Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [03] 2011

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [03] 2011 Tema: Menighedspleje og fremtidsvisioner - Menigheden og de psykisk syge side 6 - Nye veje i Samvirkende Menighedsplejers landsarbejde side 14 - Landet rundt om Netværk for børnefamilier side 18 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon 36 46 66 66 Fax 36 13 06 20 Giro nr. 9541-700 - 1797 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 36 46 66 66 FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Marcus Ottsen 36 13 06 34 mo@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard 36 13 06 22 Susanne Jørgensen 36 13 06 23 Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35 Lone Sørensen 36 13 06 46 Joan Bencke Olsen 36 13 06 38 Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37 UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen 20 35 14 16 bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Jens Houlind Bilberg 97 32 45 21 jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Bitten Petersen 36 13 06 26 bp@menighedsplejer.dk Betina Køster 36 13 06 41 bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun 36 13 06 39 nb@menighedsplejer.dk Karen Hegelund-Jensen 36 13 06 42 khj@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun 36 13 06 39 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40 heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens 36 13 06 42 p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00 INFORMATION Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk indhold Aktuel kommentar 3 v/erik Ladegaard Menighedsplejen og kirkernes prioritering 4 v/jens Christian Nielsen Menighedsplejens tilbud til de psykisk syge 6 v/lotte Martin Jensen...med mere 8 (annonceringer) Gemmesider 9-12 - Ord til eftertanke - Fremtidsvisioner i menighedsplejerne Nyt om navne 13 Nye veje i landsarbejdet 14 v/kirsten R. Laursen Folkekirkens Feriehjælp 2011 16 Landet rundt 18 Om Frans af Assisi bagsiden HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard 36 46 66 66 SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Palle Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Marcus Ottsen 36 13 06 34 KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst 22 91 52 12 Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest 40 96 96 95 FORSIDENS FOTO Denne lille pige fra Holstebro var på ferie med Folkekirkens Feriehjælp ved Rødhus Klit i uge 26. Også hendes mor og lille-søster var med, se dem på s. 17. Foto: Kirsten R. Laursen 2

Organiseret menighedspleje i alle sogne...! 20 års erfaring med Københavns kirkeliv går ikke upåagtet hen... Først deltog jeg i Sions Kirkes menighedsliv. Menighedsplejen ved kirken stiftede værestedet Fristedet. Det blev et omdrejningspunkt i det frivillige arbejde: Frivillige og brugere blev knyttet tættere til kirkens arbejde og kirkens budskab. Nogle oplevede, at tærsklen til gudstjenesten blev lavere, fordi de gik ind ad værestedsdøren. Andre fik via deres engagement medejerskab til menigheden. Sionskirken blev min menighed. Senere blev jeg en del af menigheden i Ryesgade lidt længere inde på Østerbro. Også her fik frivillige og brugere i menighedsarbejdet nemmere ved at finde vej til gudstjenesten, samt medejerskab til menigheden. Menigheden blev deres og de inviterede mange med ind i denne ejerkreds. I Ryesgade så jeg menighedslivet fra præstesiden: Nogle blev frivillige og fik medejerskab til menigheden gennem menighedsrådsarbejdet, mens andre oplevede det samme gennem menighedsplejen. Men jeg lagde også mærke til, at det var to forskellige typer frivillige. Og at det var vigtigt for begge typer at sidde på et mandat. Begge typer frivillige måtte igennem valg, og de kunne begge væltes i forbindelse med valg. Senere blev jeg præst i Holstebro i Vestjylland. Her som så mange andre steder i provinsen lever de kirkelige foreninger stadig i bedste velgående. Alligevel valgte menighedsrådet at stifte en menighedspleje. Det kirkelige arbejde havde brug for en selvstændig foreningsaktivitet med egne vedtægter og generalforsamling. Tanken var, at kirkelig-socialt arbejde tiltrækker andre typer af frivillige end det primært administrative og økonomiske arbejde i menighedsrådet. Og efter 13 år i et jysk bysogn hvor mange aktiviteter er sat i søen, og hvor der er kommet et bysamarbejde mellem sognenes organiserede menighedsplejer er jeg overbevist om, at den organiserede menighedspleje er vejen frem for det sognebaserede diakonale arbejde. Min påstand er, at man også ude i landsognene evt. som et samarbejdsprojekt mellem flere sogne vil have glæde af at organisere det diakonale arbejde i selvstændige menighedsplejer. Også her vil man nemlig nikke til, at menighedsrådsarbejde og menighedsplejearbejde er to lige vigtige og meget forskellige arbejdsgrene, der appellerer til to forskellige typer frivillige. I 2001 udgav biskopperne rapporten Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv. Et af rapportens vigtigste resultater var sidestillingen af diakoni og forkyndelse som lige vigtige dele af folkekirkens arbejde. I forlængelse heraf må det være naturligt, at menighedsråds- og menighedsplejearbejdet har hver sit folkelige mandat. Mine erfaringer bekræfter, at det styrker menighedsplejens arbejde, at den har et selvstændigt mandat, og ikke bare er et udvalg under menighedsrådet. Nu har Samvirkende Menighedsplejer som bekendt valgt (næsten) at sidestille Samarbejdsaftaler med foreningsstrukturen. Dermed kan menighedsrådene også stemme ved generalforsamlingen. Og det er bestemt en styrke for landsarbejdet. Men jeg tror, at det lokale arbejde er bedst tjent med at være organiseret i en foreningsstruktur med selvstændige vedtægter. Ikke først og fremmest fordi det kan være en økonomisk fordel, men netop fordi arbejdet og ildsjælene er bedst tjent med at arbejde på baggrund af et selvstændigt mandat. Følelsen af medejerskab er større og stærkere, når det er en selvstændig menighedspleje med egne vedtægter. Så visionen for det sognebaserede diakonale arbejde må være, at der etableres selvstændige menighedsplejer i alle danske by- og landsogne. Sognepræst og næstformand i Samvirkende Menighedsplejer Erik Ladegaard, Holstebro. 3Aktuel kommentar

Sammen er så meget større end Selv - så vi må være Næn om hinanden til noget hos os. Vi er blevet selv og ved at blive sære eller opgivende. Sådan kan Selv grave sig ind i sindet og sidde og suge af den kraft, der er tilbage, og gnave på det mod, der måtte være til overs. Og når Evangeliet kommer stort og frydefuldt fuld af nåde og sandhed, så Hans herlighed ses, og kornet spirer i jorden, og hjerterne burde brænde, så sidder Selv der med sit mismod og vil ikke lade sig rokke. Men sådan skal det ikke være! Vi skal gå hårdt til Selv. Og i kirkens tradition har vi mange remedier og en hel del medicin, som har vist sin virkning, når mennesker, menigheder og kirker blev angrebet af Selv. Der er i kirkens tradition en tillid så stærk som tyrkertroen på, at samtale er stærkere end enetale af Jens Chr. Nielsen, sognepræst i Nysted og Vantore på Lolland, formand for Nysted og Omegns Menighedspleje Selv er et af de udtryk fra det daglige sprog i Smålandene Lolland og Falster med tilliggende øer, som man lægger mærke til. Det betyder alene eller ene. Sommetider har det en sørgmodig eller beklagende tone. Sommetider er det en konstatering af tingenes tilstand og livets vilkår. Noget, som der ikke er noget at gøre ved eller ændre på. Om en kvinde, der er blevet enke, kan det hedde, at hun er blevet selv. Kirkeligt og bestemt ikke bare her! kan vi også sidde på hver vort sted og i hver vort sogn og føle, at vi er blevet selv. Det kan blive småt for enhver og det er det blevet for os. Det kan være svært, at få noget til at lykkes og sådan er det gået hos os. Det dur ikke hos os. Det bliver ikke Samtale Der er i kirkens tradition en tillid så stærk som tyrkertroen på, at samtale er stærkere end enetale. I ubrudt tradition fra Vorherre Jesus til i dag er det stadfæstet, at dialog, aktiv lytten og respektfuld meningsudveksling stærkest kommunikerer det budskab, der sætter hjerter i bevægelse og brand. Det var erfaringen fra Emmaus, det er erfaringen hver gang vi i dag under hinanden tid og samtale mand og mand imellem, i studiekredsen eller i sjælesorgen. Samråd Der er i kirkens historie en ubrudt erfaring af, at uden samråd går det ikke. Det gælder så langt tilbage som til apostelmødet i Jerusalem; det gælder over de store kirkemøder og helt frem til den tålmodige ordveksling ved et menighedsrådsmøde, der ender med en beslutning, vi kan gå ind for sammen - eller i det mindste tage i forståelse for hinandens begrundelser. 4

Samvirke Der er i kirkens tradition en dyb overbevisning om, at samvirke udtrykker fælles ansvarlighed, men også åbner for den enkeltes erfaringer og kunnen på en særlig måde. Fælles tiltag er jævnligt mere end summen af de enkelte deltageres kræfter og evner. Det kan lyde overfromt, men jeg tager chancen: Hvor der arbejdes i samme retning, hvor det fælles er en større målsætning end det private, er det erfaringen, at der føjer sig en kommunikerende og håbefuld kraft til. Jo mere man slider sammen, jo mindre synes det, at vi selv bærer. Sådan er Helligånden. Vendes væk fra os selv Vi skal høre Evangeliet til håb og trøst. Vi skal stadigt lade os drage ind i vor dåbs indvielse til hverdagsliv og hengivelse:..hvad vi for intet fik af Gud, for intet glad at give. Vi skal søge Herrens bord for at næres af de gaver, der vil forme krop og tanke til omsorg og ansvar. Som reformatorerne Johan Hus og Martin Luther siger det om vor broder til den, der har modtaget nadveren:..gør mod ham, som her dig sker! (Salmebogen 461,9). Vi vendes væk fra os selv. Sammen er så meget større end Selv. Næn om hinanden Et andet af Smålandenes ord, som den udefrakommende får lyst til at tage til sig, er ordet næn. Vi andetsteds fra genkender det i nænsom. Næn betyder noget af det samme. Det har med varsomhed, respekt og påpasselighed at gøre. Man skal være næn om hinanden i et ægteskab og ikke lade det udvikle sig til, at den ene sætter sig på den anden. Når ordet omsorg sommetider får slidte træk, så er det godt, at næn findes! Den, der er næn om en anden eller andre, optræder både rummeligt i forhold til forskellighed og er nær ved den eller de, der har en håndsrækning behov eller længes efter at læsse af. Den underjordiske forbindelse - Selvom der aldrig er en lige linje fra kirkens liv og praksis til samfundet og den sociale og politiske del af verden, så er der ofte en underjordisk forbindelse. At Sammen er større end Selv er ikke alene en erfaring, der har skabt andelsmejerier i fortiden. Det rummer også en inspiration, som varsler, at godt er i vente i den fremtid, der skal tilbyde et ordentligt liv både for maskinarbejdere og fabrikanter, både for bønder og for arbejdere på sukkerfabrikken. Et samfund uden erfaringen af, hvad det vil sige at være næn om hinanden, mister kurs og fryser til. Sammen er jo så meget større end Selv! Jens Chr. Nielsen var generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer 1987-1994. Fælles tiltag er jævnligt mere end summen af de enkelte deltageres kræfter og evner 5

Menigheden og de psykisk syge 6 af sogne- og hospitalspræst Lotte Martin Jensen Måske en lidt misvisende overskrift. Langt hen ad vejen er billedet vel mere noget i retning af menigheden uden de psykisk syge? Men rent statistisk findes der ikke en eneste menighed, hvor ingen af medlemmerne lider af en psykisk sygdom. Hånden på hjertet så ved vi det vel også godt? Men hvad gør vi ved det? Hvad gør vi for at møde de mennesker og de særlige behov, de har hvis vi da gør noget? Hvordan bliver de en del af menigheden? Jo, jeg ved da godt, at psykisk syge kan deltage i gudstjenesten og kirkekaffen, ældremøderne og den årlige udflugt på lige fod Den medmenneskelige nærhed ved et besøg i hjemmet kan blive til stor glæde for en psykisk syg. Foto: Rune Hansen med alle andre. I TEORIEN! For hvis vi tør lukke øjnene op, vil vi se, at sådan forholder det sig langt fra altid i praksis. Hvis man har problemer med at være tæt på andre mennesker eller for den sags skyld bare at sidde stille, fordi ens sygdom eller medicinen får en til at karte rundt på stolen, så er højmessen ikke et reelt tilbud..! Forbløffende mange er bange for at køre med bus. Hvis man hører stemmer, kan det være mere end almindelig svært at koncentrere sig om at høre et foredrag, og kun få deprimerede formår at deltage i noget som helst af egen drift. Derfor skylder vi de mennesker at komme op med noget bedre! Besøgstjeneste Noget af det, vi faktisk kan byde ind med, er en besøgstjeneste. En særlig én altså. Når der er tale om besøg hos alvorligt syge mennesker, må de besøgende naturligvis håndplukkes og klædes på, som det f.eks. også sker med folk, der kommer ud via aflastningstjenester og vågetjenester. Ligesom en erfaren og veluddannet koordinator må med ind over for at sikre et forløb, alle parter kan være trygge ved. Nu vil en og anden måske indvende, at det klarer kommunen da, enten gennem støtte i hjemmet eller botilbud. MEN NEJ - DET GØR KOMMUNEN NETOP IKKE! For det første sker der noget, der minder om en massakre på de kommunale tilbud i disse år, og for det andet, kan vi noget andet! I Viborg, hvor jeg er præst, er vi så heldige, at de, der koordinerer menighedsplejens aflastningstjeneste, også har øje for psykiatrien og i begrænset omfang kan hjælpe os med besøgsvenner, der er særligt kvalificerede på det psykiatriske plan. En yngre kvinde, der får besøg, beskriver forskellen mellem besøgsvennen og de kommunale bostøtter sådan her: Jeg kan ringe til eller sms e til min besøgsven, når jeg har behov for det, og så kommer hun måske endda samme dag. Vores samtaler er mere afslappede og ligeværdige, fordi det ikke er i behandlingsøjemed. Vi kan tale om tro der er en anden åbenhed. For mig er det både en fordel og ulempe, at hun har en fortid som medarbejder i psykiatrien. Fordelen er, at hun ikke bliver bange, når jeg har det rigtig dårligt. Ulempen er, at

hun hurtigt tænker, at det her har noget med sygdommen at gøre. En reel mulighed Mit ærinde med at skrive denne artikel er at fortælle, at dette arbejde ikke bare er noget, vi bør foretage os, men også noget, der kan lade sig gøre i praksis. Jo, det kræver noget ekstra af os måske bliver flere sogne nødt til at gå sammen, hvis det skal være realistisk at finde de rigtige besøgsvenner til den enkelte vært og eventuelt lønne en koordinator. Men det er vel heller ikke så farligt? Lotte Martin Jensen er sognepræst i Houlkær Sogn og tilknyttet Psykiatrisk Hospital i Viborg. Endvidere er hun formand for Viborg Stifts Udvalg for Diakoni. Foto: Rune Hansen Elektronisk nyhedsbrev Modtagelse af elektronisk Nyhedsbrev: Nyhedsbrevet e-sammen udsendes 10-12 gange pr. år og indeholder nyt om møder og kurser, opfordring til indsamlinger og nyudgivelser. Desuden er der en nyhedsstafet, hvor medlemmerne på skift fortæller om arbejdet, og der er nyt om bevillinger og nye arbejdsområder i SMP. Tilmeld dig e- Sammen ved at gå ind på forsiden af www. menighedsplejer.dk. Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, som altid kan afmeldes. Personligt støttemedlemskab Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud: For 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris og så støtter man en god sag. Henvendelse på tlf. 36 46 66 66. 7

...med mere Kursusidé til Kirkehøjskole fra Samvirkende Menighedsplejer: Livsanskuelse for frivillige ældre med vilje til at gøre en forskel Vil jeres sogn gerne i gang med frivilligt arbejde inden for menighedspleje og diakoni? Eller vil I udvikle noget nyt i samarbejde med andre sogne? Har I lidt erfaring med frivilligt arbejde, og har I mod på mere og lyst til at arbejde mere systematisk med diakoni? Kunne I tænke jer at sætte ord på, lade sognets ældre få et spændende kursus, samt lære dem mere om frivilligt arbejde og diakoni? Vil I gerne oprette et spændende, lærende netværk for frivillige i jeres sogn eller provsti og samtidig lægge et fundament til mere frivilligt arbejde? Vil I gerne prioritere ældres indsats for og sammen med andre ældre? Trods kursets fokus på seniorer er der ingen nedre aldersgrænse for at være med! Kurset kan blandt andet indeholde: Diakoni Livstydninger Identitet Etiske positioner Staten, individet og menigheden At leve, at lære og at handle til gavn Desuden introducerer kurset til forskellige meningsgivende former for frivilligt socialt arbejde. Ring på tlf. 36 46 66 66 og hør nærmere. Bestil kursusfolder, og tilrettelæg sognets eller provstiets eget kursus i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Temadag under planlægning Samvirkende Menighedsplejer planlægger sammen med blandt andre Stiftsudvalget for Diakoni i Aarhus Stift og Diakonhøjskolen i Aarhus en temadag om diakonale indsatser for unge familier, der har det svært. Datoen er fastsat til fredag d. 18. november 2011, og stedet bliver Diakonhøjskolen. Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og hold øje med www.menighedsplejer.dk for nærmere information om mødetid, program og tilmelding. Når kræften rammer Temadag for frivillige og professionelle, for pårørende og naboer samt for enhver interesseret i Kettinge præstegårds mødelokaler, Præstegårdsstræde 6, Kettinge, Lolland, lørdag den 8. oktober 2011 kl. 10.00-15.30. Læs nærmere om program og tilmelding på www.menighedsplejer.dk under Kom til kursus. 8

Håb skaber fasthed og handlekraft Ord til eftertanke Guds indgriben til frelse Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren. Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren og ikke vender sig til løgneguder. Store ting har du gjort; Herre, min Gud, dine underfulde handlinger og planer er til gavn for os: ingen står mål med dig! Salmernes Bog 40, vers 2-6 I håbet er vi frelst Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, der er opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden går selv i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Paulus i Romerbrevet kap. 8, vers 22-27 Livet i Guds hænder - Gem din fortid under Guds barmhjertighed - Lev din nutid under Guds kærlighed - og gå ind i fremtiden under Guds forsyn. Augustin (354-430) Håbet gør dig ung Du er så ung som din tro, så gammel som din tvivl, Så ung som dit håb, så gammel som din håbløshed. General MacArthur 9

Himmel og jord Dybder af uendelighed - det er, hvad vi fyldes af når vi betragter Himlen og tænker: universet. Dybder af godhed - det er, hvad vi fyldes af, når vi hører ordet Himlen og tænker: Gud. Vi plejer at bede, at din vilje må ske som i himlen således også på jorden, men ofte må vi spørge: hvor er forbindelsen? Vi kan beskrive jordens tilstand menneskers vilkår og universets dybder med større og større indsigt. Og vi har ord om håb og ord om tro og længsel efter kærlighed på jorden som i himlen. Men hvor er forbindelsen? Det er den, vi igen og igen må bede dig om, du Gud, der er i himmel og på jord, og som valgte jorden som dit hjem. Du har med Jesus Kristus vist, at det, vi længes efter, og det, vi lever i, kan forbindes. Puf nu til os og giv os mod til at skabe ordentlige vilkår for andre på jorden end os selv. Skub til os med din Ånd, så glæden over Dig og længslen efter Dit får os ud over os selv. Inger Hjuler Bergeon Lad jer forvandle Enhver diakonal handling står i en sammenhæng af tro og håb. Den er udtryk for den kærlighed, som har sin kilde i Gud. På den måde får den diakonale handling en transcendental og fornuftsoverskridende dimension, som kun Gud kender konsekvenserne af. I den gamle klostertradition blev troen på, at det virkelig er sådan, udtrykt gennem formlen ora et labore (bed og arbejd). Det er ikke to aktiviteter, som skal udøves adskilt fra hinanden. Tværtimod sker de i en vekselvirkning, således at bønnen bringer arbejdets hverdag frem for Guds ansigt, mens arbejdet bringer bønnens erfaring af Gud ind i hverdagens virkelighed. Her mener jeg at se konturerne af en diakonal spiritualitet. Af en tro, som stræber efter at få et glimt af en dybere sammenhæng mellem tro og tjeneste, i tillid til, at Gud giver fremtid og håb. I økumenisk sprogbrug bliver begrebet transformation stadig oftere brugt som udtryk for det, vi gerne vil skal ske, og som går meget dybere end erindringer af forskellig art om, hvad mennesker kan magte at realisere. For kristne knytter forventningen om forvandling til Skaberens aktive omsorg for alt, som har fået givet liv, til Frelseren, der ligesom hvedekornet blev lagt i jorden, således at død kunne vendes til liv, til Trøsteren, som venligt giver del i sin livgivende ånd til oprejsning, tro og tjeneste. Kjell Nordstokke, 2003 10 Håbet om medmenneskelighed Det ord om at elske sin fjende som bror og gøre mod ham alt det bedste, som vi i vort inderste håber og tror vil komme til os fra vor næste Er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud, men sjældent vi magter at leve det ud. At komme som menneske mennesker nær kan være det skridt på vor vandring, der giver den gråtriste hverdag et værd og skaber et håb om forandring, hvor kærlige stemmer med livsglæde i vil klinge i verden som lys melodi. Gudrun Ring Wive

Fremtidsvisioner i menighedsplejerne af udviklingskonsulent Karen Hegelund-Jensen På årsmødet 2011 blev fremtidsvisionerne for Samvirkende Menighedsplejer (SMP) behandlet i 10 små fremtidsværksteder. Formen for fremtidsværkstederne blev til efter interview af generalsekretær Kirsten Interviewundersøgelsen indbefatter 2 sogne, en menighedspleje bestående af 7 sogne samt en menighedspleje bestående af 23 sogne i Jylland, 1 sogn på Fyn, 3 landsogne på Sjælland og øerne og 4 sogne i hovedstadsområdet. De udvalgte sogne udtrykte glæde over at blive interviewet og ville bruge det fremadrettet i deres diakonale arbejde. Resultaterne af disse interviews gav et fingerpeg om, hvad der er meningsfyldt i det diakonale arbejde i menighedsplejerne, og hvad man ser som pejlepunkter i det videre arbejde. R. Laursen og 3 af de tilknyttede konsulenter, både indenfor ældreområdet v/nina Baun, besøgstjeneste v/helle Engelsborg Olsen og indenfor børn og ungearbejdet v/ Bitten Petersen, specielt med fokus på feriefamilieprojektet og udløberne heraf. Disse første interviews resulterede i en interviewguide og udpegning af relevante sogne/menighedsplejer 12 i alt, som ved et besøg af en medarbejder fra SMP ville kunne sige noget om, hvad menighedsplejerne ser som deres rolle, arbejdsopgaver, og endelig hvilke tanker og visioner de havde gjort sig om fremtiden. Menighedsplejernes visioner om fremtiden kan kun realiseres ved mange aktive frivilliges indsats. Her ses nogle af de frivillige rejseledere fra Jylland til møde under årets ferieophold for børnefamilier ved Rødhus Klit. Foto: Kirsten R Laursen Disse pejlepunkter dannede rammen om temaerne for fremtidsværkstederne på årsmødet i april 2011. Grupperne arbejdede med følgende temaer: Bestyrelses/menighedsplejearbejde, børne-familiearbejde, aflastningstjeneste, besøgstjeneste, ældrearbejde, tværkulturelt arbejde, bisiddertjeneste og endelig genbrug. Overordnede visioner Årsmødets resultater af arbejdet i grupperne, sammen med interviewene ude i sognene, giver et meget entydigt billede af, hvad der rører sig i menighedsplejerne. Det gennemgående tema er arbejdet med frivillige. Det er blevet tydeligt, at der er flere lag i arbejdet med frivillige - hvervningsdelen - pleje af frivillige - diskussioner om frivillighed - hvordan udbygge frivillige netværk. For vedvarende at kunne trække på en frivillig indsats må man anerkende de frivilliges arbejdsindsats, uddanne frivillige, skabe Resultaterne af disse interviews gav et fingerpeg om, hvad der er meningsfyldt i det diakonale arbejde 11

Fremtidsværkstederne ved SMP s årsmøde i april. I forgrunden workshoppen ledet af Helle Engelsborg Olsen Fotograf: Christian Smedegaard 12 identitet via frivillige opgaver, ligesom det er vigtigt at skabe et fællesskab med hinanden og kirken. Et eksempel er Kirkens Genbrug. Både årsmødegrupperne og de enkelte interviewede ude i sognene ser på vilkårene i det diakonale arbejde. De ser den stigende fattigdom som et problem, der nødvendiggør, at man må engagere sig i Fattigdomsbekæmpelse. Det kan bl.a. ske ved øget sognesamarbejde med mulighed for at løfte større opgaver i et samspil med kommuner og andre organisationer. Arbejdet med Feriefamilier er noget af det, der er meget meningsgivende ude i de enkelte sogne. Der ønskes en udbygning af netværksarbejdet f.eks. ved fællesspisninger under mange forskellige former. Som Øvrigt børnearbejde ser man et behov for oprettelse af sorggrupper for børn med professionel leder/medarbejder. 3 af grupperne arbejdede med Ældre. Her var fokus på at minimere ensomhed. På dette velafprøvede område er der stor idérigdom og mange erfaringer at trække på. Man vil gerne have flere ture/arrangementer/kulturelle tilbud/bespisning/hygge for ældre og enlige, specielt for svage, ferie for dem på førtidspension. 40-65 år; oprette Alderdomshjem (med sygeafdeling); have bisiddere for ældre; transport at kunne hente de ældre, minibus, besøgstjeneste, besøgsteams for besøgsværter og besøgsvenner; omsorg, opstarte sorggruppe; omfordele noget af julehjælpen til andre grupper også; gudstjeneste på plejehjem; pc- hjælp; e-boks. Tværkulturelt er der visioner om at starte et ungdomsklubhus for gadens unge uanset tro og kultur, hjælpe flygtninge, fokus på ældre af anden etnisk herkomst. Alt i alt stammer materialet fra minimum 100 mennesker, som enten er blevet interviewet, eller har deltaget i et af fremtidsværkstederne, hvilket er med til at validere resultaterne og er med til at sige noget om, hvad der rører sig ude i vore sogne. Det skaber samtidig en glæde over, at der er en tro på, at det arbejde, som føres ud i livet i dagligdagen, nytter, og at der er lyst til at bidrage med noget i lokalsamfundet også på frivilligt plan. De mere detaljerede resultater af Fremtidsværkstederne på årsmødet kan ses på www.menighedsplejer.dk under Årsmøde.

Nyt om navne Karen Hegelund- Jensen Ny udviklingskonsulent Fra d. 1. juni 2011 er cand. scient. soc. Karen Hegelund-Jensen, 55 år, ansat som udviklingskonsulent i SMP. Karen er foreløbigt ansat i 1 år, 25 timer pr. uge. Hendes arbejdsområder er udvikling af menighedspleje på Grønland, det er udvikling af sognediakonale initiativer for udsatte børnefamilier, og endelig er det generel støtte til danske sogne i opbygning af sognediakonalt arbejde. Karen vil fortrinsvis arbejde øst for Lillebælt, men kan dog ind imellem også påtage sig opgaver i Jylland. Hun og hendes familie er bosiddende i Avedøre. Ny koordinator og udviklingskonsulent Fra d. 1. august 2011 er cand.mag. Birgitte Viftrup Mortensen, 37 år, ansat som koordinator i Aalborg Menighedspleje og Birgitte Viftrup Mortensen ud viklingskonsulent primært i Aalborg Stift. Læs nærmere om den nye stilling og samarbejdet mellem Aalborg Menighedspleje og SMP på s. 14-15. Birgitte er foreløbigt ansat for 3 år. Hun skal bruge 15 af sine ugentlige 30 timer på at lede Aflastningstjenesten i Aalborg, med et virkefelt i de 23 sogne i Aalborg Menighedspleje. De resterende 15 timer skal anvendes på generel støtte til sognene i opbygning af sognediakonalt arbejde. Virkeområdet er især Aalborg Stift. Henvendelser fra Aarhus og Viborg Stift vil Birgitte også tage op i samarbejde med sine kolleger fra Valby. Birgitte bor med sin familie i Øster Hornum. Ny forretningsfører Fra d. 15. august 2011 er cand.merc. Marcus Ottsen, 45 år, ansat på fuld tid som SMP s nye forretningsfører. Han skal primært tage sig af de mangeartede regnskabs- Marcus Ottsen mæssige forhold i SMP samt i de forskellige institutioner m.v., som SMP administrerer. Herunder hører også administration af boligdriften i en del af disse institutioner. Marcus er leder af regnskabsafdelingen, som foruden ham selv omfatter 4 medarbejdere. Desuden er han stedfortræder for generalsekretæren. Marcus kommer fra en ansættelse som chefkonsulent i Rambøll Management, og han og hans familie bor på Nørrebro. Næsten ny sekretær Vi fik aldrig vist et billede af merkonom og kommunom Susanne Jørgensen, 45 år, der blev ansat som ny administrationssekretær i SMP fra d. 1 marts 2011. Susanne Jørgensen Billedet af Susanne er med denne gang. Velkommen til alle nye medarbejdere. Det er min klare forventning, at deres indsats må blive til gavn for SMP og for alle de mennesker, der får støtte som følge af arbejdet i vores organisation. Jeg håber, alle de nyansatte vil blive glade for, at de har valgt ansættelse her. Kirsten R. Laursen, generalsekretær 13

Nye veje i Samvirkende Menighedsplejers landsarbejde Af generalsekretær Kirsten R. Laursen Baggrund I Sammen nr. 1/2011 blev der fortalt om Samvirkende Menighedsplejers (SMP s) landsarbejde og udviklingen i medlemstilvæksten 1990-2010. Vi vurderer nu, at den lokalt. Vi vil gå direkte med ind i koordinerende funktioner, hvor forudsætningerne og samarbejdsviljen er til stede. Målet er at fremme sognenes konkrete samvirke om sognediakonien. Det skal være naturligt at opleve de samarbejdende sogne som lokale dele af SMP og at opleve SMP s medarbejdere som vigtige lokale medspillere i udførelsen af helt konkrete opgaver. 14 konsulenttjeneste, der har været i gang i SMP s landsarbejde siden 1999, må suppleres og til en grad erstattes af noget andet. Konsulenttjenesten har medvirket til, at sogne landet over (p.t. ca. 375 sogne) er blevet medlemmer af SMP, og tallet stiger støt. Dermed er jorden gødet til, at SMP kan så nye frø i arbejdet. Formål og indhold generelt Med den nye virksomhed vil SMP i højere grad prioritere at skaffe midler til arbejdet Afhængigt af organisationens økonomiske formåen vil SMP i en årrække gå direkte ind og arbejde med i bestemte egne af landet, hvor et større antal sogne i fællesskab arbejder med en sognediakonal opgave. Formålet er til enhver tid at støtte koordinationen af bestemte indsatser til gavn for mennesker, der er udsatte eller i en vanskelig livssituation. Denne nyskabelse er interessant, fordi sogne i Folkekirken og SMP her får et konkret samarbejde, med en deling af de

Smilene var fremme hos Aalborg Menighedsplejes formand, Jens Chr. Meldgaard, og hos SMP s generalsekretær, Kirsten R. Laursen, ved underskrivningen af samarbejdsaftalen. Foto: Gitte Arendt Dideriksen. økonomiske forpligtelser mellem kirkekasserne og SMP s indsamlede midler. Samme medarbejder udfører i tilknytning til denne koordinerende funktion også konsulentopgaver for SMP, primært i det stift, hvor det koordinerende arbejde foregår. Denne del af arbejdet betales af SMP. Dog håber vi her på støtte fra stiftet. Ny indsats i Aalborg Menighedspleje og Aalborg Stift Til vores glæde er det første initiativ i dette nye landsarbejde nu sat i gang, og initiativ nr. to er stærkt på vej. Fra d. 1. august 2011 har SMP ansat en medarbejder (Birgitte Viftrup Mortensen, se s. 13 ), der skal have sit virkeområde i Aalborg Menighedspleje og Aalborg Stift. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Aalborg Menighedspleje og SMP (bestående af 23 sogne) om, at sognene bag Aalborg Menighedspleje og SMP går sammen om finansieringen af koordineringen af Aalborg Menighedsplejes aflastningstjeneste. Denne aflastningstjeneste har allerede bestået i 10 år, men får nye udviklingsmuligheder, eftersom medarbejderen de næste tre år kan anvende 15 timers ugentlig arbejdstid på koordineringen af aflastningstjenesten. Den består i at finde og understøtte frivillige, der tager ud og aflaster pårørende til alvorligt syge i eget hjem, og at matche de frivillige med dem, der skal have hjælp. Udover de 15 timers samarbejde med Aalborg Menighedspleje finansierer SMP yderligere 15 timers virke af samme medarbejder i en konsulentfunktion, der skal omfatte en opsøgende virksomhed i hele Aalborg Stift. Dette angår SMP s sognediakonale arbejdsområder generelt. Det gælder støtte til ensomme, ældre og syge samt til udsatte børnefamilier. Endvidere gælder det tværkulturelle indsatser. Foruden den opsøgende virksomhed tager medarbejderen henvendelser fra Aalborg Stift op. I et begrænset omfang kan medarbejderen tage imod henvendelser også fra Viborg og Aarhus Stift, dog i et samarbejde med øvrige ansatte i SMP. Kolding Provsti og Haderslev Stift på tegnebrættet Vi er meget langt med en lignende aftale med sogne i Kolding Provsti om et samarbejde mellem disse sogne og SMP om en koordinator, ansat 15 timer pr. uge, til besøgstjeneste og aflastningstjeneste til provstiet. Samarbejdet, som vi håber bliver en 5-årig aftale, omfatter også her et økonomisk samarbejde mellem sognene og SMP. Denne opgave skal forenes med 15 timers konsulentvirksomhed, finansieret af SMP, i Haderslev Stift. Vi regner med at kunne fortælle mere herom i næste nr. af Sammen. Afsluttende Vort håb er, at SMP s nye veje til at bidrage til det sognediakonale arbejde helt konkret vil kunne fremme de deltagende kirkers diakonale indsats for mennesker i en svær livssituation. Hvis denne måde at arbejde på fører gode resultater med sig, kan man forvente, at der i årene fremover kan indgås lignende samarbejdsaftaler mellem SMP og sammenslutninger af sogne, der ønsker at fremme det diakonale samvirke. Ring på tlf. 36 13 06 21 og hør nærmere, hvis I er interesserede. Formålet er til enhver tid at støtte koordinationen af bestemte indsatser til gavn for mennesker, der er udsatte eller i en vanskelig livssituation 15

På ferie ved danske stra Folkekirkens F Sommer på Marielyst af Karen Hegelund-Jensen, der deltog som frivillig fra Avedøre Kirkes Menighedspleje Den ene dag sendte vi drengene til Middelaldermarked sammen med Astrid og fædrene, og tøserne, en mor og jeg (Karen) fik en shoppe-/osetur i Nykøbing Falster med pizza og is og masser af tøsesnak. Vi nåede at komme både til bowling med efterfølgende grill, og til alles store glæde nåede vi også at komme ud at køre med Segway i Golf and Fun-parken og spille minigolf, slå til baseball, slå golfbolde ud til greenen og meget meget mere. En gammeldansk familie, mor og søn, fra Avedøre på ferie i Marielyst. Foto: Karen Hegelund- Jensen Stor var glæden, da 3 feriefamilier og 2 rejseledere fra Avedøre sogn lørdag d. 25. juni kunne stige ombord på bussen med destination Marielyst på Falsters østkyst. Der var feriestemning og forventning, både blandt børn og voksne. Nogle havde tidligere været med og kunne fortælle om tidligere oplevelser, for andre var det første gang og meget spændende. Vi havde en del fælles aktiviteter, hvor vi gik til stranden, grillede og lavede varm kakao med marshmallows (skumfiduser), alt i alt havde vi en rigtig dejlig uge. Læs hele Karens beretning på www.menighedsplejer.dk under Folkekirkens Feriehjælp. En nydansk familie, mor og datter, fra Holstebro, på ferie ved Rødhus Klit. Storesøster ses på bladets forside. Foto: Kirsten R. Laursen 16 Vores huse lå tæt ved stranden. Aftalen var hjemmefra, at Astrid og jeg (rejselederne) sørgede for aftensmaden. Der var hjemmefra indkøbt 2 grill og mad til en grillaften. Det var en god måde at lande på, og børnene lærte hurtigt hinanden at kende og lavede aktiviteter sammen resten af ugen. Rollespilsakademiet kom og havde et meget spændende arrangement, hvor både børn og voksne kunne leve deres ridderog prinsessedrømme ud i livet. Udover det havde vi sammen med familierne ved et formøde planlagt, hvad vi skulle lave sammen af arrangementer i løbet af ugen.

nde sydøst og nordvest. eriehjælp 2011 Glade feriedage ved Rødhus Klit af generalsekretær Kirsten R. Laursen Fredag d. 1. juli besøgte jeg nogle af de jyske feriefamilier og de frivillige rejseledere ved Rødhus Klit i Nordjylland. Rejselederne var samlet, og de fortalte om en ferieuge, der var forløbet fint for sognene og familierne bortset fra, at en dreng var blevet bidt af en hugorm og havde været på Aalborg Sygehus. Ingrid, rejseleder fra Ribe, sendte en hilsen med mig til SMP s feriekoordinator Bitten Petersen med tak for god støtte. Emma og Maja, rejselederne fra Hjørring, arrangerede både mit møde med de frivillige og besøg hos flere familier. Vejret var ikke det allerbedste den dag, og derfor morede mange børn og voksne sig i stedets indendørs badeland. De øvrige dage havde mange af sognene været på udflugter med familierne, bl.a. til Zoologisk Have i Aalborg. Jeg besøgte også den del af hytteområdet, der var befolket af ikke mindre end 15 familier fra 3 sogne i Holstebro. Holstebrosognene havde arrangeret mange fælles udendørs aktiviteter for alle familierne i løbet af ugen, bl.a. havde de lavet grill-mad. Tove, rejseleder fra Holstebro, fortalte, at alle havde følt sig som én stor familie på 80 medlemmer. Den dag, jeg var der, skulle der være flere festlige indslag blandt deltagerne om aftenen, fordi det var den sidste dag, inden ferieopholdet var slut. Overalt mødte jeg børn i fuld aktivitet og børn og voksne med glade ansigter. Der deltog familier af meget forskellig etnisk afstamning. Stor tak til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis mange midler der gjorde det muligt at glæde hen ved 1.000 mennesker denne sommer. Til Danmarks præster: Folkekirkens Feriehjælp er et tilbud for børnefamilier på kontanthjælp eller tilsvarende. Ferierne muliggøres med tilskud og bestilling af feriehuse fra SMP. Interesserede kan ringe på tlf. 36 46 66 66. Se også www.menighedsplejer. dk Sognene har selv kontakten til de tilmeldte familier og sørger for både planlægningen og afviklingen af ferien. Det nytter således ikke at henvise familierne til at søge feriestøtte direkte fra SMP, da vi i mange tilfælde ikke har mulighed for at hjælpe på denne måde. 17

Landet Rundt Mange af de sogne, der har familier med på ferierne med Folkekirkens Feriehjælp, har planer om opfølgning på samværet. Man vil gerne mødes igen i løbet af året. Nogle steder er man i fuld gang. Her er samlet nogle eksempler på, hvad man kan gøre. Børnene fra bl.a. Hjørring legede godt sammen på ferien, og de skal ses igen i Hjørring Foto: Kirsten R. Laursen 18 Hyltebjerg Kirke, Vanløse: Deltagelse i Familieklubben I Hyltebjerg Kirke har man det tilbud til de hjemvendte familier, at de kan deltage i Familieklubben. Familieklubben er for eneforsørgere med børn. Den sidste torsdag i hver måned er der fællesspisning i krypten. Frivillige laver lækker og sund mad, som serveres kl. 17.30. Der er altid hovedret og dessert med efterfølgende kaffe. Alle er velkomne fra kl. 17.00, hvor der vil være kreativt værksted for børn. Der er forskellige emner og forskellige materialer til at lave sjove ting, som man kan tage med hjem, hvis man har lyst til det. Mens børnene leger eller maler, tegner, klipper, klistrer, kan de voksne slappe af og hygge sig sammen. Disse aftener er gratis, og man kan bare møde op uden tilmelding Udover de faste torsdage er der udflugter for familieklubben: I sommerferien er der en tur i Zoologisk Have. I efterårsferien er der f. eks. en museumstur eller skovtur med bus. Om foråret er der en anden form for udflugt, tivoli, cirkus eller andet. Det er gratis at deltage, men der vil være en tilmeldingsfrist for de enkelte arrangementer. Læs nærmere om tilbuddene på www.hyltebjergkirke.dk. Rødby og Omegns Menighedspleje: Nyt netværk for enlige forsørgere Birthe Maahr, kontaktpersonen for ferieprojektet i Rødby og Omegns Menighedspleje, fortæller, at man her i alle årene, siden man kom med i Folkekirkens Feriehjælp, har haft et evalueringsmøde i august sammen med de deltagende familier. I efteråret 2011 har man planlagt et nyt initiativ. En fast dag om måneden skal de enlige forsørgere og deres børn, både fe-

Familierne fra Avedøre har besluttet fremover at mødes en gang om måneden. Foto: Karen Hegelund-Jensen riedeltagere og andre, mødes. Her skal forældrene først deltage i information og indlæg om forskellige emner, der er aktuelle for dem i den ofte problemfyldte situation, de befinder sig i. Imens skal deres børn hen i gymnastiksalen og udfolde sig under ledelse af en instruktør. Til slut er der arrangeret spisning for alle. Ifølge Birthe Maahr er der et meget stort behov for at gøre noget for udsatte enlige forsørgere i hendes nærområde. Der er mange, der har det svært. Derfor er hun glad for opbakningen både til ferieprojektet og det nyeste initiativ fra sognene bag Rødby og Omegns Menighedspleje. Hun håber på, at Samvirkende Menighedsplejer kan skaffe en feriekvote for tre familier mere i 2012. Avedøre Kirkes Menighedspleje: Grill-eftermiddag m.m. efter ferien Karen Hegelund-Jensen fortæller (s.16-17) om indkøbet af 2 grill til madlavning til feriefamilierne under ferien i Marielyst. Hensigten med at købe dem var også, at grill ene skulle genbruges ved et gensynsmøde ved Avedøre Kirke en eftermiddag i august. Denne aftale var noget, som familierne glædede sig til. Her skulle udveksles ferieminder. Derefter er det meningen, at familierne vil mødes i kirken til et fælles arrangement én gang om måneden, så der kan skabes nogle gode netværk. Bistrup sogn, Hjørring: Vægt på det tværkulturelle samvær De deltagende familier mødes med kontaktpersoner og frivillige inden ferien og får både grundig information om ferien og mulighed for at møde dem, de skal være sammen med, fortæller kontaktperson og rejseleder Emma Stenbjerg. Efter ferien mødes alle som regel i et privat hjem og ser hinandens feriebilleder. Sognet lægger ligesom en del andre af de deltagende sogne vægt på, at Folkekirkens Feriehjælp er for børnefamilier uden skelen til deres kulturelle og religiøse baggrund. De tre deltagende familier i år var fra Danmark, Congo og Afghanistan. Nogle af disse familier er kristne, andre muslimer. Der er et folkekirkeligt tværkulturelt arbejde i gang i Hjørring, bl.a. med en lektiecafé, og her er Emma Stenbjerg også involveret. Det er lykkedes i år at overtale alle de deltagende familier fra ferien til at mødes igen i denne tværkulturelle sammenhæng, hvor det at vise respekt for hinandens kulturer er noget meget vigtigt. 19

ID-Nr.: 46375 SORTERET MAGASINPOST Hvad kan nutidens kirke lære af Frans af Assisi? Frans af Assisi citeres ofte for ordene: Forkynd altid evangeliet og i nødsfald: gør det med ord! Det kan ikke påvises, at han skulle have sagt lige netop sådan, men ordene passer godt sammen med ham. Vi hører til en kirke, som altid har lagt vægt på ordet, men vi er også ved at opdage, at der er noget, der let kan overdøve det, vi siger. Men ordet bliver troværdigt, når det svarer til livet. Frans af Assisi var i høj grad praktiker. Evangeliet var for ham ikke blot noget, der skulle siges, men noget, der skulle gøres. Derfor var det, han gav så betingelsesløst afkald på at eje. For Jesus havde sagt: Vil du være min discipel, så sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige, og kom så og følg mig. Ejendomsløsheden gav ham nogle nye indsigter. Det, som findes i verden, hvad enten det er andre mennesker, dyrene eller naturen, er ikke redskaber for mine ambitioner. Men jeg er tjener for kærligheden. Jeg er sammen med de andre og det andet i verden fælles om at være skabt af Gud, og fælles om at skulle lovprise Gud. Det, der er i verden, får ikke værdi ved, at det bliver en del af min formue, men det er alt sammen på forhånd udtryk for Guds godhed. Verden blev ikke formue, men familie, sådan som det udtrykkes i hans kendte solsang: Lovet være du, Herre, med alle dine Skabninger, især Herre Broder Sol, som skaber Dag, og du oplyser os ved ham... Hans nye liv begyndte med, at han så Kristi ansigt i den stinkende spedalskes vansirede ansigt, og det glemte han aldrig. At tjene Gud kunne ikke begrænses til ord, men måtte altid ske i praksis. Hans dybe forbundethed med Gud i bøn var en anden side af ansvarligheden for medskabningen. Vi er sammen med medmennesket og naturen skabt af Gud, derfor skal vi ikke være hinandens ejere eller herrer, men hinandens søskende med ansvar for hinanden. Sognepræst Gunnar Bach Pedersen, Vesterbro Bykirke(Enghave-Bavnehøj), medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20, www.menighedsplejer.dk Giro nr. 9541-7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: 1396 88803 20