PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1
Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en generel serviceinformation til kommunens borgere om hvilken hjælp, de kan forvente fra Plejeområdet i forhold til de oplistede hjælpemidler. Kvalitetsstandarderne har til formål: At synliggøre kommunens serviceniveau At synliggøre borgernes rettigheder og pligter At skabe realistiske forventninger til kommunens serviceniveau. Plejeforvaltningen vil mindst èn gang om året revidere/ajourføre kvalitetsstandarderne. Det påpeges, at denne udgave skal betragtes som en 1. udgave, idet alle delområder ikke er indarbejdet på nuværende tidspunkt. De væsentligste områder er omfattet. Det tilstræbes, at specialområdet i forhold til syn- og kommunikation, læseområdet, stammeområdet m.v. udarbejdes primo 2010. Dette hæfte indeholder følgende hovedområder: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg. Plejeforvaltningen John Andreasen Juni 2009 2
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. UDLÅNSHJÆLPEMIDLER...4 2. BOLIGINDRETNING...7 3. FORBRUGSGODER...10 4. KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER...14 5. HØREOMSORG...17 3
1. UDLÅNSHJÆLPEMIDLER Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Udlånshjælpemidler 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2. Målgruppen. Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren, eller være nødvendig for at borgeren kan udøve erhverv. 4
4. Hvilke indgå i ydelsen? Levering, instruktion og tilpasning. Reparation af udlånte hjælpemidler. Batterier til hjælpemidler - når der er behov for batterier, som ikke kan købes i almindelig handel. Dæk og slanger til kørestole, når borgeren har behov for mere end én årlig udskiftning. De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Rollatorer. Trehjulede cykler. Trehjulede knallerter. Manuelle kørestole. El-drevne kørestole. Hjælpemotorer til kørestole. Arbejdsstole til brug i private hjem. Senge- og arbejdsborde. Toiletstole. Badetaburetter. Klodser til forhøjelse af senge. Plejesenge. Personlifte. Vendelagner/glidestykker. Trygsårs forebyggende madrasser. Trygsårs forebyggende puder. Strømpepåtagere. Børnehjælpemidler (stå-støtter, skalstole). Lupper. Tekstforstørrelsesanlæg. Teleslyngeanlæg. Talemaskiner. Computerprogrammer til blinde/ordblinde. 5. Hvilke ikke indgå i ydelsen? Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. Forbrugsgoder Der kan normalt ikke gives tilskud til et hjælpemiddel borgeren han anskaffet inden det er bevilget. 6. Ydelsens omfang? Der gives tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 5
7. Opfølgning Der foretages opfølgning på om hjælpemidlet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunens depot. Borgeren har mulighed for selv at vælge leverandør, hvis der er behov for en kørestol, der forudsætter individuel tilpasning, og kørestolen benyttes det meste af døgnets timer. 9. Egenbetaling. Der er ikke egenbetaling. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren. Borgeren skal selv afholde udgiften til almindelig drift, herunder rengøring og almindelig vedligeholdelse i låneperioden. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens kvalitetsmål, at ukomplicerede ansøgninger behandles snarest muligt og inden 10 arbejdsdage. Hjælpemidlet leveres til borgeren inden for samme frist, såfremt det vedrører almindelige hjælpemidle, der forefindes på depotet. Mere komplicerede ansøgninger på f.eks. el - kørestole behandles snarest muligt og senest inden 2 måneder. Ved særligt akutte situationer, hvor der skal bruges et hjælpemiddel til plejen af en borger - f.eks. ved udskrivelse fra sygehus vil hjælpemidlet kunne blive stillet til rådighed senest 3 arbejdsdage fra henvendelsen normalt indenfor 1 døgn. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages hvert halve år stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til dialogen med borgerne om brugertilfredshed. 13. Klageadgang. Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for Det sociale nævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. 6
2. BOLIGINDRETNING Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Boligindretning 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social Service 116. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Bekendtførelse om afgrænsning af tilbagebetaling og sikring ved pant. 2. Målgruppen. Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren, og dermed formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. 4. Hvilke indgå i ydelsen? Generelt. Indretning af adgangsveje til boligen. Mur- og naglefaste ændringer. Reetablering af boligændringer i lejebolig. De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Opsætning af greb. Ændring/fjernelse af dørtrin. Ændre døre bredere a.h.t. kørestole. Belysningsarmaturer. Dør åbnere/lukkere. Elevatorer, løfteplatforme. Trappelifte. Ramper. Tilpasse badeværelser f.eks. fjerne skillevæg til bruseplads. Tilbygninger til soveværelse/badeværelse. 5. Hvilke ikke indgå i ydelsen? Indretning af fritidsbolig. Istandsættelse, alm. vedligeholdelse eller modernisering. Indretninger der er udført eller påbegyndt, inden der er givet bevilling. Retablering i ejerboliger finder kun sted, hvis det er aftalt/ kan aftales. 7
6. Ydelsens omfang? Nødvendig hjælp til ændring og indretning af boligen. Hvis der er behov for det vil der kunne gives tilskud til en tilbygning til boligen. I ganske særlige tilfælde kan der til borgere der ikke modtager social pension, og som har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne ydes hjælp til anskaffelse af anden egnet bolig. 7. Opfølgning. Der foretages stikprøver på, om ændringen i tilstrækkeligt omfang afhjælper de boligmæssige ulemper. Det iagttages, at arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt. 8. Hvem leverer ydelsen? Håndværkere ansat på kommunens depot, eller private firmaer efter aftale mellem borger og kommunen. Ved større ændringer vil der blive indhentet tilbud fra flere håndværkere. 9. Egenbetaling. Der er generelt ikke egenbetaling. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren. Der stilles krav om tilbagebetaling af hjælpen, såfremt den har medført en forøgelse af en ejerboligs værdi. Værdiforøgelsen vil blive sikret ved pant, og vil forfalde til betaling ved ejerskifte. 8
11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens kvalitetsmål at: Sagsbehandlingen iværksættes hurtigst muligt og inden 10 arbejdsdage, fra modtagelsen af ansøgningen. Boligændringen udføres indenfor hurtigst muligt og inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen, såfremt det vedrører mindre ændringer, og der ikke er brug for at indhente yderligere oplysninger. Sagsbehandlingen iværksættes snarest muligt og inden 2 måneder, hvis det er større eller mere komplicerede ændringer, der søges om. Ved særligt akutte situationer - f.eks. ved udskrivelse fra sygehus - vil sagsbehandlingen kunne sættes i gang hurtigst muligt og senest 3 arbejdsdage fra ansøgningen normalt indenfor 1 døgn. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages hvert halve år stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til dialogen med borgerne om brugertilfredsheden. 13. Klageadgang. Kommunens afgørelse om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for Det sociale nævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. 9
3. FORBRUGSGODER Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Forbrugsgoder 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 113. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2. Målgruppen. Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren, eller være nødvendig for, at borgeren kan udøve erhverv. 4. Hvilke indgå i ydelsen? Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt, med henblik på forbrug hos befolkningen i almindelighed. De typiske forbrugsgoder er: Husholdnings redskaber. Tørretumblere. Opvaskemaskiner. Telefonapparater med store taster. Særlige/specielle kontorstole. El-køretøjer. El-cykler. 10
5. Hvilke ikke indgå i ydelsen? Forbrugsgoder der normalt indgår i sædvanligt indbo, som f.eks.: Almindelige: Alm. hvile, og kontorstole. Alm. senge. Alm. telefoner. Vaskemaskiner. Computere. Forbrugsgoder der i den enkelte ydelsessituation koster under 500 kr. Forbrugsgoder som borgeren har anskaffet inden de er bevilget. Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. 11
6. Ydelsens Omfang? Generelt: Punkt 1: Der ydes 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt. Punkt 2: Derudover kan der gives tilskud til forskellen i pris på det bedst egnede og billigste produkt - og standardproduktet. Punkt 3: Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, ydes der tilskud til den fulde anskaffelsespris. Udskiftning Der ydes ikke tilskud til udskiftning af standardprodukter. Er forbrugsgodet bevilget efter pkt. 2 ydes der tilskud til prisforskellen. Er forbrugsgoder bevilget efter pkt. 3 ydes der tilskud til den fulde anskaffelsespris. Reparation Der ydes ikke tilskud til reparation af standardprodukter. Der ydes 50% tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter pkt. 2. Der ydes 100% tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter pkt. 3. 7. Opfølgning. Der foretages opfølgning på om forbrugsgodet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 8. Hvem leverer ydelsen? Momsregistreret virksomhed efter borgerens valg. 9. Egenbetaling. Forbrugsgoder der i den enkelte ydelsessituation koster under 500 kr. skal betales af borgeren. 12
10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Borgeren skal selv betale 50 % af prisen for et standardprodukt. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, vil det være gratis for borgeren Udskiftning Borgeren skal selv betale hele udgiften til udskiftning af standardprodukter. Er forbrugsgodet bevilget efter pkt. 2*), skal borgeren betale hvad et standardprodukt koster. Er forbrugsgoder bevilget efter pkt. 3*), er det gratis for borgeren. Reparation Borgeren skal selv betale for reparation af standardprodukter. Er forbrugsgoder anskaffet efter pkt. 2*), skal borgeren selv betale 50% tilskud til udgiften. Er forbrugsgodet anskaffet efter pkt. 3*), er reparation gratis for borgeren. *)Vedr. henvisning til punkt 2 og 3 se afsnit 6. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens mål, at sagsbehandlingen iværksættes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret eller varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmå? Der tages hvert halve år stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til vores dialog med borgerne. 13. Klageadgang. Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for Det sociale nævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. 13
4. KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Kropsbårne hjælpemidler 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. 2. Målgruppen. Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren, eller være nødvendig for, at borgeren kan udøve erhverv. 4. Hvilke indgå i ydelsen? De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Ortopædiske hjælpemidler: Sko, indlæg til sko, benproteser, bandager og skinner. Brystproteser. Kompressionsstrømper. Incontinens hjælpemidler. Stomi hjælpemidler. Diabetes hjælpemidler. Syns hjælpemidler: lupper og øjenproteser. Høreapparater. Batterier til høreapparater. Reparation af ortopædisk fodtøj. Befordringsgodtgørelse. 5. Hvilke ikke indgå i ydelsen? Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. Der kan normalt ikke gives tilskud til et hjælpemiddel, som borgeren har anskaffet, inden det er bevilget. 14
6. Ydelsens omfang? Der gives tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Reservehjælpemidler ydes, hvor der af hygiejniske hensyn er behov for det, f.eks. brystproteser og kompressionsstrømper. For visse hjælpemidler er der fastsat retningslinier for, hvor ofte et hjælpemiddel kan udskiftes. 7. Opfølgning Der foretages stikprøver på, om hjælpemidlet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunen har indgået indkøbsaftaler på området. Hvis der er bevilget et særligt personligt hjælpemiddel, kan borgeren vælge at benytte en anden leverandør end den, kommunen har indkøbsaftale med. Borgeren vil da kunne få refunderet et beløb svarende til den udgift, kommunen ville have haft ved kommunens leverandør. Vælger en borger at få leveret et høreapparat ved en anden leverandør end kommunens, vil borgeren får refunderet et beløb, der er fastsat i en takst af ministeriet. 9. Egenbetaling. Der er generelt ikke egenbetaling. Men borgere der får bevilget ortopædisk fodtøj vil have en egenbetaling, svarende til den fastsatte sats. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er som hovedregel gratis for borgeren. Men vælger borgeren en anden leverandør end den kommunen har valgt, kan der blive en merudgift, som borgeren selv skal betale. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens mål, at sagsbehandlingen iværksættes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret eller varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. 15
12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages hvert halve år stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til dialogen med borgerne om brugertilfredsheden. 13. Klageadgang. Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for Det sociale nævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. 16
5. HØREOMSORG Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Høreomsorg 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 12 Vejledning om hjælpemidler kapitel 11 (Anvendt forkortelse høreapparat = HA) 2. Målgruppen. Alle borgere der bruger høreapparat på grund af en varig nedsat hørelse. Borger der selv har anskaffet høreapparatet med tilskud fra det offentlige er også omfattet af målgruppen. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at sikre, at borgerne får mulighed for at udnytte de bevilgede høreapparater så optimalt som muligt. Sikre at høreapparaterne fungerer optimalt. 4. Hvilke indgå i ydelsen? 5. Hvilke ikke indgå i ydelsen? Vejledning i anvendelsen af HA og høretekniske hjælpemidler. Vedligeholdelse af HA - herunder rensning og udskiftning af mindre dele. Udlevering af hørebatterier og samtidig give råd og vejledning til brugerne. Forsendelse af batterier til borgere, der ikke kan komme i træffetiden. Indsendelse af HA til reparation. Give vejledning i forbindelse med progredierende (Fremadskridende) høretab. Ved behov formidles kontakt til hørepædagog og ørelæge. Vejledning om hvilke tekniske hjælpemidler, der vil være relevante. Opsætning af ukomplicerede tekniske hjælpemidler. Øreskylning. Elektronisk indstilling af HA. Vejledning om hvilke tekniske hjælpemidler, der vil være relevante ved mere komplekse høretab. 17
6. Ydelsens omfang? Telefonkonsultation dagligt, fra kl. 08.30 til 09.00 på telefon nr. 89 59 21 60. Personlig træffetid således: Hedebo-Centret, Grenaa: Tirsdage fra kl. 12.00 til 13.00. Møllehjemmet i Auning: Onsdage fra kl. 10.00 til 11.30. Posthaven, Grenaa: Torsdage fra kl. 12.00 til 13.00 Hjemmebesøg ved behov, når borgeren ikke selv kan komme til en personlig træffetid. 7. Opfølgning. Der aftales opfølgning, hvor der skønnes at være behov. 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunens hørevejleder. 9. Egenbetaling Der er ikke egenbetaling 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Det er kommunens mål, at borgerne i hele kommunen har adgang til kvalificeret høreomsorg. Dette gøres ved: Daglig telefon træffetid til hørevejleder for alle brugere i kommune. Ugentlig - Personlig træffetid hos hørevejleder på 3 plejecentre fordelt i hele kommunen. At der ved behov kan tilbydes hjemmebesøg i hele kommunen Se afsnit 6 Ydelsens omfang. Der følges op i forhold til dialogen med borgerne om brugertilfredshed. 13. Klageadgang Kommunens serviceniveau for høreomsorg fastlægges af Norddjurs Kommune. 18