Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 4. februar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand: Christian Bro (A) Næstformand: Kenny Bruun Olsen (V) Cecilie R. Schulz (Ø) Kurt Halling (O) Steen Wrist Ørts (A) Side 1
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Indholdsfortegnelse 8 Godkendelse af dagsorden...3 9 Orientering: Præsentation af Natur & Miljøs opgaver...4 10 Orientering: Præsentation af Affald & Genbrug, Fredericia Kommune...5 11 Indsatsplan til regulering af skadevoldende fuglevildt...7 12 Endelig godkendelse af Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2013-2017...9 13 Politisk repræsentation i Lillebælt Naturparkråd...11 14 Politisk repræsentation i vandplansammenhæng...12 15 Kommunal skovrejsning i Kongsted...15 16 Orientering: Opkrævning af generelt administrationsgebyr 2014 for erhvervsaffald...18 17 Orientering: Miljøgodkendelse af reservelastanlæg på fire varmecentraler hos TVIS/TRE-FOR...19 18 Lukket - Orientering...21 Side 2
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 8 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Godkendt. Side 3
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 9 Orientering: Præsentation af Natur & Miljøs opgaver Sagsnr.:13/13087 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Sag nr. 6 på dagsordenen for Miljø- og Energiudvalgets møde den 14. januar 2013 handlede om en præsentation for udvalget af Fredericia Kommunes opgaver på natur- og miljøområdet (afdelingen Natur & Miljøs opgavefelt). Præsentationen nåede ikke at blive færdiggjort. Dette sker på udvalgsmødet den 4. februar. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at redegørelsen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 4
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 10 Orientering: Præsentation af Affald & Genbrug, Fredericia Kommune Sagsnr.:14/927 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Håndteringen af affaldet i Fredericia Kommune er ansvarsmæssigt placeret i Affald & Genbrug. Fokus er på en affaldssortering, der resulterer i, at så meget som muligt genbruges eller genanvendes, og så lidt som muligt sendes til forbrænding eller på deponi. Organisatorisk består Affald & Genbrug af 5 områder: Et genbrugscenter og en genbrugsbutik, to genbrugspladser, et deponi med en erhvervsgenbrugsplads, affaldsressourceprojektet og et affalds- og genbrugskontor, herunder dagrenovation. Kerneopgaverne indenfor de forskellige områder hører under miljøbeskyttelseslovgivningen. Kerneopgaver Genbrugspladserne: Vejlede borgere og virksomheder, så sortering sker korrekt Ren- og vedligeholdelse af pladserne Tømning af containerne Håndtering og videresendelse af farligt affald På el-returs vegne forestå håndtering af elektronikskrot og køle og frysemøbler. Deponi: Indvejning og kontrol af affald til deponering Vejledning af de affaldstransportører, der benytter pladsen Kompaktering af affaldet, så det volumenmæssigt fylder mindst muligt Ren- og vedligeholdelse af deponiet Erhvervsgenbrugsplads Andre aktiviteter, som kompostering, håndtering af PVC, træ, knuste stenmaterialer, samt i perioder mellemlager for brændbart affald til forbrændingsanlægget i Kolding, Trekantområdets Affaldsselskab I/S, TAS. Genbrugscenteret: Håndtering af indkomne materialer fra genbrugspladser, miljøstationer, ruteindsamling og opstillede Igloer Sortering af materialerne, pap, papir, glas/flasker, plast mm. Ren- og vedligeholdelse af genbrugscenteret Indsamling af genanvendelige materialer i genbrugssække ved parcelhuse og containere hos etageejendomme. Genbrugsbutikken: Bearbejdning og sortering af de indkomne effekter Tøj sorteres, møbler efterses, cykler repareres samt andre mindre effekter vaskes og efterses Salg til borgere. Affaldsressourceprojektet: Forundersøgelse for eventuelt nyt anlæg til affaldsbehandling Side 5
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Kontor, Affald & Genbrug Dagrenovation Ressource- og affaldsplanlægning Regulativer Tværgående opgaver Virksomheders adgang til genbrugspladserne Administrative opgaver Nye projekter. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Affald & Genbrug indstiller, at redegørelsen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 6
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 11 Indsatsplan til regulering af skadevoldende fuglevildt Sagsnr.:13/2994 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøudvalget besluttede den 25. september 2013, at der skulle udarbejdes et udkast til en indsatsplan for regulering af skadevoldende vildt med henblik på en intensiv regulering af bestanden af sølvmåger i midtbyen. Baggrunden herfor var, at der særligt i foråret og sommeren 2013 indkom mange klager over generende støj fra sølvmåger i midtbyen. Natur & Miljø har udarbejdet et udkast til indsatsplan, der sigter mod et koncept for regulering af skadevoldende fuglevildt, herunder sølvmåger i midtbyen. Indsatsplanen forventes at kunne godkendes af Naturstyrelsen, således at kommunen og private derigennem får Naturstyrelsens tilladelse til at foretage regulering. Indsatsplanen lægger op til et tæt samarbejde med JKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Fredericia), hvilket allerede er i gang og forløber konstruktivt. Derudover forpligtiger kommunen sig til kontinuerligt at fjerne redemateriale på de af kommunens egne bygninger, hvor problemet med sølvmåger forefindes. Indsatsplanen vil ikke løse problemet med generende fuglevildt, men vil kunne være et virkemiddel i retning af et mere tåleligt niveau. Udover fjernelse af redemateriale på tage mv. vil det, der reelt vil kunne gøre en forskel, bestå i at fjerne fødegrundlaget for primært mågerne altså undgå fordring, frit tilgængeligt madaffald og åbne skraldespande mv. I den forbindelse vil der bl.a. skulle ses på, om de kommunale affaldsspande mv. i midtbyen giver anledning til udfordringer. Sagen er blevet forsinket, fordi drøftelserne med og sagsbehandlingen i Naturstyrelsen har taget noget længere tid end forventet. Det foreliggende udkast til indsatsplan skal drøftes med JKF, før et endeligt udkast til indsatsplan kan foreligge. Det sker inden udvalgsmødet. Hvis det er muligt eftersendes et endeligt udkast inden udvalgsmødet. Det er vigtigt, at der træffes beslutning nu, idet der er kort tid til fuglenes yngleperiode. Økonomiske konsekvenser: Såfremt indsatsplanen vedtages, vil der være udgifter forbundet med fjernelse af redemateriale på kommunens ejendomme og koordinering af indsatsen inkl. kampagner mv. Omfanget af eventuelle tiltag i forhold til affald er pt. ikke muligt at vurdere. Det skal dog nævnes, at Trafik & Renovation vurderer, at den fornødne indsats kan ske inden for rammerne af Ren-by-projektet. Side 7
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Vurdering: Natur & Miljø mener, at gennemførelse af de tiltag, der er beskrevet i udkastet til indsatsplan, vil medvirke til en umiddelbar reducering af sølvmågebestanden i midtbyen. Det er en klar forudsætning er, at der fra privat side også gøres en indsats, herunder ikke mindst fra de private husejeres side. Det vil aldrig være muligt at komme problemet til livs, men det er muligt at mindske det via oplysningskampagner om de indsatser, der kan gøres. Den store udfordring med sølvmåger er fødegrundlaget og her handler det især om affaldshåndtering. Natur & Miljø foreslår derfor, at de involverede kommunale afdelinger i fællesskab og under inddragelse af relevante eksterne parter ser på mulighederne for at reducere mængden af affald i midtbyen med det sigte at realisere indsatser, der kan holdes inden for de sædvanlige budgetrammer. I den forbindelse bør det overvejes, om en del af indsatsen kan foregå som et led i kommunens aktiveringsindsats. Samtidig bør forskellige tiltag afprøves, såsom kunstige rovfugle, redekasser for vandrefalk mv. Der vil på udvalgsmødet blive redegjort nærmere for problemet med især sølvmåger i midtbyen og for udkastet til indsatsplan. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at indsatsplanen til regulering af skadevoldende flyvevildt vedtages, idet administrationen bemyndiges til at fastlægge planens endelige detaljer i samspil med Jægernes Kommunale Fællesråd i Fredericia samt Naturstyrelsen. Bilag: Åben - MUsag 13-2994.pdf Åben - Udkast til indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Anbefales. Side 8
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 12 Endelig godkendelse af Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2013-2017 Sagsnr.:12/34 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Forslag til Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2013-2017, der blev vedtaget af Byrådet den 12. november 2013, har været i offentlig høring i 8 uger i perioden den 19. november 2013 til 8. januar 2014. Planen skal udgøre Fredericia Kommunes retlige grundlag for administration af spildevandsområdet. Den beskriver forhold til anden lovgivning og planlægning, recipienter, miljømål, status og plan for kloakog renseanlæg samt tids- og aktivitetsplan for fornyelse af Fredericia Spildevand og Energi A/S kloaksystem. Planen skal medvirke til at sikre opfyldelse af miljøkvalitetsmål og fastlægge serviceniveauet over for borgerne mht. afledning af regn- og spildevand. Med baggrund i forslag til statens Vandplan 2010-2015 og forslag til Fredericia Kommunes Vandplan 2010-2015 er der sat mål og fokuspunkter for spildevandsområdet. Der er endvidere angivet, hvilke handlinger der skal udføres for at opnå målsætningerne i planperioden. Kommende aktiviteter, som kommunen planlægger at udføre eller påbyder andre at udføre, er ligeledes beskrevet. I høringsperioden er indkommet 1 høringssvar. Ejeren af Gl. Ribevej 27 ønsker, at det tages op til overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre kloakering af ejendommen, da han finder det er sandsynligt, at den nedrives fremtidigt i forbindelse med kommunal arealerhvervelse til DanmarkC. Spildevandsplanen er som kommunens øvrige planer digital, og kan ses på: Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2013-2017 Brugernavn: fredericia Adgangskode: fredericia Planen og dens formål og indhold vil blive gennemgået nøjere på udvalgsmødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Natur & Miljø vurderer, at realisering af Spildevandsplan 2013-2017 vil give et væsentligt bidrag til forbedring af tilstanden i vandmiljøet. Det indkomne høringssvar giver ikke anledning til, at planen skal ud i fornyet offentlig høring. Natur & Miljø anbefaler, at der ikke sker ændringer af planen vedrørende ejendommen Gl. Ribevej 27, men at kloakeringen udsættes i 3 år. I Side 9
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 mellemtiden kan det afklares nærmere, om der er udsigt til, at ejendommen på et tidspunkt overtages af kommunen, samt hvornår det i givet fald kan forventes at ske. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet: - At Spildevandsplan 2013-2017 vedtages endeligt, idet planerne for kloakering af ejendommen Gl. Ribevej 27 fastholdes med en udsættelse på 3 år af kloakeringen. - At administration bemyndiges til at færdigredigere spildevandsplanen forud for offentliggørelsen af denne. Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Anbefales. Side 10
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 13 Politisk repræsentation i Lillebælt Naturparkråd Sagsnr.:10/1329 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner besluttede i 2013 at ansøge Friluftsrådet om dannelse af Naturpark Lillebælt jf. vedhæftede beslutning fra byrådsmødet 18. juni 2013. Ansøgningen ligger nu i Friluftsrådet, og kommunerne afventer Friluftsrådets stillingtagen. Sideløbende med ansøgningen arbejdes der på dannelsen af et fælleskommunalt naturparkråd, hvilket er ét af kriterierne for at blive en naturpark. Der er afholdt et opstartsmøde i Naturparkrådet for Lillebælt den 28. november 2013 med de relevante interessenter. Dette forløb godt og konstruktivt. Konceptet er, at der er politisk repræsentation i naturparkrådet fra alle tre kommuner. Det anbefales derfor, at Miljø- og Energiudvalget udpeger en politisk repræsentant til repræsentation af Fredericia Byråd i naturparkrådet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller at Miljø- og Energiudvalget udpeger en politisk repræsentant til Naturparkrådet for Lillebælt. Bilag: Åben - BRsag - 18-6-2013 - Naturpark Lillebælt.pdf Åben - Møderef naturparkråd 28-11-2013.pdf Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Udvalget udpegede Christian Bro til at repræsentere Fredericia Kommune i Naturparkrådet. Side 11
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 14 Politisk repræsentation i vandplansammenhæng Sagsnr.:14/543 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Der skal vælges en ny politisk repræsentant og en suppleant fra Fredericia Kommune til deltagelse i det igangværende arbejde, som vandplanen for Lillebælt / Jylland foranlediger. Samtidig skal der vælges en politisk kontakt til det eventuelt kommende arbejde med næste generation af vandplan, herunder vandråd. Vandplanen skal sikre, at vandløb. søer, kystvand og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. Vandoplandsstyregruppe (VOS) I 2009 indgik KL og regeringen en aftale om, hvordan etableringen af vådområder og ådalsindsatser skal realiseres. Der blev nedsat en styregruppe i hvert enkelt hovedvandopland. De kommuner, der er omfattet af vandplanen, skal være repræsenteret i styregruppen. Fredericia Kommune er sammen med otte andre kommuner en del af hovedvandoplandet for Lillebælt / Jylland Samarbejdet er organiseret i en politisk styregruppe, en administrativ styregruppe (ledelsesrepræsentanter), en teknikergruppe samt en sekretariatsfunktion. Den politiske VOS-gruppe sikrer politisk samarbejde og fremdrift i indsatsen inden for hovedvandoplandet og tager de nødvendige tværkommunale beslutninger. Gruppen mødes efter behov. Arbejdet med at etablere ca. 1110 ha vådområder og ca. 225 ha fosforådale i hovedvandoplandet er startet i 2010 og er således godt i gang. Det forventes ikke, at den fulde indsats i hovedvandoplandet kan gennemføres i denne vandplanperiode (inden udgangen af 2015), og hvilke tiltag, som næste generation af vandplaner indeholder, er endnu ikke kendt. Dermed er det ikke klart, hvor lang tid VOS-gruppen fortsat har en opgave. Vandråd Lov om vandplanlægning, der blev vedtaget den 26. december 2013, indebærer, at det fremover bliver kommunerne, der skal udarbejde hele eller dele af indsatsprogrammet. I næste vandplanperiode vil det gælde vandløbsindsatsen. Kommunerne forpligtes til at oprette lokale vandråd bestående af relevante organisationer og foreninger, hvis der blandt interessenterne er et ønske om, at der oprettes et vandråd indenfor hovedvandoplandet. Dette er tilfældet, idet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer i brev af 28. januar 2014 til byrådet har anmodet om, at der oprettes vandråd i hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland (det samme er sket i Side 12
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 enslydende breve til byrådene i de øvrige kommuner med areal i hovedvandoplandet). Vandrådene skal bidrage med viden om forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med planlægning af vandløbsindsatserne. Arbejdet forventes at være færdigt den 1. oktober 2014. Udkast til bekendtgørelse om vandråd er i høring til den 29. januar 2014. De endelige rammer er således ikke kendte endnu, og der er en række uafklarede spørgsmål i forhold til rammerne for arbejdet, organisering og arbejdsgangen. Kommunalbestyrelserne skal træffe beslutning om, hvilken kommune inden for hovedvandoplandet, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådet. Naturstyrelsen skal senest den 1. marts 2014 have besked om, hvilken kommune, der varetager sekretariatsfunktionen. Kolding Kommune har tilbudt at stå for sekretariatsfunktionen. Vandrådet forventes at bestå af op til 20 interesseorganisationer samt sekretariatskommunen og er således ikke et politisk organ. Der er endnu ikke kendskab til graden af samspil med det politiske niveau. Økonomiske konsekvenser: Der er ikke nogen økonomisk konsekvens i forhold til VOS-arbejdet. Det forventes, at kommunernes opgave i forhold til varetagelse af sekretariatsfunktionen for vandråd bliver kompenseret via DUT-midler. Det må forventes, at de forventede DUT-midler skal følge opgaven. Dermed skal Fredericia Kommunes DUT-midler overføres til sekretariatskommunen. Vurdering: I det omfang, der bliver behov for politisk deltagelse i arbejdet i vandrådet, kunne det være hensigtsmæssigt, at den politiske repræsentant er den samme, som repræsenterer kommunen i VOSsammenhæng. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at det er en geografisk stor kommune med betydelige opgaver og dermed stor faglig tyngde på vandmiljøområdet, der står for vandrådets sekretariatsfunktion. Dette opfylder bl.a. Kolding Kommune. Det vil være hensigtsmæssigt, at Natur & Miljø bemyndiges til i samarbejde med de øvrige vandoplandskommuner at træffe beslutning om, hvilken kommune der skal varetage sekretariatsfunktionen for vandrådet, samt om organiseringen i øvrigt af det fælleskommunale arbejde med vandplanlægningen. Side 13
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, - at Miljø- og Energiudvalget udpeger en repræsentant, der skal deltage i hovedvandoplandets politiske VOS-gruppe, og som samtidig vil være den politiske kontakt, som kan indgå i vandrådsarbejdet, hvis der opstår behov herfor - at Miljø- og Energiudvalget udpeger en suppleant for repræsentanten til den politiske VOS-gruppe - at Natur & Miljø bemyndiges til i samarbejde med de øvrige vandoplandskommuner at træffe beslutning om, hvilken kommune der skal varetage sekretariatsfunktionen for vandrådet, samt om organiseringen i øvrigt af det fælleskommunale arbejde med vandplanlægningen Bilag: Åben - Kommissorium for samarbejde i vandoplandsstyregruppen for Lillebælt - Jylland Åben - Udkast til bekendtgørelse om vandråd Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Udvalget udpegede Kenny Bruun Olsen som Fredericia Kommunes politiske repræsentant i vandplansammenhæng og Cecilie R. Schultz som suppleant og tiltrådte, at Natur & Miljø bemyndiges til i samarbejde med de øvrige vandoplandskommuner at træffe beslutning om, hvilken kommune der skal varetage sekretariatsfunktionen for vandrådet, samt om organiseringen i øvrigt af det fælleskommunale arbejde med vandplanlægningen. Side 14
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 15 Kommunal skovrejsning i Kongsted Sagsnr.:13/926 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Natur & Miljø har ansøgt om statstilskud til skovrejsning på 10 ha kommunalt ejet landbrugsjord ved Kongsted fra en særlig pulje rettet imod kommunale skovrejsningsprojekter. Det var sidste mulighed, idet puljen nu er ophørt. Kommunen har fået tilsagn om et tilskud på kr. 190.000 ud af en samlet udgift til skovrejsning på arealet på kr. 340.000. Dertil kommer udgifterne til eventuelle rekreative tiltag mv. Kommunen har erhvervet arealet, der pt. er forpagtet ud til landbrugsdrift, i forbindelse med nogle af de store jordhandler omkring DanmarkC. Det ligger i et i kommuneplanen udpeget stort skovrejsningsområde. Skovrejsningsområdet er udpeget på baggrund af dels betydelige grundvandsinteresser og dels de hidtidige politiske visioner, bl.a. udtrykt i det daværende byråds Naturplan Fredericia fra 2005, om en grøn rekreativ kile fra Hannerup-Fuglsangskovene ud til Elbodalen. Kommunen har i en længere årrække været i dialog med Naturstyrelsen og Tre-For om et statsligt skovrejsningsprojekt i hele skovrejsningsområdet, der er på 250-300 ha. Et sådan projekt vil typisk kunne realiseres over 15-20 år, i takt med at der kommer jord til salg, som kan erhverves til formålet. Hidtil har der ikke kunnet skabes grundlag for en fast aftale om at igangsætte et statsligt skovrejsningsprojekt. Dette skal ses i lyset af, at der fra lokal side (kommunen og eventuelle andre interessenter) skal der findes mindst 50 % af midlerne til jordopkøb og tilplantning, hvilket er en meget stor udfordring. Hidtil er det indgået i overvejelserne, at TRE-FOR måtte have interesse i at skyde midler ind i projektet for at medvirke til at sikre grundvandet i lighed med, hvad TRE- FOR gør andre steder. Det har selskabet imidlertid hidtil afvist. Arealet ligger 500 m fra Vandværkssøerne i Elbodalen, som er et yndet udflugtsmål for offentligheden. TRE-FOR ejer Vandværkssøerne og ønsker at afhænde en ejendom med Vandværkssøerne og et omgivende skov- og naturareal. den fortsatte. Fredericia Kommune står foran en nærmere dialog med TRE-FOR om dette for at sikre fortsat adgang for offentligheden til området evt. gennem en kommunal overtagelse af ejendommen, som vil kunne indgå som et naturligt centrum i et kommende stort skovområde. Oprindeligt beholdt kommunen de 10 ha for at have noget at handle med i forbindelse med senere jordhandler omkring Danmark C. Da tankerne omkring et stort statsligt skovrejsningsforløb opstod for flere år siden, blev det en forudsætning, at arealet med dets beliggenhed centralt i skovrejsningsområdet skulle indskydes som en del af kommunens bidrag til projektet. Side 15
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Ifølge Naturstyrelsen tyder erfaringer fra andre lignende projekter, at processen ofte fremmes, når først man har påbegyndt skovrejsning i området. Alternativerne til at udnytte de 10 ha til kommunal skovrejsning består i at sælge arealet (i praksis til landbrugsformål) eller at beholde det indtil videre med fortsat bortforpagtning til landbrugsformål. Økonomiske konsekvenser: De udgifter til skovrejsningen, der ligger udover statstilskuddet, og udgifterne forbundet med eventuelle tilhørende rekreative tiltag kan realiseres inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer. Vurdering: De politiske ønsker om skovrejsning i hele skovrejsningsområdet synes svært realiserbare uden kommunal handling. Derfor vurderer Natur & Miljø, bl.a. opfordret af Naturstyrelsen, at det vil fremme projektet, hvis de 10 ha tilplantes. Ved at lave en form for besøgsskov/arboret vil dette kunne skabe interesse for mere skov enten privat eller via samarbejde mellem TRE-FOR, Naturstyrelsen og/eller kommunen. Størrelsen på de 10 ha vil samtidig betyde, at skoven vil være et besøg værd i sig selv, især hvis den udformes som besøgsskov/aboret. Beliggenheden ved Vandværkssøerne og Elbodalen vil yderligere gøre den til et oplagt besøgsmål. Hvis kommunen fortsat vil anvende ejendommen til andet formål (i praksis bortforpagtning til landbrugsformål) eller på et tidspunkt afhænder den til privat side, må de hidtidige skovrejsningsplaner fra kommunens og statens side anses for skrinlagt. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at der anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der rejses skov på de 10 ha kommunalt ejet jord i Kongsted, idet udgifterne til etablering af skoven og den efterfølgende drift afholdes inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer Bilag: Åben - Oversigtskort Kongsted med kommunens jord.pdf Åben - Skovrejsningsforslag Kongsted Side 16
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Anbefales. Side 17
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 16 Orientering: Opkrævning af generelt administrationsgebyr 2014 for erhvervsaffald Sagsnr.:13/13311 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Det generelle administrationsgebyr 2014 for erhvervsaffald på 490 kr. ekskl. moms, som Byrådet har vedtaget den 7. oktober 2013, skal opkræves efter uændrede regler i affaldsbekendtgørelsen. Opkrævningen skal ske ud fra virksomhedernes oplysninger i Det centrale virksomhedsregister, CVR, pr. 1. januar 2014. Det generelle administrationsgebyr skal dække kommunens generelle administrative omkostninger til affaldsplaner, affaldsregulativer, information og anvisning af affald fra virksomheder, samt de beløb som kommunen skal betale til statens drift af affaldsdatabaser om virksomheder. Følgende virksomheder er undtaget fra at skulle betale det generelle administrationsgebyr, forudsat at de ikke benytter nogen af de kommunale affaldsordninger: Virksomheder med 0-1 ansatte, hvor virksomhedens branche fremgår af bilag 8 til affaldsbekendtgørelsen, virksomheder med 0 ansatte, hvor virksomheden drives i en form, der fremgår af bilag 9 til affaldsbekendtgørelsen, og virksomheder med en årlig momsomsætning eller lønsum under 300.000 kr. Affald og Genbrug udsender i februar 2014 breve om opkrævningen af det generelle administrationsgebyr 2014 til virksomhederne, og orienterer om muligheden for at søge om fritagelse for gebyret, hvis virksomheden er omfattet af en af de nævnte undtagelser. Ansøgningsfristen er 8 uger. Økonomiske konsekvenser: Det generelle administrationsgebyr for erhvervsaffald skal, som alle kommunens ordninger på affaldsområdet, opkræves ud fra hvile-i-sigselv -princippet. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Affald og Genbrug indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 18
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 17 Orientering: Miljøgodkendelse af reservelastanlæg på fire varmecentraler hos TVIS/TRE-FOR Sagsnr.:12/9045 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Der er meddelt miljøgodkendelse af oliefyret reservelastkedel på hver af fire varmecentraler drevet af TVIS/TRE-FOR. Varmecentralerne ligger på følgende adresser: Snoghøj varmecentral, Færgevej 20 Skærbæk varmecentral, Overgade 49 Taulov varmecentral, Adelvej 57 Ullerup varmecentral, Parallelvej 2 Centralerne ejes af TVIS og drives i et samarbejde mellem TVIS og TRE- FOR. Fra centralerne distribueres overskudsvarme til fjernvarmeforbrugerne i forsyningsområdet. De nye kedelanlæg skal fungere som reserver, hvis den eksterne fjernvarmeforsyning fejler. Det betyder, at reserveanlæggene vil være i drift få gange om året. Miljøgodkendelserne er stort set ens for de fire varmecentraler. I miljøgodkendelsen er der fastsat vilkår for støj, luftforurening og jordforurening. Der er i forbindelse med projektet bygget ny skorsten på alle fire adresser. Planforholdene tillader ikke, at der på Snoghøj varmecentral etableres en skorsten af en tilstrækkelig højde til at sikre, at grænseværdierne for luftforurening kan overholdes. For denne varmecentral er der derfor valgt at etablere en teleskopskorsten, hvor skorstenen kun er 6 meter høj, når den ikke anvendes. Ved drift skydes skorstenen op i fuld højde på 17 meter over terræn. Yderligere informationer kan findes på følgende sager: 07/8648, 12/9045, 07/9789, 07/9790. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Side 19
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Bilag: Åben - Bilag 1-4: Oversigtskort Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 20
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 18 Lukket - Orientering Sagsnr.:14/145 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Bilag: Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 04-02-2014: Orientering blev givet. Side 21
Miljø- og Energiudvalget, 04-02-2014 Underskriftsside Christian Bro Kenny Bruun Olsen Steen Wrist Ørts Kurt Halling Cecilie R. Schulz
Bilag: 11.1. MUsag 13-2994.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2934/14
, Miljøudvalget,, 25-09-2013 Regulering af sølvmåger mv. Sagsnr.:13/2994 Sagen afgøres i: Miljøudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia midtby er i stigende grad plaget af sølvmåger. Det har over foråret og sommeren givet anledning til en del klagesager samt en del presseomtale og læserbreve flere end tidligere år. Natur & Miljø har løbende været i tæt dialog med Naturstyrelsen om mulighederne for at regulere bestanden af sølvmåger, idet det er Naturstyrelsen, der er myndighed på det område, som handler om at regulere generende bestande af skadevoldende vildt som fx sølvmåger. Naturstyrelsen har indtil sensommeren tilkendegivet, at regelsættet på området indebærer, at det er den enkelte lodsejer, der skal søge om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt hos Naturstyrelsen. Kommunen har i 2013 på baggrund af en tilladelse hertil fra Naturstyrelsen fjernet redemateriale på rådhuset med succes, men problemet er reelt blot flyttet til andre bygninger. En effektiv indsats for at regulere bestanden af sølvmåger i midtbyen forudsætter, at den omfatter alle relevante bygninger i området. Som noget nyt har Naturstyrelsen tilkendegivet, at man nu gerne vil overveje at meddele kommunen tilladelse til regulering inden for et nærmere angivet geografisk område gældende for ét år ad gangen. For at dette kan lade sig gøre, skal kommunen udarbejde en detaljeret indsatsplan for regulering af sølvmåger mv. med henblik på godkendelse i Naturstyrelsen i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at regulere skadevoldende vildt. Kommunen skal forud for dette indgå en aftale med de private lodsejere, der ønsker at regulere sølvmåger. Derved vil de være omfattet af den geografiske tilladelse. Det vil være kommunen, som er ansvarlig for overholdelse af eventuelle vilkår i en tilladelse fra Naturstyrelsen. Natur & Miljø har erfaret, at der er stor forskel på hvordan de forskellige havnebyer håndterer udfordringen, og der er ikke kun én måde at gøre det på. Samtidig oplister Naturstyrelsen en del virkemidler. Det vil aldrig være muligt at komme problemet til livs, men det er muligt at mindske det. Virkemidlerne kan bl.a. være: - Kampagner, så lodsejere, brugere og virksomheder ved, hvad der tiltrækker fuglene, og hvordan de skal agere for at mindske problemet. Dette omhandler især affaldshåndtering. - Afskydning af voksne fugle i februar/marts. Dette kan ske med hjælp fra jagtforeningen, der har tilkendegivet at de gerne vil hjælpe. Side 1
, Miljøudvalget,, 25-09-2013 - Kontinuerlig fjernelse af redemateriale og æg på alle ejendomme i for midtbyen ikke kun kommunens. - Anbringelse af dummy-æg i reder, anvendelse af kunstige rovfugle samt opsætning af vandrefuglekasser i samarbejde med DOF. Økonomiske konsekvenser: Såfremt det vedtages, at der skal udarbejdes en indsatsplan for regulering af skadevoldende vildt, vil der - afledt af en sådan - være udgifter forbundet hermed. Dette gælder for det første forbruget af ressourcer på selve udarbejdelsen af indsatsplanen og dernæst på kampagner, indgåelse af aftaler med private lodsejere samt selve udførslen og koordinering af udførslen. Vurdering: Natur & Miljø vurderer, at det med henblik på snarlig politisk stillingtagen - vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et udkast til en konkret indsatsplan for regulering af skadevoldende vildt i kommunen med henblik på at mindske problemet ikke blot med sølvmåger, men også med duer, råger og andrikker i voldgraven. Udgiften til regulering på de kommunale arealer og bygninger er pt. uvis, men vil kunne fremgå af en nærmere gennemgang af virkemidlerne og omfanget. Det samme gælder andre kommunale indsatser som kampagner mv. Det vil være muligt at indlede et samarbejde med de lokale jagtforeninger og samtidig lave en oplysende kampagne, hvorved den reelle kommunale indsats primært består i koordinering af indsatserne. Det vil være særdeles dyrt og uhensigtsmæssigt, hvis kommunen skulle fjerne redemateriale mv. fra private ejendomme da adgang hertil og sikkerhed mv skal være i orden. Pointen her er, at de private lodsejere i givet fald selv kan udføre arbejdet inden for rammerne af en af Naturstyrelsen godkendt indsatsplan. En væsentlig kommunal opgave vil bestå i af få indgået aftaler med så mange relevante private lodsejere som muligt. Indsatsen for at regulere bestanden af sølvmåger vil således kun give mening, hvis en meget betydelig del af de relevante ejendomme i midtbyen omfattes af denne. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at der udarbejdes et udkast til indsatsplan for regulering af skadevoldende vildt med henblik på en snarlig politisk stillingtagen hertil, således at en mere intensiv indsats for regulering af bestanden af sølvmåger kan iværksættes i foråret 2014, såfremt interessen blandt de lokale lodsejere er tilstrækkelig stor. Side 2
, Miljøudvalget,, 25-09-2013 Bilag: Beslutning i Miljøudvalget den 25-09-2013: Godkendt med bemærkning om, at der desuden gennemføres en informationskampagne. Fraværende: Marianne Thomsen, Inger Nielsen Side 3
Bilag: 11.2. Udkast til indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6031/14
13/2994 Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1
13/2994 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne mfl. negativt. Der er derfor behov for en koordineret indsats mod især Sølvmåger og i mindre grad Ringduer. Behovet for en koordineret indsats gælder også Råger, der uden regulering, vil brede sig i de bynære skovområder. Indsatsplanen har særligt fokus på reguleringen af ovenstående arter, da dette kræver en særlig tilladelse hos Naturstyrelsen i forhold til almindelig jagt, som sker i henhold til jagtloven. Indsatsplanen vil derfor blive fremsendt til Naturstyrelsen i forbindelse med den årlige ansøgning om dispensation til regulering af skadevoldende vildt - jf. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning, Lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009. Det er formelt kommunen der ansøger Naturstyrelsen om tilladelse; derfor tildeles denne også til kommunen, som skal sørge for at vilkår mv. i tilladelsen overholdes. Ejere, der forud for ansøgningen om regulering, har rettet henvendelse til kommunen med ønske om at være en del af ansøgningen, er omfattet af tilladelsen. Selve indsatsplanen og tilladelsen fra Naturstyrelsen giver mulighed/ret til at udøve regulering, men der er ikke tale om en pligt hertil. Indsatsplanen vil ikke løse problemet med generende fuglevildt, men vil være et virkemiddel til et mere tåleligt niveau. Dette kræver dog at boligejere m.fl., deltager aktivt i reguleringen af især Sølvmåger. Indhold og koncept for udøvelse af reguleringen er udarbejdet med henblik på, at der sker en konstruktiv, helhedsorienteret og dyreetisk korrekt indsats. Andre tilladelser, herunder våbentilladelse og polititilladelse forudsættes indhentet af de udøvende personer. Fredericia Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Jægernes Kommunale Fællesråd i Fredericia (JKF) omkring indsatsen mod fuglevildtet se bilag 1. Samarbejdsaftalen gælder formelt også i forbindelse med reel jagtudøvelse jf. jagtlovens bestemmelser. Yderligere tiltag Det vil aldrig være muligt at komme problemet med skadevoldende fuglevildt til livs, men det er muligt at mindske det via andre tiltag såsom at fjerne fødegrundlaget for primært mågerne altså undgå fodring, frit tilgængeligt madaffald og åbne skraldespande mv. Fredericia Kommune vil derfor løbende se konstruktivt på muligheder for at reducere mængden af affald i midtbyen i tæt samarbejde med de eksterne parter. Samtidig afprøves forskellige tiltag som kunstige rovfugle, redekasser for vandrefalk mv. Oplysninger om mulige tiltag med henblik på at mindske generne fra skadevoldende fuglevildt fremgår af kommunens hjemmeside. 2
13/2994 Sølvmåger Geografisk område: Inden for voldanlægget og til om med lystbådehavnen ved Sanddal Regulering 1) Generende enkeltindivider reguleres ved nedskydning inden ynglesæsonen starter og efter denne i de særlige tilfælde hvor der har været foretaget en kontinuerlig fjernelse af redemateriale på stedet, hvor de generende enkeltindivider forefindes. I modsat fald skal ejeren søge ekstraordinært om tilladelse til regulering af enkeltindivider. Kommunale ejendomme og bygninger: Arbejdet udføres i henhold til samarbejdsaftale med JKF (Jægernes kommunale Fællesråd). Private ejendomme: Der tages kontakt til kommunen som koordinerer indsatsen. Selve arbejdet udføres af JKF (Jægernes kommunale Fællesråd). 2) Redemateriale fjernes kontinuerligt i ynglesæsonen. Koncepter for fjernelse kan ses i kommunens hjemmeside og kampagnemateriale herom. Kommunen formidler via hjemmeside og andre medier om mulighederne. Kommunale ejendomme og bygninger: Arbejdet udføres lokalt af pedeller, rådhusbetjente og andre ansvarlige for driften af kommunens bygninger/mv. Private ejendomme: Private grundejere skal selv sørge for at iværksætte fjernelse af reder via egen ansøgning til Naturstyrelsen eller via kommunens generelle tilladelse. I sidstnævnte tilfælde kontaktes kommunens ansvarlige med henblik på udlevering af kopi af tilladelsen og med henblik på afrapportering til Naturstyrelsen. Råger Byens skovområder er levested for en del råger og holdes på et minimum via regulering. Dette forstået ved at nuværende kolonier ikke ønskes fjernet, men at yderligere udbredelse er uønsket. Udgangspunktet er 3
13/2994 unger skydes uden for reden i maj/juni samt voksne råger, der påbegynder etablering af nye kolonier/reder. Geografisk område: I kommunens skove og beplantninger Regulering Kommunen koordinerer indsatsen mod rågerne og udfører selve reguleringen i henhold til samarbejdsaftalen med JKF (Jægernes kommunale Fællesråd). Andrik, blishøns og duer Ved voldgravens søer og ved Madsbyparken er der en udfordring med antallet af andrikker og blishøns. Udfordringen skyldes især fodring og her vil kommunen også se på mulighederne for information om problematikken. Afskydning af andrik (grå-ænder) og blishøns sker udelukkende i jagtsæsonen og er således ikke omfattet i ansøgningen til Naturstyrelsen om tilladelse til regulering. Der er desuden en del udfordringer med duer i midtbyen, hvor der oftest er tale om tamduer (der ikke kræver tilladelse iht. Lov om regulering af skadevoldende vildt, da de betragtes som bevingede rotter ) og i sjældnere tilfælde Ringduer. Afskydning og koncept for udførslen heraf fremgår af samarbejdsaftalen med JKF. 4
13/2994 Bilag 1 Udkast til SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FK OG JKF Fredericia Kommune og Jægernes Kommunale Fællesråd i Fredericia samarbejder om indsatsen mod skadevoldende fuglevildt i kommunen. Reguleringen i midtbyen foretages derfor af frivillige jægere og det sikres, at tilladelser er i orden og at indsatsen foregår under forsvarlige forhold. Nedenfor er oplistet rammerne for samarbejdet. Husejere som er omfattet af tilladelsen til regulering af hhv. kontakter kommunens ansvarlige medarbejder som efterfølgende koordinerer indsatsen. JKF s indsats forudsætter at de udøvende medlemmer har al anden tilladelse til udførsel af indsatsen, herunder polititilladelse og våbentilladelse. JKF rapporterer jævnligt til kommunens ansvarlige omkring indsatsen. Kommunen indberetter efterfølgende til Naturstyrelsen. Generelt formidles muligheder og vilkår omkring regulering af skadevoldende til borgerne med udgangspunkt i teksten herom på kommunens hjemmeside. JKF udfører arbejdet på eget ansvar, da der ikke er arbejdsskadedækning for arbejdet De udøvende personer skal altid bære nummereret vest, som udleveres af kommunen. Redefjernelse foretages af kommunens ansatte på de kommunale bygninger. Private grundejere skal selv sørge for at iværksætte fjernelse af reder via egen ansøgning til Naturstyrelsen eller via kommunens generelle tilladelse. I sidstnævnte tilfælde kontaktes kommunens ansvarlige med henblik på udlevering af kopi af tilladelsen og med henblik på afrapportering til Naturstyrelsen. 5
Bilag: 13.1. BRsag - 18-6-2013 - Naturpark Lillebælt.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4132/14
, Byrådet,, 24-06-2013 Ansøgning til Friluftsrådet om dannelse af naturpark Lillebælt Sagsnr.:10/1329 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: En eventuel naturpark i og omkring Lillebælt har været drøftet gennem flere år i Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner. Med beslutningen om etablering af turismesamarbejdet mellem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner - Destination Lillebælt og ansættelsen i destinationsprojektets sekretariat af en natur- og bæredygtighedskonsulent, er der skabt en platform for at realisere en Naturpark Lillebælt under Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker som et led i destinationsprojektet. Friluftsrådets formål med mærkningsordningen Danske Naturparker er kort fortalt at etablere naturparker, som skal sætte fokus på kommunernes naturperler og bidrage til en koordineret planlægning og udvikling, der tager hensyn til at forbedre naturkvaliteten og de rekreative behov. En naturpark skal altså have en enestående natur, men skal også rumme kulturmiljø, rekreative muligheder, formidling og erhverv som vigtige elementer. Mærkningsordningen må ikke forveksles med det nationale koncept for de danske nationalparker. Formålet med at få Lillebælt og relevante landomgivelser udpeget som naturpark vil være at sætte fokus på naturperler og bidrage til koordineret planlægning og udvikling af området under hensyntagen til naturkvalitet og rekreative behov. Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter følgende 10 kriterier: 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, Natura2000 områder mv. Der tages udgangspunkt i eksisterende beskyttede områder med mulighed inddragelse af andre arealer med anden værdi, f.eks. rekreativt. 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning. 3. Naturparken skal have en administrativ medarbejder til drift og projekter, som kan være en eksisterende medarbejder, og det behøver ikke være på fuld tid. 4. Naturparken skal have et naturparkråd. Rådet sammensættes af relevante interessenter, hvor kommunalbestyrelsen har den endelige beslutning om sammensætning af rådet. Rådet inddrages i udarbejdelsen af naturparkplanen og arbejdet for at tiltagene i planen gennemføres. 5. Der skal foreligge en budget- og finansieringsplan for 5-år Side 1
, Byrådet,, 24-06-2013 6. Naturparken skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne, som giver et lovmæssigt ophæng. 7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelse i etablerings- og driftsfasen. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for danske og udenlandske besøgende, f.eks. web, folder, mv. 9. Naturparken skal have tilknyttet mindst én naturvejleder, som kan være en eksisterende medarbejder, og behøver ikke at være fuld tid. 10. Der skal foreligge en godkendt 5-årig naturparkplan, som er politisk vedtaget. Planen skal indeholde formål, vision, mål (for natur, kulturarv, friluftsliv, erhverv, formidling og turisme) samt en handlingsplan. En naturpark skal opfylde alle 10 kriterier. Meningen er at man starter med at søge om at blive pilotpark, hvor man skal opfylde færre kriterier. Kravet om at naturparken skal være beskrevet i kommuneplan (kriterium 6 ovenfor) skal således ikke være opfyldt fra starten. Men der skal arbejdes hen imod det. Når man opfylder alle kriterier, kan man søge om at blive naturpark. En naturpark medfører ikke nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere, beboere, havne eller erhverv. Frivillighed og borgerinddragelse er nøgleord i naturparkerne, og eksempelvis vil eventuelle tiltag på private jorder udelukkende ske på baggrund af frivillige aftaler. En naturpark hindrer ikke eller sætter restriktioner på erhvervsudviklingen i området, men vil snarere give mulighed for udvikling af nye job og virksomheder. Friluftsrådet åbner op for ansøgninger i sommeren 2013. Der forventes kun at blive uddelt støttemidler til tre naturparker i første omgang. Sandsynligheden for at opnå støtte til en Naturpark Lillebælt må derfor alt andet lige forventes at være størst, hvis en ansøgning herom bliver blandt de første ansøgninger. Der kan i første omfang ansøges om at blive pilotpark, selv om ikke alle kriterier opfyldes fra starten. Den formelle procedure er, først at søge om at blive pilotpark, og når de nævnte kriterier er opfyldt, søges der om at blive en naturpark. Konceptet er under vedtagelse i Middelfart og Kolding kommuner. Sagen behandles politisk i alle tre kommuner i juni. Ansøgningsfristen forventes at være medio august, og der forventes svar fra Friluftsrådet inden udgangen af 2013. Herefter kan arbejdet med at implementere en naturpark igangsættes. Byrådet har tidligere (2010) behandlet emnet om Friluftsrådets naturparker og besluttede at undlade at søge pilotprojektordningen. Dengang var Side 2
, Byrådet,, 24-06-2013 der ikke tale om et samarbejde med nabokommunerne, og der var priomært fokus på Elbodalen og Trelde Næs området. Økonomiske konsekvenser: Processen frem til ansøgningen samt udarbejdelsen af denne finansieres af Destination Lillebælt samt af kommunale ressourcer, der anvendes på samarbejdet omkring Destination Lillebælt. De ressourcer, som Fredericia Kommune skal anvende, vil kunne afholdes inden for Miljøudvalgets sædvanlige budgetrammer. Drift og udvikling sker via midler fra Friluftsrådet. Desuden vil andre fonde kunne ansøges om tilskud til konkret aktiviteter og indsatser. Herudover kan den enkelte kommune allokere eksisterende ressourcer til naturpleje og drift af rekreative arealer til naturparken i forbindelse med den løbende prioritering af de sædvanlige budgetmidler hertil. Vurdering: Lillebælt er et unikt hav- og fjordområde med en internationalt set enestående sammensætning af natur, landskab, kultur og geologi. En naturpark vil på tværs af kommunerne favne vores unikke område og sætte fokus på Lillebælt for både kommunernes egne borger og for folk, der kommer rejsende til. En naturpark vil desuden forstærke områdets identitet og vil fungere som en letforståelig paraply, hvorunder der kan udvikles rekreative og kommercielle tilbud med afsæt i områdets vand-, natur-, kultur-, turisme- og erhvervsmæssige tilbud til lokalbefolkningen og turister. Naturparken vil således kunne være et centralt element i udviklingen af Destination Lillebælt. En naturpark vil give mulighed for at skabe en række initiativer for og med frivillige, virksomheder, foreninger, skoler m.fl. Herudover vil arbejdet med udvikling af en naturpark styrke det tværkommunale samarbejde om destinationsprojektet. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationen bemyndiges til, i samarbejde med Destination Lillebælt og Middelfart og Kolding kommuner, at udarbejde og indsende en ansøgning til Friluftsrådet med henblik på udvikling af en Naturpark Lillebælt under mærkningsordningen Danske Naturparker. Bilag: Åben - Kriterier for Danske Naturparker Beslutning i Miljøudvalget den 12-06-2013: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 18-06-2013: Anbefales. Fraværende: Uffe Steiner Jensen Side 3
, Byrådet,, 24-06-2013 Beslutning i Byrådet den 24-06-2013: Godkendt som indstillet. Fraværende: Jane Findahl Side 4
Bilag: 13.2. Møderef naturparkråd 28-11-2013.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4395/14
Notat # 1 Naturparkråd Naturpark Lillebælt 28-11-2013 Tilstede Repræsentanter Naturparkrådet: Gunnar Bennedsen, Danmarks Jægerforbund Johannes Lundsfryd Jensen, Middelfart Kommune Karsten Enggaard, Danmarks Naturfredningsforening Kurt Due Johansen, Dansk Ornitologisk Forening Morten Knutson, Landbrugsorganisationerne Søren Larsen, Friluftsrådet Torben Lindholst, Danmarks Sportsfisker Forbund Peter Saabye Simonsen, Destination Lillebælt (ref) Afbud: Grethe Andersen, HORESTA/DE/DI Afventer repræsentanter fra: Fredericia Kommune Kolding Kommune Fiskerierhvervet Kulturarven Region Syddanmark Øvrige deltagere, kommunale chef-embedsmænd Carsten Pedersen, Fredericia Kommune Inger Birkebæk, Kolding Kommune Bent Moubo, Kolding Kommune Hanne Laursen, Middelfart Kommune Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune
Agenda 1. Velkommen og præsentation 2. Valg af ordstyrer 3. Intro til Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt 4. Kort om ansøgning til Friluftsrådets mærkningsordning for naturparker, herunder mærkningskriterier 5. Naturparkrådets fremtidige opgaver og ansvar, herunder også mødefrekvens, mødeform 6. Organisering af Naturparkrådet 7. Det videre forløb og næste møde 8. Eventuelt 1. Velkommen og præsentation Johannes Lundsfryd Jensen, fmd. Teknik&Miljø, (JLJ) bød på vegne af de tre kommunalbestyrelse velkommen til dette første møde i Naturparkrådet. Præsentationsrunde af repræsentanterne fra de forskellige organisationer og interessenter i Naturparkrådet og efterfølgende af de tilstedeværende embedsmænd fra de trekommuner 2. Valg af ordstyrer JLJ blev valgt som ordstyrer. 3. Intro til Naturpark Lillebælt og Destination Lillebælt For pkt 3 og 4 henvises til den fremlagte Powerpoint præsentation, som er fremsendt til mødedeltagerne efter mødet sammen med dette notat. JLJ redegjorde for baggrunden for Naturpark Lillebælt og trak linierne tilbage til 90 erne og det første initiativ på skrift i 1999 og turistforeningernes udspil i midt 00 erne samt DN s idéer om en nationalpark. Det nuværende initiativ, blev det understreget flere gange, baserer sig på tre enige kommunalbestyrelser i Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner, som i juni 2013 gav accept på, at man vil denne naturpark. Udspillet fra Friluftsrådet om en mærkningsordning for danske naturparker blev offentliggjort i juli 2013. Den 1. oktober 2013 indsendte Destination Lillebælt på vegne af de tre kommuner en ansøgning om at blive optaget som pilotpark i mærkningsordningen. Der forventes svar i januar 2014. JLJ understregede, at Naturpark Lillebælt skal baseres på frivillighed og balancere de mange interesser, som skal mødes for at Naturpark Lillebælt kan blive et positivt initiativ for interessenterne. Det drejer sig om at få flere ud i naturen med fokus på Lillebælt, som en fantastisk ramme under vandet, på vandet og langs Lillebælts kyster og naturlige baglande. Her skal naturen kunne nydes af lokale beboere og tilrejsende gæster. Det drejer sig også om at skabe forretning arbejdspladser vækst i og omkring Naturparken for erhvervsvirksomheder og turismeinteressenter. Og det skal foregå en bæredygtig måde. Samtidig blev det understreget, at der i initiativet, som det er sendt ind til Friluftsrådet pr. 1/10-2013, ikke indgår forslag om yderligere fredninger og restriktioner mv. Der er taget afsæt i de eksisterende beskyttede naturområder.
Kommunerne er klar over, at for nå i mål, så skal interessenterne og borgerne på banen, og det er en af de helt centrale grunde til dette Naturparkråd er nedsat. Man ønsker fælles fodslaw. JLJ gennemgik de ti kriterier som skal opfyldes for at blive Naturpark i Friluftsrådets mærkningsordning. Se de ti kriterier i Præsentationen. Peter Saabye Simonsen (PSS) forklarede kort, at Destination Lillebælt blev etableret af de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart den 1/3-2013 med det formål at skabe vækst og fremgang i turismen i Lillebælt-området. Destination Lillebælts aktiviteter og formål blev kort gennemgået, og fokus var på at etablere Naturpark Lillebælt foruden igangsætte naturbaserede turismeaktiviteter. Se i øvrigt Præsentation. Snitfladerne mellem Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt er flere og der vil blive tale om mange overlappende samarbejder, og det er en af årsagerne til, at Naturpark-konsulenten, som de tre kommuner også har finansieret, er fysisk placeret hos Destination Lillebælt-sekretariatet. 4. Ansøgning til Friluftsrådets mærkningsordning for naturparker Hanne Laursen (HL) gennemgik principperne i Friluftsrådets mærkningsordning og hvordan Naturpark Lillebælts ansøgning favner disse principper. Der henvises til Præsentationen. I præsentationen blev Naturpark Lillebælts overordnede målsætninger, langsigtede målsætninger og kortsigtede målsætninger gennemgået. Derefter viste HL de konkrete indsatsområder, som Mærkningsordningen tilsiger skal opfyldes: Natur, Kultur, Turisme, Erhverv, Formidling, Friluftslivs-aktiviteter. For hvert af indsatsområderne, viste HL de projekter og initiativer, som er fremsendt til Friluftsrådet. Der er tale om ganske mange aktiviteter og projekter, hvor nogle finder sted indenfor den enkelte kommune, nogle gennemføres på tværs af to kommuner og flere på tværs af alle tre kommuner. På sigt er det især de tværgående initiativer, som skal koordineres i regi af Naturpark Lillebælt. Alle aktiviteter i den indsendte ansøgning er finansieret. En slide tiltrak sig mere opmærksomhed end andre og det var den geografiske afgrænsning. Der er fastlagt rammer, som siger at min 50% af naturpark-arealet skal være beskyttet natur. Dernæst skal arealet være sammenhængende. Den skitserede løsning er ikke endelig og vil blive taget op i Naturparkrådet til drøftelse senere, hvilket alle bifaldt. Kommentarer til pkt 3 + 4: Søren Larsen: Lillebælt er et helt unikt farvand, hvor det salte vand fra Kattegat strømmer den ene vej, mens det ferske vand fra Østersøen strømmer den anden vej. Samtidig. Det er unikt på globalt plan og skal fremhæves og formidles, fordi det netop er farvandets mest unikke kvalitet. Det er også årsagen til, at der findes en helt særlig natur under vandet med huler i de stejle undervands skrænter, marsvin og speciel flora og fauna. Mere fokus på det under vandet. Kurt Due Johansen: Naturparkens indsatser må gerne rumme flere fugle-initiativer, bl.a. alkefuglene er unikt. Afgrænsningen er vigtig. Karsten Enggaard: Den tværgående koordination af aktiviteter i naturparken, som der lægges op til, er meget vigtig. Bliv ved med det. Det er i sammenhængen mellem initiativerne de store muligheder ligger. Styring af gæster og lokales mobilitet i naturen er vigtig. Nogle steder skal ikke have besøg. Der skal også
fokus på at skabe sammenhæng i naturparken eksempelvis er marsvin og vandscootere en dårlig kombination. Morten Knutson: Afgrænsningen er vigtig for landmændene. Markedsføringen af det samlede område er godt set. Det giver basis for fremadrettede muligheder for flere interessenter. Samarbejde er koden til gode resultater, eksempel med 42 landmænd der er gået sammen om afgrænsning. Meget er muligt sålænge der er fornuft i tingene. Vigtigt at interessenterne er informerede om hvad der foregår og forstår det, så det ikke skal læses i medierne. Det giver bedre mulighed for ejerskab og medspil. Johannes Lundsfryd Jensen: Afgrænsningen bliver taget op igen. Diskussionen om formidling, dialog og markedsføring tager vi op igen. Bent Moubo: I forbindelse med afgrænsningen vil der ikke blive taget unødige arealer med. Torben Lindholst: Kan man inddrage Kolding Å-systemet og ind til Harte-Donssøerne? Det er attraktive naturarealer, som er bundet sammen med Lillebælt ad de blå linier på kortet. Kan man overveje at smide bilvrag i Lillebælt, som set i USA, godt for fisk og planter? Johannes Lundsfryd Jensen: En garvet erhvervsfisker, som ved, vor de gamle stenrev lå, vil gerne bidrage med viden om dette, hvis/når der skal etableres nye stenrev. Søren Larsen: Lær af erfaringerne fra Sønderborg (stenrev) og Sydfyn (færge). Thorbjørn Sørensen: Det vil være godt at skabe arbejdspladser, f.eks. kan man tænke sig samarbejder med landmænd om afgræsning af arealer, som så kan afsættes (hvis der penge i det) eller samarbejde med fiskere, som afsætter fisk lokalt. Vi kan sandsynligvis finde projektpenge til sådanne projekter. 5. Naturparkrådets fremtidige opgaver, ansvar JLJ: Naturparkrådet er rådgivende, idégivende, forum for udveksling af synspunkter. Kan bidrage til at formidle og skabe sammenhæng. PSS: Kommunerne er i sidste ende ansvarlige for naturparken. PSS: Der arbejdes med en projektansøgning til Nordea-fonden på projekt Marsvine-ruten. En rute ad eksisterende stier, hvor man kan se særligt smukke og naturgivne seværdigheder samt med fokus på at se marsvin. Ruten vil også gå til de steder, hvor der historisk set er landet marsvin og formidle historien bag. Soppestier, snorkelruter osv kan indlægges som et led i oplevelsen / formidlingen. Formidlingen vil søge at få det under vandet med. I dialog med Nordea-fonden om digitale oplevelseskort. JLJ: Det er muligt, der skal hentes inspiration fra Tyskland, hvor Naturparken har en længere historik. Lære af deres erfaringer. 6. Naturparkrådets organisering BM: Der udarbejdes et kommissorium, når Naturparkrådet er fuldt besat med repræsentanter. Kommissoriet vil beskrive opgaver, funktioner og ansvar.
7. Det videre forløb JLJ: Vi forventer at mødes 4-5 gange p.a. og næste gang ultimo januar. PSS vil finde dato hurtigt og melde ud. 8. Eventuelt Mødet afsluttet før tid.
Bilag: 14.1. Kommissorium for samarbejde i vandoplandsstyregruppen for Lillebælt - Jylland Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4892/14
Bilag: 14.2. Udkast til bekendtgørelse om vandråd Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4896/14
Bilag: 15.1. Oversigtskort Kongsted med kommunens jord.pdf Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3434/14
FK: 10 ha ejet af Fredericia Kommune 13/926 bilag til MEU
Bilag: 15.2. Skovrejsningsforslag Kongsted Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3431/14
Skovrejsning Kongsted N Skovrejsning forslag ver2 6h Kongsted By, Bredstrup Bøg Eg Ask/Ær A. Løv Gran Ædel nål værnskov, lystskov sø og vand ager, eng m.v. veje ppl Vej Bilfast spor Spor Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Matrikelgrænse Ydergrænse ell. dige Grøft a bryn 7a Kongsted By, Bredstrup c bøg 2013 a f eg 2013 d græs q eg 2013 v græs 5f Kongsted By, Bredstrup e bøg 2013 g rgr 2013 p ær 2013 r græs s græs a h kir 3 2013 lin u t løn 2013 n sgr 2013 a 2013 13 Kongsted By, Bredstrup k avn 2013 m dgr 2013 b ppl a 27g Kongsted By, Bredstrup 1 ha 1 : 4.000 100 0 100 200 m Skovdyrkerforeningen Syd 2013
Bilag: 17.1. Bilag 1-4: Oversigtskort Udvalg: Miljø- og Energiudvalget Mødedato: 04. februar 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2255/14
Bilag 1: Oversigtskort Snoghøj Varmecentral
Bilag 2: Oversigtskort Skærbæk Varmecentral
Bilag 3: Oversigtskort Taulov Varmecentral
Bilag 4: Ullerup Varmecentral