington-konsensus FN contra Verdensbanken: Økonomisk vækst og/eller udvikling - strukturtilpasning contra tilpasning med et menneskeligt ansigt ; neo-liberalisme (Reagan / Thatcher æra) over for sustainable human development (UNDP) Washington-konsensus : markedet ind staten ud ingen statslige subsidier og bureaukrati; fri prisdannelse og frie markeder Reelle problemer: 0-vækst, inflation, statsbankerot, udlandsgæld Dårlige resultater: lav vækst, social nød, offentlig sektor væk, politisk ustabilitet Verdensbank kursskifte: både stat og marked staten skaber rammebetingelser for frie markeder og privat økonomisk aktivitet ensartede spilleregler men blander sig mindst muligt; vægt på afbureaukratisering ( red tape ) og nødvendige statslige institutioner

Vækst og udvikling post Washington-konsensus Post Washington-konsensus? Verdensbanken / liberal(istisk)e økonomer: økonomisk vækst udvikling ( nedsivning ) FN / udviklings økonomer: fattigdomsorienteret økonomisk vækst som led i en social og kulturel proces udvikling Enighed om eksistensen af markedsfejl og offentlige goder / onder (f.eks. viden / forurening) som kræver statslige indgreb Uenighed om statens rolle for koordinering af markeder og erhvervsstruktur (f.eks. erhvervsstøtte à la tigerøkonomier ) Donorlande enige om behov for økonomisk vækst, men uenige om hvordan Fattigdomsorienteret økonomisk vækst: proces som inkluderer de fattige geografisk og erhvervsmæssigt ( making markets work for the poor M4P)

Retten til udvikling vision og/eller politik? FN s Erklæring om retten til udvikling (1986): udvikling er en dybtgående økonomisk, social, kulturel og politisk proces, som sigter mod en stadig forbedring af såvel befolkningens som den enkeltes trivsel, byggende på aktiv, fri og meningsfyldt deltagelse i udviklingsprocessen og fair fordeling af dens resultater retten til udvikling er en umistelig menneskeret og den lige adgang til udvikling er en forrettighed både for nationer og for de individer, som udgør nationernes befolkning Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, Wien 1993: Verdenskonferencen om Menneskerettigheder bekræfter retten til udvikling, som fastslået i Erklæringen om Retten til Udvikling, samt at den er en universel og umistelig ret og en uadskillelig del af de fundamentale menneskerettigheder som fastslået i Erklæringen om Retten til Udvikling er det mennesket, som er i centrum for udvikling medens udvikling fremmer adgangen til alle menneskerettigheder, må mangel på udvikling ikke bruges som begrundelse for begrænsning af internationalt anerkendte menneskerettigheder

Retten til udvikling vision og/eller politik? Nonsens på stylter? Men giver det overhovedet mening at tale om klimaforandringer og menneskerettigheder? Den britiske moral-filosof Jeremy Bentham mente at naturrettigheder (datidens betegnelse for menneskerettigheder) er nonsens på stylter. Bentham tog fejl. Klassiske frihedsrettigheder er afgørende for at sikre mennesket et liv i frihed og velstand. Men når menneskerettigheds- begrebet bliver udvidet til at omfatte alt fra retten til udvikling til klimaforandringer synes Benthams ord at være præcise og rammende. Jacob Mchangama, chefjurist Cepos (blog16/10-09)

Retten til udvikling vision og/eller politik? Jura eller politik? - 18.årh. s naturret ikke = nutidens menneskeret (MR ikke naturlove ) - en kollektiv (gruppe) ret, modsat individuelle MR eks.: strejkeret vs. foreningsfrihed - MR snævert: individuel ret; MR bredt: sociale, økonomiske, kulturelle og solidariske rettigheder ( udsatte grupper, eks. kvinder) - FN s medlemslande har forpligtet sig på MR bredt - sociale rettigheder, som nydes i et fællesskab - udviklingsbistand og støtte til afhjælpning af u-landes klimaproblemer fremmer kollektive MR eks. Tobin-skat ; CO2- afgift - øger(?) forsyning med (globale) offentlige goder eks.: kontrol og nedsat forurening (Kyoto Protocol); WTO handelsregler (Doharunde) - Retten til Udvikling savner stadig klare regler og politisk opbakning for at blive en praktisk realitet en del af FN s Menneskerettighedsråds dagsorden derfor stadig mest vision

FN reformer og fremtidens bistand Udfordringer og muligheder: - Multilateral FN-bistand trods stigning ude af takt med forpligtelser (ca. 11-13 % af al international bistand) - Bevillinger typisk øremærkede for synlighed ( nødhjælp / hiv/aids ); ikke til daglig drift - Succes som dagsordensætter problemer som leverandør af bistand - Et FN -reform i gang med succes i marken - en leder, et program, et budget ( Delivering as one 2006 forsøgslande) - Forholdet til Verdensbanken uafklaret - medspiller / modspiller (G 20 Pittsburgh; G 77?); Nord-Syd konfrontation (eks.: Klimafond administreres af FN eller Verdensbanken?) - Vil donorlande bruge mulighederne i det (reformerede) multilaterale FN-system eller foretrækker de eget flag?

ECOSOC (2006): FN s andel af udviklingsbistand

Glædelig jul! Og på alle FN foredragsholderes vegne STOR TAK for engagement og spørgelyst Vi håber, at I kan bruge noget fra forelæsningerne i den daglige debat - I er altid velkomne hos FN-forbundet i Århus og København (www.una.dk)