SPORTSNØRD Spilleregler Dette er ikke en spilleplade
Indhold 750 kort med tryk på begge sider (se et eksempel på side 6). Den røde forside består af tre spørgsmål og den grønne bagside af tre kategorier - ét for hvert af emnerne: Fodbold Håndbold, Atletik, Cykling og Sommer-OL (HACO) Blandet 1 svarbog. 1 spilleplade. 1 hæfte med spilleregler (dette hæfte). 8 spillebrikker. Inden det første spil skal de små klistermærker sættes på brikkerne. Der er ikke på forhånd fastlagt en bestemt farve til et klistermærke. 32 loppespilsbrikker. 1 anførerbind. Anførerbindene er det første kort i kortæsken. 8 skriveplader. Inden det første spil skal de store klistermærker sættes på bagsiden af skrivepladerne. 1 8 filtpenne (whiteboardpenne). Brug ikke andre filtpenne end whiteboardpenne til skrivepladerne.
Spilleregler Kort om spillet: Det gælder om som den første at komme fra sit startfelt til midtercirklen på spillepladen. Før spillets start: Alle spillere vælger sig en spillebrik og tager desuden den tilhørende skriveplade, 1 filtpen samt de fire loppespilsbrikker i farven. Deltagerne enes om et startfelt (se spillepladen), hvor alle placerer deres spillebrik. Spilletiden bliver alt andet lige længere, jo længere fra centrum der begyndes. Runder Spillet er opdelt i runder, hvor man i hver runde benytter et spørgsmål og en kategori inden for samme emne. Ved at følge vejledningen på side 6 kan der gennemføres nogle testrunder med eksempler på spørgsmål og kategorier. Den spiller, der sidst har haft fødselsdag, er oplæser i første runde. Oplæserrollen skifter for hver runde med uret. 1) Oplæseren bestemmer uden at kigge på kortet rundens emne og siger sit valg højt ( Fodbold, HACO eller Blandet ). 2) Spørgsmålet på den røde side af kortet læses op, og alle spillere (inkl. oplæseren) skriver deres svar på skrivepladen og lægger den på bordet med bagsiden opad. Bordet fanger, så når skrivepladen først er lagt, kan man ikke ændre sit svar. For at spare tid tager den første spiller, der har lagt skrivepladen på bordet, svarbogen og finder svaret. 3) Når alle har svaret, læses det korrekte svar - der er et tal - op, og den spiller, der kom tættest på, udnævnes til anfører (får udleveret anførerkortet). Hvis flere spillere kom lige tæt på, afgøres udnævnelsen med loppespillet. 4) Derefter læses kategorien på den grønne side op, og nu skal spillerne afgive meldinger på, hvor mange af svarene inden for den pågældende kategori, de kan komme med (se evt. tre eksempler på kategorier på side 6). Der meldes med uret, og spilleren efter oplæseren melder først. Man skal enten melde pas eller overgå den forudgående melding. Den første melding skal mindst være 1. Har man først meldt pas, kan man ikke senere byde ind med en melding. Den første spiller, der melder pas, tager svarbogen og finder svarene til kategorien. Hvis ingen spillere melder andet end pas, er runden slut, men ellers fortsættes med meldinger, indtil kun én spiller ikke har meldt pas. Denne spiller har dog lov til efterfølgende at overgå sin egen melding. 5) Spilleren skal nu forsøge at leve op til sin melding. Der afgives svar, og for hvert svar fortælles det, om det er rigtigt eller forkert. Man har én benåder, dvs. man har lov til at svare forkert én gang. Hvis spilleren lever op til sin melding, må vedkommende rykke et antal felter frem (se under Frem og tilbage). Hvis spilleren ikke kan leve op til sin melding, skal vedkommende rykke baglæns, og de andre spillere spiller loppespil om at måtte rykke det samme antal felter frem. Loppespil Loppespillet benyttes i forbindelse med spørgsmålene, hvis der er mere end én spiller, der er kommet tættest på svaret, samt i forbindelse med kategorierne, hvis en spiller ikke lever op til sin melding. Hvis der kun er to spillere tilbage i spillet, vinder den spiller, der ikke har meldt for højt, automatisk loppespillet i forbindelse med kategorierne. Deltagerne skal skyde deres tre små loppespilsbrikker fra den yderste cirkels periferi, og det gælder om at være ejer af den brik, der til sidst ligger tættest på centrum. Først skyder alle deltagere én brik hver. Derefter er det hele tiden den spiller, hvis bedst placerede brik ligger længst fra centrum, der skal skyde. Spillebrikkerne fungerer som knolde på banen og må ikke flyttes, og det er tilladt at ramme loppespilsbrikkerne på banen og på den måde skyde dem væk eller tættere på centrum. Rækkefølgen for det første skud: Ved spørgsmålene skydes der i den rækkefølge, de involverede spillere sidder efter oplæseren, mens der ved kategorierne skydes i den rækkefølge, der blev meldt pas i, så første pasmelder skyder først. 2
Frem og tilbage I forbindelse med spørgsmålene må man rykke frem efter følgende regler: Den spiller, der bliver anfører, får lov at rykke ét felt frem. Alle spillere, der rammer det korrekte svar præcist, får lov at rykke to felter frem. Så hvis én eller flere spillere rammer præcist, må anføreren rykke tre felter frem. I forbindelse med kategorierne rykker man frem og tilbage efter følgende regler: Den spiller, der lever op til sin melding, rykker følgende antal felter frem: To felter alene for at leve op til meldingen. Derudover rykkes det antal felter, som meldingen lød på - dog maksimalt otte felter. Desuden må spilleren rykke yderligere tre felter, hvis meldingen dækkede samtlige af kategoriens svar. Dvs. at spilleren kan rykke mellem 3 og 13 felter frem. Hvis en spiller ikke lever op til sin melding: Den pågældende spiller bliver sendt to felter tilbage alene for ikke at leve op til sin melding. Derudover skal spilleren rykke det antal felter tilbage, som vedkommende manglede i at leve op til sin melding - dog maksimalt otte felter. Dvs. at spilleren kan blive sendt mellem 3 og 10 felter tilbage. De andre spillere spiller loppespil om, hvem der må rykke det antal felter frem, som melderen blev sendt tilbage. 3 Spillepladen og regler for bevægelse på denne I de fire hjørner befinder sig fire felter, som man helst ikke skal stifte for meget bekendtskab med. Det blå felt med den løftede pegefinger angiver en henstilling. Det gule og det røde felt angiver henholdsvis et gult og et rødt kort. På det røde felt kan man ikke stå, men bliver sendt direkte videre til det aflange felt, der angiver omklædningsrummet, hvor man er ude af spillet og kan sidde og tænke over, hvad der gik galt. På de syv cirkulære baner med 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 felter er den positive omløbsretning med uret. Fra det blå felt og ind mod centrum løber en ret triple-linje. Denne linje kan ikke passeres, når man bevæger sig baglæns (mod uret), mens man springer en bane ind, når man passerer den i en bevægelse fremad (med uret). På hver cirkulær bane udgør det første felt efter den rette triple-linje et startfelt. Hvis man skal bevæge sig baglæns fra et af de syv startfelter (dvs. også fra de seks startfelter, hvor man ikke begyndte), rykker man op på det blå felt (henstillingen). Hvis man fra henstillingen skal rykke fremad, rykker man tilbage til det startfelt, man senest har stået på (dvs. det startfelt, man kom fra, og altså ikke nødvendigvis det startfelt, hvor man stod fra spillets start). Hvis man fra henstillingen skal rykke baglæns, rykker man til det gule kort. Hvis man fra det gule kort skal rykke fremad, rykker man til henstillingen. Hvis man fra det gule kort skal rykke baglæns, rykker man til det røde kort og bliver altså udvist, sendt direkte videre til omklædningsrummet og er ude af spillet. På de cirkulære baner kan man bevæge sig mere end ét felt ad gangen både fremad og baglæns (også når man springer ind på en mindre bane). Men hvis man rykker til eller fra henstillingen eller det gule kort, rykkes der kun ét felt ad gangen. Det betyder f.eks., at hvis man står på henstillingen og imponerer ved at vinde retten til at rykke 13 felter frem, må man kun rykke til det startfelt, man kom fra, og mister altså reelt 12 felter fremad. Modsat slipper man dog også for både gult og rødt kort, hvis man f.eks. står 2 felter efter et startfelt og bliver tildelt den straf at rykke 7 felter baglæns, da man så stopper ved henstillingen og altså slipper for de sidste 4 ryk baglæns.
Anførerrollen Som anfører har man to fordele: 1) Når der meldes, må anføreren gerne overtage en melding og behøver altså ikke at melde over. 2) Hvis anføreren skal leve op til sin melding, har vedkommende to benådere. Detaljer og eksempler Man vinder spillet ved som den første at rykke ind i midtercirklen. I de tilfælde, hvor flere spillere samtidigt når midtercirklen, afgøres sejren med et ekstra spørgsmål til de pågældende spillere (og evt. et tilhørende loppespil). Alle ryk i forbindelse med et spørgsmål foretages på én gang. Dvs. anføreren kan f.eks. ikke komme fra et gult kort til et startfelt ved først at rykke to felter frem pga. et præcist svar og derefter ét felt frem pga. et vundet loppespil, og en spiller med et præcist svar kan ikke vinde foran anføreren ved at rykke to felter frem og komme ind i midtercirklen, hvis anføreren kommer derind ved at rykke tre felter frem efter at have vundet loppespillet (i så fald afgøres sejren som beskrevet ovenfor ved et ekstra spørgsmål). Hvis en spiller i forbindelse med en kategori har vundet meldeomgangen med en melding på f.eks. 9 og kun når at komme med tre rigtige svar, før det går galt, skal vedkommende rykke otte felter baglæns (to for at svare forkert og seks for at mangle seks svar i at leve op til sin melding). De andre spillere spiller så loppespil om at måtte rykke otte felter frem - også selv om ovenstående spiller slipper for at rykke alle otte felter tilbage, fordi vedkommende lander på en henstilling, et gult kort eller et rødt kort. Alternative spillemåder 1) I forbindelse med kategorierne kan måden at afgive meldinger ændres, så man i stedet for at melde hinanden op afgiver sine meldinger på skrivepladerne og lægger disse på bordet med bunden i vejret. Anføreren får lov at svare, hvis ingen har meldt over vedkommende. Hvis flere meldinger er lige høje, afgøres det med loppespillet, hvem der får lov at svare. 2) Der kan spilles handicapspil, hvor spillerne begynder på forskellige startfelter afhængigt af deres Sportsnørd-rating. 3) Der kan indføres tidsbegrænsninger, så der f.eks. gives 20 sek. til at afgive en melding og 3 min. til at svare. 4
Værd at vide om spørgsmål og kategorier 5 1) Med mindre andet er angivet gælder spørgsmål og kategorier til og med 2011. Sidste opdatering: 31. december 2011 kl. 23:59:53 2) Årstal dækker hele året. Så formuleringen fra 1990 til 2008 betyder fra 1. januar 1990 til 31. december 2008. 3) Emnet Fodbold omhandler udelukkende herrefodbold, så det er underforstået i formuleringerne. 4) Med tider og længder er det oftest angivet, hvilken enhed svaret er opgivet i og med hvor mange decimaler (hvis der ikke er angivet et antal decimaler, er svaret uden decimaler). Dette gælder dog ikke rekorder, hvor det er en del af opgaven at kende den anvendte nøjagtighed (der dog yderst sjældent vil have betydning, da det blot gælder om at komme tættest muligt på svaret), og hvor tider angives som timer: minutter: sekunder, hundrededele/tusindedele, dvs. at 2:13:53,89 betyder 2 timer, 13 minutter, 53 sekunder og 89 hundrededele af et sekund. 5) Med mindre andet er nævnt omhandler "Atletik" udendørs atletik. 6) Hvis intet andet nævnes henvises der altid til de professionelles konkurrencer, hvor det samme mesterskab afholdes for både amatører og professionelle. 7) OL dækker (med en enkelt undtagelse der kan opdages undervejs) over Sommer-OL. 8) Enkelte lande har ændret navn (og størrelse) gennem tiden. Dette har betydning i kategorierne, hvor disse lande kun tælles med én gang. Ved sommer-ol i 1992 stillede 12 af de 15 tidligere sovjetrepublikker op som det forenede hold CIS. Dette hold er i svarene til kategorierne regnet med under Sovjetunionen. Dermed kunne indholdet af en kategori (der altså indeholder 9 svar) være angivet som nedenstående, der også illustrerer, at f.eks. Vesttyskland regnes sammen med Tyskland i medaljeregnskaber og mesterskabstitler, mens Østtyskland regnes for sig selv: Sovjetunionen / Rusland Litauen Vesttyskland / Tyskland Østtyskland Tjekkiet / Tjekkoslovakiet Slovakiet Serbien og Montenegro Serbien Montenegro 9) En scoring i en straffesparkskonkurrence tæller ikke med i målscorestatistikker. 10) Inden for holdsport dækker formuleringen spillere over både markspillere og målvogtere. 11) Alle brugte varianter af klubnavne accepteres som rigtige svar (f.eks. Inter, Internazionale, Inter Milan, Internazionale Milano, Football Club Internazionale Milano eller F. C. Internazionale Milano), og det samme gælder for cykelhold o.l., hvor et holds navn kan være bygget op af flere forskellige navne, men hvor blot et enkelt er nok til at få godkendt sit svar. 12) Nogle fodboldspillere - specielt brasilianske og portugisiske - er angivet ved deres anvendte navn (Pelé, Maniche, Zico,...) i stedet for det rigtige. 13) Der kan af forskellige årsager være forskellige højder angivet for personer, når man søger informationer om disse. I spørgsmålene er kun medtaget de personer, hvor kilderne ikke afveg markant fra hinanden. 14) Der skelnes ikke mellem trænere, managere og overgangstrænere (caretakers). Sidstnævnte har bl.a. betydning, når antallet af trænerskift skal opgøres, da et trænerskift med inddragelse af en overgangstræner tæller som to skift. 15) Når der spørges om et antal spillede kampe for et landshold tælles venskabskampe med, men ikke kampe på ungdomslandshold eller ligalandshold. 16) Ved antal spillede kampe for et klubhold spørges enten om kampe spillet i landets bedste række eller kampe for klubben, der dækker over ligakampe, nationale cup-kampe og internationale kampe.
Vejledning til testrunde 1) Vælg en oplæser. Oplæseren siger sit valgte emne højt. Benyt nedenstående spørgsmål og kategorier. 2) Læs et af de tre spørgsmål op: 751A SPØRGSMÅL Hvor mange cm måler et fodboldmål i bredden? Side 74 A6 Cykelsport: Hvilket år kørte Bjarne Riis sin sidste sæson for Ceramiche Ariostea? Side 14 E11 Tennis: Hvilket år opnåede Steffi Graf sin sidste finalesejr i en majorturnering? Side 79 B15 Emnet Fodbold står øverst Emnet HACO står i midten Emnet Blandet står nederst 3) Alle spillere skriver svaret på skrivepladen og lægger den med bunden i vejret på bordet. Det korrekte svar findes i svarbogen på den side og i den celle, der er angivet efter spørgsmålet (f.eks. Side 14 E11). 4) Anførerbindet uddeles og én eller flere spillere rykker 1, 2 eller 3 felter frem. 5) Læs en af de tre kategorier op: 751B KATEGORI Spillere i Bayern Münchens startopstilling i 3-0 sejren over Lyon i semifinalen i UEFA Champions League i 2010. Side 23 B13 Håndbold: Klubber der mindst nåede kvartfinalen i den udgave af Champions League hos herrerne, der afsluttedes i 2010. Side 27 A2 Vinter-OL: Nationer der ved OL i 2010 vandt mindst én guldmedalje hos herrerne i en ikkeindividuel disciplin. Side 52 B9 Emnet Fodbold står øverst Emnet HACO står i midten Emnet Blandet står nederst 6) Der meldes, indtil kun én spiller ikke har meldt pas. 7) Svarene findes på den angivne side, hvor der henvises til den celle, hvor svarene begynder. 8) Den spiller, der ikke har meldt pas, skal nu forsøge at leve op til sin melding. 9) Ovenstående spiller rykker enten frem eller tilbage, og i sidstnævnte tilfælde spiller de andre spillere loppespil om at måtte rykke frem. Tak til......jeppe Højland, Ulrik Højland, Kristoffer Højland, Søren Rindal, Lea Mørch Harder, Dennis Pultz, Esben Elnegaard Kjær Hansen, Matin Mojaza, Mona Mattle, Jens Lillebæk, Anja Harder, Jeppe Christensen, Sven Christensen, Morten Hvidberg og Thomas Szymanski for at have testet Sportsnørd og hjulpet med ideer til regler og kritik af design. Tak til Miriam Wanner for hjælpen med at finpudse designet. 6
Sportsnørd er trykt i Kina i 2012 for Szymanski Spil. Tegningerne på æsken er udført af Lykke Bianca Petersen. Alle andre tegninger er udført af Anja Harder i akvarel. Græsset er passet og plejet af Knud Harder. På www.szymanskispil.dk kan man læse om de kommende spil: Universalnørd: 4200 spørgsmål. Det kan spilles som selvstændigt spil eller sammen med Sportsnørd. Kan man være en nørd til alt? Ashram I: 8500 spørgsmål. Quizspil med forskellige kategorier og spillemåder. Der kan spilles med eller uden skriveplader, dvs. man vælger om alle eller kun én må svare på spørgsmålene. Kend dig selv! Ashram II: 8500 spørgsmål. Samme opbygning som Ashram I. MIR I: 2000 spørgsmål. Quizspil med forskellige kategorier og ét spørgsmål pr. kort. Der spilles med skriveplader, så alle har mulighed for at svare på alle spørgsmål. Man vælger selv, om man vil have svarmuligheder til spørgsmålet. Vis at du kan anvende din viden! MIR II: 2000 spørgsmål MIR III: 2000 spørgsmål MIR IV: 2000 spørgsmål MIR V: 2000 spørgsmål MIR VI: 2000 spørgsmål MIR VII: 2000 spørgsmål MIR VIII: 2000 spørgsmål MIR IX: 2000 spørgsmål MIR X: 2000 spørgsmål