DET ÅBNE LAND - i strategi og kommuneplan
Det Grønne Håndtryk Det åbne land, temaer og kobling DE VARME EMNER Sjælsø-kilen Snak eller handling Helheder eller detaljer Kommer initiativerne fra de rigtige Stavnsholt-kilens forlængelse Øresundskysten Hjortespring-kilens forlængelse Den nye grønne ring Vestskov-kilens forlængelse Forlængelse af Den Grønne Kile Kysten mod Køge Bugt 1:400.000
DE VARME EMNER Snak eller handling Helheder eller detaljer Kommer initiativerne fra de rigtige
DE VARME EMNER Snak eller handling Helheder eller detaljer Kommer initiativerne fra de rigtige
DE VARME EMNER Udkantsdanmark - er ikke et sted langt vestpå. Det ligger på den anden side af bygrænsen (og i byerne)
DE VARME EMNER Udkantsdanmark - er ikke et sted langt vestpå. Det ligger på den anden side af bygrænsen (og i byerne)
DE VARME EMNER Udkantsdanmark - er ikke et sted langt vestpå. Det ligger på den anden side af bygrænsen (og i byerne)
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning Usserød Å Fremtidige forhold - snit BB 29.11. 2010
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Klimatilpasning
DE VARME EMNER Beskyttelse Benyttelse Friluftsliv
DE VARME EMNER Beskyttelse Benyttelse Friluftsliv
DE VARME EMNER Beskyttelse Benyttelse Friluftsliv
DE VARME EMNER Beskyttelse Benyttelse Friluftsliv
DE VARME EMNER Kulturmiljøer
DE VARME EMNER Det moderne landbrug
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Er skolenedlæggelser, erhvervsjord og motorveje svaret?
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Er skolenedlæggelser, erhvervsjord og motorveje svaret?
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Er skolenedlæggelser, erhvervsjord og motorveje svaret?
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Er skolenedlæggelser, erhvervsjord og motorveje svaret?
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Er skolenedlæggelser, erhvervsjord og motorveje svaret?
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Fastholde de unge
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Fastholde de unge
UDKANTSDANMARK HAR BRUG FOR NYE IDEER Fastholde de unge
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet Lokalplanafgrænsning for L 11-1 ikke registeret Fig. 4 Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning FØR N Hesnæsvej Korselitse Østerskov Korselitse Østerskov Bagerste Vej Stimosevej Hesnæsvej Hesnæsvej Grønning Bønnetvej EFTER Bønnetvej Bønnetvej Havn Hesnæs Bæk Ved nedrivning af Drittelmagasinet åbnes der for udsigt fra Hesnæsvej til havnen og havet. Den nye boligbebyggelse indpassers på savværksgrunden omkring grønningen. Bønnetvej Fig. 5 Kulturmiljø i Hesnæs H K D
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER / BOSÆTNING Helårs eller ferieboliger? De fritliggende ejendomme Landsbyerne Kulturmiljø Livskvalitet
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
Montainbikebane EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Regional hovedsti nr. 4 Fortidssti Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber Forpost Fortidssti Poppelalléen Idrætanlæg Regional hovedsti nr. 63 Regional hovedsti nr. 74 / nr. 79 Slette Lysningskov Idrætsanlæg Regional hovedsti nr. 9 Mødested Lysningskov Forpost VISUEL KILE De 4 volde Idrætsanlæg P Aktivitetszone Filmbyen VISUEL KILE Landminebarakken Fiskesø Oplevelsessti
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber STEDER PÅ RUTEN friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & Anlægsfondens skriftrække
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
Det åbne land, temaer og kobling EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber
EKSEMPLER, ADGANGE TIL DET ÅBNE LAND Friluftslivet, før og nu Færdselsmuligheder, steder og ruter Den lille turisme De bynære landskaber MASTERPLANSKITSE Kulturstation Værløse, forslag 1.marts 2007 Furesø Kommune
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, DEN STORE TURISME Fornyelse af sommerhusområder De store turistattraktioner
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde VISUALISERING AF VINDMØLLEPARK RØDSAND 2 HAVMØLLEPARK MARTS 2007
EKSEMPEL, KYSTERNE Kystbeskyttelse Byggeri for tæt på kysten Havet, det næste anlægsområde V 5.1a: Horns Rev 2 set fra Blåvands Huk i meget klart vejr. Afstanden til den nærmeste mølle er 30 km. Til venstre i billedet ses Horns Rev 1, som ligger i en afstand af 14 km. Højden på betragtningsstedet er 21 m. Billedet er taget tidligt på dagen og viser de særlige lysforhold, der er om formiddagen, hvor møllerne ses i klart medlys imod en forholdsvis mørk baggrund. De tre forsøgsmøller fremtræder væsentligt højere end de øvrige møller. De står som en særlig markering af mølleparkens nordlige afgrænsning. Deres langsommere omløbshastighed vil være synlig. Transformerstation og beboelsesplatform fremtræder synlige, men kun deres øverste del kan ses. Billedet viser, hvordan opstillingsmønstret skaber kumulative effekter i de sydligste møllerækker, som er orienteret imod Blåvands Huk. De to mølleparker kan ses samtidig og dominerer en stor del af horisonten. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2
EKSEMPEL, ARBEJDSMETODER 1 Kystlandskab Landskabskarakter Visualisering 2 3 4 Moræne Tunneldal Moræne 5 Ådal 6 Moræneflade 7 Skovlandskab 8 9 Skov Skovlandskab 11 10 13 12 Tunneldal Sund 15a 15b 14 Mose Tunneldal Skovlandskab 16 Moræne Moræne Landskabskarakterområder (fig. 7)
Karakteristiske træk - den regionale landskabskarakter EKSEMPEL, ARBEJDSMETODER Kystlandskab åbner sig mod nordøst Åben moræneflade med spredte gårde Tunneldal som Nørre Alslev er opstået omkring Bebyggelse placeret på moræneflade Afgravning ved Eskilstrup Moræneflade med klynger af bebyggelse Klynger og spredt bebyggelse mellem skovpartier Åben-lav bebyggelse op ad skove Landskabskarakter Visualisering 1 2 3 4 5 6 7 8 Landskabskarakterområde Landskabsrummet afgrænses i begge ender naturligt af vand, henholdsvis Storstrømmen og Femern Bælt. Midt på strækningen findes Guldborgsund som skiller Falster og Lolland. Landskabstype Landbrugsområde med mellemstore og store jordtilliggender. Få skove, landsbyer og mindre byer. Nykøbing Falster er områdets hovedby. Rumlige og visuelle forhold Landskabet er dannet under sidste istid og er et morænelandskab med overvejende lerbund. De store moræneflader afbrydes enkelte steder af tunneldale ved Nørre Alslev og Flintinge, og dødislandskabet ved Store Musse. De mest markante terrænforskelle findes på Falster, hvor det højeste punkt vest for Nørre Alslev ligger 36 m over havets overflade. På Lolland ligger det højeste punkt vest for Musse Mose i 21 meters højde. Af markante mindre skove omkring banen findes især på Falster i form af Alslev Skov, Nørrekirkeby Skov, Bruntofte og Ovstrup Skov, Bangsebro og Systofte Skov, men også på Lolland findes Frostrup Skov. Kulturhistorie Kort før år 1600 blev Nykøbing Slot opført som kongelig residens. Slotsgade forbandt slottet med Torvet i den historiske bykerne. Senere blev der foretaget befæstning af Nykøbing med volde og voldgrave. I 1700-tallet havde slottet mistet sin rolle som kongelig residens, og det blev i 1766 besluttet at rive slottet ned. Slotsbanken, som det lå på, blev udjævnet og omkring 1820 blev voldgravene fyldt op. Slotsgade blev forlænget tværs over slotsbanken. Efter en lang nedgangsperiode efter slottets nedrivning kom det store opsving for byen ved etableringen af jernbanen i 1872. Byen blev et trafikalt knudepunkt, havnen blev udbygget og en række industrivirksomheder kom til at sætte deres præg på byen. Efter at kronen forlod Nykøbing Falster blev kronens jord delt ud på et antal godser og herregårde i området. Historisk har der været store, sammenhængende skovområder omkring Nykøbing Falster spændende fra Frostrup Skov ved Birket på Lolland, over Flintinge Byskov, Grænge Skov, Ny Kirstine Storskov nord for byen på Falster, Bruntofte Skov, Systofte Skov til Lindeskov syd for byen. Skovene er i dag fortsat et meget dominerende landskabeligt element omkring Nykøbing Falster, hvorimod skovene på Lolland i dag er kraftigt reduceret til fordel for landbrugsjord. Christian d.ix s bro blev bygget i 1867. Broen blev i 1874 udbygget med en jernbanebro. Frem til 1894 var jernbanebroen en træbro, som da blev udskiftet med en jernsvingbro. I tidligere tider var der færgeforbindelse fra Nykøbing Falster til Færgegården i Sundby ca. 1 km nord for broen. Den nuværende Frederik d. IX s bro blev indviet i 1963. Anlæggelsen af banelinjen fra Nykøbing Falster blev startet ved Guldborgsund i 1941. Hele anlægget blev kraftigt forsinket på grund af 2. verdenskrig, og blev derfor først indviet i 1963 samtidigt med Frederik d.ix s bro. Fugleflugtslinjen er navnet på den kombinerede jernbane- og vejforbindelse mellem Tyskland (Hamborgregionen) og Øresundsregionen over Femern Bælt. Den danske vejdel udgøres af Sydmotorvejen (E47). Den blev færdigudbygget som motorvej i 2007. Jernbanedelen i Danmark udgøres af Sydbanen (note 1). Vurdering I den store skala opleves landskabet meget afklaret. I den lille skala får levende hegn/beplantning en særlig betydning i forhold til at sløre eller understøtte en karakter eller udsigt. Fra banen er der mange steder fine udsigter over især de store åbne dyrkningslandskaber, men der er også mange steder, hvor udsigter over fx kystlandskab, moser og åløb hindres af beplantning. Note 1: Allerede den 4. juni 1863 fremsatte den 37 årige kongelige danske bygmester, civilingeniør G.V.A. Krühnke fra Glückstadt i Holsten et meget realistisk projekt for en jernbane og vejforbindelse fra København til Hamborg via Rødby. Planen indebar udbygning af veje og jernbaner på Sjælland, Falster og Lolland, anlæggelse af en færgehavn ved Rødby og på Femern, en dæmningsforbindelse over Femernsund og en udbygning af vej- og jernbaneforbindelsen gennem Wagrien videre til Hamborg. I 1866 fik Krühnke koncession af den danske regering til at etablere en færgehavn ved Syltholm nær Rødby og en tilsluttende jernbaneforbindelse. Imidlertid gik arbejdet i stå, og først i 1920erne tog De tyske Rigsbaner og DSB Krühnkes planer om en jernbanefærgeforbindelse over Fermernbælt mellem Rødby og Puttgarten op igen. I planerne indgik bl.a. en broforbindelse over Femernsund. I 1940 genfremsatte tyskerne forslaget og ved lov 191 af 17.4.1941 Lov om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen, herunder Bygning af en Bro over Guldborgsund, blev vejdelen af anlægget vedtaget. Arbejdet på den danske side blev påbegyndt den 14. september 1941 med Teknisk Central som bygherre og Monberg & Thorsen som hovedentreprenør, men i 1946 gik arbejdet i stå. Da arbejdet stoppede, var der udført jordarbejde på 10,5 km motorvej fra Rødbyhavn til Majbølle og på 14 km jernbane. I 1955 blev Tyskland og Danmark enige om at oprette en færgelinje mellem Rødby og Puttgarten og så kom der endelig skred i udviklingen og d. 14. maj 1963 blev jernbane- og færgeforbindelsen indviet af Kong Frederik den 9. og den tyske forbundspræsident Heinrich Lübke. (kilde: Wikipedia) Vådområder, hegn, krat og plantager giver afsluttede landskabsrum Karakter af overdrev med vådområder og spredt beplantning Markante skove danner præcist afgrænsede landskabsrum Vådområder og overdrev præges af markante plantninger omkring banen Vådområder og overdrevskarakter definerer afgrænsningen af klynger af bebyggelse Landskabet skråner ned mod Røgbølle Sø med sine overdrev og skove Landsbyer er placeret på højdepunkterne i landskabet Landskabet tegnes af herregårde og klynger af landarbejderboliger og husmandsbebyggelse 10 11 12 13 14 15a 15b 16
Holeby Landarbejderboliger Højbygård EKSEMPEL, ARBEJDSMETODER Landskabskarakter Visualisering Å i smal rende gennemskæres af banen Tæt beplantning omkring banen Statshusmandsudstykning Lungsholm Værdifuldt kulturmiljø omkring Lungsholm Torslunde Værdifuldt kulturmiljø omkring Kærstrup gennemskæres af jernbanen Fuglse Herregårdsallé Paddeskov Errindlev Værdifuldt kulturmiljø omkring Bremersholm Bremersholm Egeskov Kærstrup
EKSEMPEL, ARBEJDSMETODER Landskabskarakter Visualisering