Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Relaterede dokumenter
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

National klinisk retningslinje

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Identity and home when living with advanced cancer

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Spørgeskema om. IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

DISPOSITION DOMUS. Hvem er vi? Baggrund DOMUS Formål Inklusion Intervention Evaluering. PAVI og KORA: Perspektiver Status

Det tværsektorielle lungeteam

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi.

Træthed efter apopleksi

Hjernetumorer & motion

Deltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1

Behandling af Stress (BAS) - projektet

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Arkitektur, indretning og udsmykning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

TEAMS projektet. Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet).

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Faglige visioner Palliation

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Brugerinvolvering i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter: Erfaringer og refleksioner

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Transkript:

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen: Åse Brandt, lektor, MPH, ph.d., Karen la Cour, lektor, MSc. ph.d. og Anna Thit Johnsen, adjunkt, cand.psych., ph.d. 11. November 2015

2 AKT-projektet

Baggrund fremskreden kræft > 250.000 personer lever i Danmark med en kræftsygdom. Cancerregisteret, 2012 Hvert år dør ca. 15.000 personer, hvoraf størstedelen har brug for en palliativ indsats. Danmarks Statistik. Dødsfald, 2014.; Johnsen et al 2013 Personer med fremskreden kræft tilbringer størstedelen af deres tid i hjemmet. la Cour K, 2009 3

Baggrund Hverdagens aktiviteter Personer med fremskreden kræft har problemer med at klare hverdagens aktiviteter. Cheville et al., 2009; Johnsen et al, 2013 De får ikke den hjælp, de har behov for. Johnsen et al, 2013 ADL-udførelsen præget af øget anstrengelse, nedsat effektivitet, sikkerhed og selvstændighed. Wæhrens et al, 2014 Problemer med mobilitet, fritids-, sociale- og huslige aktiviteter. Brandt et al, 2014 4

Formål Ph.d.-projektets overordnede formål er: At undersøge, om interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft forbedrer udførelse af hverdagens aktiviteter og øger livskvaliteten hos personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem. 5

Tre delformål I. At undersøge effekten af Bedre hverdag med kræft på kvaliteten af ADL-udførelsen og på livskvalitet. II. At undersøge effekten af Bedre hverdag med kræft på den oplevede autonomi og deltagelse samt graden af besvær med at udføre hverdagens aktiviteter. III. At undersøge om Bedre hverdag med kræft har større effekt på nogle grupper af personer med en kræftsygdom end andre. 6

Design og rekruttering Et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Projektdeltagere rekrutteres fra Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH). 7

Studiepopulation Inklusionskriterier: Voksne (>= 18 år). Vurderet af en onkolog til at have uhelbredelig kræft. Funktionsniveau 1-2 på WHO Performance score. Bor på Fyn eller inden for en radius af maksimalt 60 km fra AUH. Bor i eget hjem eller i beskyttet bolig. 8

Studiepopulation Eksklusionskriterier: Behersker ikke det danske sprog i et omfang, så personen kan besvare et spørgeskema. Kognitive funktionsnedsættelser, som påvirker evnen til at deltage i et struktureret interview. Vurderes til ikke at kunne kooperere i forsøget. Bor i plejebolig eller på hospice. 9

Randomisering Projektdeltagerne randomiseres enten til: 1. Bedre hverdag med kræft og den sædvanlige indsats (interventionsgruppen) 2. Den sædvanlige indsats (kontrolgruppen) 10

Bedre hverdag med kræft 1. Indledende samtale mellem ergoterapeut og deltager. 2. Prioritering af aktiviteter, tid og ressourcer. 3. Graduering af aktiviteter. 4. Tilpasning af hvilestillinger og instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. 5. Udlevering, tilpasning og instruktion i brug af hjælpemidler. 6. Tilpasning af bolig. 11

Omfang af Bedre hverdag med kræft Interventionsprogrammet vil blive gennemført inden for tre uger. Gennemføres af fem interventionsergoterapeuter, der har fået træning i interventionsprogrammet. Der vil i alt være 1-3 hjemmebesøg af ca. to timers varighed samt 1-3 opfølgende telefonopringninger. 12

Primære udfald Kvaliteten af ADL-udførelsen (Assesment of Motor and Process Skills (AMPS)) - ADL-motor er det primære udfald 13

Sekundære udfald Livskvalitet (The European Organization for Research Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire Core 30 (EORTC QLQ C-30)) Besvær med prioriterede hverdagsaktiviteter (Individually Prioritised Problems Assessment (IPPA)) Autonomi og deltagelse (Impact on Participation and Autonomy Questionnaire (IPA-DK)) 14

15

Styrkeberegning 184 personer skal gennemføre studiet. Ud fra eksisterende studier forventes et bortfald på 32%. Zimmermann et al, 2014; Jones et al, 2013; Hegel et al, 2011; Harrison-Poul et al, 2006 Der skal i alt randomiseres 272 personer (136 per gruppe). 16

Blinding Blinding af dataindsamlerne. Blinding af personen der udfører analyserne (forskeren). 17

Organisering og tidsplan Projektgruppen: Karen la Cour, Åse Brandt og Lisa Gregersen Østergaard Vejledergruppen: Hovedvejleder: Åse Brandt Medvejledere: Karen la Cour og Anna Thit Johnsen Projektperiode: 1. januar 2015-1.januar 2018 18

Finansiering Ph.d.-studiet finansieres af: 1. AKT-projektet fået en bevilling fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse 2. Et fakultetsstipendium SDU 3. Ergoterapeutforeningens forskningsfond 4. Region Syddanmark 19

Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål 20