12
En drøm der bliver til virkelighed Af bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav Det begyndte en dag i slutningen af forrige århundrede under en overskyet himmel. Forlydender ville vide, at Københavns Kommune planlagde at opsige driftsoverenskomst med sine eksterne plejehjem, for økonomien trykkede. Denne beslutning var ikke alene truende for Dorthe Mariehjemmet. Den var eksistenstruende for mange plejehjem, og flere måtte da også lukke. Men der viste sig en vej ud af miseren for Dorthe Mariehjemmet. Hjemkommunen Rødovre manglede plejehjemspladser. Og vi kunne så tilbyde vore 68 boliger i driftsoverenskomst med Rødovre kommune. Samarbejdet blev etableret i 1999 mellem Rødovre kommune og Dorthe Mariehjemmets bestyrelse og fungerer i dag næsten som i et ægteskab med lykkelige stunder og lidt tungere tider. Men det kører, og det holder! Og den gamle driftsoverenskomst vil inden længe blive erstattet af en egentlig kontrakt. Samtidig skabtes der grundlag for, at bestyrelsens største drøm kunne realiseres, nemlig at bringe vore boliger op på tidssvarende høj kvalitet. Der viste sig ikke alene mulighed for at realisere denne drøm, men endda at kunne udfylde et behov for yderligere boliger. Ny lovgivning og administrative omlæg- 13
ninger gjorde dette muligt sammen med den betryggende kendsgerning, at Dorthe Mariehjemmet som selvejende institution er herre i eget hus. Men opgaven viste sig alligevel at være enorm: En ekstra etage på bygningen med nye boliger samt renovering af de eksisterende, altså i alt 90 moderne plejevenlige boliger organiseret i et nyt boligselskab. Det viste sig at blive en opgave til ca. 160 mio. kr. Og opgaven blev ikke just lettere af, at det var et ufravigeligt ønske fra vores samarbejdspartnere i kommunen, at beboerne ikke skulle forlade hjemmet under denne gennemgribende renovering. Det blev en lang og arbejdskrævende proces både administrativt og teknisk. Dorthe Mariehjemmets Bestyrelsesmedlemmer og forstanderen for Dorthe Mariehjemmet: Daisy Filipsen, Kai-Ole Gustav, Tove Barfoed, Flemming Høj Jermiin (forstanderen), Grethe Hostrup og Kirsten Ærø. Vivi Skriver kunne ikke være til stede da billedet blev taget. 14
paraplyorganisation, Fonden Mariehjemmene, trådte med sin specielle ekspertise behjælpeligt til. Det daglige tilsyn blev betroet til vores forstander Flemming Høj Jermiin suppleret af et arbejdende forretningsudvalg med repræsentanter fra Fonden Mariehjemmene og mig som formand for bestyrelsen. Det hele kom til at tage sin tid. Det blev et møjsommeligt og kringlet forløb at få alle tilladelser igennem. Der var megen forsigtighed, hvilket kan være rimeligt nok. Ingen i Rødovre havde jo før prøvet at bygge plejeboliger på sådanne præmisser. strabadserne med oprejst pande. Det skal de have en stor tak for! I dag fremstår Dorthe Mariehjemmet ikke alene som en velfungerende helhed af en fond, et boligselskab og en serviceinstitution, men også som flot arkitektur i lokalområdet. Med det forretningskvarter vores bygning også lægger hus til håber vi på også i fremtiden at kunne være med til at bidrage til en god byudvikling. Da Boye Nielsen for 40 år siden byggede sit hotel, kunne han ikke vide, at det ville ende som det Dorthe Mariehjem, vi ser i dag. Der blev lagt mærke til bygningen for 40 år siden. Det bliver der også i dag. Og efter spaden var sat i jorden, fulgte fire år med en tung og besværlig byggeproces, hvor det blev til en del om ere undervejs. Bare af vandskader, der skyldtes uagtsomhed, kan der nævnes 71! Men både beboere og vores personale har gennem årene taget alle Hvornår er en proces slut? Det er svært at sige helt nøjagtigt. Men lad os benytte os af de 40 år og slå en streg i sandet og ønske hinanden et velbegrundet tillykke. Tillykke med fremtiden for Dorthe Mariehjemmet! 15
16
En nydelig svane Interview med Martin Rubow, leder af Rubow Arkitekter, som har stået for ombygningen af Dorthe Mariehjemmet Historien om det ombyggede og renoverede Dorthe Mariehjem er ifølge arkitekt Martin Rubow historien om den grimme ælling, der blev til en om ikke smuk, så dog nydelig svane. Køn, det var det lange rugbrød, som udgjorde Dorthe Marie ikke, mener Martin Rubow, der betegner opgaven med at renovere hjemmet som en stor arkitektonisk udfordring. Cigarkassen Vi havde en lang cigarkasse med fladt tag, der rummede 68 boliger. Den skulle renoveres og udvides til 90 boliger. Vi satte en tagetage på med skråt tag. Vi laver aldrig flade tage. Det duer ikke til det danske klima. Vores arkitektfirma har udarbejdet en speciel tagetage, som er lige til at sætte på flade tage. Den største udfordring var husets længde. Hvad kunne man gøre for at bryde de mange lige meter? Vi brød ensformigheden med et trappe- og elevatortårn i midten mod gårdsiden og satte glaskarnapper med store ruder i alle boliger, så de var tydeligt markerede. Enhver god bolig har karnap. Der falder meget lys ind, og der er gode udsigtsmuligheder, siger Martin Rubow. Han var hele tide fokuseret på at udforme boliger, som han selv kunne tænke sig at bo i. 17
Underetagen, som rummer en lang række butikker og en café, blev markeret med en pergola med glastag, så kunderne kan gå i læ for regn og samtidig få lys ind. Det satte en naturlig grænse for, hvor store skilte, de handlende kunne anbringe foran deres forretninger, og ikke alle var lige begejstrede for den pergola. Men som Martin Rubow påpeger, kan butikkerne nu sætte deres skilte på tværs, hvilket giver en anden opmærksomhed fra kunderne, samtidig med at det bryder den længdemæssige konformitet. Gavlene blev tilført påbygninger, så de skabte en bedre sammenhæng med Rødovrevejs øvrige gavlpartier. Særpræg Indvendigt gjaldt det også om at dele den lange blok op. De lange gange kunne Martin Rubow og hans stab ikke rigtig komme uden om. Korridorer har fanden skabt, mener Rubow. Men man skulle jo kunne færdes i hele husets længde. Sam- Dorthe Mariehjemmet som det så ud før den store ombygning. 18
tidig skulle beboerne ikke føle, at de var anbragt på Fredericia Banegård. Løsningen blev seks lommer eller nicher på hver etage. Lommerne består af køkken-spisestue og dagligstue lagt i vinkel og med en halv skillevæg mellem køkken og dagligstue. Der er 6-8 boliger tilknyttet hver lomme, som har sit eget særpræg i vægfarve og møblement. Tidligere havde hver etage en stor fælles spisestue i den ene ende af den lange gang. Nu er nicherne anbragt sådan, at de er synlige for hver af de otte beboere, når de kommer ud af deres bolig. På baggrund af ønskerne fra medarbejdere og den tidligere forstander, Mie Juul, skabte vi de små nicher med køkken-alrum til otte personer, siger Martin Rubow. Hver af de tre etager har desuden et stort, åbent fællesrum. Her er der mulighed for optræden af sangere, musikere og andre kunstnere, og der kan også indrettes trænings- og motionsrum. En anden arkitektonisk udfordring, ud over at bryde husets længde, var Efter ombygningen med en ekstra etage, ny gavl og glaskarnapper på alle boliger. 19
Glaskarnapperne har også vinduer i siden. Det skaber mere lys indenfor. Udsigt fra elevatortårnet. husets dybde. Det er 16 meter bredt, og dagslys falder kun fem meter ind. Så der kan nemt blive mørkt på midten. Ifølge Martin Rubow var det ren spekulation at bygge så dybt et hus. Dorthe Mariehjemmet var oprindelig et hotel, og det gjaldt om at bygge så mange værelser som muligt. Rubow Arkitekter satte store vinduespartier i alle fælles-nicher, og samtlige boliger blev som nævnt udstyret med en glaskarnap, hvilket giver et stort lysindfald. Tryghed Boligerne har fået en gennemgribende skønhedsbehandling. Ud over karnapperne er der blevet bygget et tekøkken, og badeværelserne er udvidet, således at kørestolsbrugere kan færdes i dem, samtidig med at medarbejderne nemmere kan udføre deres arbejde. Det var der ikke megen plads til i de gamle badeværelser. Oprindelig ville vi have udstyret boligerne med to værelser. Men det 20
var ikke teknisk muligt, og desuden viser al erfaring, at beboerne for langt de flestes vedkommende opholder sig i fællesstuerne det meste af dagen, så det har været vigtigere at gøre fællesarealerne indbydende, frem for at insistere på to værelser i hver bolig, siger Martin Rubow. Arkitektfirmaet har lyttet omhyggeligt til Mie Juuls og medarbejdernes ønsker og erfaringer i forbindelse med ombygningen. Arkitekterne troede først, at det gjaldt om at skabe en masse liv, men ved nu at det er en balancegang mellem liv og fred. forudsætninger vi havde, har vi søgt at omdanne en industribygning til gode og rare menneskeboliger, siger han. Prikken over i et er en gårdhave med små vandløb, broer og dekorative sten. Den er japansk inspireret, og tanken er, at den bliver overdækket, når de grønne planter får vokset sig rundt om træskelettet, der udgør havens tag. Ældre og skrøbelige eller demente mennesker på plejehjem skal have noget at se på og livlighed i passende mængder. Men de skal også føle sig beskyttet i et fredeligt og stille miljø. Det har vi prøvet at tage hensyn til i renoveringen af Dorthe Mariehjemmet. Ud fra de Den japansk-inspirerede have med sten, vand, broer og buske 21
22