Frihed for Loke saavelsom for Thor



Relaterede dokumenter
Frihed for Loke Saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

dtvg Konference om Grundtvig og Luther Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther

Program for overbygningen - Forår 2016

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Helsingør Stiftskonvent Grundtvigs Højskole Frederiksborg

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

1. tekster af Esben Lunde Larsen, som er fremsøgt via Infomedia (avisartikler) og bibliotek.dk (tidsskriftartikler)

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Indhold. Forord Indledning... 17

Læreplanen for faget finder du her:

Undervisningsbeskrivelse

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

EFTERÅRSPROGRAM 2016

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

Undervisningsbeskrivelse

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Privatfoto Ole Nyborg 31. maj februar GrundtvigStudier_2014.indb :38:47

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Undervisningsbeskrivelse

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Svarark til emnet Demokrati

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for overbygningen - Efterår 2017

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Kirkehøjskole i Aalborg

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

Undervisningsbeskrivelse

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

til fælles bedste juli 2010

Religion på Rygaards skole

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Troværdighedsprojektet: Danske partiledere Maj 2010

Danmarks kirkehistorie

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

Kommende partiledere

KS konference 17. marts Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

Undervisningsbeskrivelse

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail:

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Lyngallup: Vurdering af ministre 2012

I de tilfælde hvor informationerne ikke er modtaget elektronisk, er der foretaget en manuel indtastning af de foretagne rejser og beløb.

Fra årsplan til emneudtrækning

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012

Undervisningsbeskrivelse

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

5. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

Undervisningsbeskrivelse

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

CHRISTIAN BARTHOLDY,

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

STIFTSPRÆSTEMØDE 2019

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Kristendom delmål 3. kl.

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag på Århus Friskole

(Fokus på slaver og sortes rettigheder)

1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt

Undervisningsbeskrivelse

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark ( ) fortsat fra 2.

Svarark til emnet Demokrati

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fra Jerusalem til Folkekirken

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Har frikort Navn Parti DSB Movia Metro Modtager boliggodtgørelse (pr ) Har benyttet hotelovernatningsordning (i 2. halvår 2008) Bemærkning

Troværdighed og Karisma. Politikere September Troværdighed og Karisma. TNS 3. september

Strandstævne Rømmø 25. august. M1 Pulje 1 Bane 1-2. Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Bente Gemmer Kurt R.

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for overbygningen - Efterår 2016

Teologisk Voksenundervisning

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Strandstævne Rømmø 25. august

Transkript:

Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet November 2012 Vejledere: Hovedvej leder: Lektor, Hans Raun Iversen Virksomhedsvejleder: Lic.teol. Kim Arne Pedersen Bivejleder: Professor Tim Knudsen "Tvang til Tro er Snak i Taaget" (Grundtvig 1837d: 118)

1. Indledning 1 2. Forskningsoversigt, forskningsspørgsmål og materialeafgrænsning 4 Del I: Politikernes brug af N.F.S. Grundtvig i dag 11 3. Den politiske anvendelse af Grundtvig i dag 13 3.1. Materialeudvælgelse 14 3.1.1. Kritisk diskursanalyse 15 3.1.2. Analysens resultater 17 3.2. Birthe Rønn Hornbech 18 3.2.1. Læserbrevsgenren 18 3.2.2. Kronikgenren 20 3.2.3. Interviewgenren 21 3.2.4. Litteraturgenren 22 3.2.5. Artikelgenren 24 3.3. Søren Krarup 25 3.3.1. Interviewgenren 25 3.3.2. Læserbrevsgenren 27 3.3.3. Kronikgenren 29 3.3.4. Litteraturgenren 30 3.4. Bertel Haarder 33 3.4.1. Interviewgenren 33 3.4.2. Artikelgenren 34 3.4.3. Litteraturgenren 37 3.5. Anders Fogh Rasmussen 39 3.5.1. Litteraturgenren 39 3.5.2. Interviewgenren 40 3.5.3. Talegenren 42 3.6. Svend Auken 43 3.6.1. Kronikgenren 43 3.6.2. Interviewgenren 44 3.6.3. Litteraturgenren 46 3.7. Marianne Jelved 48 3.7.1. Litteraturgenren 48 3.7.2. Talegenren 49 3.7.3. Artikelgenren 50 3.7.4. Læserbrevsgenren 50 3.8. Christine Antorini 51 3.8.1. Litteraturgenren 51 3.9. Villy Søvndal 53

3.9.1. Interviewgenren 53 3.10. Margrethe Vestager 54 3.10.1. Interviewgenren 54 3.10.2. Artikelgenren 56 3.11. Pernille Vigsø Bagge 56 3.11.1. Artikelgenren 56 3.11.2 Læserbrevsgenren 57 3.12. Per Stig Møller 58 3.12.1. Interviewgenren 58 3.13. Konklusion 60 Del II Fra tvang og tolerance til frihed og frisind 63 4. Grundtvigs tolerancebegreb 65 4.1. Reinhart Kosellecks begrebshistoriske metode 65 4.2. Analyse af Grundtvigs tolerancebegreb 71 4.2.1. Til Fædrenelandet (1813) 72 4.2.2. Om Polemik og Tolerance (1814) 73 4.2.3. Verdens-Krøniken (1817) 75 4.2.4. Om Mennesket i Verden (1817) 78 4.3. Tvang i trossager 80 4.3.1. Skabelses- og ordteologien 80 4.3.2. Ellingesagen 81 4.3.3. Mod tvang i prædikener og breve 84 4.4. Konklusion 87 5. Historiske forudsætninger for Grundtvigs frihedsbegreb 89 5.1. Begrebsmæssig baggrund for Grundtvigs frihedsbegreb 89 5.1.1. Det kristelige frihedsbegreb 89 5.1.2. Fra det nytestamentlige frihedsbegreb til det 4. århundredes frihedsbegreb 90 5.1.3. Fra middelalderens frihedsbegreb til reformationens frihedsbegreb 91 5.2. Det filosofiske frihedsbegreb 92 5.3. Det politiske frihedsbegreb i 1600-1700 tallet 94 5.4. Frihedsbegrebet i 1800-tallet 95 5.5. Frihedsbegrebets udvikling 97 6. Grundtvigs frihedsbegreb 99 6.1. Grundtvigs søgen efter den nærværende Gud 100 6.2. Den mageløse opdagelse 105 6.3. Den kirkelige anskuelse og Kirkens Gjenmæle 110

6.4. Konklusion 114 6.5. Grundtvigs kamp for åndelig frihed 116 6.5.1. Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige (1826) 116 6.5.2. Om den sande Christendom (1826) 118 6.5.3. Om Religions-Frihed (1827) 120 6.5.4. Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente (1827) 123 6.5.5. Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes? (1830) 126 6.5.6. Nordens Mythologi (1832) 131 6.5.7. Om Daabs-Pagten (1832) 137 6.5.8. Haandbog i Verdens-Historien 138 6.5.9. Om Sogne-Baandets Losning (1834) 140 6.5.10. Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834) 141 6.6. Konklusion 146 7. Fra religionsfrihed til samfundsmæssig frihed 7.1. Grundtvigs forståelse af folkeligheden 148 7.1.1. Et folkelighedsbegreb bliver til 149 7.1.2. Grundtvigs folkelighedsbegreb 149 7.1.3. Ånd og livsform 151 7.2. Folkelighedsbegrebet i 1840'erne 155 7.2.1. Bøn og begreb om en dansk høiskole i Soer 156 7.2.2. De historiske Minders Betydning (1845) 157 7.2.3. Folkelighed og Christendom (1847) 158 7.2.4. Folkeligheden (1848) 160 7.3. Indholdet i Grundtvigs folkelighedsbegreb 165 7.4. Grundtvig og det danske samfunds styreform 166 7.4.1. Politiske Betragtninger med Blikpaa Danmark og Holsteen (1831) 171 7.4.2. Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) 177 7.4.3. Mands Minde (1838) 178 7.4.4. Tidens Tarv og Tidens Brost (1839) 183 7.4.5. Jodernes Valgbarhed til det Danske Folkeraad (1840) 185 7.4.6. Politisk Troes-Bekiendelse og Tanke-Gang {1840) 186 7.4.7. Om Religions-Forfølgelse (1842) 188 7.4.8. Om Constitution og Statsforfatning i Danmark (1848) 190 7.5. Indholdet i Grundtvigs konstitutionsforståelse 191 7.6. Konklusion 193

8. Danskhedens forbindelse med frihed 195 8.1. Danskhed og frihed i Danskeren 195 8.2. Indholdet i Grundtvigs danskhedsbegreb i 1848-1849 211 8.3. Konklusion 213 Del III En nutid i samspil med fortiden 217 9. Åndsfriheden anno 2012 219 9.1. Det danske samfunds grundlæggende vilkår i det 21. århundrede 219 9.1.1. Fra folkestyre til markedsdemokrati 219 9.1.2. Danmark i verden - markedsstaten 225 9.1.3. Konkurrencestaten 229 9.1.4. (Ånds)frihedens vilkår i tiden efter velfærdsstaten 235 9.2. Nye betingelser for åndsfrihed 237 9.2.1. En publikation i tiden 239 9.2.2. Åndsfrihedens begrundelse (Tese 1-4) 240 9.2.3. Åndsfrihedens væsen (Tese 5-7) 242 9.2.4. Åndsfriheden og samfundet... (Tese 8-21) 243 9.3. Nye betingelser for den politiske brug af Grundtvig fra 2009-2012 247 9.3.1. Gud, Grundtvig, Grundlov 247 9.3.2. Samtale fremmer forståelsen 249 9.3.3. Fri, friere, Grundtvig 252 9.4. Sammenfattende drøftelse 257 9.4.1. Frihed og selvbestemmelse på arbejdspladsen 258 9.4.2. Den enkeltes åndsfrihed og selvbestemmelse 260 9.5. Konklusion 264 Dansk resume 268 English Summary 272 Kilder til Dell: 275 Kilder til Del II: 290 Litteratur: 296 Bilag 1: Oversigt over danske politikere 309 Bilag 2: Begrebet tolerance i Klaus Schreiners Geschichtliche Grundbegriffe 312 Bilag 3: 21 teser om åndsfrihed 322