MYTER OG TESER OM evalg

Relaterede dokumenter
Perspektiver fra Teknologirådets rapport om e-valg

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Smart Greater Copenhagen

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020

Forord Resumé Grundlæggende principper for digitale valg Anbefalinger om digitale valg... 9

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

RAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur

Digitalisering af fjernvalg digitale fjernvalg Europarådet og STOA

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

God ledelse og styring i Region Midtjylland

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

Velfærd gennem digitalisering

ÆLDRERÅD. Folketinget har bestemt, at alle kommuner skal have et folkevalgt ældreråd. Vælges mindst hvert 4. år

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

Digitaliseringsstrategi

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

Geodata på vej mod et gennembrud

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Digitaliseringsstrategi

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Assembly Voting Konference-Kit

KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

(Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling)

ÆNDRINGSFORSLAG 1-13

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

FOLKETINGETS RETSUDVALG HØRING OM CFCS-LOVEN 8. MAJ 2014

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Ministeren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

STRATEGIPLAN

Er der grænser for digitalisering?

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

Digitalisering af vidensdeling

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

Strategiplan Administration og Service

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

Canon Business Services

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Digitaliseringsstrategi

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Fremdrift og fælles byggeblokke

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH

NATIONAL PATIENTINDEKS

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

God ledelse og styring i Region Midtjylland

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Den digitale Skoleforvaltning

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

I dette notat beskrives mulige valgformer som grundlag for at fastsætte reglerne for, hvordan ældrerådsvalget i 2017 afholdes.

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje

Nye teknologier - kunstig intelligens i det offentlige

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styring sområde

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Digitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Nu rykker robotterne ind på de offentlige kontorer

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

FICS brevid

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Reduktion i antallet af afstemningssteder.

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Oplæg til HK s konference Fag og Fremtid

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

Den gode kanalstrategi

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

2 Danmarks Biblioteksforening

Transkript:

Kommunaludvalget 2012-13 KOU Alm.del Bilag 70 Offentligt MYTER OG TESER OM evalg Christian Wernberg-Tougaard, Medlem af bestyrelsen, Rådet for Digital Sikkerhed Formand, IT-Branchens IT-sikkerhedsudvalg Medlem af Teknologirådets evalgs-arbejdsgruppe Direktør, Offentlig Sektor, Oracle EMEA Kommunaludvalgets offentlige høring om evalg 13. marts 2013 - Folketinget

Kort om Rådet for Digital Sikkerhed Rådet for Digital Sikkerhed: stiftet i nov. 2012 Formål: Tryg digitalisering Initiativtagere: Forbrugerrådet IT-Branchen DI ITEK Dansk ITs Råd for IT- og Persondatasikkerhed Rådet For Større IT-Sikkerhed Medlemmer: Private virksomheder, Forskere, forskningsinstitutioner, Organisationer Offentlige myndigheder Gennem påvirkning, debat og tilkendegivelser at: påvirke retningen for fremtidens digitale samfund medvirke til at it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse bliver naturligt integreret i systemer og samfund læring og adfærd i den digitale verden indlæres gennem hele livet bidrage til innovativ udnyttelse af teknologiens muligheder

evalgs-rapporten - Teknologirådet Anbefales, at der: Etableres forsøg med mobilitet ift. afstemning ( valgbus ). Anvendes fleksibelt stemme-it (der kan bruges i en kommunal hverdag). Udarbejdes en holistisk business case for investeringer i evalg. Skabes et bedre beslutningsgrundlag for endnu mere fleksibilitet for borgerne. Lokalitet Fremmøde valg som idag. Internet-afstemning via computer/mobil/tablet. Fremmøde valg fleksibilitet ift. hvor man kan stemme og digitaliseret stemme-seddel. Øget Digitalisering

Myter om evalg/eafstemning Vi ved alt hvad der er værd at vide om evalg! Der er erfaringer fra en række lande som peger i forskellige retninger. Der er nogen evidens omkring de valgte teknologier og deres sårbarheder. Dedikerede stemmemaskiner lader til at være en dårlig investering - både teknologisk og it-sikkerhedsmæssigt. Men de giver mulighed for bedre brugeroplevelser, der kan gøre valget tilgængeligt for flere. Men der er næsten ingen viden omkring hvordan borgerne i Danmark vil se på eafstemning hvordan reagerer de, hvad tænker de og hvordan med de praktiske forhold omkring valgets afvikling? Test hypotesen om evalg under danske forhold i Danmark. Det er sygt vigtigt at erindre en af videnskabsteoriens tænkere Karl Popper. Kan vi falsificere eller verificere: eafstemning=god eller dårlig ide? AFPRØVNING er svaret. Karl Popper, CC - Wikipedia

Myter om evalg/eafstemning Lovforslaget indfører eafstemning Lovforslaget vil indføre en dyr, meget lidt brugbar PRINTER, som har meget lidt med eafstemning at gøre. Den kan dog give mulighed for, at eliminere ugyldige stemmer, at optimere bruger-fladen ift. svage borgere evt. maskinel optælling af stemmer genbrug af enheden i borgerservice? Men udfordringer med (it)-sikkerhed, teknologisk forældelse og manglende udnyttelse af investeringen, består fortsat. En mere ambitiøs og afprøvende afprøvning bør skrives ind i lovforslaget.

Myter om evalg/eafstemning Digitalisering af valg er farligt for demokratiet Vi har haft IT-understøttet valg i Danmark siden 1970 erne de er gradvist blevet mere digitale. Grundet digitaliseringen er vi det land i verden, som mest effektivt / mest troværdigt kan sikre at alle stemmeberettigede bliver tilbudt at stemme. Vi skal vedvarende undersøge hvordan vi kan være i tråd med det samfund som vi lever i. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger & afprøver nye veje. Også for demokratiet.

Myter om evalg/eafstemning Der er væsentlige besparelser ved eafstemning Der kan være væsentlige besparelser ved evalg, især hvis man kan afløfte den kommunale arbejdsindsats og hvis man kan fjerne initial investeringerne i udstyr (internetafstemning). Men det kræver digital optælling og fjern-afstemning eller? Med Teknologirådets evalgs-rapport fremstår evalgs-bussen kombineret med fleksibelt eafstemnings-udstyr som en mulighed for at skaffe besparelser.

Myter om evalg/eafstemning evalg via Internettet er ikke sikkert Det kan godt være, at der er tilstækkelige tekniske og kryptologiske løsninger der kan gøre at vi burde have mere tillid til en digital eafstemning det kan man skændes om. Langt vigtigere er det dog, at fjernvalg åbner op for storskala påvirkning af borger-grupper, hvorved valgpres og køb af stemmer udhuler grundlovens bestemmelse om frie og hemmelige valg. Internet/mobil/tablet-baserede valg er derfor ikke sikkert i hverken en informationssikkerhedmæssig kontekst ej heller i en vi har tillid til at det er et demokratisk valg -kontekst. Men for der er altid et men man kan udtænke mange modeller der forhåbentligt over tid, kan eliminere svaghederne.

Teser om eafstemning 1: Uanset om man synes eafstemning er en god ide eller ej, er vi nødt til at afprøve. 2: Vi bør afprøve flere modeller samtidigt og evaluere efter en holistisk businesscase, der forholder sig til brugeroplevelse, lettelser i administration, omkostning ved investeringer, demokratisk inklusion og sikkerhed. 3: Derfor bør lovforslaget vedtages så forsøgene kan komme i gang. Men gerne med et supplerende ændringsforslag der også giver mulighed for geografisk fleksible fremmøde-valg. Så loven åbner for: - det digitale fremødevalg som lovforslaget pt. beskriver: Hvordan reagerer danskerne herpå, øger det tilgængeligheden, skaber det færre ugyldige stemmer og kan udstyret udnyttes fleksibelt og demokratisk også imellem Folketings- og Kommunalvalg? - det geografisk fleksible fremmødevalg, (stemmebus): Kan det øge stemmedeltagelsen, skabe fornyet engagement i demokratiet, og er der effektivitetsgevinster for samfundet ved at valgbussen kommer til borgerne, i stedet for de skal tage fri for at stemme. 4: At en afprøvning IKKE er ensbetydende med egentlige evalg. Når konklusionerne fra forsøgene foreligger, bør der være en bred og åben debat om hvordan næste skridt mod mere digitalisering ser ud. 5: Ha fokus på fremtiden; forankret i nutidens erfaringer. Sæt fokus på at hjælpe borgerne med at leve i et digitalt samfund.

Kontakt information Christian Wernberg-Tougaard christian@wernberg.org eller christian.wernberg-tougaard@oracle.com +45 31 22 83 37 www.digitalsikkerhed.dk blivmedlem@digitalsikkerhed.dk info@digitalsikkerhed.dk Formandskab birgitte.kofod.olsen@digitalsikkerhed.dk shehzad.ahmad@digitalsikkerhed.dk