Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne var to kvinder, begge i midten af 20 erne. (I): Når I går forbi her ved Mændenes Hjem, så står der alle de her brugere af Mændenes Hjem. Er det noget I tager notits af når I går forbi? 1: Ja. Det gør I. Men ser I det som problematisk? Hvad er jeres forhold til det? 2: Nej, jeg tror bare vi går lidt hurtigere forbi, måske. 1: Jeg synes det er synd for dem. Men det er ikke noget jeg sidder og tænker åh åh, nu skal jeg gå hurtigere. Man kan sige, I ser mere problematikken for dem, end for jer? 1: Ja, ja, for søren. 2: Et par gange når vi er gået forbi, når de råber, har det været lidt småubehageligt. Jeg ved, de fleste er sgu harmløse nok. 1: Jeg har aldrig været tæt på nogen. Jeg har boet her i et år. 2: Jeg har boet her i fem år, der sker der er lidt problemer, men.. (I): Ikke det store? 2: Nej, ikke noget hvor man tænker åh nej, nu skal jeg væk. (I): Tak, det var bare det. 1
Interview 2 (interviewperson 2 svarede ikke): Interviewpersonerne var et par, mand og kvinde, i slutningen af 30 erne. (I): Når I går forbi her, Mændenes Hjem, er det noget I tager notits af, at de sidder ude foran? Nu sidder der ikke så mange ude foran nu, men 1 (mand): Ikke rigtig. Det hører ligesom til gaden. (I): Så I ser ikke, at der er nogen problematik i det, at de er herude? 1: Et eller andet et sted, skal de jo være (I): Så det er ikke noget, der rør jer? 1: Næ. (I): Okay, tak. Interview 3: Interviewpersonerne er to kvinder i midten af 40 erne. (I): Når I går forbi her, Mændenes Hjem, de narkomaner og alkoholikere der står derude, er det noget I tager notits af, når I går forbi? 1: Jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år, så lægger jo bare mærke til, at jeg synes der kommer flere og flere af dem. De bliver mere synlige. (I): Hvis I skal se en problematik i det, er det for jer når I går forbi eller er det for dem, når de sidder dér? 1: For dem. 2 : Det er da helt klart for dem. 1: Det sgu ikke mig, der 2: Næ, jeg kan jo lade vær at gå her, hvis jeg ikke synes om det. 1: Nej, lige præcis. Så det er klart for dem og deres situation. Det er ikke fordi jeg synes, de skæmmer gadebilledet. Jeg synes nærmest det viser et samfund, der ikke slår til. 2
(I): Okay, mange tak, det var bare det. Tirsdag d. 13. maj 2014 Begge interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Abel Cathrines Gade af to interviewere, Oscar og Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne er en mand og en kvinde i slutningen af 20 erne samt en mand omkring 50 år. (I): Hvor meget notits tager I af det (rummet omkring og brugerne af Mændenes Hjem)? Om det er noget I lægger meget mærke til? 1 (mand): 100 procent. 2 (kvinde): 100 procent. (I): Okay, så det er noget, der fylder noget I jer, når I går forbi? 1. Ja. 2: Ja. Jeg tænker på hvilken side jeg går på af gaden. (I): Så I ser det som problematisk, at de står her i byrummet, kan man sige? Eller dem der står ude foran. 1: Ja, ude foran, ja. 2: Det er heller ikke rart. Nej, jeg ville gå over på den anden side, hvis jeg var alene. (I): Når I går forbi, føler I så, at det er dem der ikke passer ind i gadebilledet eller jer der ikke passer ind i gadebilledet? 1: Uhh ja, den er fandme tricky den der. Haha, pas. Jeg ringer lige til en ven Ja, det er ikke til at vide, du. 2: I forhold til resten af gaden Det er jo en fantastisk gade. 1: Det jo et problem, det er jo Mændenes Hjem, det jo hjemmet, hvad skal man sige, så skal de jo ind. Det er jo ikke sådan man skal være foroverbøjet, og det junkier og alt muligt pis. Det jo ikke hensigten med Mændenes Hjem. Så det sådan noget lort, sådan noget, som er klappet helt 3
sammen nu, ikke? (1 kigger mod Mændenes Hjem, hvor der sidder en bruger foroverbøjet med uklart udtryk i ansigtet). Så er det jo ikke særligt fedt. Det er jo Istedgade, ikke? (I): Så man forventer det? 1: Ja. 2: Ja, man forventer det. Det er ærgerligt, at det er en del af gadebilledet. (I): Ja, okay. 2: Altså, i så ekstrem grad her. Det er ikke rart. 1: God fornøjelse med jeres lille undersøgelse. (I): Tak. Interview 2: Interviewpersonerne er to drenge i slutningen af teenageårene. (I): Når I går forbi Mændenes Hjem her, er det så noget I tager notits af? Altså at der står brugere af Mændenes Hjem ude foran? 1: Jeg gør ikke. Jeg bor lige her, så jeg går forbi hver dag. Jeg kan huske, når jeg flyttede herhen, så var man sådan lidt hvad sker der her, men nu er jeg sådan vant til det, kan man sige. 2: Ja, det er første gang jeg er her, jeg er her næsten aldrig (utydeligt). (I): Okay. Ser I det som problematisk, at de står herude på gaden? 1: Altså jeg synes det ikke selv. Men altså jeg kan godt se, at der er nogle der ikke vil bryde sig om det og selvfølgelig, det er også et turistområde. Det giver ikke et særligt godt indtryk af Danmark hvad kan man sige, at turistområdet ser sådan her ud, kan man sige, hvor vi har alle cafeteria erne hernede for enden af gaden, men Altså for det meste ser jeg ikke folk være sådan altså når jeg går forbi og ser andre gå forbi, tænker de ikke særligt meget om det, tror jeg. Det gør jeg heller ikke selv. (I): Vil I så sige, at det er altså hvis man kan sætte det sådan op dem der står dér (peger mod Mændenes Hjem), der ikke passer i byrummet eller om det er jer, der ikke passer i byrummet? Hvis I ville kunne svare på det? 1: Altså, hvis man skulle svare på det, så kan man jo nok sige, så er det nok dem, som ikke rigtig passer ind. 4
2: De er minoriteten? 1: Nej altså, det handler ikke om minoriteter, jeg tror bare det handler om, at der er nogen, der betaler for at bo i en lejlighed her, så er det jo dem, der er plads til. Men de (brugere af Mændenes Hjem) er der jo bare, det er det eneste sted der er plads til dem, kan man sige, ikke? Så altså, der skal jo være plads til begge grupper, kan man sige, og hvis Jeg ved ikke, det er lidt svært, at sige (I): Jo, jeg forstår det godt. 5