Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer adresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 Handelsgymnasiet Ribe HHX Samtidshistorie B Navn: Dennis Windfeld dw@handelsgymnasietribe.dk HH3B + HH3E Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Semester Periode Titel Undervisningsforløb/emner Titel 1 Titel 2 Kina fra uland til supermagt? Holocaust Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Titel 4 Europas økonomiske vækst fra velfærdsstat til konkurrencestat Titel oprøret og det kulturelle opbrud Titel 6 Første Verdenskrig optakt og konsekvenser Side 1 af 16

2 Titel 13 Semester Periode Titel Undervisningsforløb/emner Titel 14 Titel 15 Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden Side 2 af 16

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Kina fra Uland til Supermagt? Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914, Systime, , kap. 10, s kap 9; s : udviklingsstrategier. Jesper-Peter Fage Madsen; Ansigt til ansigt med kineserne 2010, kap 14, s Finn Madsen; USA & Verden. Det 21. årh. i amerikansk perspektiv, Forlaget Lee, 2007, s Film: Kina, knald eller fald; Kineserne kommer + Hurtigere, højere, stærkere, DR2, BBC; Kina mellem triumf og kaos, afsnit 3, DR2, Supl. Stof. Information.dk; Når Louise fra Skælskør skal være au pair i Kina, får indvandringspiben en anden lyd, Jyllandsposten.dk, Kina: Vi vil ikke have jeres demokrati, Information.dk, Vesten er stadig for arrogant til at forstå det store spring fremad, Kernestof: Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling. Udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv. Forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier. Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder. Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste 200 år Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund. Side 3 af 16

4 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og gruppearbejde. Side 4 af 16

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Holocaust Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914, Systime 2006, kap.4, s Folkedrab.dk: Hvordan opstår folkedrab 3 teoretiske bud og Gregory Stantons model. Film: Stefan Ruzowitzky; Die Fälscher, Die Welle, Kernestof: Hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien. Væsentlige konflikt og samarbejdsrelationer i det 20. og det 21. årh. Udvikling af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv Dokumenterer indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder. Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Projekt / gruppearbejde Side 5 af 16

6 Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Anne Okkels Olsen & Søren Mørch; USA s nye verdensorden, Systime, 2006, s Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914 i et dansk perspektiv, En kamp mellem civilisationer, Systime, , s Supplerende stof: Britta Søndergaard; Danmark har kæmpet for freden & Missionen i Afghanistan har været spildt, Kristelig Dagblad, Christian Brøndum; Aftaler med røvere og oprørere kan erstatte NATO s styrker, Berlingske Tidende, Ole Damkjær; Regeringen ruster sig til tilbageslag i Afghanistan, Berlingske Tidende, Film: - Armadillo, DR2: Var krigen det hele værd? Kernestof: Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Udvikling af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv. Kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder. Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold globalt. Anvende historisk metode. Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 6 af 16

7 Klasseundervisning og gruppearbejde Side 7 af 16

8 Titel 4 Europas økonomiske vækst fra velfærdsstat til konkurrencestat. Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914, Systime, Kap.8: Det kapitalistiske Vesten Vækst, velstand og velfærd, Supplerende stof: Weekendavisen: Industriminister søges, Information.dk: Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat, 2014 Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks- og verdenshistorien Væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling. Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud. Forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og gruppearbejde. Side 8 af 16

9 Titel oprøret og det kulturelle opbrud Peter Schroeder; Det 20. århundreds Danmarkshistorie, kap. 10: Ungdomsoprøret og det kulturelle opbrud, s , Columbus, Peter Frederiksen; Vietnam fra drage til tiger, kap 8: Anti-krigsbevægelsen i USA, s , Systime, Carl-Johan Bryld & Harry Haue; Den Nye verden , s , Systime, Kernestof: Kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. Væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter Hovedlinjer i Danmarkshistorien og verdenshistorien. Væsentligste arbejdsformer Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder. Demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold globalt. Anvende historisk metode. Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Projekt/ gruppearbejde Side 9 af 16

10 Titel 6 Første Verdenskrig optakt og konsekvenser supplerende stof Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914, kap.2, s.31-59, Første verdenskrig, Systime, Supplerende stof: Uffe Østergaard; Hvad var følgerne af Første Verdenskrig? Kristelig Dagblad, Peter Wivel; Første Verdenskrig bragte os frem til vores civilisations afgrund, Politiken, Kernestof: Udvikling af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. årh. Hovedlinjer i Danmarks- og verdenshistorien Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de sidste 200 år. Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdelingen af Danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste 200 år. Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og gruppearbejde Side 10 af 16

11 Titel 7 En overordnet titel for undervisningsforløbet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 11 af 16