Afgiftsvejledning 2015 Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter
Redaktionen er afsluttet december 2014. Afgiftsvejledning 2015 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation. Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen. 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet. Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: M&C 0431-14 Tryk: Cool Gray A/S Oplag: XXXX ISBN: 87-91837-41-3 ISSN: 2246-6975
Indhold Indledning....6 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger...7 Hvilke afgifter har vi i Danmark?....8 Energiafgifter....10 Elektricitet....13 Opdeling af forbruget af elektricitet...13 Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation....13 Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling... 14 Måling af elektricitet....15 Liberale erhverv specielle regler.... 18 Brændsler olie, kul og gas....20. Brændsler anvendt til proces....20 Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.... 21 Brændsler anvendt til særlige processer....21 Måling af energi fra brændsler...22 Udlejningvirksomhed...25 Motorbrændstof...27 Landbrug m.m..... 29 Væksthuse....30 Afgift på affald....31 Forbrænding af affald....31 Affaldsvarmeafgift....31 Tillægsafgift....32 CO 2 -afgift på affald....32 Deponering af affald....33 NO X -afgift....34 Metanafgift....35 Svovlafgift...36 Overskudsvarme....37 PwC s Afgiftsvejledning 2015 3
Kraftvarmeværker og fjernvarmværker...38 El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion... 38 Stilstandsvarme...39 Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper.... 39 Elfremstilling...41 Elfremstilling på små elproduktionsanlæg...41 Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v.... 42 CO 2 -kvoter....43 Vand...44 Vandafledningsbidrag....45 Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag...45 Spildevandsafgift....46 Privatforbrug....47 Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter....48 Angivelse og betaling af energiafgifter....50 Forældelse af afgiftskrav....51 4 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Bilag Bilag 1 Godtgørelse af elafgift...53 Bilag 2 Godtgørelse af energiafgifter på brændsler.... 54 Bilag 3 Godtgørelse af energiafgifter ved særlige processer... 55 Bilag 4 Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m.... 56 Bilag 5 Godtgørelse af vandafgift.... 57 Bilag 6 Satser for energi- og CO 2 -afgifter...58 Bilag 7 NO X -afgift....62 Bilag 8 Metanafgift på naturgas og biogas.... 63 Bilag 9 Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk.... 64 Bilag 10 Bilaget til CO 2 -afgiftsloven (proceslisten)....65 PwC s Afgiftsvejledning 2015 5
Indledning Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter. Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter. Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for 2015. Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt kontaktoplysninger på www.pwc.dk/afgifter Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt på PwC s kontorer i Aarhus og København. Aarhus København 8932 0000 3945 3945 6 PwC s Afgiftsvejledning 2015
PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger Hvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig opmærksom på. Du kan kontakte os på www.pwc.dk/afgifter, eller via nedenstående kontaktoplysninger: Michael Troelsgaard Ivan Ibsen Joan Faurskov Sebastian Houe Cordtz Aarhus Aarhus København Aarhus E: mtg@pwc.dk E: iib@pwc.dk E: jof@pwc.dk E: sho@pwc.dk T: 8932 5516 T: 8932 5676 T: 3945 9463 T: 8932 5531 Anita Amalie Anja Fie Schmidt Mette Kroer Anne Neerup Davidsen Jensen København København København Aarhus E: avi@pwc.dk E: afs@pwc.dk E: mee@pwc.dk E: aps@pwc.dk T: 3945 3165 T: 3945 3818 T: 3945 9040 T: 8932 0006 PwC s Afgiftsvejledning 2015 7
Hvilke afgifter har vi i Danmark? I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende): Energiafgifter Elektricitet Naturgas Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.) Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.). Miljøafgifter Affald Batterier (lukkede NiCd-batterier) Bekæmpelsesmidler (pesticider) Blyakkumulatorer (startbatterier) Bæreposer af papir og plast Dæk til motorkøretøjer Emballager til drikkevarer Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.) Glødelamper og sikringer Kvælstof i gødning Kvælstofoxider (NO X ) Kuldioxid (CO 2 ) Metan PVC og ftalater (blødgøringsmidler) Smøreolie Spildevand Svovl Vand. Afgift på nydelsesmidler Chokolade og sukkervarer Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak Kaffe og te Is (konsumis) Øl Vin Mandler, nødder, kokos, kerner m.m. Spiritus. Andre afgifter Registreringsafgift (på biler) Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater) Tinglysning Skadesforsikringer Reklamer (husstandsomdelte) (endnu ikke trådt i kraft) Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift). 8 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til punktafgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen. EU-harmoniserede afgifter Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler. Dette gælder for følgende afgifter: Energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Energiafgift af naturgas Energiafgift af kul Energiafgift af elektricitet Afgift af spiritus Afgift af vin Afgift af øl Afgift af tobaksvarer. Elektronisk ledsagerdokument (EMCS) Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug. For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. EU s minimumsafgifter For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette medfører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog godt vælge, at afgiften er højere end EU s minimumsafgifter. PwC s Afgiftsvejledning 2015 9
Energiafgifter De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og betaler derfor energiafgifter. Energiprodukterne kan opdeles i følgende: Brændsler Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v. (mineralolieafgiftsloven). Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven). Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven). Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover skal der ofte betales NO X -afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift. Elektricitet Elektricitet (elafgiftsloven). Ændring af afgiftssatserne Satserne for elafgift, energi- og CO 2 -afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NO X af bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8. Afgiftssatserne bliver ændret hvert år 1. januar enten baseret på afgiftssatser fastsat i lovgivningen eller på baggrund af nettoprisindekset. Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne. En del virksomheder kan også få godtgjort CO 2 -afgift, svovlafgift, NO X -afgift og metanafgift. 10 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifter I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan få godtgjort afgifter af energien: 1. Energien skal være forbrugt af virksomheden. 2. Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget. 3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof. 4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5. Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien. Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx: Energi indkøbt med henblik på videresalg. Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom dette gælder uanset, hvem der betaler for energien. Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes. Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms. Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag for moms. Det vil sige, at en virksomhed med delvis fradrag for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist. Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt energien til motorbrændstof. Dette gælder alle former for motorbrændstof også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer. Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer. Se afsnittet Motorbrændstof. Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug herunder jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Se afsnittet Landbrug. PwC s Afgiftsvejledning 2015 11
Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Dette gælder, uanset om energiforbruget er baseret på olie, gas eller kul. Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkøling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1. Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. 12 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Elektricitet Afgiften på elektricitet (elafgiften) består fra 1. januar 2014 af kun én afgift kaldet elafgift. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag. Elafgiftssatsen, der er gældende fra 1. januar 2015, fremgår af bilag 6. Opdeling af forbruget af elektricitet Virksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en mindre andel af elafgiften. Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektricitet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1. Hvornår er der tale om procesenergi? Procesenergi er fx: Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg. Belysning og edb-udstyr. Pumper og motorer. Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke komfortkøling). Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde. PwC s Afgiftsvejledning 2015 13
Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet, der anvendes: til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition). Den andel af afgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1. Midlertidig rumvarme Virksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan dog få godtgjort afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme. Elektricitet anvendt til varmetæpper Virksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme såkaldte varmetæpper anses for rumopvarmning, og virksomhederne kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet anvendt hertil. Elektricitet anvendt til airconditionanlæg Virksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet, som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkøling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende, samt lokaler, hvor kølingen primært sker af hensyn til varerne. Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v. Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er brugt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opvaskemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller opvaskemaskinen. 14 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Måling af elektricitet Hvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til proces, som udgangspunkt måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal kunne opdeles i: proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivningen. Anvendes en standardmetode vil det ofte medføre, at virksomheden kun får godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var målt. Se afsnittet Standardmetoder. Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb, som de ikke kan få godtgjort. Standardmetoder Virksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre afgifterne efter standardmetoder. Der er fire standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan få godtgjort: 1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand. 2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til kwh. 3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. PwC s Afgiftsvejledning 2015 15
Eksempel efter punkt 3 (2015-satser) Betalt elafgift (100.000 kwh 87,80 øre = 87.800 kr. pr. kwh) Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres (100.000 kwh 0,4 øre = 400 kr. pr. kwh) Fradrag for rumvarme (2.000 Watt¹ 350 timer = 7.342 kr. 12 mdr. 87,40 øre pr. kwh) Tillæg for rumvarme (2000 Watt¹ 350 timer = 4.183 kr. 12 mdr. 49,80 øre pr. kwh) Elafgift virksomheden kan få godtgjort = 84.241 kr. 1) Effekt Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering af målere er dyr og/eller teknisk vanskelig. Komfortkøling i sommermånederne Virksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m 2 i månederne maj, juni, juli og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder. Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhederne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned. Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, har mulighed for efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år. Der skal desuden ske et fradrag på 10.000 kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere efter endt måling. 16 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. For virksomheder der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift og betingelsen vil derfor altid være opfyldt. PwC s Afgiftsvejledning 2015 17
Liberale erhverv specielle regler Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af elektricitet. Advokater Arkitekter Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration) Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger Landinspektører Mæglere Reklamevirksomheder Revisorer Rådgivende ingeniører. Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige aktiviteter. Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen. Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag 1. 18 PwC s Afgiftsvejledning 2015
PwC s Afgiftsvejledning 2015 19
Brændsler olie, kul og gas Hvilke afgifter er der på brændsler? Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover vil brændsler ofte være belastet med NO X -afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift. Opdeling af forbruget af brændsler Brændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virksomheder få godtgjort energiafgiften. Brændsler anvendt til proces Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der anvendes til procesformål. Hvornår er der tale om procesenergi? Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien er anvendt til følgende: energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. Eksempler på procesforbrug Energi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi: Produktion og forarbejdning af varer. Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg. Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor medarbejderne ikke har en fast arbejdsplads. Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift? Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2. Kan man få godtgjort CO 2 -afgift? Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO 2 -afgift på brændsler. Dog godtgøres CO 2 -afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksomheder, der har tilladelse til udledning af CO 2 (i henhold til CO 2 -kvoteordningen). 20 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Tilsvarende godtgøres CO 2 -afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksomheder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). Se afsnittet CO 2 -kvoter. Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, se bilag 10. Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx rengøring, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet Brændsler anvendt til proces. Brændsler anvendt til rumvarme Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler, der anvendes til: Produktion Lager Salg Kontorer Pakkerier. Brændsler anvendt til opvarmning af vand Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger eller fx bruger til: Rengøring af lokaler og produktionsanlæg Bad Opvask Vask af hænder. Brændsler anvendt til komfortkøling Ved komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Brændsler anvendt til særlige processer Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der skal dog ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om særlige processer. PwC s Afgiftsvejledning 2015 21
Hvornår er der tale om særlige processer? Definitionen for særlige processer er fastsat i lovgivningen. Der er anvendt brændsler til særlige processer, når brændslet er anvendt til følgende processer: Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud. Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af proceslisten, se bilag 10. Vedrørende godtgørelse af CO 2 -afgift, se afsnittet Kan man få godtgjort CO 2 -afgift?. Kemisk reduktion og elektrolyse Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten). Metallurgiske processer Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten). Mineralogiske processer De mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, fremstilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten). Måling af energi fra brændsler Hvis hele energiforbruget ikke anvendes til procesformål, skal virksomhederne som udgangspunkt måle sit energiforbrug til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne anvender brændsler i anlæg, som fremstiller varme/kulde, der anvendes til både: proces og rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Ved manglende måling, vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifter. 22 PwC s Afgiftsvejledning 2015
Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Standardmetoder Virksomheder kan undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til opvarmning af vand efter følgende standardmetoder: Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned (omfatter ikke energiforbruget til opvarmning af vand). Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug. På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fastsættes fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling. Der skal desuden ske et fradrag på 10.000 kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere efter endt måling. Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomhederne skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedernes produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået PwC s Afgiftsvejledning 2015 23