Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Fokus i ReVUS 2019-2022 og fælleskommunale udviklingstiltag...2 Bilag 1: Brev til borgmestre vedr. ReVus...2 3.3 Rammeaftale 2018...5 Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018...5 Bilag 2: Fælles mål_tværgående højt specialiserede_maj 2017...15 3.4 Forslag til temaer i kommende sundhedsaftale...28 Bilag 1: Udkast til sundhedstemaer i det fremadrettede KKR arbejde...28 5.1 Forberedelse af næste valgperiode i KKR...34 Bilag 1: Tids- og aktivitetsplan for forberedelse af næste valgperiode, valg og konstituering af KKR 2018-2022...34

3.2 Fokus i ReVUS 2019-2022 og fælleskommunale udviklingstiltag

ReVUS 2019-2022 og fælleskommunale udviklingstiltag Kære borgmesterkollegaer På vores sidste KKR-møde blev vi enige om en mere proaktiv kommunal tilgang til ReVUS med et solidt udgangspunkt i Greater Copenhagen. Nu vil vi bede jer sende ønsker til temaer, som kommunerne ønsker at arbejde med i ReVUS 2019-2022. Bemærk at ønskerne til temaer skal leve op til de principper, som vi har vedtaget omkring prioritering og fokus. Målet er, at vi kan have en samlet drøftelse af forslag til temaer på vores KKR-møde den 1. september 2017. Dato: 10. maj 2017 Sags ID: SAG-2017-02127 Dok. ID: 2361329 E-mail: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkrhovedstaden Side 1 af 2 En arbejdsgruppe i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har udarbejdet seks forslag til temaer, som I kan tage afsæt i i jeres lokale drøftelse og gerne prioritere indenfor. Se næste side. Det er vigtigt med kontinuitet og I er derfor velkomne til at fremhæve eksempler fra velfungerende udviklingstiltag eller nuværende ReVUS-projekter. Send jeres ønsker til temaer til KKR-sekretariatet (mta@kl.dk) senest søndag den 6. august 2017. Med venlig hilsen Steen Christiansen og John Engelhardt Formandskabet for KKR Hovedstaden

Dato: 10. maj 2017 Sags ID: SAG-2017-02127 Dok. ID: 2361329 Forslag til 6 temaer Erhvervsfremme I erhvervsfremmesystemet tilbyder de mange forskellige aktører virksomhedsrettede ydelser og services, som ikke nødvendigvis er de mest efterspurgte. Eksempelvis kanaliserer staten enormt mange ressourcer gennem forskellige indsatser fra forskellige ressortministeriers fonde, puljer og ordninger. Hertil kommer aktører i kommuner, Vækstforum, Copenhagen Capacity, Væksthuse med flere. E-mail: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkrhovedstaden Side 2 af 2 Infrastruktur For at være en attraktiv metropolregion for eksempelvis udenlandske virksomheder kræves en sammenhængende infrastruktur, som kan sikre fremkommelighed for arbejdskraften og for samarbejdspartnere fra andre lande og regioner. 'Smart-samfundet' "Disruption" og den rivende hurtige teknologiske udvikling skaber grundlæggende forandringer i vores samfund, som risikerer at efterlade os bagude i den internationale konkurrence, medmindre vi tilpasser os som 'smart-samfund'. Vi skal finde nicher med ny forretningsudvikling, der kan vinde fremtidens globale markedsandele. Ungdomsuddannelser Virksomhedernes stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft stiller krav om, at vi bliver bedre til at understøtte valget af uddannelse for de unge, men også for andre borgere gennem hele livet. Beskæftigelse Kommunernes udgifter til ledige afhænger af konjunkturerne, men gennem en målrettet beskæftigelsesindsats og gennem erhvervsrettet opkvalificering af vores ledige kan vi blive bedre til at finde beskæftigelse til alle også borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Liveability En metropolregion skal først og fremmest være attraktiv for sine borgere, hvilket handler om livskvalitet og eksempelvis sundhed, let adgang til kultur, natur, gastronomi og gode oplevelser. Storbyer som Berlin, London og Venedig er ved at udvikle sig til spøgelsesbyer uden borgere, bl.a. på grund af tårnhøje boligpriser og en voldsom turisme.

3.3 Rammeaftale 2018

KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018

Indhold s.2 s.3 Indledning s.4 Udviklingsstrategi 2018 s. 5 Fokusområder s. 6 Fælles mål s.7 Styringsaftale 2018 s.9 Bilagsliste s. 7 Nyt i Styringsaftale 2018 s. 9 Bilag til Styringsaftale s. 8 Aftale om udvikling i udgifter per dag s. 9 Bilag til Udviklingsstrategi KKR Hovedstaden Rammeaftale 2017 2

Indledning Knap 1,8 mio. mennesker. Det er de børn, unge og voksne, der bor i hovedstadsregionen. En broget flok i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer. Omkring to promille heraf får i løbet af deres liv behov for højt specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet. Det grundlæggende ved ydelser leveret på et højt specialiseret niveau er, at de baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Kommunernes samlede ansvar for socialområdet indebærer et forsyningsansvar for højt specialiserede ydelser. Samarbejdet omkring dette forsyningsansvar sker blandt andet i regi af Rammeaftalen. Det er kommunernes ansvar at koordinere det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det højt specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Samarbejdet skal give merværdi Rammeaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Rammeaftale 2018 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Rammeaftale 2018 er gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 3

Udviklingsstrategi 2018 Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social- og undervisningsområde. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever generelt, at der er god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Der er derfor ikke aktuelt behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2018 (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018). Det højt specialiserede social- og undervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved,at længerevarende botilbud (Servicelovens 108) omlægges til midlertidigt botilbud (Servicelovens 107) og til almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens 105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens 85). Væsentlige årsager hertil er behovet for en tilbudsvifte, der bedst muligt understøtter kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser ud fra recovery-tankegang med henblik på at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Udviklingen inden for målgrupperne er især præget af, at kommunerne i hovedstadsregionen gennem de seneste år oplever en støt stigning i antallet inden for flere målgrupper særligt mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD og ældre mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrugsproblemer m.v. Disse tendenser har dannet baggrund for udvælgelsen af fokusområderne for 2018 (se side 5). Formålet med udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 4

Fokusområder i 2018 Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD. Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018. Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere. Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger (jf. bilag 3 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018). KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 5

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Fælles mål - for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019. De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats. Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De fælles mål og handleplanen for de indsatser, der skal iværksættes med henblik på implementering af målene kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 6

Styringsaftale 2018 Nogle kommuner og Region Hovedstaden driver tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområdet, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunktet for køb og salg af pladser på disse tilbud foregår dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen understøtter denne dialog, og er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud. Nyt i Styringsaftale 2018 Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale 2018, som har betydning for samarbejdet på området og takstberegningen for 2018: Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbud (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107-108 samt Servicelovens 109-110 (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). KKR Hovedstaden Sammen for borgerne Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen omfatter: 1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud. 2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Rammeaftale 2018 7

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået en flerårig aftale, gældende for 2017 og 2018 om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Aftale om udvikling i udgifter per dag 2018 At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Formålet med aftalen er at skabe rum og stabilitet til den nødvendige udvikling af de tværkommunale tilbud for at imødegå udviklingstendenserne på området, samtidig med at der skabes incitament til et fokus på at optimere driftsomkostningerne i en stram kommunal økonomi. Derudover tager aftalen højde for kommunernes og Region Hovedstadens eventuelle reduktioner i aftaleperioden 2014-2016. Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på syv procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. Aftalerne er nærmere specificeret i bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 8

Bilag til Styringsaftale 2018 Bilag til Udviklingsstrategi 2018 Bilagsliste - -Hent bilag på webben: - www.rammeaftale-h.dk Bilag 1: Aftaler, taksmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2018. Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-/underskud. Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer. Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107-108. Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Bilag 7: Tilbud omfattet af Styringsaftale 2018 inkl. takster. Bilag 1: Tilbud som følges i regi af Udviklingsstrategi 2018. Bilag 2: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper fordelt på målgrupper i Udviklingsstrategi 2018. Bilag 3: Bagkatalog over projekter i regi af rammeaftalen. Bilag 4: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 9

3.3 Rammeaftale 2018

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å, a t f æ l l e s h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s k u b b e p å u d v i k l i n g e n, k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n p å d e t t v æ r g å e n d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e o g s p e c i a l u n d e r v i s n i n g s - o m r å d e t. V i v i l m e d d e f æ l l e s m å l s t y r k e s a m a r b e j d e t o m b ø r n, u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t k o m p l e k s e p r o b l e m s t i l l i n g e r. Vi satser på 3 fælles mål Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle bedste praksis med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet. Kommunerne i hovedstadsregionen og region Hovedstaden satser på disse tre mål, fordi de er centrale i forhold til at kunne styrke og fokusere det eksisterende samarbejde om det højt specialiserede socialområde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats. Hvorfor vil vi styrke vores samarbejde? Formålet med de fælles mål er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor vi sammen kan give bedre og mere omkostningseffektive tilbud til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder og har et proaktivt sigte, står vi desuden langt stærkere i forhold til det nationale fokus på, hvordan kommunerne løfter deres ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede tilbud, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de fælles mål. Hovedstadsregionen består af 29 kommuner af forskellig størrelse og med forskellige forudsætninger for at opretholde højt specialiserede kompetencer inden for social- og undervisningsområdet. Da de højt specialiserede indsatser i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der Side 1

typisk et større befolkningsunderlag for, at højt specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af kommuner samt kommuner og region om at skabe og fastholde tilbud og kompetencer til disse målgrupper. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet at arbejde ud fra en samarbejdsmodel om de højt specialiserede tilbud fremfor en ren markedsmodel. I samarbejdsmodellen er det gennem fælles aftaler lykkes kommunerne og regionen gennem en årrække at nedbringe taksterne til højt specialiserede døgn- og botilbud. Alligevel opleves det, at kommunernes samlede udgifter til det højt specialiserede socialområde fortsat er stigende. Stigningen i de samlede udgifter skyldes primært stigning i målgrupperne. Der er således behov for at udvide fokus i samarbejdet og tænke smartere sammen med henblik på at øge værdien for borgerne. Eksempelvis opleves en tendens i retning af, at der ikke er tilstrækkelige incitamenter for kommunerne til at drive højt specialiserede sociale tilbud med plads til borgere fra andre kommuner. Det er set ud fra et fagligt såvel som et økonomisk perspektiv ikke en ønskelig bevægelse. Vi tror på, at et styrket samarbejde mellem kommuner og på tværs af kommuner og region om det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet kan udgøre en drivkraft for de enkelte kommuners og regionens arbejde med at forbedre kvaliteten og øge omkostningseffektiviteten. De fælles mål understøtter de opgaver og forpligtelser, som kommunerne allerede har ansvar for i dag. Der er ikke tale om nye opgaver eller forpligtelser. Rammen for de fælles mål Samarbejde og koordination af det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet foregår i dag i regi af KKR Hovedstaden og den årlige rammeaftale. KKR arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kommune effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. Rammeaftalen er et redskab hertil. Kommunernes fælles ansvar for det højt specialiserede socialområde indebærer et forsyningsansvar for de højt specialiserede tilbud. Omkring forsyningen af de højt specialiserede indsatser bliver kommunerne én samlet spiller, der sammen skal sikre en faglig og økonomisk bæredygtig vifte af højt specialiserede kompetencer og tilbud. Vi tror på, at de fælles mål kan styrke kommunernes samarbejde på området, og dermed også vores evne til at leve op til forsyningsansvaret for de højt specialiserede sociale tilbud for regionens borgere. Figuren på næste side giver et overblik over rammen for de fælles mål. Side 2

Figur 1: Rammen for de fælles mål Målgruppen for de fælles mål Der bor godt 1,8 mio. børn, unge og voksne i hovedstadsregionen. Det er borgere i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer. Omkring 3.600 1 af disse børn, unge og voksne får i løbet af deres liv behov for de højt specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov. Det svarer ca. til samlet set 2 af borgerne i aldersgruppen 0-64 år i hovedstadsregionen. Der er tale om mennesker, der typisk har en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger af længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for støtte i form af døgn- og botilbud. Nogle af de tværgående højt specialiserede tilbud er knyttet til sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet. Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i den enkelte kommune. Grundet kompleksiteten kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at have fuldt overblik over tilbud og mulige samarbejdspartnere i andre kommuner, som kan imødekomme disse målgrupper. Nedenfor er der to eksempler på borgere, der har behov for de højt specialiserede tilbud, hvor der som udgangspunkt vil være behov for mellemkommunalt samarbejde. Eksemplerne er opdigtede, men med udgangspunkt i konkrete sager. Fotos er modelfotos, og har ingen tilknytning til sagerne. 1 Overslaget over antallet af mennesker med behov for højt specialiserede indsatser tager udgangspunkt i antallet af pladser på de tilbud i hovedstadsregionen, der i 2017 lever op til kriterierne for tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Side 3

Figur 2: Borger-eksempler på indsatser omfattet af det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Side 4

ADGANG TIL DEN HØJT SPECIALISEREDE TILBUDSVIFTE K o m m u n e r n e o g r e g i o n e n a r b e j d e r a l l e r e d e i d a g p å t v æ r s a f f a g o m r å d e r o g s e k t o r e r f o r a t s t y r k e s e l v s t æ n d i g h e d o g e g e n m e s t r i n g h o s m e n n e s k e r m e d k o m p l e k s e, h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v. D e k o m m e n d e å r v i l v i b l i v e e n d n u b e d r e t i l a t s i k r e a d g a n g t i l m å l r e t t e d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d. Når der er tale om mennesker inden for små målgrupper og med særligt komplekse behov, møder den enkelte kommune ofte kun få af disse mennesker årligt, og det gør det sværere at have viden om, hvilke højt specialiserede indsatser, der er de bedste. Gennem de seneste år er det blevet tydeligt, at gennemsigtighed i udbuddet af højt specialiserede tilbud og kompetencer og sammenhængen mellem kvalitet og pris er afgørende for samarbejdet og tilliden mellem borgere, kommuner, region og tilbud. Samtidig skaber det grundlag for koordinerede indsatser og ikke mindst læring. Men gennemsigtigheden kan blive endnu bedre, ligesom at dialogen mellem borgere, handlekommuner og de højt specialiserede tilbud og deres driftsherrer kan styrkes ved blandt andet at have fælles referencerammer, tværfaglighed og forventningsafstemning. Vi tror på, at vi i fællesskab kan samle vores viden om målgrupperne med meget komplekse og højt specialiserede behov og om hvilke højt specialiserede indsatser, der er de bedste til at imødekomme deres behov. Mål 1 Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. Vi vil sikre et større kendskab til udbuddet af højt specialiserede tilbud og kompetencer samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem kvalitet og pris. Dette kan bidrage til, at visitationen er mere målrettet, og at der opstilles relevante indsatsmål. Side 5

I 2017-21 vil vi understøtte eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder med henblik på at opbygge fælles netværk af videnspersoner, dele viden og erfaringer om, hvad der virker bedst og øge kendskabet til de forskellige højt specialiserede tilbud. I 2017-18 vil vi skabe overblik over den samlede højt specialiserede tilbudsvifte (inkl. højt specialiserede private tilbud). De eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder vil blive centrale i forhold til deling af viden og erfaringer om, hvad der virker bedst for hvilke målgrupper, udvikling, konkrete løsninger og til at styrket overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte. Overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte vil også blive understøttet ved, at vi vurderer tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen ud fra en ny og mere fokuseret afgrænsning over de tilbud, der har et mellemkommunalt sigte og ved at skabe et overblik over de private højt specialiserede tilbud. Side 6

FORPLIGTENDE SAMARBEJDE K o m m u n e r n e s f æ l l e s a n s v a r f o r d e t h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e i n d e b æ r e r e t f o r s y n i n g s a n s v a r f o r d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d. V i ø n s k e r d e r f o r a t s i k r e a d g a n g en t i l h ø j t s p e c i a l i s e r e t v i d e n o g k o m p e t e n c e r n u o g i f r e m t i d e n. M e n d e t k r æ v e r m e r e f o r p l i g t e n d e s a m a r b e j d e. Den enkelte kommune kan ikke i praksis på en økonomisk og fagligt bæredygtig måde drive tilbud, som kan imødekomme de vidt forskellige behov, som de omkring 3.600 handicappede og udsatte børn, unge og voksne i hovedstadsregionen med meget komplekse og højt specialiserede behov har. For at sikre tilstedeværelsen af de tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud i hovedstadsregionen er der behov for mere forpligtende samarbejde og koordination på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og region. Mere forpligtende samarbejde skal bidrage til at styrke incitamenterne til, at kommuner, region og tilbud samarbejder om målrettede og sammenhængende højt specialiserede indsatsforløb i regi af de højt specialiserede tilbud. Mål 2 Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. For at kommunerne nu og i fremtiden kan løfte forsyningsansvaret for de højt specialiserede tilbud, vil vi skabe en struktur, der understøtter incitamentet til, at kommuner fortsat vil etablere, drive og udvikle højt specialiserede tilbud for fællesskabet. Strukturen skal samtidig understøtte, at flere eller alle kommuner efter behov kan samarbejde om at etablere nye fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud til børn, unge og voksne med specialiserede behov. I 2018-19 har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, der giver større incitament til at etablere højt specialiserede tilbud. I 2018-19 har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, hvor driftsherrer får forpligtende ansvar for early warning ved bekymringer eller vanskeligheder omkring et højt specialiseret tilbuds faglige og økonomiske bæredygtighed. De fælles mål understøtter det nationale fokus, der blandt andet udtrykkes i regi af Den Nationale Koordinationsstruktur, på formaliserede samarbejdsaftaler med henblik på at sikre vidensmiljøer til små og komplekse målgrupper. Dette skal reducere risikoen for uhensigtsmæssig afspecialisering og skabe Side 7

grundlag for handling såfremt det vurderes, at de nødvendige højt specialiserede tilbud til en lille og/eller kompleks målgruppe ikke eksisterer. Early warning tankegangen blev introduceret første gang i hovedstadsregionen i 2015, da kommunerne og Region Hovedstaden i regi af Rammeaftalen vedtog en samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud, den såkaldte Nødbremsemodel. Indsatsen under de fælles mål skal bidrage til at opdatere og udbrede de eksisterende procedurer i samarbejdsmodellen om early warning med henblik på at tydeliggøre driftsherrernes ansvar herfor. Side 8

FAST FOKUS PÅ AT ANVENDE OG UDVIKLE BEDSTE PRAKSIS K o m m u n e r n e h a r d e s e n e r e å r s t y r e t m o d m e r e k v a l i t e t f o r p e n g e n e t i l g a v n f o r b ø r n, u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t k o m p l e k s e, h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v o g f o r d e r e s p å r ø r e n d e. I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å, a t f æ l l e s h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s t y r k e u d v i k l i n g e n, k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n i d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d o g i d e e n k e l t e k o m m u n e r. Vi ved, at virkningsfulde metoder øger målretningen i indsatserne på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og dermed muligheden for progression for det enkelte menneske, når dette er muligt. Læring og forbedring af indsatserne opnås ved, at kommunerne og Region Hovedstaden har modet til at eksperimentere, og vælger at prioritere tid og ressourcer på udviklingsarbejdet. Kommunerne og regionen har en vigtig opgave i at drive denne udvikling i fællesskab, så mennesker med højt specialiserede behov kan få bedst mulig støtte, men også så kommunerne kan få mest værdi for pengene. Systematisk dokumentation af og opfølgning på indsatser i de højt specialiserede tilbud er her også en væsentlig forudsætning for at kunne udbrede viden og skabe grundlag for vidensbasering af de højt specialiserede sociale indsatser. Vi skal i fællesskab styrke udvikling, læring og udbrede bedste praksis omkring de højt specialiserede sociale indsatser og specialundervisningsforløb. Mål 3 Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle bedste praksis med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet. Vi vil i fællesskab holde et fast fokus på, at kommuner, region og højt specialiserede tilbud tager udgangspunkt i virkningsfulde metoder med afsæt i videns- og erfaringsbaserede samt evidensbaserede metoder. En væsentlig forudsætning herfor er, at vi anskuer systematisk udvikling af faglighed, metoder og velfærdsteknologi på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som et forpligtende fælles ansvar. Sammen kan vi mere! Ved at dele erfaringer, resultater og viden med Side 9

hinanden behøver hver enkelt kommune og højt specialiseret tilbud ikke at opfinde den dybe tallerken, men kan bruge ressourcerne på at bygge ovenpå eksisterende erfaringer og resultater til gavn for borgerne. I 2017-21 afholder vi i fællesskab årlige vidensdelingsaktiviteter med aktuelle temaer for at dele erfaringer og læring om, hvad der virker bedst. I 2017-21 arbejder vi i fællesskab på at etablere partnerskaber mellem kommuner, forskningsinstitutioner og uddannelsessteder for at bidrage til praksisnær forskning og aktivt søge indflydelse på indholdet i uddannelserne for de fagprofessionelle. Vi vil i fællesskab understøtte vidensdeling mellem de forskellige aktører på området om, hvilke højt specialiserede indsatser og metoder, der virker bedst i arbejdet med børn, unge og voksne med meget komplekse problemstillinger. Vi vil sammen positionere os i forhold til den praksisnære forskning, og med én fælles stemme gå i dialog med uddannelsesstederne om, hvor vi i hovedstadsregionen oplever behov for at styrke indholdet i uddannelserne for de fagprofessionelle på området. De fælles mål understøtter det nationale fokus på dokumenterede effekter og lovende praksis på det specialiserede socialområde med henblik på at skabe inspiration og retning for den faglige udvikling i praksisfeltet. Side 10

Side 11

3.4 Forslag til temaer i kommende sundhedsaftale

31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet og en borger, der bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom skal sikres gennem et velfungerende samarbejde i sundhedstrekanten. Sundhedsaftalen skal styrke dette samarbejde og sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i sygdomsforløbet på tværs af sektorer, så borgeren trygt kan forvente, at få den rette indsats, det rette sted, på det rette tidspunkt. Nu påbegyndes arbejdet frem mod en ny sundhedsaftale, der skal gælde fra 2019 til 2022. Denne aftale bygger videre på de gode resultater der er opnået gennem de tre første sundhedsaftaler, med henblik på at skabe et endnu stærkere samarbejde mellem sektorerne - til gavn for borgerne. I dette notat: 1. Sættes rammen for arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-2022 2. Beskrives forslag til temaer, som kommunerne kan spille ind i arbejdet 3. Beskrives forslag til pejlemærker for fastlæggelse af indsatser 1. Nationale mål for sundhedsvæsnet og KKR-mål for sundhed danner rammen De nationale mål og vores egne KKR-mål for sundhed danner en fokuseret ramme, der skaber tydelig politisk retning i den kommende sundhedsaftale. Nationale mål for sundhedsvæsnet

De nationale mål for sundhedsvæsenet er et bærende element i et nyt nationalt program for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Der er defineret otte mål, som både omfatter indsatser på tværs af sundhedsvæsenet og indsatser der overvejende vedrører enten hospitalerne eller kommunerne. De nationale mål skal suppleres af regionalt, kommunalt og lokalt definerede mål og indsatser, der løfter kvaliteten for patienten og borgeren, og som er meningsfulde for personalet. De mål eller indsatser, som aftales i sundhedsaftalen, skal således bidrage til at løfte de nationale mål. Der er til hvert af de otte mål udvalgt en række indikatorer. I forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommuner er der bl.a. andet tale om indikatorer vedr. akutte genindlæggelser, ventetid til genoptræning, antal somatiske færdighandlingsdage mv. Med andre ord de samme indikatorer, som vi allerede måler på i regi af sundhedsaftalen i dag. KKR-mål for sundhed KKR-mål for sundhed, der er politisk godkendt i alle 29 kommuner, omhandler kommunernes fælles mål. KKR-målene har blandt andet til formål at styrke kommunernes samarbejde og indsats på en række områder, der gør os til en stærkere samarbejdspart med regionen. Det kan eksempelvis handle om at kommunerne sammen løfter indsatsen på det somatiske akutområde, og derved bliver meget klarere på ønsker og krav vi har til vores regionale samarbejdspartnere på dette felt hvilket skal løftes i regi af sundhedsaftalen. 2

2. Forslag til temaer for sundhedsaftalen Embedsmandsudvalget for sundhed har drøftet forslag til temaer for den kommende sundhedsaftale. KKR har desuden haft en indledende drøftelse om den kommende sundhedsaftale på møde d. 24. april 2017, hvor udvalget gav udtryk for, at psykiatri og opgaveglidning skal være temaer. På baggrund af disse drøftelser er der forslag om tre temaer: Vi skal være bedre til udskrivninger Vi skal have en klar opgavefordeling Vi skal skabe mere lighed i sundhed Under hvert tema kan der udvælges og arbejdes med forskellige målgrupper alt efter hvor indsatsernes fokus ønskes. Vi skal være bedre til udskrivninger Det gode udskrivningsforløb er en afgørende del af den enkelte borgers sammenhængende forløb i sundhedstrekanten, og vigtigheden tydeliggøres af stadig hurtigere og mere komplekse udskrivninger. Vi skal i fællesskab have fokus på at forbedre udskrivningerne, særligt med henblik på at sikre at borgerne ikke bliver genindlagt. Vi skal blandt andet have fokus på udveksling af data/patientoplysninger, adgangen til almen praksis og specialiseret rådgivning fra regionen, og så skal vi sikre, at borgerne ikke udskrives, før de reelt er færdigbehandlede. Forslag til målgrupper: Borgere med psykiske lidelser, Borgere med kronisk sygdom, Den ældre medicinske patient, De døende Vi skal have en klar opgavefordeling Kortere indlæggelser og en omlægning fra stationær til mere ambulant behandling har forvandlet borgerens eget hjem til et potentielt behandlingssted. Ni ud af ti kommuner beskriver, at de i dag varetager behandling, der tidligere var varetaget på sygehuset, hvorfor der skal være et stærkt fokus på opgaver, der flytter sig fra hospitalerne til kommunerne. Deres rette placering skal drøftes, og aftalt opgaveoverdragelse skal finde sted. For personalet i kommunerne, på sygehusene og i almen praksis skal ansvaret for indsatser og levering fremstå klar og tydelig, mens borgerne skal opleve et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset hvem, der har ansvaret for opgaven. Forslag til målgrupper: Borgere med psykiske lidelser, Borgere med kronisk sygdom, Den ældre medicinske patient Vi skal skabe mere lighed i sundhed Det er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen, at der er lige adgang til ydelserne. Men borgernes forudsætninger for at kunne tage imod en indsats og/eller blive tilbudt en indsats er forskellige. Lighed i sundhed skal skabes gennem en nuanceret og differentieret tilgang, der sikrer borgerne lige adgang til og brug af de sundheds- og serviceydelser, der leveres af såvel regionen, almen praksis og kommunerne. Forslag til målgrupper: Borgere med psykiske lidelser, Borgere med kronisk sygdom 3

Illustration: Sammenhæng mellem temaer og målgrupper Forslag til målgrupper Borgere med kronisk sygdom (Patientrettet forebyggelse og rehabilitering) - Ca. en tredjedel af befolkningen har én eller flere kroniske sygdomme. Antallet vil stige i fremtiden. - Kronisk sygdom udgør en stor del af de samlede sundhedsudgifter. Borgere med psykiske lidelser - Borgere med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskeren - Der er stor ulighed i sundhed forbundet med psykisk sygdom - Borgere med psykisk lidelse tabes alt for ofte mellem systemerne. Den ældre medicinske patient og multisygdom - Er karakteriseret ved hyppig kontakt med det specialiserede sundhedsvæsen. Har 9 ekstra årlige kontakter til almen praksis sammenlignet med den ældre borgere generelt, og over 80 pct. af ældre medicinske patienter er i kontakt med kommunen. - Udgifterne stiger kraftigt efter 65-årsalderen og hvis vi rammes af flere sygdomme på én gang. De døende - Tre ud af fire danskere ønsker at dø i eget hjem - kun hver fjerde får ønsket opfyldt. 4

3. Pejlemærker for fastsættelse af indsatser Den nuværende sundhedsaftale indeholder et stort antal indsatser, og der vil derfor i udviklingen af den kommende aftale være behov for et stærkt fokus på at begrænse antallet af indsatser til de mest nødvendige. Embedsmandsudvalget for Sundhed foreslår at følgende pejlemærker danner rammen for fastlæggelse af indsatser i den kommende sundhedsaftale: Indsatsen skal adressere en væsentlig udfordring i det sammenhængende sundhedsvæsen Indsatsen skal forventes at have stor effekt (evidensbaseret, stort økonomisk potentiale, etc.) Indsatsen vil potentielt påvirke et stort volumen af sammenhængende patientforløb 5

5.1 Forberedelse af næste valgperiode i KKR

NOTAT Tids- og aktivitetsplan for forberedelse af næste valgperiode, valg og konstituering af KKR 2018-2022 Aktiviteterne i forbindelse med forberedelse af den nye valgperiode samt valg og konstituering af KKR 2018-2022 kan samles i følgende hovedgrupper: Proces- og aktivitetsplan Orientering om den samlede proces- og aktivitetsplan på KKRmøderne i juni 2017. Dato: 19. maj 2017 Sags ID: SAG-2017-02127 Dok. ID: 2359601 E-mail: ABK@kl.dk Direkte: 3370 3106 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 Opsamling på denne valgperiode i KKR På KKR-møderne i sommeren og efteråret 2017 er der mulighed for i hvert KKR at drøfte og opsamle erfaringer vedr. KKR s virksomhed, møder, organisering, kontakt til kommunerne, kommunikation m.v. Ekstern evaluering af KKR Der gennemføres en ekstern evaluering af KKR. Evalueringen gennemføres af eksterne konsulenter og skal være afsluttet med udgangen af juli 2017. På mødet mellem KL s og KKR s formandskaber den 17. august 2017 lægges der op til at drøfte evalueringen. KL s bestyrelse drøfter evalueringen af KKR på sit møde den 24. august 2017. Resultaterne af den eksterne evaluering vil kunne bruges af de enkelte KKR'er som en del af materialet til evaluering af den forløbne valgperiode og overlevering til det nye KKR. KKR i næste valgperiode Resultaterne af den eksterne evaluering af KKR vil indgå i drøftelserne i efteråret 2017 mellem KL og KKR om tilrettelæggelse af næste valgperiode. På mødet mellem KL s og KKR s formandskaber den 4. oktober 2017 lægges der op at drøfte evt. særlige strategiske indsatsområder for KKR og de væsentligste politiske sigtepunkter, der skal være for samspillet mellem KL, KKR og kommunalbestyrelserne i den nye valgperiode. Der er mulighed i hvert KKR for at gøre status og drøfte overlevering til det nye KKR på KKR-møderne i efteråret. Eventuelt afsluttende drøftelse på det sidste KKR-møde i denne valgperiode den 10.-13. oktober 2017. KKR s udpegelser Fælles drøftelse af KKR s udpegelser og overvejelser vedr. udpegelserne i næste valgperiode på møde mellem KL s og KKR s formandskaber den 17. august 2017.

NOTAT Drøftelser i hvert af de fem KKR: Vurdere de nuværende udpegelser og komme med forslag til evt. ændringer i næste valgperiode på KKR-møderne den 31. august-1. september 2017. Godkende liste over udpegelser i næste valgperiode på KKRmøderne den 10.-13. oktober 2013. Honorering af politikere KL s bestyrelse drøfter og godkender KL s honoreringsregler for den nye valgperiode (der også omfatter politikerne i KKR) på bestyrelsesmøderne den 24. august og 21. september 2017. Dato: 19. maj 2017 Sags ID: SAG-2017-02127 Dok. ID: 2359601 E-mail: ABK@kl.dk Direkte: 3370 3106 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 Forretningsorden for KKR 2018-2022 KL s bestyrelse drøfter og godkender ny forretningsorden for KKR 2018-2022 på bestyrelsesmøderne den 24. august og 21. september 2017. Proces for valg af medlemmer til KKR Medio oktober 2017: KL orienterer alle kommuner om valg af medlemmer til og konstituering af de fem KKR (valgregler, proces m.v.). Der orienteres om valg og konstituering af de nye KKR er på møderne i KL s repræsentantskab og bestyrelse den 26. oktober 2017. På valgaftenen den 21. november opgøres valgresultatet for hvert KKR. Efterfølgende orienteres KL s bestyrelse og formandskaberne i de fem KKR om valgresultatet. Ultimo november 2017: KL orienterer de nyvalgte kommunalbestyrelser om valg til de fem KKR. Efter afholdelsen af konstituerende møder i de 98 kommunalbestyrelser den 1.-15. december 2017 beregner KL, hvor mange supplerende medlemmer de enkelte partier skal vælge til hvert af de fem KKR. 17. december 2017: KL orienterer kommunalbestyrelserne om valg af supplerende medlemmer til KKR. Bestyrelsen orienteres på bestyrelsesmødet den 21. december. 12. januar 2018: Frist for valg af supplerende medlemmer til KKR. Konstituerende møder i KKR 15. januar 2018: KL indkalder KKR-medlemmerne til konstituerende møder i de fem KKR. 23.-31. januar 2018: Afholdelse af de konstituerende møder i de fem KKR.