Arkitekternes drømmehus

Test nemt din isolering - Se side 5 ANNONCE FEBRUAR 2013 NR. 1 D A N M A R K S K O M P L E T T E B O L I G M A G A S I N BOLIGREPORTAGE Arkitekternes drømmehus 18 sider TEMA Økonomi Selvovervurdering koster dyrt Hvilken økonomisk type er du? Vi sparede15.000 kr. Test din viden INDSIGT BYGGEANSØGNINGER SAMLER STØV I KOMMUNERNE VÆRSGO TAG ET MAGASIN

TEMA : ØKONOMI indhold 01 INSPIRATION side 4 side 6 side 18 side 20 side 22 side 24 side 32 side 52 side 54 side 66 INDSIGT Leder Kort Nyt og Bøger Penge og identitet i ændret postnummer Brevkasse: Spørg om indretning Inspiration Boligreportage: Arkitekternes drømmehus Dyrk detaljen: Effekten ligger i materialet Inspiration Hvor blev de af: Grædende børn Kommentar: Pas på sprosserne side 10 Byggeansøgninger samler støv i kommunerne side 14 Vi spildte 60.000 kr. TEMA: ØKONOMI side 34 Bliv klog på økonomi side 36 side 38 side 42 side 46 side 49 Selvovervurdering koster boligejere dyrt Vi overså besparelse på 15.000 kr. Er du sparegris eller flottenhejmer? Bliv konge af finanserne Uvildig rådgivning er populært HAVE side 56 side 58 Havebrevkassen Udtørring og vand i vinterhaven 2 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013 GØR DET SELV/ OMBYGNING side 16 side 64 Gør det selv: Slib køkkenbordpladen Oldfruen: Få brusenichen ren side 60 Brevkasse: Spørg eksperterne

SÆT DIN BOLIG TIL SALG NU! VIND EN IPAD! Sæt din bolig til salg hos Estate inden 1. maj 2013, og deltag automatisk i konkurrencen om 10 stk. af den nyeste ipad! Find din nærmeste Estate mægler på www.estate.dk og aftal tid for en gratis Salgs- og Markedsvurdering. www.estate.dk Vælg Estate vi kender vejen Med en Estate Salgs- og Markedsvurdering får du en grundig og seriøs salgsvurdering af din bolig. Et overblik over de aktuelle handelspriser i dit lokalområde. Klarhed over salgstiderne, og en gennemgang af hvor mange handler der har været de seneste seks måneder. Samtidig orienterer vi dig om den aktuelle udvikling på boligmarkedet og giver dig et dokumenteret forslag til, hvilken pris der vil sikre dig det bedste salgsresultat.

s s Ansvarshavende chefredaktør Kristine Virén, kv@bolius.dk bedrehjem@bolius.dk Redaktionssekretær Steffen Egholm Boye, sbo@bolius.dk Layout Christina Daugaard, chd@bolius.dk (ansv.) Korrektur Heidi Korsgaard Forsidefoto Alex Tran Salg Jennifer O. Romeyke, jor@bolius.dk Mia Vistrup, mvi@bolius.dk Udgivelser 8 numre i 2013 Tilmeldt Dansk Oplagskontrol k D a n s g r d F a g p l 0 1 9 r e 5 e Tilmeldt Index Danmark, Gallup Medlem af Dansk Fagpresse Oplag: 110.000 eksemplarer Tryk Aller Tryk A/S Abonnement på BEDRE HJEM Et abonnement på BEDRE HJEM er GRATIS. For 8 udgaver betaler du alene 152 kr. i alt for porto og gebyr. Med i abonnementet følger klub BOLIUS med medlemsfordele som rabat på udvalgte produkter. Læs mere på www.bedrehjem.dk Medlemsservice: 70 23 03 07 E-mail: service@klubbolius.dk Udgiver Bolius Boligejernes Videncenter A/S Lautrupvang 2, 2750 Ballerup Telefon: 70 23 63 13 www.bolius.dk Direktør Ulrik Heilmann, uh@bolius.dk Bolius er et helejet Realdaniaselskab, hvis formål er at øge livskvaliteten gennem det byggede miljø. Ophavsret Indholdet i BEDRE HJEM må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Forbehold Artikler og anbefalinger i BEDRE HJEM er vejledende og kan derfor ikke erstatte individuel rådgivning. BEDRE HJEM påtager sig derfor ikke ansvaret for eventuelle fejl omkring priser og kvaliteter i artiklerne. Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev via QR-koden (t.v.) eller: bolius.dk/nyhedsbrev Da min kæreste for lidt tid siden købte en ny, dyr racercykel, var min første tanke: Glimrende! Hvad kan jeg så købe til gengæld? Kristine Virén, Chefredaktør Den skødesløse investor Da min kæreste for lidt tid siden købte en ny, dyr racercykel, var min første tanke: Glimrende! Hvad kan jeg så købe til gengæld? Den reaktion var ikke så smart. Og den var frem for alt ikke særlig rationel. For så kan det ene dyre indkøb tage det andet, indtil forbruget eskalerer ud af proportioner. Men det er åbenbart et typisk mønster for min type af økonomiske forbrugere: Den skødesløse investor. Det opdagede jeg på side 44, hvor du også kan se, hvilken type du er. Én ting er en ny cykel. Men selv når det gælder økonomiske valg, der er langt større og mere betydningsfulde, er vi langt fra så rationelle, som vi selv tror. Vi er nemlig storslemme til at tage forkerte beslutninger på alt for spinkle grundlag, selv når det gælder de helt store økonomiske beslutninger i livet som huskøb, valg af lån m.m., og det koster os flere hundrede tusinde kroner gennem livet. Derfor er jeg glad for at præsentere årets første udgave af BEDRE HJEM med et stort tema om netop økonomi. Her kan du teste, hvor meget du egentlig ved om økonomi, og se, om du kan gøre det bedre end hver 3., der kun har to svar rigtige ud af seks spørgsmål. Så kvitterer vi med viden og gode råd til, hvilke faldgruber du skal undgå, og hvad der er den bedste vej til god økonomiplanlægning, hvad enten du er glad forbruger, forsigtig opsparer, skødesløs investor eller fornuftig planlægger. For lige meget, om du interesserer dig for økonomi eller ej, kan du ikke komme udenom, at finanserne sætter rammerne for dine drømme og muligheder som boligejer. At få styr på økonomien kan f.eks. være dét, der gør, at du endelig kan få det nye køkken, du har ønsket dig så længe. Jeg håber, at vores tema vil gøre dig klogere og måske få dig til at gennemskue dine egne reaktionsmønstre ligesom jeg forhåbentlig reagerer anderledes, næste gang min kæreste kommer hjem med et nyt indkøb. Lige nu har han kig på en ismaskine Kristine Virén, Chefredaktør VINDER AF KONKURRENCEN I BEDRE HJEM NR. 7: PER MARKER, RANDERS

Vi servicerer hele Danmark Nyt tag Tagrenovering Algebehandling Tagrender Isolering Efterisolér dit hus for 0 kr. Vi låner dig pengene til en efterisolering, rente og gebyrfrit, og investeringen er tjent hjem på bare 3 år. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men faktum er, at vi lige nu tilbyder en særdeles fordelagtig finansiering af omkostningerne til efterisolering af dit hus. Du kan låne til 0% i rente, der er ingen gebyrer på lånet og der er ingen udbetaling. Den eneste betingelse er, at lånet betales tilbage over 3 år i takt med dine besparelser. Få et GRATIS isoleringstjek! INKL. GRATIS TERMOGRAFI Fyrer du for gråspurvene? Tjek det her! Scan koden med din smartphone og find ud af om du har behov for et isoleringstjek eller ring og få en snak. Spar over 5.000 kr. om året Den årlige besparelse på energiregningen vil være ca. 47 kr. pr. kvm loftrum. Dvs. at en bolig på 120 kvm med en isolering på 100 mm, som efterisoleres med 200 mm vil opnå en årlig besparelse på ca. 5.640 kr. SÅDAN tjekker vi din isolering: 1. Vores energivejleder kommer og tager et termografibillede af dit loft, samt tjekker isoleringen i din hulmur. Det er helt gratis! 2. Der bliver udarbejdet løsningsforslag, tilbud og evt. finansieringsforslag til dig på stedet. HVORDAN har dit tag det? Scan koden med din smartphone og bestil et gratis tagtjek. Garanti for godt håndværk Vi tilbyder dig Danmarks bedste håndværkergaranti. Du får 10 års garanti til dækning af fejl, mangler og følgeskader ved det udførte arbejde. www.jydsktagteknik.dk Greve: Tlf. 43 40 44 45 Kolding: Tlf. 76 31 91 91 Hinnerup: Tlf. 86 98 33 44

KORT NYT 217 sager om autorisationssnyd Det kan godt betale sig at undersøge, om din håndværker er autoriseret til det arbejde, du skal have udført. Hvis ikke, kan det blive en dyr fornøjelse, fordi uautoriserede virksomheder ikke er omfattet af garantiordningen for kloak-, vvs- og elarbejde. Dermed hænger du selv på regningen, hvis der efterfølgende opstår problemer. I de første otte måneder af 2012 blev der anmeldt 217 tilfælde af autorisationssnyd. Tjek din håndværker her: sik.dk/tjek Isolering fremmer hussalg Boligkøbere går efter huse med lav varmeregning, og derfor energirenoverer flere boligejere deres hus for nemmere at kunne sælge det, viser ny undersøgelse fra Home. Godt 36 procent af hussælgerne har i højere grad end for to år siden investeret i energiforbedringer op til et salg. De fleste har efterisoleret loftet, men mange har også skiftet ruder eller vinduer, hulmursisoleret eller monteret solceller. 57 procent af Homemæglerne oplever en eller flere gange om ugen, at en potentiel køber fravælger huset pga. dårligt energimærke, skriver bolius.dk. BEKLAGELSE I BEDRE HJEM #7 på side 10 illustrerede vi en note om utætte boliger med et billede af et tilfældigt hus. Redaktionen beklager både at have brugt det pågældende billede uretmæssigt og at have bragt det i en negativ sammenhæng, som intet havde med det afbildede hus at gøre. Dyrere fjernvarme Danske fjernvarmekunder kan se frem til, at det bliver op til 20 procent dyrere at få varme i radiatoren. Det skyldes en afgørelse i Energitilsynet i 2012 om, at investorer i fjernvarme skal have en rimelig forrentning af deres investering. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret sag om EGJ Varme i Herning, som har fået lov til at sende en regning på 282 millioner kroner videre til deres fjernvarmekunder, svarende til en prisstigning på i ca. 200 kr. om måneden for de 15.000 kunder. Energitilsynet har 50 lignende sager liggende fra selskaber over hele landet, og derfor forventes alle fjernvarmekunder på sigt at blive berørt. Afgifter på brænde og træpiller Fyrer du med brænde, træpiller eller biomasse, kan du vente en ny afgift i 2014, hvor regeringen planlægger en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift. Den vil gøre en rummeter løvtræsbrænde 160-175 kr. dyrere, dvs. at et typisk brændetårn med kløvet løvtræ samlet vil få en afgift på cirka 350 kr., når afgiften er slået helt igennem i 2020. Et enfamilieshus på 130 m 2 opvarmet med træpiller vil i 2020 skulle betale en årlig afgift 2.462 kr., viser et regneeksempel fra Energistyrelsen. 6 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013

Vi hjælper med at passe på huset så I kan nyde vinterferien Få 12 gode råd fra Falck om at sikre huset mod indbrud og tag roligt på vinterferie. Vil du være helt rolig? Så overvej en Falck Alarm. Det velkendte alarmskilt fra Falck fortæller, at her bliver der passet godt på hjemmet. Det får de fleste indbrudstyve på bedre tanker. Samtidig kan alarmen advare jer om andre farer i hjemmet, som gas, vand og brand, så I kan sove trygt, både når I er ude og hjemme. Læs mere på www.falck.dk/alarm eller ring på 70 25 22 66. SMS Alarm til 1241 Få 12 gode råd og vind* Vind en Falck Alarm i et år (Værdi 4.755 kr.) *SMS Alarm til 1241, så er du med i konkurrencen om en Falck Alarm grundpakke gratis i et år. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på falck.dk/vindere den 15. marts 2013. Du deltager til 0,- kr. + alm. SMS-takst. Bemærk, at du med din SMS giver tilladelse til at Falck Danmark A/S må kontakte dig pr. telefon og SMS i forbindelse med rådgivning og markedsføring af Falck Danmark A/S produkter til dig selv, din bil, bolig eller familie. Konkurrencen udbydes af Falck Danmark A/S, Polititorvet, 1780 København V og afsluttes den 15. marts 2013. Falck hjælper mennesker Vi har mere end 100 års erfaring med at forebygge, redde og hjælpe mennesker. Det gør vi døgnet rundt. Både på vejene og i de danske hjem. Når det brænder på, og når det glæder liv eller død. Vi gør også noget, når du har brug for hjælp, omsorg og tryghed i hverdagen.

Knud Friis Knud Friis eget hus ligger i Aarhusforstaden Brabrand. Villaen er opført i 1958 som egen bolig og tegnestue til Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke, der blev kendt for at introducere en tillempet udgave af brutalismen, den såkaldte kasematarkitektur med store, robuste bygningslegemer karakteriseret af rå betonmure og synlige tekniske installationer. Villaen repræsenterer på meget fornem vis Friis & Moltkes arkitektur. Rigt illustreret med fotos af fotograf Adam Mørk, historiske fotos samt tegninger. 36 sider. Download gratis: realdaniabyg.dk Krydderurter Der kan dyrkes ca. 275 krydderurter i Danmark, og dette er grundbogen om dem alle. Her kan du se, hvordan de dyrkes, ligesom kendte kokke har udarbejdet opskrifter med krydderurter. Bogen er illustreret. Forfatter Lene Tvedegaard har tidligere udgivet bøger om dyrkning af tomater og chilli. 392 sider. 315 kr. saxo.com Ny app om historiske huse Forestil dig, at du slentrer rundt i en dansk by uden guide og falder i svime over en flot bygning, du ikke kender noget til og derfor gerne vil vide mere om. Hvad gør du så? Du tager din smartphone, starter den nye app Kulturarv og peger kameraet mod bygningen, hvorefter en masse info dukker op på skærmen. App en med de historiske huse bygger på Kulturstyrelsens database over historiske huse i Danmark. App en Kulturarv virker kun på android-telefoner og kan downloades gratis på Google Play. NY ORDNING SKAL INSPIRERE BOLIGEJERE Danske BoligArkitekter vil hjælpe boligejere med deres til- og ombygningsprojekter. Målet er at inspirere flere til at bygge til og om for i sidste ende at hæve livskvaliteten. Langt de fleste boligejere går til en håndværker, når de skal bygge til og om. Ofte med nogle tanker, de selv har gjort sig, og som håndværkeren så udfører efter bedste evne. Derimod er der ikke mange, der bruger en arkitekt. Men det vil en ny ordning for arkitekter, Danske BoligArkitekter, lave om på. Målet er at vise danskerne, at man ved at bruge en dygtig arkitekt ofte finder bedre løsninger, end den man selv kunne komme i tanker om. Og at man i sidste ende får højere livskvalitet i sin bolig. Vores undersøgelser viser, at det er svært for mange at se, hvilken værdi en arkitekt tilfører et om- eller tilbygningsprojekt. Vi vil gerne vise de konkrete eksempler, som arkitekter allerede har udført, fordi vi tror, at det kan være til inspiration for andre, siger Christian Lerche, direktør i Danske Ark, der driver ordningen sammen med Bolius Boligejernes Videncenter. Der er nu 100 arkitekter med i ordningen, og de viser en række af deres arbejder på dbark.dk. Sitet skal med årene udvikle sig til et inspirationssite med mange hundrede inspirations-cases om alt fra nyt badeværelse til en komplet ombygning eller en ny førstesal på huset. Vi håber, at vi ved at vise konkret, hvad en arkitekt har tilført et hus, kan få andre boligejere til at se værdien af arkitektens arbejde. Og i sidste ende også se, at det at bruge en dygtig fagperson også er med til at løfte kvaliteten af det endelige arbejde og dermed glæden over det, siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius, der har som vision at øge livskvaliteten i det byggede miljø for boligejerne. 8 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013

Danmarks hurtigste garageport Design og beregn pris i E-shoppen På portlageret.dk kan du nemt og overskueligt designe din nye port præcis som du ønsker - efter egne mål og farver, med og uden vinduer, klassisk eller moderne stil. Spar tid og penge Du har et komplet og detaljeret tilbud med det samme. Portlageret.dk gør det let og ukompliceret - du bestemmer selv hvilken uge du ønsker porten leveret. Alle DoorTec garageporte leveres forberedt og klargjort til gør-det-selv montering. Klik ind på www.portlageret.dk DoorTec garageport i eksklusiv Micro-Line Wood Look design Portlageret.dk er Danmarks største distributør af garageporte med portautomatik til det private marked. Vort produkt markedsføres under handelsnavnet Doortec og bestilles udelukkende online gennem vores Internet E-shop. Du har nu muligheden for at designe og sammensætte din egen helt personlige Doortec garageport, hvor begrebet designer port får helt nye dimensioner for de husejere, der skal have en ny garageport.

BYGGEANSØGNINGER samler støv i kommunerne Den langsomme behandling af byggesager skyldes fejl i ansøgningerne, siger kommunerne. Sludder, siger boligejere og eksperter, som i stedet beskylder kommunerne for at være usmidige og for at straffe selv små fodfejl. Det koster boligejerne dyrt. Af: Aksel Brinck og Andreas Krog Tegning: Lars Andersen Drømmer du om at gøre dit hus mere attraktivt med en dejlig udestue, et anneks i haven eller måske en carport, så skal du sørge for at aflevere en helt fejlfri byggesagsansøgning eller væbne dig med tålmodighed. Aldrig har der været så mange fejl i byggeansøgningerne siger kommunerne. Samtidig er kommunernes sagsbehandling blevet mindre pragmatisk, så selv de små fodfejl kan forsinke godkendelsen af en byggesagsansøgning. Kommunerne bygger påstanden om flere fejl i ansøgninger på en nylig opgørelse fra Kommunernes Landsforening. Her anføres det, at 22 procent af de danske kommuner oplever, at der er fejl i mindst otte ud af ti byggeansøgninger, som borgerne sender ind. Og mere end 70 procent af kommunerne vurderer, at der er fejl i hver anden byggeansøgning eller mere. Kommunerne mener, det er husejerne, der er for dårlige til at udfylde ansøgningerne. Langt de fleste starter med at finde ud af, hvad de gerne vil bygge, og ikke hvad de må bygge. Vi kunne undgå mange fejl, hvis folk startede med at undersøge, hvilke lokalplaner og servitutter der gjaldt, siger teamleder Keld Agerbo fra Jammerbugt Kommune i Nordjylland. I Vordingborg Kommune oplever man, at der er fejl i 70-80 procent af de ansøgninger, som kommunen modtager. De typiske fejl er manglende angivelse af afstand mellem byggeriet og naboskel, mål på tegninger, samt hvilke materialer, man påtænker at udføre byggeriet med, siger souschef Peter Haugan Vergo fra planafdelingen i Vordingborg Kommune. Peter Haugan mener, at borgerne ikke har tjekket lokalplaner og mange andre ting, som kan give begrænsninger for ens byggeprojekt, eller som kræver en dispensation. 10 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013

:: INDSIGT :: DET BØR KUN TAGE 10 MINUTTER AT KONTROLLERE. MEN VI OPLEVER SAGSBEHANDLINGSTIDER PÅ OP TIL TRE MÅNEDER. SVEND PEDERSEN, FORMAND FOR NYHUSSEKTIONEN I DANSK BYGGERI. BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013 :: 11

:: INDSIGT :: Christian Lerche, direktør for Danske Arkitektvirksomheder, genkender billedet med den lange sagsbehandling, men mener til gengæld ikke, at årsagen til de mange fejlbehæftede ansøgninger skal findes hos arkitekterne, der rådgiver husejerne. Jeg har meget svært ved at genkende det billede, KL tegner med undersøgelsen. Tværtimod hører vi det modsatte, nemlig at nogle kommuner ikke selv er knivskarpe i forhold til, hvad de behøver forlange af husejerne og de professionelle, siger Christian Lerche. Arkitekt og rådgiver Thomas Hjort fra m3 arkitekter, som i mange år har rådgivet husejere om tilbygninger, mener heller ikke, at der er flere fejl i ansøgningerne i dag. Snarere er der tale om en ændret procedure fra kommunernes side efter hans vurdering, fordi de efter kommunalreformen har fået rigeligt at se til. Mange kommuners planafdelinger er voldsomt underbemandede. Men samtidig har de fået det lettere, så den omstændelige sagsbehandling er faktisk uforståelig. Ifølge de nyeste regler skal de ikke længere kigge på selve husets konstruktion, men blot konstatere, at byggeriet overholder lokalplanen og bygningsreglementet med hensyn til højde, afstand til skel og valg af materialer. Sagsbehandlingen er således blevet enklere, men tager mange steder længere tid end før, forklarer arkitekt og rådgiver Thomas Hjort fra Bolius. Bør tage 10 minutter I Dansk Byggeris afdeling Nyhussektionen, som er en sammenslutning af firmaer, der opfører typehuse, er man også lodret uenig i kommunernes udlægning af problemet med de mange fejl i ansøgningerne. Det er ofte hverken bygherrerne eller kompetente entreprenører, som er skyld i, at ansøgningsproceduren kan trække i langdrag. I ukomplicerede byggesager skal kommunerne blot sikre sig, at man ikke bygger for højt eller for tæt på naboerne, samt at der ikke ligger nogen servitutter på grunden. Det bør kun tage 10 minutter at kontrollere. Men selv erfarne fagfolk som vores medlemmer oplever sagsbehandlingstider på op til tre måneder på trods af, at de sjældent laver fejl i ansøgningerne. Kommunerne bruger alt for lang tid på at behandle ansøgningerne, og det koster tid og finansiering for boligejerne, siger Svend Pedersen, formand for Nyhussektionen i Dansk Byggeri. Også i Parcelhusejernes Landsforening oplever man, at kommunerne ikke gør arbejdet hurtigt nok. VI OPLEVER GENERELT EKSTREMT LANGE SAGS- BEHANDLINGSTIDER. MED DE PRISER, SOM KOMMUNERNE OPKRÆVER, BURDE DE ABSOLUT VÆRE HURTIGERE. ALLAN MALSKÆR, FORMAND FOR PARCELHUSEJERNES LANDSFORENING. Vi oplever generelt ekstremt lange sagsbehandlingstider. Med de priser, som kommunerne opkræver, burde de absolut være hurtigere, siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening. Der er brug for mere standardisering og mere vejledning. Et standardspørgeskema kunne spare ekstremt meget administration i kommunerne og gøre livet lettere for boligejerne. Desuden burde godkendelsen centraliseres, så det ikke afhang af, hvilken kommune man bor i. En byggetilladelse burde kunne gælde i flere kommuner, siger Allan Malskær. Arkitekter og bygningsrådgivere, som BEDRE HJEM talt med, vurderer, at flere kommuner er blevet opmærksomme på problemstillingen, og de vurderer, at selv om der stadig er meget lange sagsbehandlingstider mange steder, er situationen ikke helt så slem, som den var lige efter kommunalreformen. Kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i, at der kan være en positiv udvikling på vej. Kommunerne har selv en klar interesse i at det går hurtigt, da det ofte er lokale håndværkere, der kommer i arbejde, når et byggeri går i gang, siger Roger Buch, der derfor vurderer, at kommunerne har opprioriteret indsatsen for at få en smidig sagsbehandling. Gebyrer svinger fra 1.400 til 35.000 kr. Kommunernes gebyrer for sagsbehandling af en byggeansøgning til et enfamilieshus varierer kraftigt. I Fredensborg Kommune kan gebyret være 14.000-35.000 kr. alt efter husets størrelse. I Læsø Kommune er gebyret 1.400 kr. I langt de fleste kommuner ligger gebyret på mellem 2.000 og 8.000 kr., mens enkelte kommuner opkræver en pris pr. time, de bruger på sagsbehandlingen. Det gælder blandt andet for Københavns Kommune. Den store forskel skyldes, at kommunerne selv bestemmer, hvor stor en andel af udgifterne til sagsbehandlingen, borgeren skal betale. Kommunerne må ikke opkræve mere, end det koster at behandle ansøgningerne. 12 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013

Sådan gør du Du nedsætter risikoen for lang sagsbehandling, hvis du afleverer en korrekt byggesagsansøgning. Her er de vigtigste guidelines. Byggetilladelse på 20 dage Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der her set på de lange sagsbehandlingstider i kommunerne. Arbejdsgruppen har fremhævet de store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider, og at kommunerne kan nedbringe dem ved at effektivisere sagsbehandlingen. Desuden påpeger arbejdsgruppen, at ansøgerne skal vide, hvornår de kan forvente at modtage byggetilladelse, da det har stor betydning for planlægningen af byggeprocessen, herunder bestilling af håndværkere og materialer. Arbejdsgruppen anbefaler, at den enkelte kommune sætter et sevicemål for, hvor længe en sagsbehandling må tage. F.eks. som Silkeborg Kommune, der har sat en frist på 20 dage. I dag er den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid på landsplan 59 dage for enfamilieshuse. Digital ansøgning fra 2014 Langt de fleste kommuner vil i 2014 have indført digital byggeansøgning. Et system, hvor boligejeren logger ind med NemID og fortæller, hvor og hvad man vil bygge. Systemet trækker så automatisk informationer fra offentlige databaser over lokalplaner, servitutter og lign. Boligejeren kan så se, hvor byggeplanerne eventuelt er i konflikt med reglerne og justere ansøgningen derefter. Boligejeren kan vedhæfte situationsplaner, arealberegninger, grundplaner, facadetegninger og lign. Hvis ikke, oplyser systemet automatisk, at sagsbehandlingstiden kan vare længere. Nyttige links kort.plansystem.dk, søgbart kort over lokalplaner. tinglysning.dk, søg efter servitutter og tinglyste dokumenter. bygningsreglementet.dk, søg i bygningsreglementet. dbark.dk, inspiration til om- og tilbygninger. SE MERE PÅ BOLIUS.DK Se, hvad en byggetilladelse koster i din kommune: bolius.dk/byggetilladelse-kort Kontakt en arkitekt/byggerådgiver med erfaring i om-, til- og nybygninger af enfamilieshuse. Undersøg byplaner, lokalplaner og servitutter m.v. på ejendommen. Her kan du typisk støde på bestemmelser om, hvad ejendommen må anvendes til, hvilken type bolig, der må ligge på grunden, hvor meget du må bygge og andre detaljer. Udfyld en ansøgning om byggetilladelse med en tydelig beskrivelse af byggearbejdet. Formularen findes som regel på din kommunes hjemmeside. Hvis du er usikker på, om du er på kant med reglerne, så tag først et møde med kommunens planafdeling, hvor kommunen giver almen information om deres tolkning af reglerne. Tegn en situationsplan, der viser grunden med alle eksisterende og planlagte bygninger samt parke-ringsarealer og lign. Alle småbygninger skal fremgå. Afstand til nabo- og vejskel og til nærmeste bygninger skal fremgå af tegningen. Lav en arealberegning af den fremtidige bebyggelsesprocent, udnyttelsesgrad eller det bebyggede areal. Hvis der er fastsat regler for din ejendom i en lokalplan, skal du følge dem. Tegn en grundplan i forholdet 1:100, der viser bygningens udvendige mål samt oplysning om de enkelte rums anvendelse. Oplysningerne skal bruges til at indberette i BBR og i forbindelse med en dispensationssag. Få udført en facadetegning, der viser udformning og tag- og facadehøjder. Hvis terrænet skråner, skal det fremgå af tegningen og være målsat. Tegningen skal desuden indeholde oplysninger om ydervægs- og tagmaterialer. Dette skal bruges til kontrol af, om eventuelle materialekrav i lokalplanen er overholdt. Ved nye enfamiliehuse skal du vedlægge en kopi af byggeskadeforsikringen. Hvis det, du ønsker at bygge, afviger fra, hvad der er tilladt i området, skal du som regel udfylde et dispensationsskema. BEDREHJEM :: FEBRUAR 2012 :: 13

:: INDSIGT :: Vi spildte 60.000 kr. Drømmen var en udbygning og opdatering af typehuset, så det fremstod smukt, og der blev plads til familiens fem børn. Men Jeanette Fæster og Allan Høgholm fik et nej til byggeansøgningen og et stort økonomisk tab takket være skjulte byggebetingelser og kommunal forhaling. Af: Aksel Brinck Foto: Carsten Ingemann Da Jeanette Fæster og Allan Høgholm for to år siden beslutter sig for at flytte sammen og skabe de perfekte rammer for familielivet, finder de et dejligt typehus nord for Aarhus. Men huset på 143 m 2 er ikke stort nok til parret og deres fem børn. Desuden ønsker de at give huset et arkitektonisk løft. De beslutter at få opført en tilbygning og samtidig få taget lagt om fra høj rejsning til fladt tag. Projektet starter som spændende visioner, men det ender med en lang næse og 60.000 spildte kroner, fordi familien løber ind i en skjult kommunal deklaration på grunden, og fordi kommunen efter en lang forhaling af byggeansøgningen går fra at opfordre til et dispensationsforsøg til blankt at afvise projektet. Det har været en ærgerlig oplevelse. Nu har vi opgivet og ønsker hurtigst muligt at glemme det. Så vi har sat huset til salg og ønsker et andet sted at bo, siger Jeanette Fæster. Projektet blev startet for to år siden, hvor en arkitekt, Kurt Thorsell, gik i gang med de nødvendige tegninger, og arbejdet med byggeansøgningen blev forberedt. Men så dukkede en uventet stopklods op. Under en indledende forhåndsdialog med kommunens byggesagsbehandler kom det frem, at en ansøgning ville blive afvist på grund af en deklaration på grunden, som arkitekten ikke umiddelbart havde adgang til. Jeg kunne ikke læse deklarationen i sin fulde sammenhæng. Den havde kun byggesagsbehandleren adgang til. I deklarationen var der et krav om en taghældning på 25 grader for huset på grunden. Jeg kunne få lov til at se deklarationen, men så skulle jeg købe mig adgang til den gennem tingbogsoplysningerne. Det er stærkt uheldigt, at den slags oplysninger ikke er umiddelbart tilgængelige, siger Kim Thorsell. Dialog med forhåbninger Kim Thorsell skitserede derefter et par forslag til et tag med en reduceret hældning på 15 grader til bygherren, et kompromis mellem fladt tag, som husejerne drømte om, og et tag med høj rejsning, som deklarationen krævede. Kloge af skade gik familien til møde med kommunens byggesagsbehandler for at høre, hvordan mulighederne var for en dispensation, og det gav mening at gå videre med det nu skitserede byggeri. Et fladt tag mente han ikke, ville kunne give en dispensation, men den viste skitse med den lille hældning var han positiv over for under vores dialog. Han mente, der var en god chance for dispensation, at det bestemt kunne betale sig at prøve det af, selv om man aldrig kan love noget, som han udtrykte det. Vi understregede over for ham, at det ville koste os 15.000 kroner til arkitekten, hvis vi gik videre med projektet, men han fastholdt, at der var gode chancer for en byggetilladelse. Hele stemningen var så opløftende, og sagsbehandleren var så rar og imødekommende, at vi besluttede os for, at få arkitekten til at færdiggøre tegningerne, så de levede op til kravene for den slags ansøgninger, beretter Jeanette Fæster. Det skal lige tilføjes, at grundejerforeningens formand heller ikke kendte til den skjulte deklaration, og at flere husejere i lokalplanområdet havde lavet tilbygninger, som ikke ville kunne leve op til den strenge fortolkning af de- 14 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2012

Det har været en lang og destruktiv proces, og vi har spildt store summer. Nu har vi opgivet og ønsker hurtigst muligt at glemme det. Så vi har sat huset til salg og vil finde et andet sted at bo, siger Jeanette Fæster. klarationen, så det gjorde os endnu mere fortrøstningsfulde, siger hun. Da ansøgningen blev sendt ind, blev familien lovet en sagsbehandlingstid på tre-fire uger, men der skulle gå næsten ni uger, før det endelige svar forelå. Da der var gået en måneds tid, henvendte arkitekten sig til kommunen for at høre, hvornår der kunne foreligge en godkendelse. Familien var blevet utålmodig, for de fleste af børnene var kommet i den alder, hvor eget værelse er en nødvendighed, og alle i huset glædede sig til at få nye rammer, der var større og smukkere at se på. Gang på gang fik jeg at vide, at sagen endnu ikke var klar. Jeg ringede kun hver anden uge, for jeg ville jo heller ikke gøre dem alt for trætte af at få mig i røret. Det, vurderede jeg, ville ikke være positivt for byggeriet, fortæller Kim Thorsell og fortsætter: På et tidspunkt fik jeg at vide, at der var lavet en rokade, så vi havde fået en anden sagsbehandler. Jeg ringede til ham, men telefonen blev ikke besvaret, og jeg fik heller ikke svar på mine mailhenvendelser. Så endelig en dag, to måneder efter ansøgningens indlevering, fik Kim Thorsell hul igennem til en tredje og igen ny sagsbehandler. Og her kom svaret prompte: Ønsket om dispensation var afvist, kort og godt. Det var ikke nogen rar besked at give familien. Men der var ikke noget at gøre. Efter at have ventet i den meget lange periode var resultatet pludselig, at drømmen om huset ikke kunne realiseres, beretter Kim Thorsell. En lang destruktiv proces Jeanette Fæster vendte tilbage til sagsbehandleren og henviste til de tidligere dispensationer, som var givet i lokalplanområdet, hvor der blandt andet var blevet godkendt en tilbygning med fuldstændig fladt tag. Men her var kommunens kontante svar, at der i det tilfælde var begået en fejl i sagsbehandlingen, og at der ikke kunne ændres på den aktuelle beslutning. Det, der forarger mig mest, er, at de ikke kan tage ansvar og give klar besked med det samme. Det er jo ret store summer, man kommer til at spilde, fordi vi ikke kan få et klart svar fra starten, og de blot sender aben videre til os, når de efter meget lang tid pludselig beslutter en kontant afvisning af vores dispensation, siger Jeanette Fæster. Det har været en lang, destruktiv proces, og de 60.000 kr., vi har brugt på tegninger, skitser og forslag er forsvundet ud i den blå luft. For slet ikke at tale om de måske 100 timer, vi selv har brugt på sagen, siger en Jeanette Fæster, som nu bare venter på, at huset bliver solgt, og familien kan flytte i et nyt hus, der lever op til de pladsbehov, som to voksne og fem børn har. BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013 :: 15

TIP Hvis det kniber med at løfte døren af, når du skal sætte dørringene på, så tag et lille koben på en klods, så du ikke ridser gulvet og vip forsigtigt døren opad og af hængslerne. Læg evt. en tynd masonitplade på gulvet, hvis døren er tung, så du ikke laver hakker i gulvet. FIKS DIN DØR BINDER DØREN, KLAPRER DEN, KNIRKER DEN, ELLER ER HÅNDTAGET LØST? DU KAN SAGTENS SELV FIKSE PROBLEMET. Af: Casper Kjerrumgaard Foto: Torben Klint Det skal du bruge: Rundsav, høvl, skruemaskine, høreværn, sikkerhedsbriller, wd-40 og olie, træklods, lille koben, dørringe, limskraber evt. i forskellige størrelser, skruetrækker, stanleykniv og evt. et par nye skruer. TIP Sådan får du døren på igen: Det er nemmest at sætte døren på og løfte den af, når den står helt åben. Hold fast i dørhåndtaget med den ene hånd og i hængselsiden med den anden hånd, når du løfter døren på plads og sæt døren forsigtigt på plads. SE MERE PÅ BOLIUS.DK Læs alt om gør det selv: bolius.dk/alt-om/goer-det-selv/

:: GØR-DET-SELV :: 1 Døren binder i bunden: Hæv døren ved hjælp af dørringe, hvis der er 5-10 mm luft i toppen. Tag døren af og mål bredden på palen tappen som døren hænger på og find den korrekte størrelse i byggemarkedet. Før du sætter dørringene på, skal du rense og smøre hængslet, så du undgår, døren knirker. 2 På med dørringene: Alt efter, hvor meget døren binder, og hvor meget luft der er i toppen, kan du nu sætte en, to eller tre dørringe på palen. Vi brugte to dørringe, da døren bandt i bunden med ca. 1-2 mm, og der var 5 mm luft i toppen, og dermed rigeligt med plads til at hæve hele døren. 3 Der er ikke luft nok: Hvis der ikke er luft nok i toppen til at montere dørringe, skal døren skæres eller høvles. Hold døren tæt på lukket og se, hvor meget den binder. Hvis det er et par millimeter og derover, er det bedst at skære lidt af med en rundsav. Løft døren af, og skær lidt af. Hvis døren binder i toppen, er det samme procedure. 4 Døren binder i siden: Høvl et par millimeter af siden, som binder. Og/eller tag en limskraber, og skrab falsen ren for de mange lag gammel maling, der gør selve dørhullet mindre. Du skal helt i bund, så du kan se træværket. Afslut med sandpapir. 5 Døren klaprer: Klaprer din dør, kan du stramme den i slutblikket, som er den stålanslags-plade, som sidder på karmen ud for håndtaget. Inde hvor dørens falle lukker i dørens slutblik, kan du med en lille skruetrækker vippe den lille stålplade udad. Gør det lidt ad gangen. Fortsæt til døren lukker rigtig og pænt til. 6 Spænd hængsler: Tjek om hængslerne er løse, og efterspænd i givet fald, eller erstat dem med nye og længere skruer. Brug evt. en stanleykniv til at skrabe malingen væk fra kærven, så du kan skrue. 7 Løse dørhåndtag: Der findes mange typer dørrosetter og dørgreb, men de kan ofte efterspændes med en lille skruetrækker eller unbrakonøgle. I mange tilfælde sidder håndtagets spændeskrue på undersiden af grebet, så den ikke er synlig oppefra. 8 Spænd låsekassetten: Hvis låsekassetten sidder løs, vil døren ofte have svært ved at lukke ordentlig til, og derfor bør den efterspændes. Skruerne sidder ofte foran på døren. Brug en ligekærvet skruetrækker. 9 Døren binder i bunden: Hæv døren ved hjælp af dørringe, hvis der er 5-10 mm luft i toppen. Tag døren af og mål bredden på palen og find den korrekte størrelse i byggemarkedet. Før du sætter dørringene på, skal du rense og smøre hængslet, så du undgår, døren knirker. BEDREHJEM :: FEBRUAR 2012 :: 17

Penge og identitet i nyt postnummer Når borgere ansøger om at få ændret postnummeret, handler det om ejendomsværdi eller identitetsfølelse. Hvert år bliver et par ansøgninger imødekommet. Af: Kathrine Schmeichel Foto: Claus Bjørn Højere pris for boligen eller styrket identitetsfølelse. Det er de begrundelser, der oftest ligger bag de 10-15 henvendelser om postnummerændring, som Post Danmark hvert år modtager fra borgerne. Et par stykker af henvendelserne bliver imødekommet. For boligejere, der bor tæt på et område med højere ejendomsvurderinger end deres egne, kan det være fristende at ansøge om at udskifte eget postnummer med naboområdets. Et eksempel er ejerforeningen Emdrup Park II, der består af 24 husstande og ligger i Købehavns Kommune med postnummeret 2400 København NV. Ejerforeningen har to gange - forgæves - søgt Post Danmark om at få ændret postnummer til 2900 Hellerup, fordi en lignende bebyggelse på den anden side af vejen, Emdrup Park I, for nogle år siden fik lov til at skifte postnummer til 2900 Hellerup, og siden har naboerne overfor kunnet sælge deres lejligheder til en højere pris, selvom de ligger i samme kommune. Vi har i bestyrelsen fulgt lidt med, når ejerlejlighederne i den anden bebyggelse kun 50 meter fra os har været sat til salg. Og umiddelbart ser det ud til, at den samme slags lejligheder går for 150.000-300.000 kr. mere, siger Dan Skov Jørgensen, beboer og medlem af bestyrelsen i Emdrup Park II. Han tilføjer: Jeg har kun stemt for en postnummerændring, fordi det betød noget for flertallet. Personligt er jeg ligeglad med, om jeg bor på Nørrebro eller Hellerup - om det hedder 24 eller 29! Det, der betyder noget, er, at jeg godt kan lide at bo her, fordi det er et fantastisk kvarter i et grønt område tæt på en sø. Cheføkonom Troels Theill Eriksen i Dansk Ejendomsmæglerforening bekræfter, at lejlighederne i 2900 Hellerup typisk bliver solgt til en højere pris end i 2400 NV. Går man ind på boligsiden.dk og kigger på salgspriserne for de seneste tre år i de omtalte bebyggelser i Emdrup, har kontantprisen i 2900 Hellerup i snit været cirka 200.000 kr. højere end i 2400 København NV. Noget af prisforskellen skyldes dog, at lejlighederne i 2900 i generelt har været lidt større. Derfor er det mere rimeligt at se på kvadratmeterpriserne. De har været knap fire procent højere i snit, siger Troels Theill Eriksen og fortsætter: Man skal huske på, at der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når markedet skal værdisætte en bolig. Men Dan Skov Jørgensen og bestyrelsen i Emdrup Park II kan konstatere, at lejlighederne i Emdrup Park I går for 150.000-300.000 kr. mere. EKSEMPLET MED EMDRUP VISER, AT MAN I SÅKALDT FINERE POSTNUMRE KAN FÅ MERE FOR SIN BOLIG. TROELS THEILL ERIKSEN, CHEFØKONOM I DANSK EJENDOMSMÆGLERFORENING. 18 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013

Gennemsnitlige salgspriser i Emdrup Park, 2010-12 2400 Kbh. NV 2900 Hellerup Prisforskel Kontantpris 2,17 mio. kr. 2,39 mio. kr. 216.591 kr. Kvadratmeterpris 24.230 kr. 25.117 kr. 3,7 pct. Da der er tale om forskellige lejlighedsstørrelser, kan man ikke umiddelbart sammenligne kontantpriserne. I gennemsnit var de solgte lejligheder i 2010-12 i 2400 NV 90 m 2, mens de var på 95 m 2 i 2900 Hellerup. Derfor giver det mere mening at sammenligne kvadratmeterpriserne. Ser man på, hvad en 95 m 2 lejlighed i snit har kostet i de to postnumre, har den kostet 2,39 mio. kr. i 2900 Hellerup og 2,17 mio. kr. i 2400 NV og dermed været 84.427 kr. billigere. Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening eksemplet med Emdrup viser, at man i såkaldt finere postnumre kan få mere for sin bolig. Et fint postnummer giver også en lavere forsikringspræmie. Sammenhængen bekræftes af Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen, og på forsikringsguiden.dk kan man f.eks. se, at præmien på en indboforsikring i Emdrup Park II i 2400 NV hos flere forsikringsselskaber er mellem 300-600 kroner højere end i Emdrup Park I i 2900. Hellerup. Et spørgsmål om identitet De fleste ønsker om ændring af postnummer bunder dog ikke i økonomi, men i identitetsfølelse, og landet over og især i København har der været flere udbrudsforsøg fra kvarterer og bydele, der vil styrke profilen og samhørigheden med et selvstændigt postnummer. Ørestad og Islands Brygge, der ligger på Amager og begge hører under landets største postdistrikt, 2300 København S med 61.000 indbyggere, er bydele, der med en klar begrundelse om identitet også har ønsket at skifte postnummer. For nylig skrev historiker og forfatter Thomas Oldrup i et debatindlæg i Ørestad Avis, at han som Ørestadsbeboer mener, det er vigtigt at få sit eget postnummer, fordi det vil hjælpe til med at indkredse og definere den nye bydel. Alle ved, hvad Nørrebro, Østerbro og Vesterbro står for. Det har taget dem omtrent halvandet hundrede år. Det er den udfordring, som Ørestad står over for, og vi slipper ikke af med tåbelige øgenavne som Ødestad eller indtrykket af at være en bleg forstad til Field s, før vi bliver defineret som bydel, skrev Thomas Oldrup. Ørestad har fået afslag på tre forespørgsler. På Islands Brygge har ingen endnu sendt en formel ansøgning. Men med det lokale kulturhus som omdrejningspunkt har beboere designet en T-shirt med teksten 2301 Islands Brygge, og hvert år den 23. januar (læg mærke til datoen: 23.01) uddeler kulturhuset et særligt 2301-rabatkort til de lokale butikker. For sociolog Bella Marckmann, Københavns Universitet, er det naturligt, at vi som sociale væsner søger efter grupperinger, der bekræfter os i, hvem vi ligner, og hvem vi ikke ligner. 2301 Islands Brygge er et sjovt eksempel på, hvordan vi som mennesker er optaget af at definere os selv i forhold til andre ud fra, hvad der omgiver os. Og det kan jo være alverdens ting også noget så administrativt som et postnummer. ÆNDRE POSTNUMMER Følgende betingelser være opfyldt: ningsneutral for Post Danmark flertal for en ændring blandt de berørte beboere ringelser i postbesørgelsen Ansøgning sendes til: Tietgensgade 37, 1704 København V BESVÆRLIGT AT ÆNDRE Ved en postnummerændring skal Post Danmark bl.a. omprogrammere sorteringsmaskiner og omlægge distributionssystemer og også høre den berørte kommune, Trafikstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Desuden skal ændringen indføres i offentlige registre og databaser bl.a. hos munen skal udstede nye sygesikringskort, og virksomheder skal ændre adresse på alle visuelle platforme fra brevpapir, konvolutter og visitkort til hjemmesider og firmabiler. SENESTE ÆNDRINGER Senest har 11 husstande i 8544 Mørke ansøgt om og fået tilladelse til at skifte postnummer til 8963 Auning, mens Nordhavn i København til sommer bliver skilt ud fra 2100 Ø og får sit eget postnummer, 2150 Nordhavn. Det sker af postale grunde, fordi den nye bydel om få år vil huse 40.000 borgere og lige så mange ansatte. NYTTIGE LINKS forsikringsguiden.dk, boligsiden.dk boliga.dk BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013 :: 19

Spørg om indretning Jo mere præcist dit spørgsmål er, jo bedre bliver svaret. Medsend f.eks. foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Mail til: bedrehjem@bolius.dk Vi vil have læ på terrassen Thomas Hjort, m3 arkitekter Tine Nielsen, arkitekt i Bolius Morten Dalsgaard, m3 arkitekter? Vi ønsker at etablere en overdækket terrasse ved gavlen af tilbygningen på ca. 4 x 4 m. Kan vi opnå læ alene ved at etablere tag? Hvis ikke, hvordan kan vi skabe læ på terrassen? (Sejldug, ved den vestlig ende, som rulles ned, når det blæser)? Hvilket gulvniveau skal vi vælge - husets eller havens? Med venlig hilsen Natan Dam Kære Natan. Jeg vurderer, at I ikke kan opnå læ alene med en overdækning på ca. 4 x 4 meter. Jeg vil foreslå en kombination af en let overdækning og en mobil blomsterkasse, som kan give jer læ fra vestens vinde, og flyttes, når I har brug for den fulde udstrækning af terrassen. Udfordringerne står nærmest i kø, når der ikke er særlig stor afstand fra overkanten af terrassedøren til underkanten af tagudhænget. Det er formentlig også derfor, I ikke allerede har en baldakin/overdækning hen over døren? Sagen er, at der skal være fald på overdækningens tag, så nedbør kan ledes bort fra tagfladen, og derfor kan overdækningen ikke fastgøres direkte på facaden eller i udhænget uden at komme i karambolage med døren. I stedet vil jeg foreslå en fritstående overdækning, der blot fastgøres til hoved- og vinkelbygningen, som vist på skitsen. PS: Husk at undersøge de lokale krav og regler, samt at underrette myndighederne om dit byggeri. Med venlig hilsen Thomas Hjort Steffen Søby, arkitekt Har du spørgsmål til Bolius arkitektteam bedrehjem@bolius.dk Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt. Tegning: Thomas Hjort SE MERE PÅ BOLIUS.DK Læs, hvordan du også kan skabe læ: bolius.dk/lae-terrasse 20 :: BEDREHJEM :: FEBRUAR 2013