Brande Omfartsvej Udbygning til motorvej. VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse

Brande Omfartsvej Udbygning til motorvej VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse Rapport 345 2009

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 Brande Omfartsvej - Udbygning til motorvej VVM-redegørelse - Arealanvendelsesanalyse - Rapport nr. 345 Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Vejdirektoratet: Ikast-Brande Kommune: By- og Landskabsstyrelsen: Planlægningschef Ole Kirk (formand) Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen (projektleder) Projektleder i Vejcenter Midt- og Vestjylland Jan Luxenburger Teknisk direktør Hans Jørn Laursen Teknisk koordinator Tage Kristensen Afdelingsleder for miljø Jesper Hahn-Pedersen Arkitekt Søren Rasmussen (observatør) Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelsen: COWI Møller & Grønborg Orbicon Gimsing & Madsen Barker & Barker Miljø Arkitektur Vejafvanding Bygværker Luftfotografering Redaktion: Michael Larsen, Axel Nørr og Søren Baumgarten, Vejdirektoratet Layout: Flemming Byg, Vejdirektoratet Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Foto: Barker & Barker og Michael Larsen, Vejdirektoratet Tryk: Rosendahls-Fihl Jensen A/S Oplag: 700 Copyright Vejdirektoratet, 2009 ISBN 978-87-7060-184-9 ISBNnet 978-87-7060-185-6 ISSN 0909-4288 ISSNnet 1600-4396 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon 4363 2300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz.dk

Brande Omfartsvej Udbygning til motorvej VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse Rapport 345 2009

4

Indhold 1. Indledning 7 2. De undersøgte udbygningsforslag 9 3. De ejendomsmæssige konsekvenser 15 3.1 Arealbehov 15 3.2 Påvirkning af ejendomme 16 4. Arealanvendelsesanalysens omfang 19 5. Arealanvendelsesanalyse 21 5.1 Beskrivelse af arealanvendelsen på strækningen 21 5.2 Nærhedsanalyse af ejendomme i forhold til vejanlægget 26 5.3 Permanente arealerhvervelser til vejprojektet 31 5.4 Midlertidige arbejdsarealer 35 5.5 Adgangsforhold 39 5.6 Andre arealkonsekvenser 39 5.7 Byggelinjer 41 5.8 Trafikstøj - foranstaltninger og gener 43 5.9 Oversigt over konkrete ejendomskonsekvenser af udbygningen 45 5.10 Samlet vurdering 51 6. Kortmateriale i arealanvendelsesanalysen 53 6.1 Arealkortene 53 6.2 Ejendomskortene 53 7. Anvendt baggrundsmateriale 55 7.1 Matrikel- og noteringsforhold for ejendomme 55 7.2 Arealanvendelse med grundlag i Ejendomsstamregistret ESR 55 7.3 Eksisterende byggelinjer 56 7.4 Grundkortmateriale 56 7.5 Plandata fra kommunernes planlægning 57 8. Fremgangsmåde og begreber ved ekspropriation 59 8.1 Om ekspropriation 59 8.2 Totalekspropriationer 60 8.3 Delekspropriationer 61 8.4 Forlodsovertagelser 61 5

Indhold 9. Bilag 63 Oversigtskort 63 Arealkort 67 Ejendomskort - Hovedforslaget 79 Ejendomskort - Alternativet 91 Kort og tabeller Kort 1: Brande beliggende på rute 18 mellem Herning og Vejle (Jylland). 7 Kort 2: Eksisterende og foreslået planlægning, Ikast-Brande Kommune, maj 2008. 10 Kort 3: Udbygningsretning for Hovedforslaget, Alternativet og sammenfald. 11 Kort 4: Udbygning af Brande Omfartsvej, stationeringer langs udbygningsforslaget. 22 Kort 5: V2 Jordforurening i Webmatriklen. 41 Tabel 1: Arealanvendelse på udbygningsstrækningen, Brande Omfartsvej 22 Tabel 2: Antallet af ejendomme nær Brande Omfartsvej - Hovedforlaget. 29 Tabel 3: Antallet af ejendomme nær Brande Omfartsvej - Alternativet. 30 Tabel 4: Samlet permanent og midlertidigt arealbehov. 32 Tabel 5: Oversigt over konkrete ejendomskonsekvenser af udbygningen. 46 Tabel 6: Faktaboks om ekspropriation. 60 6

1. Indledning I 1996 vedtog Folketinget en projekteringslov for udbygning af hovedlandevejen mellem Holstebro og Vejle (rute 18) til motortra kvej. Motortra kvejen åbnede i slutningen af år 2000. I år 2003 blev der indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om forskelige investeringer på tra kområdet. Her blev det blandt andet vedtaget, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej. Udbygningen er en del af at udbygge hele rute 18 mellem Vejle og Herning til motorvej. Kort 1: Brande beliggende på rute 18 mellem Herning og Vejle (Jylland). I forbindelse med udbygningen af Brande Omfartsvej til 4-sporet motorvej er der gennemført en VVM-undersøgelse 1. I VVM-undersøgelsen indgår en Arealanvendelsesanalyse, som er en del af det materiale, der er udarbejdet i den tilhørende VVM-redegørelse i forbindelse med VVM-undersøgelsen. 1 VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet 7

Kapitel 1 - Indledning Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for VVMredegørelsen. Der vil være emner, som er fælles for ere af rapportens respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være reference til de øvrige rapporter. Arealanvendelsesanalysen omfatter de ejendomsmæssige konsekvenser af forslag til udbygning til en motorvej. Arealanvendelsesanalysen beskriver og vurderer påvirkningen af ejendomsforholdene med hensyn til hvor mange ejendomme, der kan forventes at blive berørt, hvor store arealer der skal benyttes til vejanlægget, og hvorledes landbrug og andre erhvervsejendomme påvirkes. Rapporten indeholder også en gennemgang af den eksisterende og fremtidige arealanvendelse baseret på kommunens planlægning. Arealanvendelsesanalysens resultater indgår i grundlaget for den samlede vurdering af forslag til udbygning af Brande Omfartsvej til 4-sporet motorvej. Den samlede vurdering er beskrevet i den Sammenfattende rapport, rapport nr. 343, Vejdirektoratet 2009. 8 Kig mod nord fra Ejstrupholmvej

2. De undersøgte udbygningforslag Den undersøgte udbygningsstrækning er ca. 7 km lang, og beliggende i Ikast-Brande Kommune. Strækningen løber langs den eksisterende motortra kvej (Ringvejen), der er en facadeløs 2-sporet motortra kvej med to nødspor. Motortra kvejen har i dag en bredde på 15 meter. Udbygningen af omfartsvejen til en 4-sporet motorvej vil betyde, at motorvejen bliver 28 meter bred med en midterrabat på 4 meter. Figur 1: Fremtidig normaltværprofil af Brande Omfartsvej som 4-sporet motorvej Brande Omfartsvej har i dag sit udgangspunkt mod nord i motorvejsanlægget Brande Nord syd for Skjern Å, og slutter ca. en ½ km syd for Thyregodvej (projektafgrænsning), hvor den skal forbindes med motorvejsstrækningen Brande - Give. Motorvejsstrækningen Brande - Give forventes åbnet i 2012. På den side af Brande Omfartsvej der vender ind mod byen (indersiden), er størstedelen af arealerne i dag udlagt til erhvervsområde samt en mindre del med blandet bolig og erhverv. Arealerne på indersiden af omfartsvejen er overvejende beliggende i byzone. På den nordøstlige side af omfartsvejen (væk fra byen - ydersiden) er arealerne beliggende i landzone, og kun omfattet af begrænset planlægning. Der er dog fremsat forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 om, at udlægge områder på ydersiden af omfartsvejen til erhvervsformål mv. Som første trin har kommunen vedtaget lokalplan for et erhvervsområde mellem Ejstrupholmvej og Dørslundvej. 9

Kapitel 2 - De undersøgte udbygningsforslag Strukturplan for nye bolig- og erhvervsområder Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Kort 2: Eksisterende og foreslået planlægning, Ikast-Brande Kommune, maj 2008. Kort 2: Eksisterende og foreslået planlægning, Ikast-Brande Kommune, maj 2008.. 10 Signaturforklaring Rød lodret skravering - Boligområde Lyserød vandret skravering - Bolig - perspektivområde (fra 2021 frem) Blå lodret skravering - Erhvervsområde Lyseblå vandret skravering - Erhvervsområde - perspektivområde (fra 2021 frem) Hvid/grå med vandret skravering - Forslag til Lokalplan nr. 12.4 Hvid/grå - Under planlægning Grønt - Rekreative områder Gul baggrund med rød afgrænsning - Kommuneplan Gul baggrund med blå afgrænsning - Lokalplaner

Kapitel 2 - De undersøgte udbygningsforslag Arealanvendelsesanalysen omfatter to udbygningsforslag, som behandles i det efterfølgende. Fælles for begge vejforslag er, at de vedrører en udbygning af den eksisterende motortra kvej - Brande Omfartsvej. Det første udbygningsforslag - Hovedforslaget - viser en udbygning af omfartsvejen på indersiden af omfartsvejen, ind mod byen. Det andet udbygningsforslag - Alternativet - viser en udbygning af omfartsvejen primært på ydersiden, dvs. væk fra byen. Der er et sammenfald for så vidt angår udformningen af Hovedforslaget og Alternativet på den første km af strækningen fra motorvejsanlægget ved Brande Nord og til Højmarksvej. På begge forslag er udbygningen på indersiden af omfartsvejen ved den sammenfaldende strækning. Kort 3: Udbygningsretning for Hovedforslaget, Alternativet og sammenfald. 11

Kapitel 2 - De undersøgte udbygningsforslag Uanset om det er Hovedforslaget eller Alternativet der vælges, vil de eksisterende faunapassager blive opretholdt og udbygget som følge af vejens udvidelse. Samtidig vil der blive etableret nogle nye faunapassager (faunarør) til passage af mindre dyr, bl.a. som følge af, at der er identi ceret Bilag IV-arter (padder mv.). Erhvervsområde set fra jernbaneunderføringen / Hastrupvej mod syd på indersiden (maj 2008). 12

Kapitel 2 - De undersøgte udbygningsforslag Der etableres nyt afvandingssystem for motorvejen med anlæg af nye regnvandsbassiner samt udvidelse af de eksisterende. Samtidig sker der forlægning af vandløb. Eksisterende broer og underføringer udbygges. Til støjdæmpning opsættes der støjskærme langs motorvejen for en mindre strækning ud for boligområdet Skovbrynet og badesøerne. Der er udarbejdet et skitseprojekt for den vejtekniske udformning og afvandingssystemet for den udvidede motorvej. Dette materiale har dannet grundlag for miljøvurderingerne og arealanvendelsesanalysen, som der redegøres for i denne rapport. Skitseprojekterne, Hovedforslaget og Alternativet, er vist i rapportens kortbilag i to serier, Arealkort og Ejendomskort. En uddybende beskrivelse af de to udbygningsforslag ndes i den Sammenfattende rapport, rapport nr. 343, Vejdirektoratet 2009. Faunapassage ved Goldbæk (maj 2008). 13

Kapitel 2 - De undersøgte udbygningsforslag Mosegård set fra Hastrupvej ved jernbaneunderføringen mod syd på ydersiden (maj 2008). 14

3. De ejendomsmæssige konsekvenser I arealanvendelsesanalysen er det omtrentlige arealbehov og ejendomsmæssige konsekvenser beskrevet for henholdsvis Hovedforslaget og Alternativet. Det er vigtigt at huske på, at de vurderinger af arealbehov og ekspropriationsomfang, der er foretaget i forbindelse med arealanvendelsesanalysen er omtrentlige, da vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter af vejudvidelsen. Arealbehovet og antallet af ejendomme der berøres, er bestemt af projektets endelige linjeføring med længde- og tværpro ler, som er valgt ud fra tra k- og vejtekniske forudsætninger. Disse forudsætninger er beskrevet i den Sammenfattende rapport, rapport nr. 343, Vejdirektoratet 2009. Der vil kunne ske ændringer af projektet i forbindelse med den efterfølgende detail projektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vil kunne ændre det konkrete projekt i forhold til Vejdirektoratets vurderinger heraf. 3.1. Arealbehov Arealbehovet til anlæg af udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej ud fra Hovedforslaget og Alternativet, er bestemt af skitseprojektets længde- og tværpro l (udformning af vejen). Længe- og tværpro l er valgt ud fra tra k- og vejtekniske forudsætninger. Disse forudsætninger er beskrevet i den Sammenfattende rapport, rapport nr. 343, Vejdirektoratet 2009. Ud over selve vejanlægget bliver der behov for arealer til afvandingsanlæg (regnvandsbassiner), samt midlertidige arbejdsarealer i anlægsperioden. Omfanget af midlertidige arbejdsarealer søges begrænset, men der skal ved udførelsen af anlægsarbejderne anvendes en række midlertidige arbejdsarealer, først og fremmest til brug ved ombygning af broer og bygværker. Der vil også blive behov for arbejdsarealer ved eventuel omlægning af større ledningsanlæg mv. Oversigt over det omtrentlige arealbehov: Det er nødvendigt med en permanent arealerhvervelse som ekspropriation (arealerhvervelse) af 19-20 ha til vejanlægget. I arealerne indgår ombygning af tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner samt forlægning af vandløb og lokale adgangsveje. 15

Kapitel 3 - De ejendomsmæssige konsekvenser Projektet forventes at berøre 30-35 ejendomme direkte med arealerhvervelse ved både Hovedforslaget og ved Alternativet. Det skønnes, at der ikke er behov for totalekspropriationer, hverken ved Hovedforslaget eller Alternativet. Det forventes, at der eksproprieres ca. 2 ha fredskov ved tilslutningsanlægget ved Ejstrupholmvej både for så vidt angår Hovedforslaget og ved Alternativet. Ved Alternativet skal der eksproprieres ca 0,4 ha fra Gormose. Mosen er registreret som beskyttet naturtype. 3.2 Påvirkning af ejendomme Udbygningen af Brande Omfartsvej til en 4-sporet motorvej vil medføre, at der skal erhverves arealstrimler af vekslende bredde fra naboejendomme langs vejanlægget henholdsvis på den ene eller anden side af det eksisterende vejanlæg, alt efter hvilket forslag som bliver besluttet at udføre. Herudover sker der større arealerhvervelser i forbindelse med ombygning af tilslutningsanlæg og anlæg af nye eller udvidede regnvandsbassiner. I anlægsperioden vil der ligeledes skulle benyttes midlertidige arbejdsarealer i varierende bredde langs vejanlægget. Indgrebene i naboejendommene som følge af vejudvidelsen søges generelt minimeret mest muligt. Arealindgrebenes karakter og påvirkning på de enkelte ejendomme hænger nøje sammen med udformningen af vejprojektet samt anlægsarbejdernes udførelse, og har dermed stor betydning for ekspropriationsomfanget. Det er Ekspropriationskommissionen der træffer den endelige afgørelse om ekspropriationernes omfang. På grund af arealbehov til ombygning af de eksisterende tilslutningsanlæg med nye ramper og rundkørsler ved Ejstrupholmvej og Thyregodvej medfører vejprojektet større indgreb i ejendomme i nærområdet ved tilslutningsanlæggene. Tilslutningsanlæggene i Hovedforslaget og Alternativet er næsten identiske i de skitserede forslag, dog lidt forskudt i forhold til, om udbygningen sker ind mod eller væk fra byen. Den betydning som tilslutningsanlæggene får for naboerne på begge sider af tilslutningsanlæggene synes ens, uanset om det er Hovedforslaget eller Alternativet der vælges. Det eksisterende afvandingssystem er af sådanne dimensioner, at det ikke kan benyttes efter en udbygning af den eksisterende vej. Der er derfor behov for at etablere et nyt afvandingssystem, som vil medføre et arealforbrug fra et par ejendomme på grund af udvidelse af eksisterende og etablering af nye regnvandsbassiner. I forbindelse med afvandingssystemet vil der også blive omlagt to bække, hvilket også medfører arealforbrug. 16

Kapitel 3 - De ejendomsmæssige konsekvenser Eksisterende regnvandsbassin på indersiden i stationering 67,2 (maj 2008). Placering og udvidelse af regnvandsbassiner er stort set den samme afhængig af, om det er Hovedforslaget eller Alternativet der vælges, og dermed også samme for arealindgreb på de berørte ejendomme. Der bliver behov for midlertidige arbejdsarealer på begge sider af omfartsvejen hvor der udvides til udførelse af anlægsarbejderne med etablering af de ekstra kørespor, tilhørende nødspor og udførelse af nødvendigt skråningsanlæg mv. Arbejdsarealerne anvendes derudover til nødvendig jordtransport og arbejdskørsel mv. Der vil også kunne blive behov for arbejdsarealer i forbindelse med etablering af regnvandsbassiner, faunarør osv. For at skabe et tilstrækkelig plads til anlægsaktiviteterne er der generelt reserveret et arbejdsareal fra ejendomme i en bredde på op til 10 meter dog med indsnævring ved nært liggende bygningsanlæg hvis forholdene gør det nødvendigt. Ud over de generelle arbejdsarealer vurderes der et behov for supplerende arealer til anlæg af regnvandsbassiner, ændring af lokalveje, faunarør, areal til entreprenørarbejdspladser, broarbejdspladser, samt arealer til omlægninger af større ledningsanlæg. Herudover kan der opstå specielle tilfælde med udvidelse af arbejdsarealer, hvor projektets art og udførelse betinger det. 17

Kapitel 3 - De ejendomsmæssige konsekvenser Placering og omfang af arbejdsarealer fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Behovet for arbejdsarealernes størrelse og bredde vil dermed blive vurderet endeligt i den videre projektering. I Hovedforslaget og Alternativet planlægges der etableret støjafskærmning ud for det tættest bebyggede og sammenhængende boligområde ind mod byen syd for Ejstrupholmvej (Skovbrynet) og badesøerne for at reducere de støjgener som opstår som følge af, at Brande Omfartsvej ændres til 4-sporet motorvej. Se eventuelt kapitel 7 om støj i den Sammenfattende rapport, rapport nr. 343, Vejdirektoratet 2009. Eksisterende faunapassager opretholdes og forbedres, samtidig med, at der laves 2-4 nye faunarør på strækningen. Der er nogle få ejendomme på strækningen, hvor adgangsvejen kan bliver ændret. Det vil forekomme ved forlægning af lokale adgangsveje, beliggende langs motorvejen. I analysearbejdet er der ikke gennemført en konkret behandling af den enkelte ejendoms adgangsforhold da ændringerne af adgangsforholdene bliver fastlagt gennem detailprojekteringen og i dialog med berørte grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer ved en ekspropriationsforretning på stedet endelig bestemmelse om ordning af vejadgangen efter høring af grundejeren, når detailprojektet forelægges for Ekspropriationskommissionen. Der er udarbejdet en beskrivelse af den eksisterende og planlagte arealanvendelse på undersøgelsesstrækningen. Beskrivelsen er i afsnit 5.1 på side 21. Arealanvendelsen er suppleret med en nærhedsanalyse for ejendomme, dvs. omfanget af ejendomme og bygningsanlæg, beliggende i nærheden af den kommende motorvej. Nærhedsanalysen er i afsnit 5.2 på side 26. Der er foretaget en oversigtlig gennemgang af de konkrete ejendomskonsekvenser af hovedforslaget samt Alternativets påvirkning af de berørte ejendomme og arealer, se afsnit 5.9. I kapitel 8 Fremgangsmåde og begreber ved ekspropriation er der givet en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden ved ekspropriation og de anvendte begreber. 18

4. Arealanvendelsesanalysens omfang Arealanvendelsesanalysens formål er at beskrive og vurdere udbygningsforslagenes konsekvenser for ejendomsforholdene på strækningen. I analysen er behandlet følgende emner: beskrivelse af arealanvendelsen for ejendomme på strækningen - eksisterende og planlagt anvendelse nærheden af beboelses- og erhvervsejendomme i forhold til Hovedforslaget og Alternativet vurdering af det omtrentlige behov for arealer, der permanent skal eksproprieres til vejanlægget, om det bliver nødvendigt at totalekspropriere ejendomme, samt omfanget af midlertidige arbejdsarealer på ejendomme langs motorvejen ændring af adgangsforholdene for berørte ejendomme andre konsekvenser for ejendomme som følge af vejprojektet Analysen af de nævnte emner støtter sig til det kortmateriale der er gengivet i bilaget til rapporten. Bilaget indeholder 2 kortserier, som benævnes arealkort og ejendomskort. Ejendomskortene viser areal- og ejendomsforhold sammen med henholdsvis Hovedforslaget og Alternativet. I kapitel 6 er der en beskrivelse af areal- og ejendomskortene. Analysen og det tilhørende kortmateriale er tilvejebragt ud fra et datagrundlag, som er hentet fra foreliggende offentlige ejendomsregistre. Dette grundlag har givet mulighed for en økonomisk og tidsmæssig overkommelig arealanalyse. Der er desuden foretaget besigtigelse i marken. Det anvendte baggrundsmateriale er beskrevet i kapitel 7. 19

Kapitel 4 - Arealanvendelsesanalysens omfang Kig mod syd fra Ejstrupholmvej. 20

5. Arealanvendelsesanalysen Kapitlet indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold (arealanvendelsen) samt tiltænkte ændringer og deres indvirkninger. Denne gennemgang danner grundlaget for arealanvendelsesanalysen. 5.1 Beskrivelse af arealanvendelsen på strækningen Der er udarbejdet en oversigtlig beskrivelse af eksisterende og planlagt arealanvendelse for ejendomme og arealer langs udbygningsstrækningen Brande Omfartsvej. Beskrivelsen er opstillet i tabel 1. Beskrivelsen er et supplement til arealkortene i bilaget. Til stedfæstelse af beskrivelsen er anvendt projektets stationering med start sydøst for tilslutningsanlægget ved Brande Nord (stationering 64,8) og med projektafslutning cirka en halv kilometer syd for Thyregodvej (stationering 71). Ved dette punkt skal der forbindes til motorvejsstrækningen Brande Give, som forventes åbnet i 2012. Når der henvises til vejens højre og venstre side i tabellen regnes der i samme retning som stationeringen. Det vil sige, at vejens venstre side svarer til væk fra byen (ydersiden), og den højre sider dermed svarer til ind mod byen (indersiden). Udbygning af erhvervsområder langs Brande Omfartsvej (Siemens), maj 2008. 21

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Kort 4: Udbygning af Brande Omfartsvej, stationeringer langs udbygningsforslaget. Der er i den oversigtlige beskrivelse af eksisterende og planlagt arealanvendelse for ejendomme og arealer langs udbygningsstrækningen ikke direkte sondret mellem om det vedrører Hovedforslaget eller Alternativet, da begge forslag vedrører samme vejstrækning. Arealanvendelse på udbygningsstrækningen langs Brande Omfartsvej Stationering (omtrentlig) Arealkort nr. Beskrivelse af arealanvendelse og kommunal planlægning for området nær ved Brande Omfartsvej / motorvejen Projektstart 64,8 65,4 101 Landbrugsarealer på begge sider af omfartsvejen. På begge sider, er der et mindre område registreret med fredskov (jernbanearealet). På den højre side er området beliggende i byzone, og lokalplanlagt til erhvervsområde. 22

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Arealanvendelse på udbygningsstrækningen langs Brande Omfartsvej 65,2 101 Jernbaneunderføring, jernbanen mellem Vejle og Herning. Der er registreret fredskov på en del af jernbanearealet i den østlige side af tracéet). 65,2 65,55 102 Eksisterende regnvandsbassin, samt landbrugsarealer på venstre side af omfartsvejen. På høre side af omfartsvejen ligger en mindre landbrugsejendom. Arealet på den højre side af omfartsvejen er beliggende i byzone og lokalplanlagt til erhvervsområde. 65,55 102 Underføring af Højmarksvej. 65,55 67,1 102 103 104 Eksisterende regnvandsbassin på venstre side af omfartsvejen, samt overvejende fredskovsarealer (indtil ca. 66,7). Endvidere ligger der en beboelsesejendom. Den sidste del indtil Dørslundvej er landbrugsareal, men i forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 under planlægning. Der er fremsat forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området. 2 På den højre side er området beliggende i byzone, og lokalplanlagt til erhvervsområde. Den første del fra Højmarksvej er under udbygning (udvidelse af Siemens). Den midterste del af strækningen er udnyttet med fabriksanlæg (KMC kartoffelmelcentral), og den sidste del op til Dørslundvej er ikke udnyttet og henligger som landbrugsareal, samt med en mindre landbrugsejendom. 67,1 104 Underføring af Dørslundvej. 67,1 68,00 104 105 Første del af strækningen på venstre side af omfartsvejen ligger der landbrugsarealer. Goldbæk krydser omfartsvejen midtvejs (stationering 67,5). Arealet beliggende mellem omfartsvejen og Dørslundvej (til Goldbæk) er en smal jordstrimmel, som er udyrket og med buskads mv. 2 Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplan nr. 12.4. Forslagene har været i høring i perioden 28. maj 2008 til 5. august 2008, og tillægget forventes indarbejdet i Kommuneplan 2009. Lokalplanen er vedtaget. I lokalplanen er (Footnotes) udarbejdet en vejinteressezone for udvidelse af omfartsvejen. 23

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Arealanvendelse på udbygningsstrækningen langs Brande Omfartsvej Goldbæk er ført under omfartsvejen i en kombineret faunapassage (se foto på side 13). På arealerne fra Goldbæk og til Ejstrupholmvej er der eksisterende regnvandsbassiner samt tilslutningsanlæg (på vejarealet). Det tilgrænsende areal på samme strækning er landbrugsareal med skov og en mindre grusgrav. Arealet er delvis beliggende i byzone. I forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 er arealet på den venstre side af omfartsvejen under planlægning. Der er fremsat forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området. 3 På den højre side af omfartsvejen er området mellem Dørslundvej og Ejstrupholmvej i lokalplan udlagt til blandet bolig og erhverv. Afgrænsningen i lokalplanen gør, at arealerne beliggende langs omfartsvejen kun må anvendes til erhvervsformål. Erhvervsarealerne er udnyttet til kontor og lager. Arealerne langs omfartsvejen er friholdte (rekreative) arealer med græsbevoksning og træer/buske. Der er eksisterende regnvandsbassin på højre side af omfartsvejen ved Dørslundvej. Der er eksisterende tilslutningsanlæg til omfartsvejen (Ejstrupholmvej). 68,00 105 Eksisterende tilslutningsanlæg ved Ejstrupholmvej. Ejstrupholmvej er ført over omfartsvejen. 68,00 69,18 105 106 107 På den første lille del af strækningen fra Ejstrupholmvej er der på både højre og venstre side fredskovsarealer. På venstre side er der landbrugsarealer med enkelte mindre landbrugsejendomme. (Footnotes) 1 3 Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplan nr. 12.4. Forslagene har været i høring i perioden 28. maj 2008 til 5. august 2008, og tillægget forventes indarbejdet i Kommuneplan 2009. Lokalplanen er vedtaget. I lokalplanen er udarbejdet en vejinteressezone for udvidelse af omfartsvejen. 24

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Arealanvendelse på udbygningsstrækningen langs Brande Omfartsvej Arealet på den venstre side er i forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 foreslået udlagt til erhvervsområde. Arealerne beliggende på den højre side af omfartsvejen er beliggende i delvis byzone og landzone. Arealerne umiddelbar op til omfartvejen benyttes til rekreative formål, og der er parkeringsplads samt to søer (Badesøen og Hundesøen). Endvidere er der et større boligkvarter på den højre side af omfartsvejen (Skovbrynet), der er under delvis udstykning/udbygning. 69,18 69,55 107 108 Underføring af Grarupvej. Grarupvej er lukket for køretøjer og fungerer som kombineret sti og faunapassage. Arealet på den venstre side af omfartsvejen er moseareal, Gormose. Mosen er registreret som beskyttet naturtype. Arealet på en højre side af omfartsvejen henligger som udyrket landbrugsareal. 69,55 108 Underføring af sti og jernbanen mellem Vejle og Herning. 69,55-70,4 108 109 Landbrugsarealer på den venstre side af omfartsvejen, samt en beboelsesejendom i umiddelbar nærhed af omfartsvejen. Sædbæk er beliggende på begge sider af omfartsvejen. Sædbæk er ført under omfartsvejen i stationering 70,1. Sædbæk er registreret som beskyttet vandløb. Arealet på den venstre side af omfartsvejen er i forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 foreslået udlagt til erhvervsområde. På den højre side er arealet langs omfartsvejen mellem jernbanen og Thyregodvej i lokalplan udlagt til erhverv. Arealet er under udbygning. Der ligger en mindre landbrugsejendom i området. 70,4 109 Eksisterende tilslutningsanlæg ved Thyregodvej. 25

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Arealanvendelse på udbygningsstrækningen langs Brande Omfartsvej Thyregodvej er ført over omfartsvejen. Der er eksisterende regnvandsbassiner på begge sider af Thyregodvej på den højre side af omfartsvejen. 70,4-71 109 110 Landbrugsarealer på begge sider af omfartsvejen. Arealerne drives landbrugsmæssigt, og er delvis med skov og krat. Klinkhøj Bæk er ført under omfartsvejen i stationering 70,6 På den venstre side af omfartsvejen er arealerne i forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 foreslået udlagt til erhvervsområde (perspektivområde fra 2021). På højre side af omfartsvejen er arealet i forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2009 2021 foreslået udlagt til erhvervsområde. 71 - Projektafslutning 110 Projektafgrænsningen er i stationering 71. Her forbindes med motorvejsstrækningen Brande Give. Se eventuelt rapporten: Rute 18 Brande S. Riis. VVM-redegørelse, Arealanalyse, rapport nr. 245, Vejdirektoratet 2002 for en beskrivelse af strækningen fra stationering 71 og mod syd. Tabel 1: Arealanvendelse på udbygningsstrækningen, Brande Omfartsvej På kort 2 er vist den overordnede eksisterende og foreslåede planlægning ved Brande Omfartsvej. Af arealkortene (bilag) fremgår planlagt arealanvendelse som tema. Kortbilaget viser de eksisterende planforhold i form af eksisterende kommune- og lokalplaner. 5.2 Nærhedsanalyse af ejendomme i forhold til vejanlægget I dette afsnit beskrives fremgangsmåden ved udarbejdelse af nærhedsanalyse af ejendomme som berøres af vejprojektet, samt resultatet præsenteres. 5.2.1 Fremgangsmåden Nærheden af ejendomme i forhold til Hovedforslaget og Alternativet til motorvej, er belyst gennem en opgørelse af antallet af eksisterende ejendomme med og uden 26

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse bygningsanlæg indenfor tre afstande fra den projekterede motorvej (centerlinje). Afstandene er valgt som 100 meter, 200 meter, og 300 meter på hver side af vejmidten. Princippet i opdelingen af korridorerne ses i gur 2. Her er Hovedforslaget vist. Figur 2: Princippet i nærhedsanalysen. Figuren viser ejendomme inden for 300m-korridoren på hver side af motorvejens midterlinje. Bygningsanlæg beliggende inden for korridoren, er vist med rød farve. Formålet med denne opgørelse er, at give et indtryk af omfanget og sammensætningen af ejendomme og bygningsanlæg, der kan blive påvirket direkte ved arealerhvervelse og ekspropriation eller indirekte som nabo til vejanlægget. Det seneste nybyggeri eller eventuelle fjernede bygningsanlæg efter kortenes kortlægningsstatus vil ikke nødvendigvis fremgå af opgørelserne. I det konkrete tilfælde er grundkortet blevet suppleret med bygningsanlæg / nye ejendomme ved Skovbrynet ud fra nyeste oplysninger fra bl.a. ortofoto. 5.2.2 Resultater af nærhedsanalysen Resultatet af nærhedsanalysen inden for de tre afstande fra midten af motorvejen er opstillet i henholdsvis tabel 2 for Hovedforslaget og tabel 3 for Alternativet. Opgørelsen omfatter ejendomme og bygningsanlæg inden for de tre afstande, antal ejendomme med bygningsanlæg og fordeling af ejendomme med bebyggelse kun til beboelse, erhvervsejendomme, herunder beboelse til landbrug, institutions- og serviceejendomme samt en resterende gruppe af ejendomme med øvrig arealanvendelse (hvor anvendelse ikke er oplyst). 27

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Ejendomme hvor kun dele af bygningsanlægget ligger indenfor korridoren er medtaget i opgørelsen over ejendomme med bygningsanlæg. Dog er enkelte ejendomme med meget små bygninger (udhuse, skure mv.) ikke taget med. Ved ejendomme forstås matrikulære enheder og ved bygningsanlæg den samlede bygningsmasse på ejendommen. Bygningsanlæg er her udvalgt som beboelse, driftsog erhvervsbygninger (herunder institutions- og servicevirksomhed), samt diverse mindre bygninger, som ligger helt eller delvis inden for den angivne korridorafstand fra vejmidte af motorvejsprojektet. Korridoren for opgørelsen af antal ejendomme dannes ud fra en buffer for hver af afstandene 100 m, 200 m og 300 m symmetrisk omkring projektforslagets centerlinje. Centerlinjen for de to projektforslag er ikke sammenfaldende med den nuværende vejs midterlinje, da der er en forskel på op til 5-6 m. Grundlaget for opgørelsen i ejendomskategori er oplysninger fra Ejendomsstamregistret (ESR), som er beskrevet i afsnit 7.2. Opgørelsen af antallet af ejendomme for Hovedforslaget er vist i tabel 2. Brande Omfartsvej set mod nord-vest. KMC Kartoffelmelcentral i baggrunden (maj 2008). 28

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Antallet af ejendomme nær Hovedforslagets centerlinje (stationering 64,8-71,0) Kategori af ejendomme / korridor indenfor 100 m indenfor 200 m indenfor 300 m Ejendomme med beboelse samt andelsboliger ingen 4 (4) 20 (5) Erhvervsejendomme med forretning, fabrik / lager og landbrugsejendomme samt institutions- og serviceejendomme Tabel 2: Antallet af ejendomme nær Brande Omfartsvej - Hovedforlaget. 4 11 22 Øvrige ejendomstyper - anvendelse ikke oplyst (ikke ejendomsvurderet) 1 1 9 Antal ejendomme med bygningsanlæg inden for korridoren 5 16 51 Antal ejendomme uden bygningsanlæg inden for korridoren 31 44 65 Samlet antal ejendomme inden for korridoren 36 60 116 Nærhedsanalysen for Hovedforslaget viser, at der i størrelsesordenen 116 ejendomme med eller uden bygninger er beliggende inden for en afstand af 300 meter fra motorvejen. Heraf er 20 beboelsesejendomme, resten er landbrugs- og erhvervsejendomme mv. Der er lavet en tilsvarende opgørelse af antallet af berørte ejendomme for projektforslaget med Alternativet. Resultatet er vist i tabel 3. Underføring af Dørslundvej set fra ydersiden (maj 2008). 4 heraf 2 ejendomme med 15 andelsboliger indenfor korridoren 5 heraf 2 ejendomme med 24 andelsboliger indenfor korridoren 29

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Antallet af ejendomme nær Alternativets centerlinje (stationering 64,8-71,0) Kategori af ejendomme / korridor indenfor 100 m indenfor 200 m indenfor 300 m Ejendomme med beboelse samt andelsboliger ingen 4 (6) 19 (7) Erhvervsejendomme med forretning, fabrik / lager og landbrugsejendomme samt institutions- og serviceejendomme Øvrige ejendomstyper - anvendelse ikke oplyst (ikke ejendomsvurderet) Antal ejendomme med bygningsanlæg inden for korridoren Antal ejendomme uden bygningsanlæg inden for korridoren 4 11 23 1 1 10 5 16 52 31 43 58 Samlet antal ejendomme inden for korridoren 36 59 110 Tabel 3: Antallet af ejendomme nær Brande Omfartsvej - Alternativet. For Alternativet viser nærhedsanalysen, at der er 110 ejendomme med eller uden bygninger er beliggende inden for en afstand af 300 meter fra motorvejens centerlinje. Heraf er 19 beboelsesejendomme, resten er landbrugs- og erhvervsejendomme mv. Nærhedsanalysen af de to forslag, Hovedforslaget og Alternativet, viser, at der i store træk ikke er den store forskel i opgørelsen af omfanget og sammensætningen af de ejendomme og bygningsanlæg, der bliver påvirket direkte ved arealerhvervelse og eks-propriation eller indirekte som nabo til vejanlægget. Den eneste forskel som kan fremhæves er, at der er lidt ere ejendomme uden bygningsanlæg der eventuelt berøres ved Alternativet frem for Hovedforslaget. Forskellen er 7 ejendomme, hvilket med den usikkerhed der ligger i opgørelsen, ikke vurderes af væsentlig betydning. 6 heraf 2 ejendomme med 14 andelsboliger indenfor korridoren 7 heraf 2 ejendomme med 24 andelsboliger indenfor korridoren 30

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse 5.3 Permanente arealerhvervelser til vejprojektet Den permanente arealerhvervelse gennemføres ved delekspropriation af nødvendige arealer til udvidelse af vejen. Det er skønnet, at der ikke er behov for totalekspropriationer til det konkrete vejprojekt (for begge forslag). Begreberne er beskrevet i kapitel 8. Det samlede arealbehov er opstillet i tabel 4, samt nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Nabo til vejanlægget, ydersiden mod nord ved Grarupvej (maj 2008). 31

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Samlet arealbehov, permanent og midlertidige Areal til udbygning Anlægselement Hovedforslaget Alternativet Delekspropriationer motorvejsudvidelse, regnvandsbassiner, lokalvejsomlægning, vandløbsomlægning Samlet permanent arealerhvervelse ca. 19 ha ca. 20 ha Heraf noteret fredskovsareal ca. 2 ha ca. 2 ha Delekspropriationer (arbejdsarealer) motorvejsudvidelse, regnvandsbassiner, lokalvejsomlægning, vandløbsomlægning, broarbejdspladser, potentiel interimsvej (st. 66-66,6) Samlet midlertidig arealerhvervelse ca. 18 ha ca. 22 ha Heraf noteret fredskovsareal ca. 0,4 ha ca. 1,2 ha Antal totalekspropriationer forventes ikke forventes ikke Tabel 4: Samlet permanent og midlertidigt arealbehov 5.3.1 Totalekspropriationer Det skønnes, at uanset om det er Hovedforslaget eller Alternativet som lægges til grund for en udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej, vil vejanlægget indgriben være af så begrænset karakter, at der ikke bliver behov for at totalekspropriere ejendomme i sin helhed. At der ikke bliver behov for at gennemføre totalekspropriationer er foretaget ud fra et skøn ud fra de to foreliggende forslag, som dog kun er skitseprojekter for en vejudvidelse. Såfremt der kommer ændringer af det valgte projekt i forbindelse med detailprojektering mv., vil det kunne få betydning for vurderingen samt opgørelsen af permanente samt midlertidige arealerhvervelser. 32

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse 5.3.2 Delekspropriationer Det skønnes, at der skal gennemføres følgende permanente erhvervelser af areal ved delekspropriationer for hele strækningen: Samlet arealerhvervelse af 19-20 ha jordareal. Der er ikke medregnet offentlige vejarealer eller jernbaneareal. Arealerhvervelsen omfatter også arealer til ombygning af tilslutningsanlæggene, regnvandsbassiner, forlægning af vandløb, forlægning af lokalveje og cykelstier. Der er ikke væsentlig forskel i den permanente arealerhvervelse ved henholdsvis Hovedforslaget eller ved Alternativet, se evt. tabel 4. Projektet påregnes at berøre 30-35 ejendomme med arealerhvervelse ved begge forslag. I den samlede arealerhvervelse indgår ca. 2 ha fredskov ved tilslutningsanlægget ved Ejstrupholmvej både for så vidt angår Hovedforslaget og ved Alternativet. På disse arealer vil skoven blive ryddet helt eller delvis. Ved Alternativet (ydersiden af omfartsvejen), er der fredskov på strækningen fra stationering 65,55 og til 66,7, men det er kun en meget begrænset del af fredskoven der berøres (ca. 500 m2) ud fra det foreliggende skitseprojekt for en vejudvidelse. Men såfremt der kommer ændringer af det valgte projekt i forbindelse med detailprojektering mv., vil det kunne få betydning for indgrebets omfang. Det må dog forventes at der fra skovmyndighedens side stilles krav om tilplantning af erstatningsskov. Ved Alternativet berøres Gormose (ca. 0,4 ha). Mosen er registreret som beskyttet naturtype, hvilket bl.a. kan betyde, at der eventuelt stilles krav om erstatningsarealer (erstatningsbiotop). Ved Alternativet bliver der behov for en interimsvej til afvikling af tra kken på omfartsvejen under anlægsarbejdet. Der er ikke registreret arealerhvervelse fra kolonihaver, jfr. kortlægningen af arealanvendelsen ud fra Ejendomsstamregistret. På vejstrækninger uden tilslutningsanlæg kan bredden af de arealstrimler, der skal erhverves til vejanlægget variere fra nogle få meter på den åbne motorvejsstrækning og op til et noget større omfang ved tilslutningsanlæggene. Bredde og arealstørrelser vil afhænge af skråningsanlæggenes bredde, samt afvandingen af vejen. 5.3.3 Særlige arealerhvervelser på strækningen Ud over erhvervelse af arealer til selve motorvejen med tilhørende skråningsanlæg, er der også behov for arealerhvervelse til andre a edede forhold. 33

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Regnvandsbassiner Som følge af udvidelse af vejarealet og dermed større mængde af vand der skal ledes væk, afvandingssystemets dimensionering, samt større miljømæssige krav til afvanding af vejanlægget, er der behov for, at der etableres der et nyt afvandingssystem. Herved vil omganget af regnvandsbassiner blive udvidet. Behovet for nye regnvandsbassiner samt udvidelse af de eksisterende er bestemt af, om det er Hovedforslaget eller Alternativet der vælges som udbygningsforslaget af Brande Omfartsvej til motorvej. Uanset valg af projektforslag, er der foreslået anlagt 3 nye regnvandsbassiner. På ejendomskortene er skitseret placering af nye regnvandsbassiner samt udvidelse af eksisterende bassiner. De eksisterende bassiner er allerede beliggende i offentlige vejarealer og vil kun berøre naboejendomme, hvis en udvidelse kræver ekstra areal. Arealerhvervelse fra ejendomme til regnvandsbassiner behandles som permanent erhvervelse af areal, idet regnvandsbassiner ejendomsmæssigt vil bliver overført til det fremtidige vejareal.. Der påregnes afsat nødvendigt ekstra areal omkring regnvandsbassinerne til passage, opsætning og vedligehold af eventuelle hegn, mv. Dette forhold gør sig også gældende ved allerede eksisterende regnvandsbassiner. Alternativt kan permanent arealerhvervelse eventuelt i stedet løses med sikring af en udvidelse af adgangsret omkring bassinerne. Der skal sikres adgang til bassinerne henover privat ejendom, hvis der ikke i forvejen eksisterer en adgangsret, eller bassinet ligger op til en offentlig vej. I udvælgelsen af adgangsveje forudsættes så vidt muligt benyttet eksisterende markveje mv. Endvidere følges eksisterende dyrkningsretninger, hvor det er muligt. I afsnit 5.8.2 om rådighedsindskrænkninger ved servitutter er beskrevet om regulering af adgangsretten. Det endelige antal, placering og den faktiske udformning af regnvandsbassiner fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. På ejendomskortene er regnvandsbassinerne for Hovedforslaget samt Alternativet vist sammen med forslag til adgangsveje for de enkelte bassiner. Forlægning af vandløb Det bliver nødvendig at foretage en forlægning af en del af kommunevandløbene Sædbæk og Klinkhøj Bæk. Der er tale om en mindre forlægning som ikke griber voldsomt ind i de omkringliggende arealer. 34

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse De foreslåede omlægninger er skitseret på ejendomskortene. Endvidere er de eksisterende forløb også indtegnet på kortene. 5.4 Midlertidige arbejdsarealer Der er behov for at udføre arbejde på arealer der grænser op til motorvejsanlægget i en midlertidig periode, enten i forbindelse med selve anlægsarbejdet med motorvejen eller andre relaterede forhold som følge af udbygning til motorvej. Disse forhold er beskrevet i dette afsnit. 5.4.1 Generelt behov for arbejdsarealer Under udførelsen af anlægsarbejderne er der behov for midlertidige arbejdsarealer på primært indersiden eller ydersiden af omfartsvejen - alt efter om det er Hovedforslaget eller Alternativet der vælges. Arbejdsarealerne skal bruges i forbindelse med etableringen af ekstra kørespor, tilhørende nødspor og skråningsanlæg mv. Desuden anvendelse til jordtransport og arbejdskørsel mv. Der er derfor generelt forudsat et areal i en bredde af op til 10 m - dog med indsnævringer, hvor der er nært liggende bygningsanlæg eller andre forhold af betydning. Arbejdsarealer lægger uden for det areal, der permanent erhverves til vejanlægget. Placering og omfang af arbejdsarealer fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen, herunder vurderes den angivne bredde af arbejdsarealet på anlægsstrækningen. Der er så vidt muligt påregnet adgange til arbejdsarealer ad eksisterende veje, ellers kan det blive nødvendigt at lave midlertidige adgangsveje. Langs fredskovsarealer, der grænser til motorvejen søges arbejdsarealet indskrænket mest muligt. Ved nærliggende bygningsanlæg og udnyttede industri- og erhvervsarealer, der grænser til motorvejen søges arbejdsarealet også indskrænket, og anlægsarbejdet så vidt muligt udført fra vejsiden. 5.4.2 Særlige behov for arbejdsarealer Udover det generelle behov for arbejdsareal langs vejanlægget er der behov for arbejdsareal ved sideudvidelse/udskiftning af broer og underføringer for skærende veje og vandløb, samt ved anlæg eller udvidelse af regnvandsbassiner. Hvor der anlægges rampetilslutninger, anvendes så vidt muligt de afskårne arealer mellem ramper og motorvejen til arbejdsareal. Samtidig vurderes behov for supplerende arealer til anlæg af regnvandsbassiner, ændringer af lokalveje, entreprenørarbejdspladser og skurby, broarbejdspladser, materieloplag samt areal til omlægninger af større ledningsanlæg. 35

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Ved Alternativet forventes behov for yderligere arbejdsareal til en midlertidig omlægning af tra kken på omfartsvejen under anlægsarbejderne (st. 66-66,6). Herudover kan der opstå specielle tilfælde med udvidelse af arbejdsarealer, hvor projektets art og udførelse betinger det. Der er skønnet et samlet behov for midlertidig erhvervelse af arbejdsarealer i en størrelsesorden af ca. 18 ha ved Hovedforslaget og ca. 22 ha ved Alternativet. Forskellen mellem de to forslag er således af mindre karakter, se tabel 4. I de tilfælde, hvor der skal etableres nye regnvandsbassiner i nærheden af broarbejdspladser, påregnes der at ske en udnyttelse af det nye bassinareal til broarbejdsplads efter behov. Endvidere kan en del af den skærende vejs areal også udnyttes under broanlægsarbejdet - afhængig af mulighed for omledning af tra k. I specielle tilfælde kan der opstå behov for udvidede arbejdsarealer på steder, hvor projektets art og udførelse betinger det. Det kan eksempelvis være tilfældet ved styrede underboringer af ledninger under vejen. Her vil det ofte medføre behov for et større arbejdsareal på naboarealer til vejen for at give plads til boreudstyr, mv. Også anlæg af faunapassager kan medføre behov for midlertidige arbejdsarealer. Omfanget og varigheden af Vejdirektoratets brug af de midlertidige arbejdsarealer vil blive fastlagt mere præcist ved senere detailprojektering. Efter endt brug leveres arealerne tilbage til ejerne i ryddeliggjort stand, og eventuel ryddet beplantning retableres eller erstattes. Der udbetales efter normalt praksis erstatning for benyttelsen af de midlertidige arbejdsarealer. På ejendomskortene er vist arbejdsarealer og broarbejdsarealer ved over- og underføringer. 5.4.3 Ledningsanlæg En række eksisterende ledningsanlæg, der krydser eller ligger inden for vejanlægget vil blive omlagt i nødvendigt omfang. Det drejer sig om afvandingsledninger, regnvands- og spildevandsledninger, samt vand, naturgas, lyslederkabler, m.. På ejendomskortene er vist større ledningsanlæg inden for ca. 100 m fra motorvejen. Omlægning af ledningsanlæg vil normalt kræve arbejdsarealer på naboejendomme. Hovedparten af ledningsomlægninger påregnes dog i overvejende grad at kunne gennemføres inden for det valgte generelle arbejdsareal på 10 m. Hvis det er nødvendigt at omlægge ledningsanlæg på en ny ejendom i forhold til tidligere vil ledningen blive sikret ved en tinglysning på ejendommene. 36

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse I forbindelse med en efterfølgende detailprojektering, vil der blive taget kontakt til samtlige berørte ledningsejere. Gennem dialog med ledningsejerne, gennemgås omlægningsbehov, tidsplan og udførelse mv. Som resultat af mødet med ledningsejerne udarbejdes der en ledningsprotokol, som indeholder alle relevante oplysninger i forhold til udbygningsprojektet. 5.4.4 Arkæologiske undersøgelser Vejdirektoratet vil som led i de videre forarbejder til projektet i samarbejde med Herning Museum vurdere omfanget af arkæologiske prøvegravninger på de arealer, der berøres af vejprojektet. Undersøgelsesarealerne vil ekspropriationsmæssigt blive behandlet som midlertidige arbejdsarealer, medmindre de er erhvervet af Vejdirektoratet, før undersøgelserne sættes i gang. Højspændingsledninger der krydser Brande Omfartsvej (maj 2008). 37

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse Dørslundvej langs Brande Omfartsvej på ydersiden (maj 2008). 38

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse 5.5 Adgangsforhold På grund af udvidelsen af motorvejen sker der ændringer af adgange for nogle ejendomme med vejadgang tæt langs motorvejen. Der er ikke ejendomme der har direkte adgang til Brande Omfartsvej. De pågældende ejendomme er i udbygningsforslaget sikret en anden vejadgang ved at forlægge de eksisterende adgangsveje. I Hovedforslaget og Alternativet er der skitseret de nye lokalveje (forlægning) for berørte naboejendomme. Der er ikke foretaget en konkret behandling af påtænkte ændringer af adgange for berørte ejendomme. Undersøgelsen af den faktiske ændring af vejadgang foretages i forbindelse med en videre projektering af udbygningen. Vejdirektoratet vil i dette forløb tage kontakt til berørte grundejere om ændring af vejadgangen. De viste adgange/ lokalveje skal derfor opfattes som en oplysning om, at der foreligger et adgangsforhold, der skal løses. Det er Ekspropriationskommissionen, der ved besigtigelsesforretningen forud for selve anlægget af vejen foretager en nærmere prøvning af projektet og afgør, om de foreslåede forlægninger af veje kan godkendes, eller om der skal laves en alternativ vej. Kommissionen vil på besigtigelsesforretningen inddrage de berørte grundejeres indstilling til forslagene. Forslagene til nye lokalveje (forlægning) er vist på ejendomskortene. 5.6 Andre arealkonsekvenser I forbindelse med vejprojektet er der andre forhold som er af betydning for berørte lodsejere. Eksempelvis hvis der laves faunapassager, skal udlægges erstatningsbiotoper eller der er arealer der er forurenet. 5.6.1 Faunapassager I undersøgelserne af forslagene til udbygning af motorvejen indgår en vurdering af behovet for faunapassager og andre foranstaltninger til afhjælpning af motorvejens barrierevirkning for større og mindre dyr, se yderligere beskrivelse i Miljøvurdering, rapport nr. 344, Vejdirektoratet 2009 eller i den sammenfattende rapport. På baggrund af disse undersøgelser anlægges et mindre antal faunapassager, som tillader passage af mindre pattedyr, padder mv. På ejendomskortene er angivet de lokaliteter, hvor der forudsættes udført passager. Der er ved feltundersøgelser i 2007 identi ceret behov for mindre passager til beskyttede Bilag IV-arter (padder mv.). Der er registreret en række nærmere fredede dyrearter, som er omtalt i Miljøvurdering, rapport nr. 344, Vejdirektoratet 2009. 39

Kapitel 5 - Arealanvendelsesanalyse På de angivne lokaliteter vil etableringen af faunapassager betyde for de tilstødende ejendomme, at der udover det nødvendige arbejdsareal ved anlægget, samtidig etableres fornøden hegning og andre foranstaltninger (beplantning, dyre- og paddehegn). Der bliver tinglyst servitut på de berørte ejendomme om beplantning og ledelinjer til sikring af vildtets passage. Den endelige placering af faunapassagerne, samt udførelsen af hegning, mv. foretages i detailprojekteringen. 5.6.2 Erstatningsbiotoper I forbindelse med en miljøgodkendelse af udbygningsforslaget ( 20-godkendelse) må der som et vilkår forventes, at der bliver stillet krav om udlæg af areal til erstatningsbiotoper, således at sø- og vådbundsarealer langs motorvejen i et nærmere bestemt omfang skal erstattes af andre våde arealer. Konsekvenser for ejendomme af sådanne vilkår vil blive behandlet ved arealerhvervelserne til vejanlægget og tages op i en dialog med berørte lodsejere. Det største indgreb i erstatningsbiotoper er størst ved valg af Alternativet. Der henvises i øvrigt til Miljøvurdering, rapport nr. 344, Vejdirektoratet 2009. 5.6.3 Jordforurening På ejendomme, hvor der er konstateret jordforurening, skal der bekostes den nødvendige oprensning for de arealer, der berøres af anlægsarbejderne. Oplysninger om jordforurening er registreret i matrikelregistret og matrikelkortet, som føres af Kort- og Matrikelstyrelsen. Forurenede arealer kortlægges enten på vidensniveau 1 (V1) eller på vidensniveau 2 (V2). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforureningen på arealet. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Arealer, der er kortlagt på vidensniveau 1, kan i matrikelkortet vises på hele matrikelnummeret, uanset om kortlægningen helt eller delvis omfatter matrikelnummeret. Arealer der er kortlagt på vidensniveau 2, vises på matrikelkortet med en grænse for det forurenede areal. 40