Antik reception Styreformer og herskeridealer antikkens politiske eftervirkning. Efter gennemlæsningen af teksterne til emnet, Styreformer og hersker-idealer, tegnede der sig for os to emner, som undervisningsforløbet kunne fokusere på: vi kunne koncentrere os om Eneherskeren eller have demokratiet som det centrale. Vi mener, at med det begrænsede timetal, vi har i old vil det være utopisk at tro, vi kan gå i dybden med begge emner, så: gå i dybden med det ene og overfladisk berøre det andet. Vi har valgt at skitsere et demokratiforløb og gå i dybden med et eneherskerforløb. I begge tilfælde har forløbene de samme to intro-tekster, nemlig: Herodot, Hvilken forfatning er den bedste og Platon, Politikos (302C-303A). Demokratiforløb: I dette forløb vil vi på trods af den antikke introduktion tage udgangspunkt i en moderne tekst og problemstilling (det skal vi ifølge bekendtgørelsen gøre i mindst et af emnerne) og starte med FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder og så bevæge os baglæns. Næste tekst skulle være Lincoln s Gettysburg Address, så vi har sammenhængen helt til Perikles. Dernæst en forholdsvis lang passage fra Brunis Lovprisning af Firenze. Det er en fremragende tekst skrevet i et meget smukt sprog, så gid den snart kommer i en god dansk oversættelse. I Platons Staten vil det være de mere generelle principper, der er til debat. Til afslutning vil vi tage Thukydids Perikles Gravtale. Der vil være en god sammenhæng og balance, synes vi, mellem de to lidt generelle tekster (menneskerettighedserklæringen og Platon, Staten) og de tre lovprisninger (det kan man vist roligt kalde de tre andre tekster). I forbindelse med demokratiforløbet vil vi beskæftige os med arkitektur, især fordi det fylder en del hos Bruni, og der hos ham er en politisk sammenhæng. Eneherskerforløb: De tekster vi har valgt giver alle gode råd og vejledning til eneherskeren. Det er følgende tre tekster: Xenofon, Hieron (i sin helhed, kernetekst), Seneca, Om Mildhed ( VII - XIV) og Machiavelli, Fyrsten (Indledning,16, 17, 18, 19). Af kunst vil vi inddrage: Perikles busten, Alexander mosaikken, Prima Porta statuen af Augustus, portræt og statue af Lorenzo di Medici og maleri af Christian IV. Gennemførelsen af forløbet. 1. modul (90 minutter) Eleverne har forberedt Herodot, Hvilken forfatning er den bedste og Platon, Politikos. Forløbet præsenteres og eventuelle spørgsmål vedrørende teksterne besvares. Derefter deles klassen i tre grupper, der skal lave et kort oplæg og forsvare hver deres styreform med argumenter fra teksterne. Der skulle gerne komme en debat i gang.
Kernetekst: Xenophon, Hieron. Samtale om magten, oversat af Ivar Gjørup Tre moduler afsættes til grundig behandling af kerneteksten. 2. modul: Lærerstyret! Eleverne har forberedt kapt. 1-5 (s. 1-6). Der arbejdes parvist og med udgangspunkt i arbejdsspørgsmål for at skærpe opmærksomheden på nøglebegreber. Læreren præsenterer kort forfatteren (Xenophon 428 354 f.kr.) og kan evt. placere ham i historisk sammenhæng, hvis en sådan er dannet fra tidligere undervisning. Ellers blot om Xenophons syn på og beundring for Sokrates. Som indledning til den fiktive dialog kunne man bruge kort tid på Simonides (ca. 556-468 f.kr., digter fra Keos, kendt for bl.a.epinikier til fyrster i Magna Graecia og Sicilien. 476 besøgte han Hieron i Syrakus, til hvem han knyttes i forskellige sammenhænge) og Hieron I ( Tyran i Syrakus fra 478 til 467. Bror til Gelon og Polyzalos (cf. Vognstyreren og firspand i Delpi). Blandede sig i storpolitik i Syditalien og Sicilien og stødte sammen med karthagere og etruskere). Kilde: Oxford Classical Dictionary Kort sagt: Autentiske personer i litterær, filosofisk samtale i en verden udenfor Hellas, men med græske værdier! Kapt.1: (s.1-3) Simonides beder Hieron forklare forskellen mellem almindelige menneskers og store mænds livsførelse, da Hieron har prøvet begge dele. Simonides påstand: Tyranner har flere glæder og færre ærgrelser. Først gennemgås oplevelser ved de basale, fysiske sanser. Hieron skyder alle forslagene ned om de dermed forbundne glæder og udmaler mistrøstigt farer, manglende frihed og gensidighed i kærlighedsforhold til både mænd og kvinder (her kan en forklaring på pæderastiforhold være påkrævet) Kapt.2: (s. 3-5) om herskerens materielle rigdom og det gammelgræske ideal (skade fjender, gavne venner). Fred er umulig, da krigstruslen er konstant, fjender alle vegne ude som hjemme, tyrannen under konstant pres. Kapt.3-4: (s.5-6) Moralske aspekter: Venskaber umulige, fordi tyrannens vej til magten ofte er opnået ved mord på venner og familie. Tillid: Tyrannen kan ikke have tillid til nogen, da tyranmord hædres. Rigdom en kilde til ærgrelser og bekymringer,, da han uretmæssigt må tilegne sig andres rigdom p.gr.a. udgifter til forsvar, sikkerhed, kontrol. Kapt.5: (s. 6) Egenskaber: Respektable folk vil ikke omgås en tyran, som så er henvist til forbrydere, undermennesker og lykkeriddere!! Midler for at holde magten: professionelle livvagter udefra og undertrykkelse af befolkningen. 3. modul: Kapt. 6-11 som lektie. Samme arbejdsform som modul 1, måske uden arbejdsspørgsmål, da focus på nøglebegreber gerne skulle være skabt. Kapt.6: (s.6-7)tyrannens position umuliggør venskab, tillid, glæde. Største udfordring at beskytte sig selv. Sikreste middel er undertrykkelse og fjendskab, dvs. gentagelse af tidligere påstande. Kapt.7: (s.8-9) Simonides: Æren er tyrannernes drivkraft. Hieron: Folks beundring og hædersbeviser er styret af frygt, tvang og sleskeri. Værst af alt at det er umuligt at slippe af med magt, der er erhvervet gennem røveri, fængsling og drab. Kapt.8: (s.9) Simonides belæring af Hieron: Vend undertrykkelse til tillid, venlighed og omsorg for befolkningen. Midler: Gør gavn og giv gaver. Hieron giver sig ikke så let; stadig brug for penge til en professionel hær. Kapt.9-11: (s.9-12): Simonides rådgivning: Kapt.9: (s.9-10) Tyrannen skal overlade til andre at udføre de ubehagelige opgaver og selv tage sig af de populære i alle forhold. Konkurrenceelementet, som grækerne elskede, indføres i alt fra sangerdyster til samfundsanliggender og mobilisering. Manipulation og udsigt til berømmelse skal få borgerne til at yde deres bedste. Resultat: Tyrannen og befolkningen deler den umiddelbart synlige berømmelse! Kapt.10: (s.10-11) Lejehæren skal også sikre borgerne, som bliver villige til at betale. Det bliver muligt at gavne venner og skade fjender.
Kapt.11: (s.11-12) Brug penge på by og borgere og søg konkurrencen med jævnbyrdige, dvs. andre tyranner. Resultat: Tilbud om venskab, kærlighed, respekt, gaver, rigdom. Kort sagt alt det som tyrannen jamrede over ikke at kunne få! Hierons kommentarer gives ikke. 4. modul: Opsamling på klassen af hele dialogen (evt. er hele dialogen læst endnu en gang) Liste over nøgleord på tavle eller overhead Mulige diskussionsemner: ovenstående nøglebegreber konkurrencementalitet i antikken og nutiden at gavne venner og skade fjender i antikken og nutiden moderne managementbegreber og ledelse elevernes politiske engagement OG så videre Gennemgang af herskerbilleder: Perikles-busten, Alexander-mosaikken. Romersk kernetekst: Seneca, Om Mildhed Seneca gennemgangen strækker sig over to moduler. 5. modul: Eleverne har læst Seneca, Om Mildhed VII - IX. Læreren giver en kort historisk introduktion (vores elever har læst Babelstårnet i AP latindelen, så de har hørt lidt om de romerske kejsere og Romerriget), viser statuen af Augustus (Prima Porta) og vi diskuterer billedlige magtudtryk. Til slut i denne introduktion får eleverne Senecas definition på den humane fyrste og vi diskuterer hvad mildhed egentlig er. Hvis vi har tid til mere i dette modul, skal eleverne parvis se om de kan finde nøglebegreberne fra Hieron i Seneca teksten. Lektie X - XIV. 6. modul: Efter opklarende spørgsmål skal eleverne parvis igen se om de kan finde nøglebegreberne fra Hieron i Seneca teksten. Men udover lighederne skal de nu også se på forskelle i teksterne (fx Senecas eksempelmateriale eller måden rådene bliver givet på/rådgiverens situation). Den sidste halve time er der plenum, hvor der på tavlen skrives supplerende ting til nogle af nøglebegreberne fra Hieron. Alle nøglebegreber vil de nok ikke kunne finde, da det kun er et lille uddrag af Seneca teksten, der læses. (Vi tror klassen vil gå død, hvis de skal læse mere). Perspektiverende tekst: Machiavelli, Fyrsten 7. modul: Der gives en kort introduktion til Renæssancen og Machiavelli (½ modul) som lærerforedrag, med mindre klassen allerede i en anden sammenhæng har beskæftiget sig med perioden. Indledningsafsnittet i Renæssancen da mennesket kom til verden af Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen, Systime 2005, giver et godt indblik i perioden, og hvis man på skolen har denne bog, ville det være fristende at lade eleverne læse det selv, men det vil forlænge undervisningsforløbet, og det vil nok vægte den perspektiverende del for meget. Til andet halve modul har klassen gangen før fået udleveret indledningen til Machiavellis: Fyrsten. De skal to og to eller i mindre grupper diskutere denne tekst m.h.p. hvordan Machiavelli præsenterer sig selv og sit projekt, og hvad det er han kan tilbyde sin fyrste. Der samles op på disse spørgsmål i plenum i slutningen af timen. Letie til 8. modul er kapitlerne 16-19. Det er en meget
lang lektie til 1 modul, så de 4 kapitler kan fordeles på 8 grupper med 2 på hvert, og de skal så kun orientere sig i de øvrige kapitler. 8. modul: Klassen deles i 8 grupper med 2 grupper på hvert kapitel (kap.16-19), hvis ikke dette allerede er gjort. Grupperne arbejder 1 time med deres tekst, og i 2. time fremlægger den ene gruppe fra hvert kapitel og den 2. opponerer. Opgaven til grupperne i første time er, at de skal kunne redegøre for, hvad det er Machialli rådgiver sin fyrste om, og hvordan han gør det,, og de skal sammenligne med de to andre rådgivere. Er det de samme nøglepunkter som hos Xenophon og Seneca, og hvordan er Machiavellis syn på eneherskeren? 9. modul: Evaluering (lidt banalt måske, men vi skal jo) Undervisningen og teksterne. På sedler skriver elever og lærer de to bedste ting ved teksterne og de to dårligste, og de to bedste ting i selve gennemgangen og de to dårligste. Læreren tager sedlerne med hjem, læser dem igennem og giver respons på klassen (den langsommelige metode). Eller man diskuterer på stedet, hvad de skrev ned og hvad læreren skrev ned (den hurtige metode). Læringen. Skal det være lidt sjovt og konkurrencepræget, så laver vi en quiz med spørgsmål til det faglige i forløbet, helst en blanding af stort og småt. Klassen deles i to hold, og alle får efter tur et spørgsmål hver. Hvis eleven selv kan svare på spørgsmålet giver det to point, hvis holdet svarer, et point, men læreren bestemmer suverænt (!) reglerne. Læreren kan eventuelt konkludere på de opnåede point. Bibliografi Eneherskerforløbet (i den rækkefølge de bliver brugt) Herodot i udvalg. Ved Hastrup og Hjortsø. Gyldendal. 1969 Historiske Kilder, Antikkens styreformer til debat. Ved Erik Christiansen. Gyldendal. 1974. (Bl.a. Platon, Politikos, Aristoteles, Politika, Cicero, De re publica.) Xenophon, Hieron. Samtale om magten. Overs. af Ivar Gjørup, Aigis nr. 1, 2001 Seneca, Om vrede, Om mildhed, Om sindsro. Ved Villy Sørensen. Gyldendal. 1975. (Villy Sørensens bog, SENECA, Humanisten ved Neros hof. Gyldendal. 1976. kan anbefales.) Machiavelli, Fyrsten. (det udleverede materiale) Billedmateriale: Periklesbusten, Prima Porta statuen af Augustus (i Rudi Thomsen: det augustæiske Principat, Gyldendal 1971), Lorenzo di Medici (statue og malerier), Christian d. 4 Billederne er lette at finde ved at søge på Google. Forslag til supplerende intro tekster: Platon, Staten. Aristoteles, Politika, Cicero, De re publica Forslag til videre læsning: Sofokles, Ødipus og Antigone. Euripides, Fønikerinderne, Ødipus, DR 1984
Demokratiforløbet Herodot i udvalg. Ved Hastrup og Hjortsø. Gyldendal. 1969 Historiske Kilder, Antikkens styreformer til debat. Ved Erik Christiansen. Gyldendal. 1974. (Bl.a. Platon, Politikos, Aristoteles, Politika, Cicero, De re publica.) Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000. Mus. Tusc. 2005. (bl.a. Menneskerettighedserklæringen og Lincoln s Gettysburg Address) Bruni, Lovprisning af Firenze (??) Platon, Staten. Ved O. Foss. Mus,Tusc. 1983. Græske historikere. Ved A. Kragelund. Aschehoug Dansk Forlag. Kbh. 1981 (bl.a. Perikles Gravtale) Forslag til videre læsning: Lysias Taler v. Mogens Herman Hansen (Mod Teomnestos nr. 10, Invalidetalen nr. 24) Målet: At give eleverne større indsigt og forståelse af de politiske mekanismer belyst ved historiske eksempler fra Antikken til Renæssancen. Interessante eksempler på moderne politisk rådgivning kan ses indenfor amerikansk politik og i Danmark på DR 2 i programmet Jersild og spin, samt i filmen Kongekabalen. Ida Rosendahl (ida.rosendahl@skolekom.dk) Susanne Bejer (susanne.bejer@hotmail.com) Grethe Kvistgaard (grethe.kvistgaard@skolekom.dk)