Peer feedback i samfundsfag. v/ Victor Bjørnstrup Cand.scient.pol. Adjunkt ved Falkonergårdens Gymnasium
|
|
|
- Edith Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peer feedback i samfundsfag v/ Victor Bjørnstrup Cand.scient.pol. Adjunkt ved Falkonergårdens Gymnasium
2 Hvorfor peer feedback? - Rettearbejde er den langsomme død og effekten er efter min erfaring begrænset. - Karakterfrie forsøg, formativ evaluering og synlig læring. - Det rette redskab præsenterede sig. Så jeg besluttede at prøve det af
3 Men så måske ikke alligevel Kan man forsvare at eleverne skal give hinanden kvalitativ feedback der er jo ikke nogen facitliste? Er det spild af tid for eleverne? Forbryder jeg mig på de formelle rammer en tur til den pædagogiske leder. Kan jeg overskue processen, og hvor mange ressourcer kommer det til at kræve af mig. Jeg besluttede igen at prøve det af
4 Hvordan? En primær tanke: Processen skal styres. Derfor opstillede jeg en række konkrete kriterier for mine elevers rettearbejde. Struktur/genre Fagligt indhold Sprog
5 Eksempel 1
6 Eksempel 2
7 Hvad sagde jeg til eleverne? Jeg gjorde det klart, at jeg betragter peerfeedback som en del af arbejdet med opgaven, og derfor er det enten omlagt skriftlighed eller elevtimer hjemme. I bedste panoptikon stil ved eleverne, at jeg kan læse alles feedback og endvidere, at jeg anser feedbacken som en del af indsatsen i skriftlig samfundsfag. i praksis overvåger jeg langt fra alt.
8 Hvad siger eleverne? Flertallet af eleverne har været positive! De fremhæver: Læsning af andres arbejde tilskynder refleksion over eget arbejde. Man bliver mere sikker i diverse genrer (og dem har vi mange af i samfundsfag) ved at gennemlæse med specifikt fokus på genren. Man får indblik i andre måder at løse opgaven på. Man ved, at det man skriver skal gennemlæses af sine klassekammerater efterfølgende, og det gør at man gør sig mere umage.
9 Hvad siger eleverne? men der er også udfordringer: Eleverne vil ekstremt gerne vide, at DU læser opgaven. I starten var jeg meget overrasket, men er blevet bedre. Nogle elever tvivler på kommentarernes kvalitet (med rette?) Det kan være grænseoverskridende at rette i klassen, når folk sidder lige ved siden af. Hvor hård skal man være i sin feedback, og skader det min klassekammerat (og gavner det vurderingen af mig?)
10 Egne overvejelser Negativt: Er kvaliteten af rettelserne god nok? Hvad hvis nogen skriver noget "forkert"? (modsvar: en sådan situation sjælden, men fører alt andet lige til endnu en refleksion hos modtageren: "Er det nu rigtigt?" g dermed ender det faktisk med læring alligevel!) Eleverne er meget obs. på vurderingsdimensionen. Det betyder meget for dem, at de får rettet deres opgave af mig. Det fører videre til overvejelsen: Skal jeg rette sideløbende eller blot læse og notere mig en karakter, så jeg kan bedømme deres faglighed, som jo er en del af mit job? Problemet ved at intervenere i peer feedbacken er jo, at jeg dermed udvander/devaluerer elevernes feedbacken til hinanden og går ind og bliver overdommer.
11 Egne overvejelser Positivt Eleverne "tvinges"/foranlediges aktivt til at tage stilling til andre elevers arbejde og dermed også til sit eget. Især formålet med opgaven og kriterierne for den gode opgave kommer til at stå klart, når man skal give feedback til andre. Det er man jo tvunget til forholde sig til, når man skal give feedback til andre ellers er opgaven umulig. Jeg tror på - og hører også fra elever - at pointerne bedre sidder fast, når man har læst eksempler på, hvordan opgaven er blevet løst af andre. Fx "Jeg kan huske at den her vending var god i min diskussion" eller "da vedkommende skrev sådan her virkede det mere som redegørelse end analyse" eller "de her ord får det til at virke som talesprog". g det er jo netop formålet med det skriftlige arbejde, at noget sidste ende sidder fast.
12 Egne overvejelser Positivt II: Feedbacken fra andre elever er af overraskende høj kvalitet! Når jeg giver dem et modul til peer feedback producerer de ca skrevne ords feedback. Det er mere end hvad jeg selv kan nå på 20 timer! T.o. lader jeg evnen til skriftlig refleksion være et skriftlig bedømmelseskriterium for mine elever, så de ved, at det faglige produkt også "tæller", hvilket jo er et stort fokus for dem. Det går hånd i hånd med ideen om formativ evaluering (færre karakterer), da opgaven i stigende grad bliver at finde faglige substantielle pointer til forbedring - eller som er gode - frem for at afvente min "vurdering" og karakter.
13 En times omlagt skriftlighed med ca. 2o elever
14 Hvad så nu? Jeg har tænkt mig at implementere peer feedback som en fast bestanddel for mine Aniveau elever, der starter op med skriftlighed næste år. Jeg vil dog fortsat supplere med konventionel retning både af hensyn til et behov hos eleverne og til min rygdækning. Jeg er fortsat i en proces, hvor jeg prøver at forstå, hvordan peer feedback implementeres på bedst mulig vis. Jeg ser frem til at høre jeres tanker i dag!
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Formativ evaluering i fysik. Mette Machholm
Formativ evaluering i fysik Mette Machholm Formativ evaluering - forskning siger: FEEDBACK Et par overvejelser - Program Formativ og summativ evaluering - definition og hvorfor? Formativ evaluering af
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Rettepraksis 12/12/10. Disposition. Formålet med at rette? - stilladsering og respons?
Rettepraksis - stilladsering og respons? Disposition 1. Formålet med at rette? (MB) 2. De fem rette-metoder (ML) 3. Metoder i praksis (ML) 4. Øvelse: Vurdér fordele og ulemper ved de forskellige metoder
www.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Mindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen
Mindset og feedback Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Midtvejsseminar august 2016 1. Kort introduktion til sitets opbygning (Feedback): 2. Feedback på mundtlig fremstilling 3. Feedback
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Elevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene Sprog... 4 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene (Januar, februar marts,
ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium
+ Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Livet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug
Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
PERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Kalundborg Kommune Børneområdet
TTE Kalundborg Kommune Børneområdet Lokal kvalitetsrapport for Børnehuset Regnbuen 2014 Pædagogisk Teamleder/Leder: Dorthe Meiland Områdeleder: Rikke Skude Ravnholdt Side 0 af 7 Personalets uddannelsesniveau
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien
Læs om Kroatien Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Kroatien Mens jeg læser om Kroatien Når jeg har læst om Kroatien Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Kroatien Hvad ved
Job-kendskab/karrierelæring
UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier
EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM
EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM - Et indblik i erfaringer fra en skole, der har særligt fokus på bedømmelsesformer Kort om mig: - Thomas Strømberg Ansat som gymnasielærer hos Københavns åbne Gymnasium
Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015
Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Antal børn: 17 vuggestue børn og 59 børnehavebørn i alt 76 Antal: 7 Pædagoger: 6 pædagoger på 37 timer 1 pædagog på35 timer Antal 4 pædagogmedhjælpere: 3 medhjælper
At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Ordblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - [email protected] Hanne Mette Kristensen - [email protected] En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Videofejlretning i idrætsfaget. DiDaK på Køge Gymnasium
Videofejlretning i idrætsfaget DiDaK på Køge Gymnasium 2018-2019 Projektets ide 4.1 Løbende evaluering Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får
Breve og materialer til kopiering
Breve og materialer til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder,
Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation.
Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. v/ Flemming Trap Højer, sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden Hvorfor fokus på resultat-/effektdokumentation?
SKRIFTLIGHEDSTIMER. Fokuseret stilladsering af særlige skrivekompetencer i forbindelse med tilstedeværelse ved elevtid
SKRIFTLIGHEDSTIMER Fokuseret stilladsering af særlige skrivekompetencer i forbindelse med tilstedeværelse ved elevtid ved Mikkel Quistorff Clausen, Lisbeth Løgstrup Fischer, Birgitte Jensen, Helle Thyregod
Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Opfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
