Århus Universitet 24-10-2007 Obligatorisk opgave 1 Af Simon, Jonas, Nicolas og Anders aka. QuadCore First organizing principle 1 Vi ønsker at skabe større fokus på skærmen, og derved at få større opmærksomhed omkring de mange uhensigtsmæssigt parkerede cykler på pladsen foran skærmen. Ved at skabe opmærksomhed omkring de mange cykler på pladsen håber vi at kunne gøre færden nemmere på og omkring selve pladsen. Ideen bygger på en cyklisk opfattelse af forholdet mellem cyklerne på pladsen og folks fokus på skærmen, forstået således at større opmærksomhed på skærmen skulle medvirke til at folk ikke parkere lige nedenfor den og omvendt hvis der ikke står en stor samling cykler under skærmen flyttes fokus også over på skærmen. 1 Jf. Löwgren og Stoltermans begrebsapparat (s. 18) Side 1 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 FIRST ORGANIZING PRINCIPLE 1 1 EN ANALYSE AF STIFTENS SKÆRM 3 2 EN ANALYSE AF CYKLEN 3 2.1 FORMSPROGET 3 2.2 MEDBETYDNINGERNE 4 2.3 CYKLENS LIV PÅ PLADSEN 4 3 NU-SCENARIET 4 4 FOKUSPUNKTERNE 4 4.1 DE MANGE CYKLER FORAN SKÆRMEN (BILLEDE 7) 5 4.2 SKÆRMENS SYNLIGHED (BILLEDE 2, 4 & 5) 5 4.3 ALTERNATIVE PARKERINGSMULIGHEDER (BILLEDE 6, 7 & 11) 5 4.4 MULIGHEDER FOR FJERNELSE AF CYKLER (BILLEDE 7 & 8) 6 5 FORANDRINGSMULIGHEDER 6 6 BILAG 7 6.1 NU-SCENARIET 7 6.2 BILLEDCOLLAGEN 9 6.3 INDSAMLET EMPIRISK MATERIALE 9 6.4 CYKELPARKERINGSPRISER 10 Side 2 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 1 En analyse af Stiftens skærm Med Århus Stifttidenes nye facade fra 2005 fulgte deres nye vartegn - en LED storskærm hængende over indgangen, hvorpå dagens nyheder, kommunale overskrifter og reklamer for egene produkter kan følges - praktisk talt ligesom de gamle spisesedler, der kun giver små smagsprøver på, hvad man kan læse i dagens avis. Ser vi på skærmens signifier 2 er billedet meget monotont; det er stillbilleder med tekst og hele layoutet holder sig til at fast skema både indenfor farver og opbygning. En uheldig konsekvens af dette er at skærmen træder i et med baggrunden og dermed ikke får særligt opmærksomhed fra de forbipasserende. Ifølge Peter Vestergaard, chefredaktør på Århus Stiftstidende, er skærmens signified 3 fokus på Stiftens nye facade og image, da den er et godt repræsentativ og et blikfang, man ikke støder på hver dag. Det er også et udtryk for, at Stifttidende er med på noderne, da det viser, at de er en del af informationssamfundet og gør brug af den nyeste teknik. 4 Public service, teknik, modernitet og æstetik er nøglebegreberne for forstå skærmen som et sign. 5 Udover i kraft af sine signifier at træde i baggrunden, forholder det sig desværre sådan, at skærmen har mange blinde vinkler, hvorfra indholdet af skærmen er stort set ulæseligt dette vil vi komme ind på under nu-scenariet. 2 En analyse af cyklen At analysere en cykel er ikke særlig problematisk, hvis man da har valgt en helt bestemt cykel, men hvis man vælger at se på cyklen som generelt fænomen byder der sig en del problemstillinger til. 2.1 Formsproget Ser vi på cyklen som et objekt kan det være svært at finde ret mange konkrete fællesnævnere da cyklens udformning er mange og varierede. At finde helt specifikke udtryk i formsproget på én cykel som udgangspunkt for at kunne sige noget generelt om cyklers formsprog er ikke muligt. Forsøger vi derimod at operere på et mere abstrakt plan kan vi dog begynde at formulere nogle universelle parametre, som kan anvendes til at definere cyklen som objekt. For at kunne opnå en forståelse for cyklens mere generelle værdier giver det mening at sætte to meget forskellige typer cykler op imod hinanden, hvorved de universelle parametre bliver mere åbenbare: Disse universelle parametre er størrelser som fremdrift og komfort. Lægger vi disse parametre ned over de to eksempler ser vi at de ikke har samme værdi. 2 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat 3 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat 4 Telefonisk interview med Per Vestergaard v. Århus Stifttidende 5 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat Side 3 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 Designet af cykel A udtrykker åbenlyst at komforten har været sat højere end et udtryk af fart og fremdrift. Ser vi derimod på cykel B er det evident at designet udtrykker fart og fremdrift frem for komfort. Det interessante ved netop disse to parametre er, at de er hverandres modpoler, forstået på den måde, at de er uforenelige i ét design. Denne uforenelighed er demonstreret meget eksplicit i sammenligningen af de to cykelmodeller. Ser vi nærmere på det enkelte design af de to cykler, kan sammenhængen mellem disse to modpoler beskrives efter model 1, hvor større fokus på god komfort begrænser muligheden for at kommunikere fart og fremdrift via designet. Udover at være hinandens modpoler så kan disse parametre som tidligere nævnt betragtes som universelle parametre for ethvert cykel design. Her kan de individuelle parametre skrues på for at opnå den ønskede balance i designet. Sammenspillet mellem disse parametre og parametrenes interne kvaliteter kan illustreres som model 2. 2.2 Medbetydningerne På trods af at der er nogle modstridende dynamikker i udtrykket hos forskellige cykeldesigns, så er der også nogle helt fundamentale konnotative kvaliteter, som er fælles for alle cykler. Mange opfatter cyklen som et urbant transportmiddel, som både er miljøvenligt, sundt for krop og sjæl og forbinder cyklen med frihed og uafhængighed. 2.3 Cyklens liv på pladsen Nu hvor vi har set lidt på cyklens basale udtryk i formsprog og hvilke konnotationer den bærer, er det interessant at se på cyklen i en kontekst, i brugssituationen på banegårdspladsen. Her er cyklens rolle en ganske anden end det at øge brugerens personlige frihed, her får den den diametralt modsatte effekt; her hæmmer den folks bevægefrihed og indskrænker gangarealet væsentligt. Problemet er selvfølgelig ikke isoleret til den enkelte cykel men den samlede masse af cykler som fylder pladsen. Mange af disse cykler er nogle, der har stået på pladsen længe, derfor tyder det ikke på, at problemet ligger hos de daglige pendlere, men nærmere ved mangel på rydning af de permanente cykler. Dette vil vi komme mere ind på under nu-scenariet. 3 Nu-scenariet Nu-scenariet 6 bygger på en generalisering af de observationer vi har gjort os over et par uger. Her har vi forsøgt at konstruere et realistisk scenarium, hvilket samtidig repræsenterer de problemstillinger vi fandt via vores etnografisk inspirerede feltstudier. 4 Fokuspunkterne Efter at have konstrueret et nu-scenarie over designsituationen på baggrund af vores etnografisk inspirerede feltstudie, træder der nogle helt klare interesseområder frem. Disse er som følger; 6 Se bilag 6.1 Side 4 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 1. De mange cykler foran skærmen 2. Skærmens synlighed på pladsen 3. Andre parkeringsmuligheder 4. Muligheder for fjernelsen af herreløse cykler 4.1 De mange cykler foran skærmen (Billede 7) I scenariet ser vi hvordan at de mange cykler der står umiddelbart foran skærmen stjæler fokus fra selve skærmen. Vi kan se hvordan de næsten er stablet oven på hinanden, da der simpelthen ikke er plads nok på det lille torv. Skærmen er placeret og vinklet på en måde, så det umiddelbart mest optimale sted for aflæsning af nyheder på denne, er på det lille torv foran. Et andet aspekt er at skærmens flotte æstetiske formsprog bliver brudt af det rod som omkranser den, hvilket vil drage opmærksomheden til sig og tvinge skærmen til at træde i baggrunden. 4.2 Skærmens synlighed (Billede 2, 4 & 5) Stiftens LED-skærm er placeret på en location, hvor den let kan ses når man kommer til Banegårdspladsen fra Park Allé og Banegårdsgade. Derimod kan skærmen ikke aflæses når man bevæger sig langs banegården, kommer fra M P Bruuns Gade eller når man kommer fra gågaden (Ryesgade). Dertil indtager skærmen en, rent visuelt, meget mere dominerende placering på pladsen om aftenen, hvor den træder mere frem i gadebilledet. I dagslys derimod, har skærmen langt sværere ved at trække opmærksomhed fra de potentielle seere. Dette skyldes formentlig til dels at der generelt er mere travlt på pladsen på lyse tidspunkter og samtidig har skærmen som lyskilde også en større kamp for at overdøve alle andre indtryk på et sådant tidspunkt. I forlængelse af dette må man så konstatere, at skærmen vil indtage en mere dominerende rolle på pladsen i den mørke periode af året (efterår/vinter), hvor rush hour både morgen og eftermiddag ligger hen i mørke. Via det empiriske materiale vi har samlet sammen kan vi bekræfte dette. 7 Som cyklist er man meget udsat i trafikken og derfor ser man ikke skærmen når man på vej rundt på pladsen foran skærmen. Det er kun når man venter for rødt fra Park Allé- og Banegårdsgade-siden, at man har mulighed for at kigge derop. 4.3 Alternative parkeringsmuligheder (Billede 6, 7 & 11) Hvis man ankommer til Århus Hovedbanegård med sin cykel under armen i håb om at kunne finde en plads til den, har man to muligheder. Løfte cyklen op oven på de hundrede vis af andre cykler, der står på Banegårdens cykelparkeringsområder eller foran Stiften. Derudover kan man slå et blik op på ét af de mange kort, der rent faktisk hænger ved Banegårdens parkeringsområde, der henviser til alternative muligheder for at komme af med cyklen. Både Rutebilstationen og Bruuns Galleri tilbyder muligheder for, at man døgnet rundt kan parkere sin cykel hos dem i aflåste faciliteter. Hos Bruuns Galleris cykelparkering ved Bruuns Bro kræver det et magnetkort inkl. kode for at komme indenfor, og eller et såkaldt microchip nøgle ved Rutebilstationen ergo, er chancen for at ens cykel falder i de forkerte hænder minimale i modsætning til parkering under åben himmel. Dog er ingen af livets små glæder uden pris, så for at benytte disse aflåste og sikre faciliteter, skal der penge på bordet selvom det ikke altid har været sådan. På Rutebilstationen fik vi fortalt, at det tidligere havde været gratis at benytte deres parkeringshus, men efter længere tids hærværk, valgte de, at opkræve penge for deres tilbud 8 Hertil opkræves også et depositum på 100kr til udlevering af microship nøglen. Der er plads til 250 cykler parkeringshuset, og i øjeblikket er der kun omkring 150 cyklister, der har valgt at gøre brug af tilbuddet. 9 7 Se bilag 6.1 & 6.5 8 Se bilag 6.4 9 Information indhentet fra servicemedarbejder på rutebilstationen Side 5 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 Historien går igen hvad angår Bruuns Galleri. Priserne er de samme, og pga. hærværk valgte man fra 1. marts 2007 at opkræve betaling for brugen af centrets parkering. Her gør 140 cyklister brug af de 290 pladser, der er til rådighed. 10 4.4 Muligheder for fjernelse af cykler (Billede 7 & 8) Efter at have set nærmere på mængden af cykler på pladsen, kan vi, ud fra et mindre eksperiment, konstatere at der er mange cykler der står på pladsen over længere tid. Eksperimenter gik ud på at vi satte farvede mærkater på cyklerne på pladsen ud for Café Stiften og kom tilbage 24 timer senere og talte hvor mange cykler der havde været i brug i løbet af det seneste døgn. Denne test lader dog en del af spørgsmålet om hvor mange cykler der egentligt bliver brugt regelmæssigt stå ubesvaret da vores måling kun strakte sig over 24 timer. Dertil kommer at vi kun udførte eksperimentet en enkelt gang så det i virkeligheden er svært at fastslå hvor mange af cyklerne der benyttes regelmæssigt. Dog kan vi fra eksperimentet konstatere hvor mange cykler der bliver bruge på et dagligt basis, og af anden indsamlet data 11 kan vi konstatere at der er nogle cykler der har stået på pladsen siden januar. Efterfølgende blev denne empiri bakket op af en artikel i Urban fra d. 5. oktober 2007 hvor selv samme problemstilling tages op. Her foreslår byrådsmedlem Ango Winther (S) en ny mærkningsordning som skal kunne muliggøre en fjernelse af cykler der har stået urørte på offentlige pladser i Århus midtby, herunder bl.a. på pladsen foran Café Stiften. 12 5 Forandringsmuligheder Vi vil skabe fokus på skærmen ved at bryde de nuværende konventioner, der knytter sig til skærmen og tvinger skærmen til, som vi så i analysen, at blive en del af baggrundsstøjen på pladsen. Ved at kombinere de normalt statiske billeder og nyhedstekster med nye levende billeder og animationer vil man kunne skabe dynamik og en ny øget fokus på skærmen. Vores idé er, at man i forbindelse med dette stilskifte samtidig skal relancere skærmen som infokanal. I vores tilfælde ville det være interessant med aktuelle informationer om parkeringsforhold for de cyklister der kommer til banegårdspladsen. Vi vil igennem brud med det nuværende farveskema og gennem brugen af levende billeder forsøge at skabe et umiddelbart blikfang, hvilket vi fandt, var et af grundproblemerne omkring skærmen. For at fastholde interesse omkring skærmen for de mange pendlere der tager cyklen til og fra banegården vil vi søge at få inkorporeret så megen faktisk brugbar information som muligt i disse infospots. Hermed mener vi både at have skabt en større fremtidig rolle for stiftens skærm og taget os af cykelproblemet på pladsen lige under skærmen. 10 Information indhentet fra servicemedarbejder i Føtex 11 Se bilag 6.3 12 Kommunen vil fjerne herreløse cykler, Søren Willumsen, Urban, 4. oktober 2007 Side 6 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 6 Bilag 6.1 Nu-scenariet Nu-scenariet er konstrueret som et (ud fra hvad vi oplevede) som et typisk eksempel på en pendlers dilemma, med henblik på cykelparkering. Side 7 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 Side 8 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 6.2 Billedcollagen Billedcollagen er lavet i photoshop efter nogle timers inspiration på banegårdspladsen. 6.3 Indsamlet empirisk materiale Flyeren er fundet på en af de mange cykler der står parkeret foran Café Stiftens skærm. Side 9 af 10
Århus Universitet 24-10-2007 6.4 Cykelparkeringspriser Flyeren har vi fået på rutebilstationen. Priserne er de samme som under Bruuns Galleri. 6.5 Aften billede Billedet er taget søndag d. 07-10-2007 kl. 20:52 Side 10 af 10