Den Gode Cykelstation
|
|
|
- Frederik Nissen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen er let tilgængelig, rigtig placeret og sikker både for cykel og ejer? Og hvis man realiserer dette, er der så flere passagerer, der vil begynde at cykle til stationen og vil der i det hele taget være flere, der tager toget? Det er nogle af de spørgsmål, som projekt søger svar på. Projektet udspringer oprindeligt af Kollektiv Trafikplan 1998, hvor ideen med at etablere en eller flere ideelle cykelstationer beskrives. Cyklen er et attraktivt transportmiddel til og fra stationen, da den er fleksibel og hurtig over kortere afstande. Dertil kommer at pladsforbruget til parkering trods alt er minimalt, hvorfor det er muligt at parkere ganske tæt på stationen. Da DSB regner med forsat vækst i antal passagerer er det derfor oplagt i højere grad at interessere sig for cyklen som tilbringertransportmiddel. Projektet er startet op i sommeren 2002 og involverer både DSB og DSB S-tog, ligesom Banestyrelsen og Dansk Cyklistforbund deltager i projektet. Kjærgaard Virksomhedskonsulenter er konsulent på projektet. Projektet skal i løbet af 2003 levere planforslag til, hvordan 3 pilotstationer kan indrettes, så der tages maksimalt hensyn til cyklisternes behov. Derefter skal der arbejdes på en realisering af projekterne. Det er dog ikke fastlagt på forhånd, hvilke projekter, der skal realiseres, da det afhænger af omkostningerne, der er forbundet med de enkelte planforslag. Tre forskellige stationer Der er udvalgt 3 forskellige stationer til pilotstationer, nemlig Roskilde, Frederikssund og Sydhavn stationer. Stationerne repræsenterer forskellige typer af stationer, som beskrevet herunder: Roskilde Station er et eksempel på en stor station med mangel på cykelparkering på de rigtige steder og mange interesser tilknyttet de stationsnære arealer, hvad der vanskeliggør en god løsning af cykelforholdene. Frederikssund Station er en typisk udpendlerstation, hvor hovedparten af passagererne tager afsted om morgenen mod arbejdspladser tættere på København. Frederikssund Station står overfor en stor passagervækst, hvad der vil føre til et øget behov for cykelparkering. Sydhavn Station er en typisk indpendlerstation, hvor langt de fleste passagerer ankommer i morgenmyldretiden og tager videre til arbejdspladser i oplandet. Et vigtigt Trafikdage på Aalborg Universitet
2 DSB element i Sydhavnsprojektet er, at igangsætte en mere permanent pendlercykel- /firmacykelordning. Forud for arbejdet med de konkrete stationer, er der indsamlet inspiration på studiebesøg i Lund, Næstved, Odense, Ålborg samt diverse stationer i Hovedstadsområdet. Arbejdsgruppen har også været i Holland og se på hvilke løsninger, man har taget i anvendelse her, hvor arbejdet med cykelparkering er omfattende og har store budgetter med statslig støtte hvilket alt i alt betyder, at der er mange gode løsninger til inspiration. Derudover er der en voksende erkendelse af, at cykler gerne må fylde på stationsforpladser, og derfor ikke nødvendigvis skal gemmes væk i kældre eller lignende, hvilket giver store potentialer for etablering af ny stationsnær cykelparkering. Alt i alt har ekskursionerne afsløret, at der er gode idéer nok at tage af, men spørgsmålet er hvilke elementer, der kan tilpasses den enkelte station. Derfor er det vigtigt at kende behov og krav fra brugerne på stationen, inden de store planer skitseres. Forundersøgelser For at afdække problemer og behov, har arbejdsgruppen udført forskellige tællinger og spørgeskemaundersøgelser på hhv. Frederikssund og Roskilde stationer. På Sydhavn station er antallet af cykler til stationen forsvindende lille (10 til 20 stk.), hvorfor det ikke har givet mening at lave tilsvarende undersøgelser her. Tællingerne har omfattet: Antal stativer fordelt på lokalitet, overdækning, aflåst, stativtype, m.m Antal parkerede cykler før kl og om formiddagen for at bestemme hhv. nat- og dagsparkering Registrering af hvordan cyklisterne fordeler sig på adgangsveje til stationen i morgenmyldretiden Derudover er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. omfattede: Hvilken adgangsvej, der benyttes Hvor ofte, der cykles til stationen I hvilket tidsrum cyklen holder parkeret Vigtigste årsager til valg af den konkrete parkeringslokalitet Årsager til ikke at benytte aflåst parkering (hvis den ikke blev benyttet) Vurderinger og forslag til forbedringer af cykelparkering, adgangsvej og øvrige forhold. Det blev registreret hvilke skemaer, der blev uddelt på hvilke lokaliteter, så det i analysen har været muligt at sammenholde cyklisternes tilfredshed og ønsker til forbedringer med hvilken parkeringslokaliteter de benytter ved stationen. Rette stativ på rette sted Undersøgelsen viste, at kapaciteten og placeringen af cykelparkeringen er det vigtigste for cyklisterne. Der skal være pladser nok, og de skal være placeret så de ligger naturligt på cyklistens vej til toget, og samtidig så tæt på perronadgangen som muligt. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Derfor er det ikke tilstrækkeligt at vurdere den aktuelle cykelparkeringskapacitet ved en given station blot ved at se på summen af parkerede cykler i forhold til summen af cykelstativer. Hver cykelparkeringsafsnit må ses for sig, da der ofte vil være meget stor forskel i belægningen i de forskellige afsnit. Kun ved at få dette mere nuancerede billede af parkeringsbehovet ved stationen, kan der udarbejdes et løsningsforslag, der tager udgangspunkt i de reelle problemer. Det pladsmæssige aspekt er dermed det mest centrale, men når det er løst, så er der også andre behov og ønsker til cykelparkering. Overdækning er naturligvis et vigtigt element i en kvalitetscykelparkering, men undersøgelserne viser, at jo dårligere pladsudbuddet er, jo mindre betyder overdækning i forhold til antal pladser. Ved begrænsede resurser er det derfor vigtigst at sørge for plads nok på de rette steder, fremfor at investere mange penge i overdækning. Omkring pladsforhold er der et udtalt dilemma, idet den ideelle cykelparkering naturligvis har god plads mellem stativerne. Imidlertid betyder større plads mellem stativerne færre stativer pr. m 2, hvilket fører til længere gangafstande. Der er tale om en hårfin balance mellem pladsudbud og funktionalitet. Løsningen er selvfølgelig ikke er at stuve cyklerne sammen, så funktionaliteten reduceres i uacceptabel grad, men omvendt er løsningen heller ikke at der er så fine pladsforhold at der ikke er pladser nok, eller at de fjerneste pladser placeres måske 100 meter væk fra toget. Dermed risikerer man også, at der bliver parkeret cykler imellem de eksisterende cykelstativer, hvilket giver både dårlig tilgængelighed til stativerne, risiko for skader på cyklerne og en generel rodet opfattelse af cykelparkeringen. Tilbudet om aflåst cykelparkering er udnyttet i forskellig grad fra station til station, men er generelt ikke et ønske fra mange cyklister. Dog afslører spørgeskemaundersøgelserne, at mange cyklister ikke kender til, hvordan ordningen fungerer, hvad det koster, m.m.. Der er derfor en tendens til, at mange cyklister opfatter ordningen mere besværlig end tilfældet er, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for yderligere brugere til den aflåste parkering. De konkrete projekter På baggrund af spørgeskemaundersøgelse og tællinger, har projektet i første omgang haft fokus på at skaffe de fornødne fysiske rammer til at skabe de pladser, der er brug for, der hvor behovet er. Frederikssund Ved Frederikssund Station har spørgeskemaundersøgelsen påpeget et stort behov for flere cykelstativer, især på den ene side af stationen (den østlige). På denne side er der kun et meget lille ledigt areal i dag, som ville kunne bruges til cykelparkering, hvorfor interessen har samlet sig omkring et VVS-værksted, der ligger umiddelbart ved siden af banen. Selve værkstedet er velegnet til indrettelse af et cykelcenter, hvor en cykelsmed vil kunne reparere pendlernes cykler, og derudover drive almindelig cykelvirksomhed. Til VVS-værkstedet hører der en gammel lade, som kan omdannes til overdækket cykelparkering med plads til op til 350 nye pladser, hvilket betyder over 50 % forøgelse af cykelparkeringskapaciteten ved stationen. Ejeren af VVS-værkstedet er interesseret i at sælge, og DSB har igennem foråret og sommeren været i forhandlinger om pris og vilkår for overtagelse af bygningerne. Der ligger Trafikdage på Aalborg Universitet
4 DSB dog på nuværende tidspunkt ingen endelig beslutning om, hvorvidt DSB vil købe bygningerne. Roskilde Omkring Roskilde Station arbejdes der på forskellige løsningsmodeller i dialog med kommunen. Der er et stort behov for flere stativer (ca til 2000). Der ér plads omkring Roskilde Station, men desværre ikke dér, hvor behovet er størst. Der er skitseret flere løsningsmuligheder: Stort P-hus for cykler ved siden af stationen Parkeringsgarage under forpladsen, med forbindelse til perrontunellen Udnyttelse af et stort tag over eksisterende cykelparkering til yderligere parkeringsmuligheder. Alle muligheder tilsammen overstiger behovet, og derfor skal de enkelte løsninger eller kombinationer vurderes mht. funktion, indpasning i bybilledet og ikke mindst anlægsomkostninger, så der kan findes frem til en optimal løsning. Desuden skal mulighederne undersøges for, at foretage en række mindre forbedringer og udvidelser af eksisterende anlæg. Sydhavn Station På Sydhavn station, hvor dagens cykelbrug som nævnt er meget lav, har fokus været at se på mulighederne for at forbedre adgangen mellem stationen og et stort nyt erhvervsområde, der ligger placeret få hundrede meter fra stationen. Uheldigvis adskilles stationen og erhvervsområdet af 2 meget store indfaldsveje, hvilket skaber en stor barriere for cykeltrafik på tværs af disse. Arbejdsgruppen er derfor kommet frem til, at en niveaufri krydsning af disse indfaldsveje vil være en forudsætning for, at det for alvor blive attraktivt at cykle mellem station og erhvervsområde. Der er derfor blevet skitseret en broløsning, som der arbejdes videre på i dialog med aktørerne i området. Derudover arbejdes der på at opstille et brugbart koncept for en firmacykelordning, til brug for medarbejderne i deres daglige transport mellem station og arbejdsplads. Ordningen bygger på følgende principper: Alle medarbejdere, som er tilknyttet ordningen, har en personlig cykel med egen lås, hvilket gør ordningen pålidelig: Man véd at der altid er en cykel. Der er tilknyttet en serviceaftale til cyklerne, som sikrer at cyklerne altid er køreklare - Og skulle cyklen alligevel være i stykker (eller til reparation), så findes der reservecykler i cykelparkeringen - således skulle garantien for en køreklar cykel være tæt på 100 %. Cyklerne findes i en aflåst parkering ved stationen, hvor medarbejderne har adgang til via nøglekort. Dermed sikres cyklerne bedst muligt, samtidig med at de er placeret så tæt på stationen som muligt. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 En cykelhandler står for servicering og vedligehold af cyklerne - Brugerne indberetter fejl og problemer direkte til cykelhandleren. Derved skabes de korteste kommandoveje og DSB sparer unødig administration. Da adgangen mellem Sydhavn Station og det omtalte erhvervsområde pt. er så ringe, overvejes det at afprøve konceptet på en anden station. Til det formål har en række andre stationer været undersøgt, og for øjeblikket arbejdes der med at få kontakt til interesserede virksomheder omkring Glostrup Station. Forhåbentlig vil der her blive ibrugtaget et antal firmacykler i løbet af efteråret. Øvrige tiltag Udover de fysiske rammer skal der også foretages andre forbedringer af cykelparkeringsforholdene, f.eks. ophænging af monitorer med aktuelle afgangstider, forbedret adgang til aflåst p-ordning via hjemmeside, nye magnetnøgle-systemer, så cyklisten ikke behøves at have kortet frem, for at få adgang til aflåst cykelparkering, adgang til bagagebokse til cykelhjelm og regntøj, etc. Mange af disse tiltag er dog meget bekostelige, hvorfor det bliver et begrænset antal af disse idéer, der kan afprøves i virkeligheden. Det videre arbejde Som tidligere nævnt arbejdes der for øjeblikket videre med alle 3 projekter. Hvor Roskilde og Sydhavn endnu kun er på Idé-stadiet, så er Frederikssund længere fremme med et bud på en konkret løsning. Hvis Frederikssund projektet realiseres, så vil der i løbet af efteråret 2003 åbne både cykelcenter og parkering her. Ligeledes forventes firmacykelkonceptet afprøvet på Glostrup station i efteråret Trafikdage på Aalborg Universitet
Cykelparkering i Aalborg
Cykelparkering i Aalborg Cykelturen foregår fra dør til dør! En ny strategi og designmanual skaber et godt grundlag. Carsten Krogh, Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI Hvor er Aalborg Cykelby Ture
Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Stop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Cykelparkering Frederiksberg Bymidte
København den 6. januar 2003 Cykelparkering Frederiksberg Bymidte 0. Konsulentens opgave Opgaven består i at afdække den fremtidige efterspørgsel efter cykelparkering i Frederiksberg nye bymidte, hvad
Notat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Pulje Bedre adgang til den kollektive transport
Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere
TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik
20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for
Udbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
CYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. ([email protected]/[email protected]). Københavns Kommune udgav i 2002
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Cykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Cyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Pendlerplan for Teknisk Forvaltning
Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi
Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
C y k e l p a r k e r i n g
C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E
Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.
Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til [email protected]
Bilag 1: Rådgivers afsluttende notat om fuldautomatisk cykelparkering i konstruktion
Bilag 1: Rådgivers afsluttende notat om fuldautomatisk cykelparkering i konstruktion Indhold FLERE CYKLER KRÆVER MERE PLADS... 2 HVORDAN LØSES PROBLEMET MED CYKELPARKERING... 3 LØSNINGER TIL FULDAUTOMATISK
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Tilgængelighed til stationer
Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: [email protected] Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Bæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb
gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog
Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering
Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering november 2017 Via Trafik Søvej 13B DK-3460 Birkerød [email protected] www.viatrafik.dk 2 Indledning BAGGRUND I den politiske aftale om en moderne jernbane
Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Datasæt cykeloprydning, BYENS DRIFT
Datasæt cykeloprydning, BYENS DRIFT Data og resultater fra cykeloprydning på Nørreport st./israels plads i maj november 216. Marjanne Kurth, Byens drift, Center for driftsudvikling, Partnerskaber mail:
Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer
Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as [email protected] Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg
PARKÉR & REJS I HOVEDSTADSOMRÅDET - HVOR OG HVORDAN?
PARKÉR & REJS I HOVEDSTADSOMRÅDET - HVOR OG HVORDAN? Trafikplanlægger Andreas Røhl, Banestyrelsen Indledning HUR, Vejdirektoratet, DSB og Banestyrelsen indledte for ca. 3 år siden et samarbejde med henblik
A-11 CYKELSTATIV A-11 FOR ET KREATIVT OG SPÆNDENDE BYRUM. Falco har over 60 års erfaring i udvikling af. cykelparkeringssystemer.
CYKELSTATIV A-11 A-11 Falco har over års erfaring i udvikling af cykelparkeringssystemer. Gennem tiden er udviklingen sket for at dække de forskellige behov, der er opstået. Lige fra cykelklemmen til cykellænet
Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - [email protected]
Cykelparkering ved Metrostationer
Cykelparkering ved Metrostationer Indledning Rundt omkring på de københavnske metrostationer er der i dag en del problemer med parkerede cykler. Cyklerne er placeret uden for cykelstativerne enten fordi
CYKELPARKERINGSPLAN FOR KOLDING KOMMUNE
Forslag CYKELPARKERINGSPLAN FOR KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN SEPTEMBER 2012 Cykelparkeringsplan for Kolding Kommune Cykelparkeringsplanen er udarbejdet som en del af projektet Kolding
MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO
MOBILITETSPLAN Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO Udarbejdet af Odense Kommune og Odense ZOO i efteråret 2016 1 Indhold Status... 3 Faciliteter og ordninger...
Trafik og infrastruktur
Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget
Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for
Grøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE
JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE 2 INDHOLD Trafiksituationen på ankomstarealerne til mange skoler er ofte kaotisk i minutterne op til, at der ringes ind til første time. Via droneoptagelser
