Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune... 2 Danskernes motions- og sportsvaner er fortsat i udvikling... 3 Hvad lokker os ud i naturen?... 5 Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk (2014)... 6 Vilkår og rammer for foreningerne. FMK og DIF undersøgelse... 6 Undersøgelse af foreningernes tilfredshed/interaktion med kommunen i 2012 og 2014... 6 DIF s undersøgelse: Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår... 7 Facilitetsanalyser af idrætsfaciliteter... 8 Indledning Dette notat indeholder en blanding af lokale analyser og data fra Faaborg-Midtfyn Kommune, samt landsdækkende data, der kan perspektivere de lokale forhold. Valget og mængden af data i dette notat er ikke udtømmende og er udvalgt som et relevant og foreløbigt materiale til at belyse centrale emner for arbejdet med en ny og fremtidig fælles strategi for fritids- og friluftsområdet. 1
Baggrundsviden og fakta Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune er en udpræget landkommune med ca. 70 % af borgerne bosat i landdistrikter. Kommunen er udfordret af en urbanisering og affolkning af nogle lokalsamfund, og ikke mindst af en nettofraflytning og en ændret befolkningssammensætning, hvor vi får flere ældre og færre børn, unge og voksne. Figur 1: Befolkningssammensætning i FMK fra 2008-2025 2
Figur 2: Medlemstal i FMK - 2008 sammenlignet med 2013 Foreningernes medlemstal baseres på tal for de folkeoplysende foreninger i FMK, og er opdelt i nogle kategorier, hvor vi afspejler en stor del af idrætsforeningerne som enten flerstengede eller enstrengede/specialiserede foreninger (enkelte andre folkeoplysende ikke-idrætsaktiviteter er indregnet i denne kategori), samt mindre nichesidrætter, der har tilknytning til friluftslivet/naturen som omdrejningspunkt for deres aktiviteter. Tallene er ikke kvalitetssikret og derfor kan der være mindre fejl i materialet. Danskernes motions- og sportsvaner er fortsat i udvikling Danskernes motions- og sportsvaner 2007-2011 viser at der fortsat er udvikling og forandring i danskernes forbrug af idræt og dermed også en udvikling i hvilke aktiviteter, foreninger og faciliteter der vil være øget fokus på i fremtiden. Bl.a. er der fortsat en stigning i andelen af voksne der dyrker idræt/motion og de gør det helst i udendørs faciliteter med løb, vandreture og cykling som de mest populære. Styrketræning kommer ind på en klar 2. plads inden de mere traditionelle indendørsidrætter og med fodbold på en 8. plads. 3
Figur 3: De 8 største voksenaktiviteter. Fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner, IDAN, 2012 Hos børnene er billedet nogenlunde det samme som hidtil. Stadig stor andel aktive børn, men med et stort fald fra 86 % i 12-15 års alderen til 67 % i aldersgruppen 16-19 år. Børn er stadig primært foreningsaktive og dyrker i stor stil de traditionelle idrætsgrene der kræver haller, sale, boldbaner, mm. Brugen af forskellige faciliteter varierer stærkt med alderen. Allerede i 20 erne er brugen af indendørs idrætsfaciliteter tæt på at være overgået af brugen af udendørs faciliteter. Figur 4: Brugen af forskellige faciliteter varierer stærkt med alderen, Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner, IDAN, 2012 4
Hvad lokker os ud i naturen? Figur 5: Besøg i naturen, Kilde: Frank Søndergaard, KU, 2014 Figur 6: Hvad lokker os ud i naturen? Kilde: Frank Søndergaard, KU, 2014 5
Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk (2014) http://ifro.ku.dk/aktuelt/friluftsliv/ Figur 7: Kilde: Jacobsen, Lars-Bo et al. 2014. Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk, IFRO Rapport 229 Vilkår og rammer for foreningerne. FMK og DIF undersøgelse Undersøgelse af foreningernes tilfredshed/interaktion med kommunen i 2012 og 2014 Survey et er blevet lavet af Damvad for Danmark Idrætsforbund og Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med Idrætsfrikommune-forsøget og projekt Foreninger i forandring, som kørte fra 2012-2014. De væsentligste resultater kan opsummeres til: Tilfredsenheden med indberetningen af medlems- og aktivitetstal er steget betydeligt mellem 2012 og 2014, således er 63 % af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse. Der er kun få ændringer i oplevelsen af hvor meget tid der bruges på at registrere medlemmer og indberette medlemstal. Generelt har tiltaget med online indretning haft en positiv effekt, 61% havde i 2012 en positiv holdning til at det forventede tidsforbrug vil mindskes, dette tal er steget i 2014 til 74%. Tilfredsheden med samarbejdet og kontakten til kommunen er generelt høj og stigende. 6
Det er tydeligt at den forenkling af administrationen som online indberetningerne af medlemstal osv. har medført, har haft en afsmittende effekt på foreningernes syn på samarbejdet med kommunen. Figur 8: Foreningernes tilfredshed med samarbejde/interaktion med Faaborg-Midtfyn Kommune DIF s undersøgelse: Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår DIF s undersøgelse af kommunerne fra 2013 (Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår) måler kommunerne på 22 parametre inden for de fire områder: Økonomi, frivillighed, faciliteter og idrætspolitik. 11 parametre er subjektive besvarelser fra foreningerne og 11 parametre er statistiske nøgletal. Faaborg-Midtfyn Kommune indtager her en samlet 29. plads ud af 93 undersøgte kommuner. FMK klarer sig dårligst på de økonomiske parametre sammenlignet med de andre kommuner herunder i sær foreningernes opfattelse af egne økonomiske forhold (89. plads), samt deres vurdering af de kommunale tilskudsmuligheder (90. plads). FMK indtager en 75. plads i forhold til kommunens udgifter til drift af idrætsanlæg pr. indbygger. Dog scorer FMK relativt højt på anlægsmidler til idrætsanlæg 36. plads på udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger, samt 18. plads på idrætsanlæggenes relative andel af de totale anlægsudgifter. 7
På områderne frivillighed, faciliteter og idrætspolitik ligger Faaborg-Midtfyn gennemsnitligt i den bedste tredjedel. På facilitetsområdet giver foreningernes vurdering af kvaliteten af de kommunale faciliteter (47. plads), kommunens facilitetspolitik (46. plads), samt adgangen til de kommunale idrætsfaciliteter en 21. plads. Det skal nævnes at der kan være store usikkerheder med flere af nøgletallenes data, samt måden de opgøres på i de enkelte kommuner. Samtidig er der på flere af parametrene meget lille spredning blandt kommunernes resultater, hvilket også giver anledning til forsigtighed i anvendelsen af data. Facilitetsanalyser af idrætsfaciliteter Faaborg-Midtfyn Kommune indtager i 2013 en samlet 4. plads på Lokale- og anlægfondens kvantitative opgørelse over idrætsfaciliteter i de danske kommuner. 4. pladsen indikerer at borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har den potentielt 4. bedste mulighed for adgang til udvalgte idrætsfaciliteter. Kigger man specifikt på kategorien for idrætshaller, idrætslokaler og gymnastiksale (over 800 m 2, 300-799 m 2 og under 300 m 2 ), så har borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune den 8. mindste trængsel for adgangen til disse faciliteter, sammenlignet med de andre danske kommuner. (og ikke en 4. sidste plads som LOA s rapport antyder baggrunden er forkerte tal i deres database). Kapacitetsudnyttelse af idrætshaller Idrættens Analyseinstitut konstaterer på baggrund af en undersøgelse af 11 haller i Rudersdal Kommune, som viser en udnyttelse af de bedste aftentider på 70 procent, at "mange idrætshaller har plads til mere idræt". En konsulentrapport fra LSP Resolve peger på en udnyttelse af tiderne kl. 14.30-22.30 på hverdage på bare 41 procent i Vejen Kommune. I FMK er den estimerede belægning i foreningstiden på hverdage fra kl. 15-23 på 55 %, mens der i skoletiden og i weekenderne er væsentlig mere ledig tid i hallerne. Der er ikke lavet analyser i foreningernes prime time fra kl. 16-20, hvor der vil være en noget højere belægningsprocent. 8
Figur 9: Estimeret reel belægning i % i de 16 selvejende idrætshaller i FMK - baseret på hallernes bookingskemaer og stikprøver i hallerne. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, 2014 9