Strategiplanlægning 2013-2024

Strategiplanlægning 2013-2024

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme (i det følgende benævnt som: Aalborg Forsyning, Varme eller Varmeforsyningen) Hjulmagervej 20 9000 Aalborg Udgivelse: Maj 2012 Sagsnr.: 2011-64354 Titel: Strategiplan 2013-2024 for Aalborg Forsyning, Varme Strategiplan Maj 2012 2

0. Resume og indledning Resumé Varmeforsyningen udfører køb, produktion, distribution, service, rådgivning og markedsføring af fjernvarme. Varmeforsyningen har ultimo 2011 for det centrale område opnået en tilslutning på 98,6 %. For de decentrale områder er tilslutningen på 77,1 %, og den samlede tilslutning er på 98,3 %. Planens udviklingsområder er: Miljøforbedringer. Udbygning af forsyningsområdet. Udnyttelse af overskudsvarme. Energiøkonomisk driftsoptimering. Udbygning og drift af reservecentraler. Ledningsnet - optimering og vedligeholdelse. Systematisk vedligeholdelse. Decentrale kraftvarmeværker og varmeværker, overtagelse. Service og rådgivning til kunder. Øget energisparerådgivning hos kunder. Personaleudvikling/generationsskifte. Strategiplan Maj 2012 3

1. Målsætninger 1.1. Forsyningsvirksomhederne 1.1.1. Mission Forsyningsvirksomhederne forsyner kunderne i Aalborg med energi og vand, bortskaffer spildevand og affald og bidrager til et rent miljø. 1.1.2. Vision Forsyningsvirksomhederne vil være kendt som en konkurrencedygtig og resultatorienteret servicekoncern med en klar miljøprofil. 1.1.3. Værdi Forsyning med sund fornuft. 1.2. Varmeforsyningen 1.2.1. Generelle mål Varmeforsyningen skal være og opfattes som: En sikker, stabil og konkurrencedygtig leverandør, der leverer fjernvarme og serviceydelser billigst muligt til flest mulige En tidssvarende, velfungerende og troværdig servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum. En virksomhed, der har fokus på miljø og arbejdsmiljø En konkurrencedygtig leverandør af tjenesteydelser, baseret på stordriftsfordele og specialviden. 1.2.2. Detaljerede mål 1.2.2.1. Marked Udvikle, vedligeholde og markedsføre et kvalitetsprodukt på vilkår, der sikrer konvertering af restmarked og tilslutning af nyt byggeri Udbygge markedet og udvide forsyningsområdet under afvejning af samfundsmæssige, selskabsøkonomiske og miljømæssige forhold. 1.2.2.2. Konkurrencedygtighed Varmeforsyningen vil være blandt de 3 bedste målt i forhold til 6-by samarbejdet på følgende nøgletal: Pris for opvarmning af et standardhus Samlede omkostninger pr. solgt energienhed Produktionsomkostninger i forhold til produceret energi Varmetab i forhold til produceret energi Spædevand pr. km ledning Administrationsomkostninger excl. PSO pr. solgt MWh Vedligeholdelsesudgifter(ledninger og brønde) pr. km ledning. Herudover vil Varmeforsyningen være blandt de to af 6-byerne, der i 2012 reducerer elforbruget pr. solgt energimængde mest i forhold til benchmarkingresultaterne fra 2010. Strategiplan Maj 2012 4

Målopfyldelse dokumenteres i forbindelse med den årlige benchmarking, der gennemføres selskaberne/virksomhederne imellem. 1.2.2.3. Service Sikre kundens mulighed for en bedre udnyttelse af fjernvarmen gennem service og rådgivning vedrørende varmeanlæg Yde energisparerådgivning via Energicenter Aalborg i et bredt samarbejde med eksterne aktører. 1.2.2.4. Produktion Udvikle, vedligeholde og anvende produktionsanlæg under hensyn til at optimere energiforbrug og reducere miljøpåvirkning Købe mest mulig varme baseret på overskudsvarme og kraftvarme Udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude Planlægge, så reserveeffekt bliver koncentreret på få centraler Sikre, at Varmeforsyningens egen reserveeffekt er på mindst halvdelen af effektbehovet under ekstrem vinterbelastning. 1.2.2.5. Distribution Udvikle, vedligeholde og anvende distributionsanlæg under hensyn til at optimere energiforbrug og reducere miljøpåvirkning Forbedre nettab og forsyningssikkerhed gennem løbende vedligeholdelse og renovering af ledningsnettet Holde temperaturen på nettet lavest mulig under hensyn til optimal drift og forbrugernes behov Optimere nettets opbygning og benyttelse løbende Opspore og udbedre lækager så tidligt som muligt. 1.2.2.6. Organisation og personale Udvikle organisation og personale, så målsætningerne kan realiseres Opbygge og vedligeholde kernekompetencer og samtidig være åben over for opgaver, der kan løses eksternt Anvende et værdigrundlag for ledelse, der, baseret på tillid, fastsætter retning, skaber tilslutning, motiverer og inspirerer - og derved får medarbejderne til at trives og samtidig gøre de rigtige ting i en foranderlig verden Skabe respekt om det at arbejde ved Varmeforsyningen. 1.2.2.7. Miljø Vedligeholde et certificeret miljø- og arbejdsmiljøsystem efter principperne i ISO 14001 og OHSAS 18001, der sikrer kortlægning og forbedring af miljø og arbejdsmiljøpåvirkninger samt løbende inddragelse af miljøaspektet ved planlægning af aktiviteter Fremme et godt arbejdsmiljø, karakteriseret ved uddelegering under ansvar, kvalitet i arbejdsopgaver samt selvkontrol. 1.3. Målstyring Varmeforsyningens strategiplan har i mange år indeholdt en lang række målsætninger, som ledelsen har anvendt som styringsredskab i forhold til virksomhedens overordnede planlægning og drift. Ledelsen ønsker i strategiperioden 2013-2024 at gøre strategiplanens mål mere operationelle, dynamiske, synlige og kendte for medarbejderne, så målstyring som ledelsesdisciplin kan indføres gradvist i strategiplanperioden. I strategiplanperiodens første år vil der blive gjort tiltag til at udarbejde et beslutningsgrundlag om indførelse af decideret målstyring og niveauet på et sådant målstyringssystem. Strategiplan Maj 2012 5

1.4. Målopfyldelse I forbindelse med strategiplanens årlige revision vil der fremover blive redegjort for, hvorvidt planens overordnede mål bliver opfyldt, ændret eller udbygget. I forhold til målene i strategiplan 2012-2023 er disse alle opfyldt med undtagelse af delmål under pkt. 1.2.2.2. Elforbrug pr. solgt energimængde. Vi vurderer imidlertid, at dette delmål ikke kan opfyldes, da elforbruget i store træk er en funktion af udgifterne til at pumpe fjernvarmevandet rundt i det samlede system. Varmeforsyningen arbejder konstant på at optimere systemerne, herunder at holde elforbruget på et så lavt niveau som muligt, men i sammenligning med de andre byer i 6-by regi, er Aalborg imidlertid i den situation, at hovedleverandøren Nordjyllandsværket er placeret i periferien af det centrale net, hvorimod produktionen i de andre byer foregår mere centralt, så vandet ikke skal transporteres over så store afstande. Strategiplanens delmål omdefineres derfor til Herudover vil Aalborg Forsyning, Varme være blandt de to ud af 6- byerne, der i 2012 reducerer elforbruget pr. solgt energimængde mest i forhold til benchmarkingresultaterne fra 2010. Denne revision er indført i nærværende strategiplan under punkt 0.2.4, og samtidig er der under samme punkt indført et nyt mål om, at Aalborg Forsyning, Varme vil være blandt de 3 bedste i forhold til 6-byerne i forhold til Pris for opvarmning af et standardhus. Strategiplan Maj 2012 6

2. Generelle forhold 2.1. Planlægning 2.1.1. Forsyningsområdet Varmeforsyningen i det centrale forsyningsområde er baseret på central kraftvarme og overskudsvarme. Desuden forsynes byerne Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby med decentral kraftvarme. Varmeforsyningens forsyningsområder (og udbygning heraf) fremgår af kortbilag. Forsyningsområdet omfatter alle bygninger inden for kraftvarmeområdet, inkl. olie- og elopvarmede bygninger som defineret i varmeplan af 1992 inkl. senere ændringer af områdeafgrænsningen. Varmeforsyningen har i 2009 fået godkendt et projektforslag for opdateret afgrænsning af forsyningsområdet. Siden 2002 er kraftvarmeværkerne i Langholt, Grindsted-Uggerhalne, Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby blevet overtaget. Der foregår pt. forhandlinger med kraftvarmeværkerne i Ellidshøj-Ferslev og Vaarst Fjellerad om eventuel overtagelse. Der er desuden gennemført forhandlinger med øvrige fjernvarmeselskaber i Aalborg kommune, og disse ønsker pt. ikke overtagelse. 2.1.2. Varmeplan De overordnede rammer for Varmeforsyningen med hensyn til forsyningsområde og produktion blev senest behandlet af byrådet i 1992. Planen er i store træk gennemført i form af en række enkelt-projekter, godkendt af Byrådet/Energistyrelsen. 2.1.3. Masterplan Varmeforsyningen har i 2010 udarbejdet en Masterplan for det centrale kraftvarmeområde. Formålet med masterplanen er, at at at tilvejebringe grundlag for sikring af optimal udbygning af distributionssystemet inden for det nuværende forsyningsområde inklusive udvidelser i tilstødende områder, opstille forudsætninger for økonomisk og energimæssig optimal drift af distributionssystemet, herunder at afdække behovet for ledningsforstærkninger, omlægning af forsyning m.v., opstille modeller og beregne scenarier for udbygning uden for forsyningsområdet, herunder sikre, at projekter inden for forsyningsområdet gennemføres under afvejning af eventuelle fremtidige udbygninger. I Masterplanen er der foretaget en samfunds- og selskabsøkonomisk screening af udbygningsmuligheder i Aalborg Kommune. Der udestår herefter en mere detaljeret gennemregning af de enkelte udbygningsscenarier. Masterplanen er en vigtig forudsætning for den igangværende udarbejdelse af en revideret varmeplan for Aalborg Kommune. 2.1.4. Revideret varmeplan Varmeplan Aalborg 2030 Kommunesammenlægningen samt udviklingen på energiområdet generelt har medført et behov for revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg Kommune. Byrådet har afsat midler til arbejdet i perioden 2010-2014, og arbejdet foregår i 4 faser: Strategiplan Maj 2012 7

Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde (2012) Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas) (2012) Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder (sol, biomasse, varmepumper mv.) (2013) Myndighedsbehandling og opfølgende indsats (2014). Fase 1 blev igangsat i 2010, og vurderingerne er opdelt i en række underområder, der afspejler mulighederne for udvidelse af det centrale kraftvarmeområde de kommende år. Vurderingerne tager bl.a. afsæt i resultaterne fra Varmeforsyningens Masterplan. For at sikre størst sammenhæng og struktur er analysearbejdet inddelt i en række underområder korridorer: 1. Nord - Tylstrup 2. Sydvest - Nibe 3. Syd - Ellidshøj-Ferslev 4. Sydøst - Storvorde-Kongerslev 5. Nordøst Ulsted. Der er for hver af de 5 korridorer regnet på en række alternativer. Fase 1 af varmeplanarbejdet forventes afsluttet og forelagt til politisk behandling i første halvdel af 2012. Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne men alene være vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for Varmeplanmyndigheden og Varmeforsyningen i forbindelse med projektforslag samt til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning. 2.1.5. Energivision 2050 og Energistrategi 2030 Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision 2050. Det er energivisionens mål, at Aalborg Kommune i 2050 skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Herudover har Aalborg Kommune udarbejdet Energistrategi 2030. Strategien viser bl.a., hvad der skal ske frem til 2030 for at opnå det langsigtede mål om at være fossilfri i 2050. Energistrategien danner baggrund for Klimastrategien, som byrådet godkendte i december 2011 samt den kommende nye Bæredygtighedsstrategi. Herudover har Energistrategien tæt sammenhæng med Masterplanen og en ny varmeplan. 2.1.6. Klimastrategi Aalborg Byråd godkendte i december 2011 Klimastrategi 2011-2015 for Aalborg Kommune. Klimastrategien omhandler både forebyggelse og tilpasning i forhold til fremtidige klimaændringer. Udarbejdelse af klimastrategien er sket i et samarbejde mellem Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne. For Forsyningsvirksomhederne omfatter arbejdet med klimastrategien eksempelvis en langsigtet energistrategi og mulige CO 2 -reduktioner fra energiforsyningen. Strategiplan Maj 2012 8

2.2. Klimastrategi 2011-2015 indeholder en række indsatser på energiområdet. De relevante indsatser for Varmeforsyningen er indarbejdet i strategiplanen. Lovgivning m.v. 2.2.1. Lov om varmeforsyning m.m. Følgende love og bekendtgørelser er de vigtigste i forhold til Varmeforsyningen: Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14.december 2012 om varmeforsyning med senere ændringer Lov nr. 465 af 17. juni 2008 om kommunal fjernkøling Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. 2.2.2. CO 2 -kvoter EU s direktiv om handel med drivhusgasemissioner trådte i kraft den 25. oktober 2003 og forpligter medlemslande til enten at reducere deres emissioner af drivhusgas, svarende til Kyoto-forpligtelsen eller kompensere for større udslip ved at skaffe kvoter fra andre lande. For Danmarks vedkommende betyder det, at der i 2012 skal være reduceret med 21 % i forhold til basisåret 1990. Følgende lov er vigtig i forhold til Varmeforsyningens tildeling af CO 2 -kvoter: Lovbekendtgørelse nr. 1.222 af 15. september 2010 om CO 2 -kvoter, der omfatter bestemmelser vedrørende tildeling og handel med CO 2 -kvoter for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2012. I henhold til loven skal alle energianlæg med indfyret effekt over 20 MW fra 1. januar 2005 have tilladelse til at udlede CO 2, og der skal hvert år afleveres CO 2 -kvoter svarende til årets udledning. Der tildeles hvert år et antal gratiskvoter baseret på basis af det gennemsnitlige forbrug af fossile brændsler i perioden 1998 til 2004. Fra og med 2013 træder nye EU-regler i kraft, som er ens for hele EU. Tildelingen af gratiskvoter vil ligesom for indeværende periode blive reduceret over perioden, som løber frem til 2020. De nærmere detaljer om tildeling af gratiskvoter, reduktionsrater og opgørelse af kvoteforbrug beskrives nærmere under afsnit 4.3. 2.2.3. Afgiftslove Følgende love og bekendtgørelser er de vigtigste i forhold til Varmeforsyningen på afgiftsområdet: Lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010 om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. med senere ændringer Lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011 om afgift af naturgas og bygas med senere ændringer Lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. med senere ændringer Lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (indeksering af energiafgifter) med senere ændringer Lov nr. 1417 af 21. december 2007 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (afgiftslempelser på fjernvarme) LOV nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider Lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forårspakke 2.0) Lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion (Forårspakke 2.0) Strategiplan Maj 2012 9

i Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love, Lov nr. 1564 af 21. december 2010 Lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af afgift af kvælstofoxider m.v. Sidstnævnte lov medfører, at afgiften for udledning af NO x fra 1. juli 2012 stiger fra 5,20 kr./kg NO x til 25 kr./kg NO x. 2.2.4. Energiaftale marts 2012. I februar 2011 fremlagde den daværende regering Energistrategi 2050, som efterfølgende blev fulgt op af den ny regerings energipolitiske udspil Vores Energi fra november 2011. Den 22. marts 2012 blev parterne enige, og en ny energiaftale om den danske energipolitik 2012-2020 blev en realitet. Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalens hovedmålsætning er en omstilling af hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050. Aftalen indeholder en lang række initiativer som i hovedtræk betyder: En markant udbygning med vindkraft, så halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind i 2020. Varmeproduktion omstilles til vedvarende energi, herunder skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker (kræver ændring af Varmeforsyningsloven) Oliefyr og gasfyr må ikke installeres i bygninger fra 2013 Oliefyr udfases fra 2016 i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas Mere vedvarende energi i erhvervslivet via tilskud Udarbejdelse af strategi for etablering af smarte elnet i Danmark Bedre rammebetingelser for biogasudbygning via støtte Omstilling til el og biomasse i transportsektoren Øget forskning, udvikling og demonstration for at udvikle og teste danske grønne løsninger. Energiaftalen finansieres bl.a. ved: En markant forøgelse af energiselskabernes energisparekrav Støtte til udbygning med vedvarende energi betales over energiregningen Der indføres en forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme, der skal dække tilskud til biogas, industriel kraftvarme samt afgiftstab som følge af overgang til biomasse. Forsyningssikkerhedsafgiftens størrelse er ikke nævnt i aftalen, men Energistyrelsen nævner i et notat af 2. marts 2012 et beløb 27,4 kr./gj. For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningen på allerede beskattede brændsler med 7,5 kr./gj. Det formodes, at såvel afgift som reduktion indfases i perioden fra 2013 til 2020. Den fuldt indfasede forsyningssikkerhedsafgift på 27,40 kr./gj 7,50 kr./gj = 19,90 kr./gj, hvilket svarer til en prisstigning på varmeprisen på ca. 1,50 kr./m 3 /m 2. Strategiplan Maj 2012 10

2.2.5. Bygningsreglement Bygningsreglement 2010 (BR10) trådte i kraft den 30. juni 2010 med en overgangsperiode frem til den 30. december 2010. I BR10 er der indført en ny frivillig lavenergiklasse 2015, hvor energikravet er skærpet med 25 % i forhold til standardkravet. Der er efterfølgende den 24. august 2011 indført endnu en ny frivillig lavenergiklasse 2020 i BR10, hvor kravet er skærpet med yderligere 25 %. Kommunerne skal i henhold til henholdsvis Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg samt Planloven meddele dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibyggeri, hvis bygherren ønsker det. Dispensation gives i forbindelse med byggetilladelsen. 2.3. Omkostningsstyring. 2.3.1. Effektivisering/regulering af Fjernvarmesektoren I de seneste år er der i forskellige sammenhænge foretaget forskellige udredninger af effektiviseringspotentialer i fjernvarmesektoren. De forskellige udredninger er beskrevet i følgende: - Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen, KL og Dansk Fjernvarme: Forslag til effektivisering i fjernvarmesektoren, 2007. - COWI a/s for Energistyrelsen: Undersøgelse af incitamentsstrukturen i fjernvarmesektoren, august 2009. - Rambøll for Energistyrelsen: 3. parts adgang til fjernvarmenettene effektivisering og optimering af fjernvarme gennem et åbent samarbejde, 2011. - Rambøll for Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftværker: Redningsplan Små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker, september 2011. Senest har Ea Energianalyse gennemført en analyse af, om reguleringen i fjernvarmesektoren er hensigtsmæssig i forhold til de udfordringer, sektoren står overfor. Analysen er gennemført for Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Energistyrelsen, Energitilsynet, RenoSam og Affald Danmark og rapporteret i Reguleringsmodeller for fjernvarmen, december 2011. Rapporten beskriver forskellige reguleringsscenarier uden at pege på et bestemt scenarie som mest egnet, men fordele og ulemper ved de forskellige reguleringsmodeller er belyst ud fra de udfordringer, som en evt. ny regulering skal forholde sig til. Før det giver mening at tage stilling til eventuelle ændrede reguleringsprincipper, skal politiske beslutninger først definere de fremtidige rammer for og ønsker til fjernvarme. Dansk Fjernvarme vil dog på baggrund af den foreliggende rapport formulere egne ønsker til fremtidens regulering af fjernvarmesektoren. Aalborg Forsyning, Varme forventer at deltage aktivt i dette arbejde. 2.3.2. 6-by benchmark De 6 største fjernvarmebyer København, Odense, Esbjerg, Aarhus, Randers og Aalborg har på gennemført en frivillig benchmark baseret på Dansk Fjernvarmes standardkontoplan. Benchmarken er udført for regnskabsårene 2008-2009 og 2010. Der er udarbejdet nøgletal og afdækket muligheder for effektivisering. Arbejdet forventes at fortsætte. Som nævnt under målsætninger er der opstillet mål for 7 nøgletal. Efterfølgende diagrammer viser resultatet af benchmark for regnskabsåret 2010. Aalborg Forsyning, Varme har hver gang været blandt de bedste på alle nøgletallene. Strategiplan Maj 2012 11

180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Aalborg By 2 By 3 By 4 By 5 By 6 Samlede omkostninger, kr./solgt GJ 120 100 80 60 40 20 0 Aalborg By 2 By 3 By 4 By 5 By 6 Produktionsomkostninger, kr. / produceret GJ 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 By 2 By 3 Aalborg By 4 By 5 By 6 Varmetab, % i forhold til produceret energi Strategiplan Maj 2012 12

300 250 200 150 100 50 0 By 2 By 3 Aalborg By 4 By 5 By 6 Spædevand, m 3 /km ledning 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Aalborg By 2 By 3 By 4 By 5 By 6 Administrationsomkostninger, excl. PSO, kr./ solgt GJ 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 By 2 Aalborg By 3 By 4 By 5 By 6 Vedligehold (Ledninger og brønde), kr./km ledning. Strategiplan Maj 2012 13

16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Aalborg By 2 By 3 By 4 By 5 By 6 Variable afgift Fast afgift Pris for opvarmning af standardhus på 130 m 2, kr. 2.3.3. Udbudsstrategi Ifølge bekendtgørelse om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse skal Aalborg Byråd vedtage og offentliggøre en udbudsstrategi, som omhandler kommunens driftsområder. Varmeforsyningen arbejder konstant og i alle henseender på at drive virksomheden optimalt med særlig fokus på omkostningsoptimering, herunder fordelingen af opgaver mellem eksterne og interne aktører. En opgørelse på baggrund af regnskabsår 2011 viser, at Varmeforsyningens andel af udgifter til fremmede tjenesteydelser udgør 12,4% i forhold til de samlede driftsudgifter inkl. virksomhedens energikøb. Virksomhedens energikøb (bortset fra brændsel og el til egne centraler), som ikke kan sendes i udbud, udgør en stor del af de samlede driftsudgifter, og hvis disse udgifter trækkes ud, udgør den samlede procentandel af udgifter til fremmede tjenesteydelser herefter 44,2%. De fremmede tjenesteydelser omfatter bl.a. entreprenør- og smedearbejder i forbindelse med ledningsarbejder og rådgiverydelser mv. Herudover udbydes en række opgaver, som er fælles for Forsyningsvirksomhederne, eksempelvis rengøring, indkøb af brændstof mv. Det er vigtigt for Varmeforsyningen nu og fremover at have det fulde overblik og den samlede viden om hele fjernvarmesystemet, hvorfor der udføres en lang række opgaver inhouse af egne medarbejdere. Disse opgaver er bl.a. den overordnede planlægning, projektering og tilsyn af og med ledningsudbygning og ledningsrenovering, driftsovervågning (døgnvagt) af det samlede system, gennemførelse af alle almindeligt forekommende drifts- og vedligeholdelsesopgaver på anlæg og bygninger (opgaverne udføres typisk af driftspersonalet, der samtidig indgår i vagtbemandingen). Forholdet mellem opgaver, der løses eksternt og internt, vurderes løbende, og ved igangsætning af nye opgaver foretages altid en grundig vurdering af, om opgaven skal sendes i udbud eller løses internt, så beslutningen kan træffes ud fra virksomhedens bedste. 2.4. Øvrige forhold 2.4.1. Kulafgiftssag Varmeforsyningen har via Elsam Kraft A/S et udestående med SKAT vedrørende kul- og olieafgifter for kraftvarmeproduktion. Strategiplan Maj 2012 14

Afgifter for 1. december 1998-30. juni 1999, i alt 69 mio. kr. ekskl. moms er betalt under protest, og krav om tilbagebetaling er indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen fortsat verserer. 2.4.2. Salg af Aalborg Forsyning, AKE El-Net Aalborg Kommune solgte i 2011 den kommunale elforsyning AKE-Net til Himmerlands Elforsyning med overtagelse den 1. juli. For Varmeforsyningen betød salget bl.a.: at Varmeforsyningen købte bade-, køkken- og kantinearealer i Elforsyningens bygning Hjulmagervej 22, at Elforsyningens ejerandel i det fælles kommunale fibernet blev købt af Aalborg Kommune og Varmeforsyningen. Fibernetejernes fælles planlæggerfunktion blev overdraget fra Elforsyningen til Varmeforsyningen, at driften af Forsyningsvirksomhedernes fælles fjernaflæsningssystem (Panda) blev overdraget fra Elforsyningen til Varmeforsyningen, at Aalborg Forsyning Gas og Aalborg Forsyning, Varme i forholdet 5:95 købte aktieværdien i det tidligere AKE Entreprise A/S, som efterfølgende er omdøbt til Energicenter Aalborg Entreprise A/S, at omkostningscentret for GIS (OCG) mistede de opgaver, der tidligere blev løst for Elforsyningen. Det nye Energicenter Aalborg Entreprise vil varetage den del af Varmeforsyningens energispareindsats, som virksomheden i henhold til 28 b i varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 med senere ændringer) ikke selv må gennemføre, herunder realisering af energibesparelser uden for eget forsyningsområde og egen energiart, finansiering af køb og salg af besparelser og lignende aktiviteter, som reducerer behovet for tilførsel af energi til slutforbruger. På medarbejdersiden betød salget, at to medarbejdere fra OCG blev virksomhedsoverdraget til Himmerlands Elforsyning, og to medarbejdere fra Elforsyningen blev overflyttet til Varmeforsyningen til varetagelse af fjernaflæsningssystemets drift. Ud over de direkte konsekvenser har salget haft en lang række afledte konsekvenser for Varmeforsyningen i form af forøgede omkostninger til fælles IT- systemer, Energicentret, fælles administration mv. Der vil i strategiperioden være fokus på at analysere disse områder med henblik på at undersøge mulighederne for eventuelle omkostningsreduktioner. 2.4.3. Afgift stilstandsopvarmning Ved dom i Østre Landsret 21. september 2010 fik Fjernvarme Fyn medhold i at være berettiget til godtgørelse af energiafgifter i forbindelse med varmeforbrug til stilstandsopvarmning af kedler og olietanke. På baggrund heraf har Varmeforsyningen rejst formelt krav om tilbagebetaling af afgifter til stilstandsvarme på vore 9 varmecentraler og 5 decentrale kraftvarmeværker. Kravet om tilbagebetaling gælder fra og med 1. april 2005. Der er pr. 1. juli 2011 opsat målere til registrering af stilstandsvarmen. Refusionen efter det målte forbrug. Data bruges til at opgøre forbruget i perioden 1. april 2005 30. juni. 2011 Strategiplan Maj 2012 15

3. Kunder og marked 3.1. Produkter og afregning 3.1.1. Produkter Varmeforsyningens hovedprodukt er levering af fjernvarme. Fjernvarme består af cirkulerende varmt vand, der produceres centralt og distribueres gennem et ledningsnet. Kunden overtager produktet efter at have passeret en måler, hvorefter det cirkulerer i bygningen og returneres i afkølet stand. Energitjenester på kommercielle vilkår er tillægsprodukter, der fremover i stigende omfang vil kunne komme til at dække kundernes efterspørgsel. Herunder hører bl.a. levering af Energy-Key til større kunder (overvågning af kundernes forbrug). 3.1.2. M 3 -afregning Afregning sker pr. m 3 med de fordele, denne afregningsmetode giver i forhold til energiafregning: Understøtter lovkrav med hensyn til at opnå yderligere energibesparelser hos varmeforbrugerne Giver incitament hos kunderne til at investere i eget varmeanlæg og derved spare forbrug Reducerer ledningstab på grund af lav returledningstemperatur Reducerer elforbrug til drift af ledningsnet Giver lavere fjernvarmeafregning for de fleste kunder. Ulempen ved m 3 -afregning er en forskellig indgangstemperatur hos kunderne, idet det medfører små variationer i afregningerne. Lavtemperatur har efterhånden øget cirkulationshastigheden i nettet og indsnævret forskelle i indgangstemperatur. Kundernes økonomiske fordel af leverancer fra et energiøkonomisk ledningsnet overstiger ulempen ved forskelle i indgangstemperatur. 3.1.3. M 3 -salg Det samlede graddagekorrigerede m 3 salg vil fortsat være stigende i takt med antallet af nye kunder, som forventes tilsluttet, også selv om der ydes en stor indsats med energirådgivning, som fører til energibesparelser (se tabel 3.4.1). 3.1.4. Målere Samtlige villakunder fik i perioden 2000 til 2005 udskiftet ca. 26.000 mekaniske vingehjulsmålere til elektroniske målere. Målernes batterier har en holdbarhed på 10 år, så i perioden 2010-15 forestår en stor opgave med udskiftning af disse. Status ved udgangen af 2011 er, at ca. 10.000 batterier er udskiftet. Opgaven udføres som en tværgående projektopgave af egne medarbejdere, der deltager periodevis i forhold til omfanget af øvrige opgaver. 3.1.5. Fjernaflæsning Forsyningsvirksomhederne afventer indtil videre at foretage en generel omlægning af forbrugsmålere til fjernaflæsning. Konkrete prioriteringer og udrulningsplaner udarbejdes på baggrund af forudgående vurderinger af de servicemæssige og økonomiske fordele ved omlægningen sammenholdt med beregninger af de anlægsmæssige investeringer og driftsressourcer. Forsyningsvirksomhederne vil vælge en teknologi, der som udgangspunkt bygger videre på den nuværende systemarkitektur på fjernaflæsningsområdet, og hvor de nødvendige nye elementer i lighed med de nuværende bygger på principper om åbne kommunikationsstandarder og uafhængighed af konkrete målerfabrikater. Strategiplan Maj 2012 16

Afprøvning af teknologi og organisation inden for afgrænsede kundegrupper eller geografiske områder vil blive foretaget inden den endelige udrulning. Ved installation af nye målere tager virksomhederne højde for senere omlægning til fjernaflæsning. 3.1.6. Forbrugsafregning Ca. 1.100 kunder har månedsafregning, og dette antal planlægges forøget, idet alle storkunder allerede har fjernaflæsning. Herved sikres en bedre overensstemmelse mellem budgetteret indtægt og regnskab. 3.1.7. Reklamationer Antallet af skriftlige henvendelser varierer mellem 70 og 100 stk. pr. år. I 2011 blev registreret 62, hvilket var 30 færre end i 2010 og 15 færre end gennemsnittet de seneste 5 år. 58 henvendelser var vedrørende en unormal stigning i varmeforbruget, hvoraf 57 var forårsaget af fejl på kundernes egne interne anlæg. Der blev i 2011 refunderet 69.541 m 3, hvilket er ca. halvdelen af den gennemsnitlige refusion i årene 2006-2010. Refusioner fastlægges og beregnes efter gældende leveringsbestemmelser. Der vil i strategiperioden være fokus på at nedbringe antallet af reklamationer via indsatser, der skal få kunderne til at tilmelde sig Fjernvarmens Serviceordning, så fejl på kundeanlæg opdages i tide og ikke først efter en lang periode med et eskalerende varmeforbrug. 3.2. Energibesparelser 3.2.1. Generelt Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning og dermed kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet og samtidig opnå en nødvendig forsyningssikkerhed. Aalborg Kommune har udarbejdet en Energivision, der opererer med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordenen 40-50 % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås. Forskellige forhold, herunder energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser de seneste årtier. I 2008 blev der indgået en aftale mellem Klima- og Energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, gas og varme om en fordobling af energisparekravene i forhold til tidligere. I energiaftalen fra marts 2012 skærpes sparekravene yderligere, så kravene i perioden 2013-2014 øges med 75% og i 2015-2020 med 100% i forhold til indsatsen i 2010-2012. I 2011 udgjorde det samlede krav til Varmeforsyningens energispareindsats ca. 28.000 MWh svarende til 600.000 m 3 eller det samlede varmeforbrug i ca. 1.500 parcelhuse på hver 130 m 2. Energibesparelserne skal findes via generel markedsføring af energispareaktiviteter samt målrettet energirådgivning. Herudover vil der være fokus på energibesparende foranstaltninger i forbindelse med netudbygning, netrenovering, mere overskudsvarme og temperaturoptimering. 3.2.2 Energirådgivning Varmeforsyningens energirådgivning sker i tæt samarbejde med Energicenter Aalborg, der i kraft af tilbud om helhedsrådgivning siden 1995 har bidraget væsentligt til ressource- og energispareindsatsen i Aalborg Kommune. Energicentrets rådgivning samt Varmeforsyningens energispareprojekter (ledningsrenovering, temperaturoptimering mv.) i 2011 medførte realiserede energibesparelser på 37.624 GJ ud af det samlede krav på 99.217 GJ. Herudover blev der tilkøbt besparelser på 111.211 GJ fra projekter, som Energicentret deltog i hos forskellige samarbejdspartnere, så det samlede overskud af besparelser ved indgangen til 2012 udgør 116.678 GJ. Strategiplan Maj 2012 17

Den fremadrettede rådgivning vil hovedsageligt ske via en aktiv indsats rettet mod områdets erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner, idet der her stadig er et meget stort potentiale. Rådgivningen vil ske på grundlag af kontrakter mellem Energicentret og den enkelte virksomhed om rådgivning og indberetning af besparelser. I forhold til private husholdninger vil energirådgivningen mere ske som effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser, herunder om Fjernvarmens Serviceordning, idet en direkte rådgivning over for den enkelte husstand vil være meget ressourcekrævende, og resultatet vurderes ikke at stå mål med den indsats, der skal ydes. Rådgivningen suppleres via indgåelse af partnerskaber med eksempelvis håndværkere og entreprenører om gennemførelse af helhedsrådgivning og energibesparende arbejder. Det stærkt forøgede energisparekrav vil sandsynligvis betyde, at en langt større del af besparelserne skal tilkøbes og forventelig til højere priser end tidligere. Der vil tidligt i strategiperioden blive udarbejdet strategi og handleplaner for det fremtidige indkøb af energibesparelser. 3.2.3 Markedsføring/informationskampagner Forsyningsvirksomhederne gennemfører generelle markedsføringsaktiviteter for alle forsyningsarter for at skærpe kundernes opmærksomhed om energiforbrug og mulige energisparetiltag. Aktiviteterne gennemføres som budskaber, der udsendes til kunderne, annoncer i dagspressen eller på forskellige medier i bybilledet samt ved deltagelse i messer og andre arrangementer. Varmeforsyningen vil hvert år gennemføre mindst én informationskampagne forår eller efterår med forskellige temaer. Herudover deltager Varmeforsyningen i mindst et arrangement (messe eller udstilling) for at underbygge det samme års informationskampagne. 3.2.4 FJR-ordning Dansk Fjernvarme etablerede den 1. januar 2006 i samarbejde med DS Håndværk og Industri Tekniq samt Teknologisk Institut en certificeringsordning for VVS-selskaber og VVS-montører. Ordningen kaldes Fjernvarmebranchens Registreringsordning, FJR. Siden ordningens start er der på landsplan udført mere end 15.000 serviceeftersyn på villaanlæg, og i forbindelse med disse eftersyn er der konstateret større eller mindre fejl på mere end 50 % af anlæggene. De udførte serviceeftersyn dokumenterer således et stort behov for at få flere kunder til at tilmelde sig ordningen ikke mindst i Aalborg, hvor kun ca. 150 ejendomme er tilsluttet. Hovedparten af de tilsluttede ejendomme er overført fra en tilsvarende ordning, som Varmeforsyningen selv etablerede i 2000, men som blev afviklet i forbindelse med FJR-ordningen. I forbindelse med ordningens start etablerede Varmeforsyningen et samarbejde med et antal lokale VVSinstallatører for at få flere kunder til at tilslutte sig og for at få flere kunder og installatører til at skærpe opmærksomheden omkring energibesparende tiltag i det hele taget. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at skabe den fornødne interesse hos VVS-installatørerne, og Varmeforsyningen har derfor besluttet at intensivere indsatsen i strategiperioden med en målsætning om, at mindst 5% af villakunderne i forsyningsområdet skal være tilsluttet ordningen inden udgangen af 2015. 3.3. Tilslutning af nye kunder 3.3.1. Kriterier for tilslutning Forsyningsudvalget har i 2007 godkendt principper for tilslutning af nye kunder inden for og uden for Varmeforsyningens eksisterende forsyningsområde. Strategiplan Maj 2012 18

Der kan som udgangspunkt alene etableres fjernvarmeforsyning til bygninger, der anvendes til helårsformål (boliger, erhverv m.v.), jfr. anvendelseskode i BBR. Hvis der skal etableres fjernvarmeforsyning til bygninger, der anvendes til fritidsformål (sommerhuse o.lign.), sker det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Det skyldes, at denne type bygninger ofte har et meget atypisk varmeforbrug. 3.3.2. Tilslutning inden for det eksisterende forsyningsområde Inden for det eksisterende forsyningsområde kan der som udgangspunkt etableres forsyning, hvis der er positiv samfundsøkonomi. Størstedelen af nybyggeri inden for forsyningsområdet er hidtil blevet tilsluttet Varmeforsyningen via bestemmelser i lokalplaner eller i henhold til varmeplanprojekter. 3.3.3. Tilslutning uden for det eksisterende forsyningsområde Uden for det eksisterende forsyningsområde kan der som udgangspunkt etableres forsyning, hvis der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi. Hvis der er positiv samfundsøkonomi, men negativ selskabsøkonomi, kan der etableres forsyning, hvis de nye kunder dækker det selskabsøkonomiske underskud. 3.3.4. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven Forud for forsyning af nye kunder/nye områder uden for forsyningsområdet udarbejder Varmeforsyningen et projektforslag, der bl.a. omfatter samfunds- og selskabsøkonomiske kalkulationer, så man kan vurdere konsekvenserne ved forskellige varmeforsyningsformer og dermed vurdere, om fjernvarmeforsyning er det optimale, og om der skal stilles særlige vilkår i forbindelse med tilslutning. I særlige tilfælde vil der også blive udarbejdet projektforslag for nye områder inden for det eksisterende forsyningsområde. Det kan f.eks. være ved ændring af grænserne for forsyningsområdet, eller hvis projekterne i kraft af deres størrelse, længden af transmissionsledninger eller lignende kan begrunde behovet for en nærmere undersøgelse. 3.3.5. Byggemodningsbidrag Varmeforsyningen har pr. 1. januar 2008 indført betaling til ledningsnet i nye byggemodningsområder gennem opkrævning af byggemodningsbidrag. Begrundelsen for indførelse af byggemodningsbidraget er at sikre, at etablering af fjernvarmeforsyning til nye udstykningsområder ikke belaster det øvrige forsyningsområdes kunder, bl.a. jf. Energitilsynets praksis om, at det er udstykkeren, der skal bære den økonomiske risiko i forbindelse med byggemodning. 3.3.6. Tilslutning af lavenergibyggeri Kravene om at reducere energiforbruget i nye bygninger er strammet løbende gennem mange år, og stramningerne forventes ikke at blive mindre fremover med de udfordringer, samfundet står over for på energi- og klimaområdet. De seneste stramninger er sket i Bygningsreglement 2010, der opererer med en standardklasse og 2 frivillige lavenergiklasser - lavenergiklasse 2015 og lavenergiklasse 2020.. Fremtidens bygninger vil således i større og større omfang blive opført som lavenergibyggeri med de udfordringer, det indebærer i forhold til valg af opvarmningsform, idet kommunerne ikke længere har mulighed for at kræve lavenergibygninger tilsluttet de kollektive varmeforsyningssystemer. For det centrale forsyningsområde i Aalborg viser beregninger, at den samfundsøkonomisk bedste løsning stadig er tilslutning til fjernvarmenettet sammenlignet med individuelle varmepumper. Strategiplan Maj 2012 19

Varmeforsyningens opgave bliver fremover at rådgive bygherrer, arkitekter, entreprenører m.fl. i forhold til valg af varmeforsyningsmedie i forbindelse med planlagt nybyggeri. Denne opgave vil der være særlig fokus på i strategiperioden, og der vil blive udarbejdet en handlingsplan for, hvordan varmeforsyningen på den mest optimale måde indgår i et samspil med disse aktører. Herudover er et af initiativerne i forhold til lavenergibyggeri i Klimastrategien, at mulighederne for at gennemføre undersøgelser og demonstrationsprojekter for effektiv anvendelse af fjernvarme i lavenergibyggeri i fjernvarmeområder analyseres. Varmeforsyningen følger udviklingen i opførelse af lavenergibyggeri i Aalborg Kommune og overvejer løbende mulighederne for eventuelt at indgå i demonstrationsprojekter mv. Byrådet har den 28. marts 2011 godkendt en række anbefalinger i forhold til lavenergibyggeri i fjernvarmeområder i Aalborg Kommune. Af anbefalingerne fremgår det bl.a., at fjernvarmeselskaberne skal udarbejde projektforslag efter varmeforsyningsloven i forbindelse med nye udstyknings-/byomdannelsesområder, hvor fjernvarmeforsyning vurderes at være en mulighed. Projektforslagene udarbejdes sideløbende med evt. lokalplanlægning, og resultaterne fra analyserne indarbejdes i lokalplanerne inden endelig godkendelse af lokalplanerne. I projektforslagene vurderes endvidere konsekvenserne af et evt. krav om, at bygningerne opføres efter lavenergiklasse 2015-standard, Ved udstykninger i det centrale fjernvarmeområde udarbejdes dog kun projektforslag ved ændringer af de eksisterende grænser for forsyningsområdet, eller hvis projekterne i kraft af deres størrelse, længden af transmissionsledninger eller lignende kan begrunde behovet for en nærmere undersøgelse, at såfremt der i forbindelse med lokalplanlægningen ønskes fastsat krav om, at nybyggeri opføres efter lavenergiklasse 2015-standard, jf. BR10 i fjernvarmeforsynede områder, bør det betinges af, at kravet giver anledning til et positivt samfundsøkonomisk resultat, at nye kommunale bygninger inden for fjernvarmeforsynede områder som udgangspunkt bør forsynes med fjernvarme. Evt. opførelse af bygningerne efter lavenergistandard og/eller valg af andre løsninger end fjernvarme i disse områder bør ske på baggrund af nærmere vurderinger af de energi- og miljømæssige samt økonomiske vurderinger i hvert tilfælde. Der arbejdes pt. med at få udmøntet anbefalingerne i et fælles administrationsgrundlag i forhold til håndtering af lavenergi i lokalplaner, støttet byggeri, kommunens bygninger mv. 3.4. Markedsforhold 3.4.1. Kundevækst Siden starten i 1954 har Varmeforsyningen haft en konstant årlig vækst i antallet af mulige tilslutninger, og det forventes, at denne vækst fortsætter, mest som en geografisk udvidelse af forsyningsområdet, men stadig også ved en forøget tilslutning af nye og eksisterende bygninger inden for det nuværende forsyningsområde. Strategiplan Maj 2012 20