Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes en samlet løsning med selvregulering for hele konsumfiskeriet. Kapaciteten liberaliseres. Den danske kapacitet må ikke blive mindre. Fiskerne skal selv forvalte flåden. Hvis fiskeriterritoriet begrænses, skal fiskerne have en løbende erstatning. Flåden skal refinansieres. Bedre konjunkturudligningsordning. Støttemidler til fremadrettede projekter, ikke til ophugning. Fiskeafgiftsfonden skal forvaltes af fiskerne. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 2

Ansvaret tilbage til fiskerne Lad mig slå fast, at fiskeri er en økonomisk aktivitet, fiskeri er et erhverv. Vi fiskere lever af at fange fisk, det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med i fremtiden. Vi har ingen interesser i at fiskebestandene skal nedfiskes, men ønsker tværtimod at sikre, at bestandene består, således at kommende generationer af fiskere kan fortsætte erhvervet på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og i respekt for de naturgivne betingelser, vi arbejder under. Dansk fiskeri er i krise i 2003 på grund af lave kvoter og lave priser på konsumfisken og fordi industrifiskeriet er slået fejl. Fejlslagne sæsoner og prisfald har vi set før. Men dansk fiskeri er også i krise fordi EU s fiskeripolitik har spillet fallit og fordi de danske regler for fiskeriet er blevet stadigt mere snærende. Vi har et system, som ikke er logisk, som ikke kan forklares til vore fiskere, og som derfor ikke er accepteret. Vi har i de sidste 20 år selv været med til at udvikle den fiskeripolitik vi har, det indrømmer vi gerne, men vi må nu skifte spor, hvis vi ønsker udvikling og ikke afvikling. vil fremlægge et særskilt dokument på dette område inden for kort tid. Vores egen sektor går heller ikke ram forbi, naturligvis. Vi diskuterer, om vi er gearet til at møde fremtiden. Vi har derfor nedsat en kommission,»iversen kommissionen«, med en neutral, udefra kommende formand til at kulegrave vores egne organisatoriske forhold. Denne kommission vil præsentere et resultat tidligt i 2004, så vi også på dette område kan fremlægge vore ideer for dansk fiskeris organisatoriske fremtid. Det er vort håb i Danmarks Fiskeriforening, at alle med interesse for og indflydelse på dansk fiskeris vilkår, vil være med til at lægge ansvaret tilbage til fiskerne og dermed genskabe sektorens bæredygtighed, og den fremtidige udvikling præget af sektorens egne tanker. Vi er i Danmarks Fiskeriforening parate til at påtage os det nødvendige ansvar, så vi kan skabe en fremtid med: FLERE FISK BEDRE FORVALTNING STØRRE ØKONOMISK OG GEOGRAFISK RÅDERUM Vi kan ikke på kort sigt gøre os forhåbninger om fundamentalt at ændre EU s fiskeripolitik, men vi kan og skal have sadlet om, så fiskeriet kan få acceptable vilkår. Denne handlingsplan indeholder Danmarks Fiskeriforenings krav og ønsker; det er krav og ønsker, som nødvendigvis må imødekommes, hvis vi ønsker at genskabe et både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fiskeri i Danmark, som også fremover kan tiltrække unge mennesker. Handlingsplanen har som mål at forbedre de nationale rammer for fiskerierhvervet, og dermed for de 350.000 mennesker, som i lokalsamfundene i dagligdagen er afhængige af fiskeriets ve og vel. Handlingsplanen omfatter de områder, hvor vi i Danmark selv kan beslutte. Planen beskæftiger sig ikke med langsigtede ændringer i EU s fiskeripolitik, men anfører dog de nødvendige krav til de forhandlinger, der skal gennemføres i de kommende måneder. Krav og ønsker til langsigtede ændringer i EU s fiskeripolitik arbejder vi løbende med i de etablerede sammenhænge; vi Thorkild Førby Formand for Danmarks Fiskeriforening DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 3

Flere fisk Fiskerne lever af de fisk der er i havet, og fiskerne er afhængige af, at der også i fremtiden er fisk i havet! Fiskeriet skal foregå på et bæredygtigt grundlag og det tager vi gerne et medansvar for. Der kan i perioder være behov for, at der tages særlige hensyn til fiskearter, der af den ene eller anden årsag har det dårligt. Men fiskerne er også afhængige af at få lov at fange de fisk, der er i havet. De sidste 5 år er kvoterne reduceret kraftigt for en række af de vigtigste fiskearter, danske fiskere lever af. Vi har set en udvikling, hvor enkelte arter styrer hele udviklingen. Danmarks Fiskeriforening mener ikke, at der er fagligt belæg for at foretage de kraftige restriktioner og reduktioner i fiskeriet, som vi har set i perioden 1998-2003. For torsk kan vi konstatere, at det er tredje år i træk at ICES anbefaler et stop! Vi undrer os. Det kan i ICES egen bestandsvurdering for torsk i Nordsøen konstateres, at torskebestanden i dag er bedre end den var for både et og to år siden! Danmarks Fiskeriforening anbefaler derfor en kvote der baserer sig på dette grundlag, og anbefaler derfor en kvote af mindst samme størrelse som i år. Danmarks Fiskeriforening mener ikke, man kan rådgive om kuller og sej alene under hensyntagen til torsk. Årsagen til, at ICES anbefaler»en markant reduktion«for rødspætter er, at ICES efter egen opfattelse har fejlvurderet bestanden de seneste tre år. Fejlen har resulteret i at kvoten biologisk teoretisk har været for»høj«. Danmarks Fiskeriforening kan konstatere, at fisken har været til stede og at bestanden af voksne fisk har været stabil i perioden. Danmarks kvoter inklusiv byttehandler ultimo 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003* Torsk Nordsøen IIa, IV 24.950 24.120 14.983 8.460 9.028 4.635 Kuller Nordsøen IIa, IV 6.200 4.088 2.314 2.439 5.612 2.881 Rødspætte Nordsøen IIa, IV 14.165 17.290 15.860 13.679 13.352 13.856 Mørksej Nordsøen/Skagerrak/Kattegat 4.020 4.510 3.480 3.494 5.711 6.842 *) Intialkvote for 2003 I 2004 har ICES (International Council for the Exploration of the Sea) som er ansvarlig for den biologiske rådgivning anbefalet: Et totalt stop for fiskeri efter torsk i Nordsøen. At rådgivningen for kuller følger rådgivningen for torsk. At rådgivning for mørksej følger rådgivningen for torsk. At kvoten for rødspætter reduceres markant og at der iværksættes en plan til hurtig genopbygning af bestanden. At der for tobis ikke sættes en kvote, men indføres kraftige begrænsninger fra årets start. Der er ikke det nødvendige grundlag for at gennemføre så omfattende ændringer, som rådgivningen anbefaler. Vi må endnu engang undre os over, at man kan komme med en rådgivning for næste år, som er baseret på data fra sidste år. Ikke fra i år. Og en rådgivning, der på det grundlag kræver voldsomme reduktioner. Danmarks Fiskeriforening kan derfor ikke acceptere ICES anbefaling, og anbefaler uændret kvote. På baggrund af de data der findes i ICES egne bestandsvurderinger samt de informationer Danmarks Fiskeriforening har indsamlet via spørgeskemaer til fiskere fra landene rundt om Nordsøen, er det Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at de danske kvoter for disse arter i 2004 mindst skal være: Danmarks Fiskeriforenings og ICES forslag til kvoter i Nordsøen 2004 Torsk 4635 0 (ICES Rådgivning) Kuller 3.313 0 (ICES Rådgivning) Mørksej 6.842 0 (ICES Rådgivning) Rødspætte 13.856 9.000? (ICES Rådgivning) DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 4

Hvis forslaget fra Danmarks Fiskeriforening følges, kan fiskeriet fortsætte på et grundlag, hvor fiskeren sikres et eksistensgrundlag, samtidig med at bestandene sikres. Danmarks Fiskeriforening kan ikke acceptere at en enkelt art torsken skal bestemme udvikling i fiskeriet for en lang række arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks Fiskeriforening må kræve, at Fødevareminister Mariann Fischer Boel i de kommende kvoteforhandlinger i EU opnår mindst de nævnte kvoter for 2004. Samtidig må der med erhvervets medvirken tages 3 initiativer, der kan forbedre bestandsvurderingen og rådgivningen i fremtiden: a. Flere togter med fiskere om bord på undersøgelsesskibet DANA. Dermed kan udveksles viden mellem biologer og fiskere, som kan vurdere metoderne i fællesskab. b. Der foreslås iværksat et omfattende og systematisk forsøgsfiskeri, hvor biologer kommer med fiskefartøjer på togt og dermed får direkte mulighed for at overvåge fiskeriet. Det foreslås at hele fangsten skal ilandbringes og at fiskerne kan sælge fangsten. Fangsterne ligestilles med fangster fra DANA, som ikke afskrives på den danske kvote. Der foreslås 100 togter på årsbasis. c. De oplysninger som indsamles af fiskerne skal indgå som et væsentligt element i bestandsvurderingerne. Som et supplement til de løbende bestandsvurderinger skal det undersøges, hvilken betydning andre faktorer f.eks. klimaændringer, naturlige bestandssvingninger, offshore-aktiviteter mv. har for udviklingen i fiskebestandene, jævnfør de anbefalinger, der ligger fra Hjortnæs-udvalget. Der er et voldsomt behov for at forbedre rådgivningen. I dag svinger rådgivningen som vinden blæser, og i mange tilfælde udgør den forskellen mellem fiskeres og hele lokalsamfunds overlevelse eller død. Hvis politikerne følger dette års biologiske rådgivning om en torskekvote på nul og ditto for kuller og sej, så er konsekvenserne for fiskerne og lokalsamfundene åbenbare. Den biologiske rådgivning i sin nuværende form har ikke tilstrækkelig viden og troværdighed til at bære så stort et ansvar! Data, der anvendes i den biologiske bestandsvurdering for næste år, er baseret på data fra sidste år. Gang på gang er der deciderede fejl i bestandsvurderingerne. I år har ICES ændret tidligere års vurdering af gydebiomassen for rødspætter kraftigt er den vurdering så korrekt? DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 5

Bedre forvaltning Forvaltning af fiskeriet er flere ting: Der er den løbende forvaltning af de mængder, som må fiskes - det som i daglig tale hedder fiskerireguleringen. Der er forvaltningen af indsatsen i fiskeriet, det såkaldte havdagesystem, som blev indført i konsumfiskerierne i 2003 som led i torskegenopretningsplanerne. Endelig er der forvaltningen af tonnage og kapacitet i fiskeflåden. Forvaltningsreglerne er gennem årene blevet mere og mere detaljerede og har nu nået et niveau, hvor kun meget få kan gennemskue og fortolke reglerne og endnu færre forståeligt kan forklare, hvorfor reglerne er, som de er. Tiden er kommet til oprydning. Fiskeriets organisationer har naturligvis et medansvar for, at forvaltningen gennem knopskydning er blevet ekstremt kompliceret. Kun ved at lægge store dele af forvaltningen og ansvaret tilbage til erhvervet selv, kan det sikres, at reglerne bliver enkle og at erhvervets udøvere vil bifalde reglerne. Myndighederne skal udstikke rammerne og erhvervet skal udforme reglerne. Selvforvaltning er det bærende princip i alle andre landes fiskeriforvaltning. FISKERIREGULERINGEN, altså reglerne for, hvor meget der må fiskes af de enkelte fartøjer, er opstillet i den årlige reguleringsbekendtgørelse. Der sker ændringer næsten uafbrudt i løbet af året i lyset af, hvorledes Danmarks kvoter fiskes. Mange forskellige principper er taget i anvendelse i reguleringen, fordi der er tale om fordelingspolitik. Danmark har en vis mængde fisk at råde over Danmarks kvoter. Uanset hvorledes fordelingen foretages, giver den anledning til kritik fra den ene eller den anden gruppe af fiskere, som føler sig forfordelt. Sådan er det, når der ikke er fisk nok. Nedenfor er blot ét eksempel for én fiskeart i to farvande, sådan som reguleringen var ved starten af året. I løbet af året er reguleringen ændret 9 gange for de enkelte grupper afhængigt af fiskeriets forløb og der ændres også løbende i rationsperiodernes længde. Dette princip hedder SELVFORVALTNING. Uddrag af fiskerireguleringen: Startvilkår for visse fiskerier i 2003 Torsk i Nordsøen og Skagerrak. Fra og med onsdag den 1. januar 2003 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalendermåned: Fartøjer under 6 meter: Fartøjer på 6 meter og under 9 meter: Fartøjer på 9 meter og under 12 meter: Fartøjer på 12 meter og under 16 meter: Fartøjer på 16 meter og under 24 meter: Fartøjer på 24 meter og derover: 500 kg. 1.400 kg. 2.500 kg. 4.200 kg. 5.000 kg. 5.600 kg. Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 6

Hvis en gruppe fiskere skal tilbydes bedre vilkår, altså flere fisk, skal andre grupper betale i form af færre fisk. Folketinget besluttede ved vedtagelse V 117, at en del af reguleringen skulle flyttes fra det ministerielt administrerede system til selvforvaltning, nemlig sild, hvor der er blevet uddelt ejendomrettigheder, såkaldte Individuelle Overdragelige Kvoter (IOK); endvidere selvforvaltes størsteparten af makrellen som årsmængder og der er selvforvaltning for årsmængder på torsk i Østersøen, for hesterejer og for muslinger og østers. Den kystfiskerordning, som også var et resultat af Folketingets vedtagelse V 117, og som kun meget få benytter sig af, er også selvforvaltning. Når man fra politisk hold har løftet betydelige dele af fiskeriet ud til selvforvaltning, ønsker Danmarks Fiskeriforening at selvforvaltning skal indføres for hele konsumfiskeriet det demersale fiskeri. Vi bør tage en»time-out«i de første 6 måneder af 2004 og diskutere til bunds, hvorledes vi etablerer selvforvaltningsordninger. Skal det være selvstyrende som i Holland eller et Producentorganisationsstyret system, som i f.eks. Tyskland og Storbritannien eller skal det være på havneplan, lokalt, regionalt eller i grupper af fartøjer? Hvis man ønsker at særbehandle f.eks. kystfiskeriet må man gøre sig klart, at det kræver nøje overvejelser. Hvilken længdegruppe af fartøjer drejer det sig om? Er det op til 15 meter? Hvorfor ikke 16 meter, som er en gængs længdegrænse i vores nuværende regulering? Hvilke arter skal være omfattet? Skal hummeren med? Skal skrubben med? Hvilke områder skal ordningen omfatte? Skal Østersøen med? Hvad nu hvis kystfiskerne får mængder tildelt og ikke fisker dem, skal Danmark så gå ud af året med uopfiskede kvoter? Og først og sidst, hvem skal betale for særordningen alle de andre konsumfiskere, som også har for små mængder? Rækken af spørgsmål, der tårner sig op, er uendelig. Når diskussionerne er tilendebragt kan vi udforme reglerne til en samlet løsning. Der er et politisk ønske om at etablere en særlig kystfiskerordning fra 1. januar 2004. Danmarks Fiskeriforening synes, at særlige ordninger for enkelte områder af konsumfiskeriet er en vanskelig sag, men vil naturligvis deltage i debatten om udformningen. For industrifiskeriet har Danmarks Fiskeriforening netop fremlagt et forslag til Fødevareministeriet om indførelse af en frivillig ordning med Individuelle Kvoter (IK) for 2004 som prøveår. Forslaget er et gennemarbejdet selvforvaltningsforslag, som forhåbentlig kan være medvirkende til at gøre dette fiskeri mere rentabelt og føre til fornyelse af industrifiskerflåden. I forbindelse med den endelige udformning af IK i industrifiskeriet skal vi også have indført IK for makrelfiskeriet, således at vi kan løse de problemer, der eksisterer omkring reguleringen i dette fiskeri. HAVDAGEREGULERINGEN eller indsatsreguleringen som blev indført i 2003 som led i torskegenopretningsplanerne, er i bund og grund uforenelig med et mængdebaseret kvotesystem, men vi må desværre konstatere, at den er kommet for at blive. Vi må i havdagereguleringen sikre, at danske fiskere får den største mulighed for fleksibilitet. Det gør man ved at tildele havdage for et helt år ad gangen, så fiskeren selv kan diponere - ikke som nu med havdage pr. måned. Et snurrevodsfartøj f.eks., med en begrænset fiskesæson på 8 måneder kan ikke arbejde med 13 dage pr. kalendermåned, men kan derimod arbejde med 13x12 = 156 dage pr. år. Endvidere må vi sikre, at muligheden for overførsel af havdage fra et fartøj til et andet bliver gjort smidig. Det kan opnås ved at lade fiskeriet selv stå for overførslerne som man gør det i andre EU-lande. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 7

KAPACITETSPOLITIKKEN i Danmark har været yderst restriktiv, bl.a. som følge af EU s flådeprogrammer, de såkaldte FUPprogrammer. FUP-programmerne er nu ophævet og erstattet af en total overgrænse for kapaciteten. Vi skal have ophævet alle kapacitetsbegrænsninger for de forskellige flådetyper og liberaliseret kapaciteten. Vi skal lade flådetonnagen flyde derhen, hvor der er brug for den til nybygning og modernisering af flåden, hvad enten udviklingen så måtte gå i den ene eller den anden retning. Vi kan alligevel ikke styre den enkelte beslutningstagers investeringslyst og hans syn på fremtidsmulighederne, så hvorfor prøve? Der har været stop for nybygning gennem mange år, så vi har en meget gammel flåde. Derfor skal vi benytte os af de nybygnings- og moderniseringsstøtteordninger, som EU s strukturfond for fiskeriet giver mulighed for indtil denne type støtte bliver afskaffet i 2005. Danmark har siden 1987 hugget fartøjer op hver gang, der har været nedgang i fiskeriet. Alene i 2002/2003 har vi ophugget 10 % af flådens tonnage. Ophugning med offentlig støtte kan ikke fortsætte, fordi et ton kapacitet ophugget med offentlig støtte ifølge EU-reglerne er et ton kapacitet mindre i den danske fiskerflåde for evigt! Vi må i Danmark høre op med at tilbyde mere offentlig ophugning, hver gang, der er problemer. Kapaciteten må ikke blive mindre, hvis vi skal have en chance for at fange de danske kvotemængder i fremtiden, når bestandene igen kommer op på normalt niveau. Kapaciteten må ikke blive mindre, hvis vi skal have fornyet vores aldrende flåde, som er EU s ældste med en gennemnitsalder på 30 år selv efter de massive ophugningsrunder. Nye fartøjer har brug for større tonnage og mere kapacitet for at fange samme mængde fisk. Der skal være bedre forhold for mandskabet, der skal være bedre forhold til at kvalitetsbehandle fisken, og der skal være bedre forhold omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Danmarks Fiskeriforening arbejder i øjeblikket på modeller om privatiseret ophugning, hvor sektoren selv bidrager med finansiering, så vi kan hjælpe de ældre fiskere ud af erhvervet og samtidig bevare kapaciteten. Danmarks Fiskeriforening ønsker også undersøgt mulighederne for at udtage fartøjer fra den danske flåde og»lægge fartøjernes kapacitet op«. Danmarks Fiskeriforening foreslår en kapacitetsbørs i erhvervets regi, der kan selvforvalte flådekapaciteten. Som basis for kapacitetsbørsen vil det være fair, at Danmark får tildelt en kapacitetsbonus, idet vi igennem årene har skåret vores flåde langt kraftigere ned, end de lande, der ikke har overholdt EU s flådenedskæringsprogrammer og ikke er blevet straffet for dette. Derfor må det være rimeligt, at Danmark i stedet tildeles en kapacitetsbonus. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 8

Større økonomisk og geografisk råderum Den væsentligste finansieringskilde for fiskere, der køber fartøjer, er lån i Fiskeribanken, som er baseret på inkonvertible obligationslån. Det betyder, at mange fiskere i dag har lån med en rente på 10-12%. I forhold til det aktuelle renteniveau i Danmark er det en overrente i størrelsesordenen 5-7%. Andre erhverv (og private) kan udnytte den gevinst, en faldende rente giver. Den mulighed har fiskerne ikke. Danmarks Fiskeriforening foreslår en refinansiering af de inkonvertible obligationslån, evt. efter samme retningslinier, som det skete for landbruget i»lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme«fra 1991. Her tilbød staten at indfri daværende realkreditlån og andre lån i landbrugsejendomme. Landbrugsministeren overtog debitorforpligtelsen for de lån, der blev refinansieret. Fiskeri er et erhverv, hvor indkomsten svinger voldsomt fra år til år. Derfor er der behov for, at der kan ske en skattemæssig udjævning. I dag giver Konjunkturudligningsordningen mulighed for at henlægge 25% af årets overskud fra selvstændig virksomhed. Danmarks Fiskeriforening foreslår, at det hæves til 50% for at forbedre fiskerens mulighed for at tilrettelægge økonomien. Med ophør af offentlig ophugning bliver der mulighed for at finansiere fremadrettede projekter, der kan udvikle sektoren. Der skal afsættes betydelige midler, som kan optimere værdien af de danske fiskeressourcer, blandt andet anvendelse af industriarter til konsum. Indskrænkning af fiskeriterritoriet Der er mange andre aktiviteter på søterritoriet end fiskeri. Der lægges kabler med 200 m. sikkerhedszone, der bygges vindmøller og sidst men ikke mindst er der olieudvinding. Alle disse aktiviteter begrænser fiskeriet, og deres indflydelse på bestandene er ukendt. Som udgangspunkt må fiskerimulighederne ikke begrænses når sådanne projekter godkendes. Hvis ikke det er muligt skal fiskerne have erstatning. Danmarks Fiskeriforening foreslår, at sikkerhedszonerne om kabler fjernes. Dermed bevares fiskerimulighederne. Danmarks Fiskeriforening har forgæves brugt Fiskerilovens muligheder for at få erstatning for tabte fiskerimuligheder. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Det er bydende nødvendigt, at Fiskeriloven ændres, så forhandlinger om erstatning skal være afsluttet, inden et projekt kan startes. I forbindelse med den foreslåede forlængelse af de nuværende koncessesionsaftaler har Danmarks Fiskeriforening meddelt Energistyrelsen og de relevante politikere, at vi ikke kan acceptere, at de nuværende tilladelser forlænges, uden at der tages hensyn til fiskeriets forhold. Danmarks Fiskeriforening har stillet krav om, at der skal udbetales en fast, løbende produktionsafhængig kompensation til fiskerierhvervet. Ligeledes stiller vi krav om uvildig miljøundersøgelse og -kontrol ved boreplatformene. Fiskeafgiftsfonden I 1998 blev Fiskeafgiftsfonden etableret. I fonden er der en kerneviden og organisation, som er utrolig vigtig. Midlerne er blevet brugt til at styrke rådgivningsaktiviteter i fiskerisektoren indenfor områderne økonomi, teknik og miljø. Desuden er det lykkes at etablere effektive og målrettede uddannelser. Det er vigtigt for et lille og meget specielt erhverv, fortsat at have mulighed for at anvende fælles midler til at udvikle disse områder. Fødevareministeren har nu fremsat forslag om, at bestyrelsessammensætningen i alle afgiftsfonde sammensættes efter ens principper. Årsagen er at der i landbruget er fonde, domineret af et enkelt stort selskab. Der findes ikke tilsvarende virksomheder i fiskerisektoren. Danmarks Fiskeriforening må kræve, at Fiskeafgiftsfonden videreføreres med den nuværende bestyrelsessammensætning. De igangsatte aktiviteter er vigtige for erhvervet, og vi kan ikke acceptere, at fiskernes midler i fremtiden forvaltes af en bestyrelse, hvor fiskerne er i mindretal. Det strider mod ønsket om selvforvaltning. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 9

Ansvar & selvforvaltning en succes Fiskerisektoren har selv taget en række initiativer til udvikling. Sektoren har brug for unge mennesker. Fiskericirklen, som består af Danmarks Fiskeriforening, SID, en række fiskeriafhængige kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, fortæller skoleelever fra de mindste klasser til de ældste bredt om fiskeriet i form af målrettede undervisningsmaterialer. Senest er selveste "Minna & Gunnar" gået ind i kampagnen for at rekruttere unge til fiskeriet. Og det nytter. Det viser tilgangen til Fiskeriskolerne. Det er gået op for de unge, at fiskeriet er et spændende erhverv med mange muligheder. Der er 120 lærlinge i gang med den 2-årige uddannelse. De 2 fiskeriskoler står for den teoretiske uddannelse af de unge mennesker. I dag står knap 200 unge med Det blå Bevis i hånden og kan kalde sig uddannede erhvervsfiskere. Bag uddannelsen står Danmarks Fiskeriforening i samarbejde med SID og Søfartsstyrelsen. Erhvervets aktive udøvere er medspillere som praktikværter for de unge mennesker. I øjeblikket udarbejdes der nyt undervisningsmateriale til fiskeriuddannelserne. De unge er fremtiden for dansk fiskeri og der er behov for dem. Hvad skal vi med fartøjer, hvis der ingen unge er til at overtage dem? De unge er afgørende for fiskeriets fremtid, men også for lokalsamfundene, der uden et aktivt fiskeri langsomt vil dø ud. Hver fisker til havs giver beskæftigelse til mange i land. Rekruttering og uddannelse er glimrende eksempler på allerede eksisterende selvforvaltning. Også på det sikkerhedsmæssige område er fiskerierhvervet på forkant og tager sit store ansvar. Med Danmarks Fiskeriforening og SID som parter, oprettede man i 1994 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd med det formål at fremme arbejdsmiljøet og højne sikkerheden i fiskeriet. Dels gennem holdningsbearbejdelse, dels gennem konkrete tiltag og dels gennem oprettelsen af de lokale havnesikkerhedsudvalg. Ad den vej sikrer man sig den meget tætte kontakt til folk med støvlerne på. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 10

Aldersfordeling i fiskeriet 1994-2003* 4.000 51 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 50 49 48 47 46 45 Total 0 Gennemsnitsalder 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 forel. 3.517 3.522 3.323 3.141 3.013 2.654 2.620 2.553 2.381 2.364 46,8 47,1 47,6 48,1 48,6 48,4 49 49,4 49,7 50,7 *Aldersfordeling for erhvervsfiskere som også er fartøjsejere 44 Siden da er kurven for arbejdsulykker knækket og antallet af dødsfald i erhvervet faldet. Karakteren af ulykkerne er i høj grad ændret til det bedre. Der er fortsat stor fokus på holdningsbearbejdelse og det skal der være. Arbejdsmiljørådet er involveret i uddannelsen af nye fiskere og også i skipperuddannelserne, ligesom man efter hvert eneste ulykkestilfælde griber forebyggende ind. Arbejdsmiljørådet udfører risikovurderinger ombord på hvert fartøj og er dermed direkte involveret i fiskerens hverdag. Igennem de lokale havnesikkerhedsudvalg har Arbejdsmiljørådet gennem tiden udviklet udstyr og isenkram, der letter arbejdsprocesserne i det daglige, højner sikkerheden og modvirker for tidlig nedslidning. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd arbejder tæt sammen med Søfartsstyrelsen og har via sit medspil og medansvar fået vide rammer til at påvirke det officielle regelsæt for sikkerhed til søs. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 11

DANMARKS FISKERIFORENING H. C. Andersens Boulevard 37 1553 København V Kongensgade 33 6700 Esbjerg telefon: 70 10 40 40 fax: 33 32 32 38 e-mail: mail@fiskeriforening.dk www.fiskeriforening.dk