LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til Forenklede Fælles Mål (ffm) 1
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Behovet for forandringer af Fælles Mål 2009 Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. Undersøgelsen viser: 1. Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik. 2. Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en forudsætning for kvalitet i undervisningen. 3. Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være indlejret i lærebogen. 4. Lærerne får oftest ikke sat læringsmål for undervisningen. LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene Fokus på kompetencemål bestående af videns- og færdighedsmål Mål er formuleret i faser/trinforløb Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning: http://ffm.emu.dk/ 2
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Hjemmeside for fagene: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer 3
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: Kompetencemål i Matematik LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: 6 matematiske kompetencer (fx problembehandlingskompetencen) Videns- og færdighedsmål 4
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: Vejledning i forhold til formulering af læringsmål LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Kompetencemål i oversigtsform http://www.emu.dk/sites/default/files/f%c3%a6lles%20m%c3%a5l%20for%20faget%20matematik_0.pdf 5
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER En didaktisk relationsmodel: LÆRINGSMÅL EVALUERING UNDERVISNINGS- AKTIVITETER TEGN PÅ LÆRING INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (fx Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber tilbud om læringshjælp. 6
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Opdeling af mål i 3-5 niveauer ifølge John Hattie (2013:85ff.) Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig forståelse 1. Have en idé om 2. Have mange idéer om.. 3. Kunne forbinde idéer 4. Kunne foretage en udvidelse af idéer 7
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING John Biggs SOLO-taksonomi ( structure of observed learning outcomes ): INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med undervisningen. At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/ præstation og et ønsket mål (Hattie & Timperley, 2014: 21). Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback. 8
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet mål (vurdering af læring; summativ evaluering) Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering) En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og læringsaktiviteter de er engageret i. (Paul Black) INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2003; se også Wille, 2013) 1. Stille spørgsmål dialogisk undervisning 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering ( peer assessment ) og selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering 9
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 1. Stille spørgsmål dialogisk undervisning Lægge op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper Øge ventetiden Ingen hænder hvis man kender svaret Støttende klima brug af forkerte svar Brainstorming i par INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 2. Feedback på skriftlige og mundtlige opgaver Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere effektive end karakterer Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau) Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger Lave opgaver om 10
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio) Metakognition ( lære hvordan man lærer ) Samarbejde i grupper ( cooperative learning ) Konstruktiv kritik fra kammerater Trafiklys (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke) INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer Summativ evaluering forsvinder næppe helt udtænke et positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger) Få overblik over emner (opmærksomhedsområder) Trafiklys 11
Matematiske kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser 1. 2. 3. 1. 2. 3. 1. 2. 3. 1. 2. 3. Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske problemer Eleven kan løse enkle matematiske problemer Eleven kan kategorisere Eleven kan kategorisere plane efter geometriske egenskaber Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang kendetegn ved undersøgende arbejde om enkle strategier til matematisk problemløsning Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer Eleven kan stille og besvare matematiske spørgsmål Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer Tal Regnestrategier Algebra om egenskaber ved geometriske egenskaber ved plane geometriske egenskaber ved enkle rumlige Geometriske egenskaber og sammenhænge Eleven kan kategorisere Eleven kan kategorisere plane efter geometriske egenskaber Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resultater af optællinger Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data Statistik om egenskaber ved geometriske egenskaber ved plane geometriske egenskaber ved enkle rumlige om tabeller og enkle diagrammer enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer data, herunder med regneark egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven kan tegne enkle plane ud fra givne betingelser og plane, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven kan bygge og tegne rumlige egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven kan tegne enkle plane ud fra givne betingelser og plane, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven kan bygge og tegne rumlige Eleven kan udtrykke intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter om geometriske begreber metoder til at tegne enkle plane, herunder med et dynamisk geometriprogram metoder til at bygge og tegne rumlige objekters placering i forhold til hinanden og fremstille og mønstre med spejlingssymmetri positioner i et gitternet kendetegn ved matematiske spørgsmål og svar enkle matematiske forklaringer forholdsord, der kan beskrive placeringer om metoder til at fremstille og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer angivelse af placeringer i gitternet Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer Repræsentation og symbolbehandling Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Sandsynlighed om geometriske begreber metoder til at bygge og tegne rumlige chancebegrebet om chanceeksperimenter objekters placering i forhold til hinanden og fremstille og mønstre med spejlingssymmetri positioner i et gitternet forholdsord, der kan beskrive placeringer om metoder til at fremstille og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer angivelse af placeringer i gitternet længde, tid og vægt Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt Eleven kan sammenligne enkle geometriske s omkreds og areal konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer længde, tid og vægt metoder til at tegne enkle plane, herunder med et dynamisk geometriprogram standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber om måleenheder for areal Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om matematik Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt Kommunikation enkle mundtlige og visuelle kommunikationsformer, herunder med digitale værktøjer om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger om enkle fagord og begreber Eleven kan anvende enkle hjælpemidler til tegning, beregning og undersøgelse Eleven kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger Hjælpemidler konkrete materialer og redskaber metoder til undersøgelser, tegning og beregning med digitale værktøjer MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet Demonstrationsskoler.dk Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt) MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Grundtanke: tydelige og konkretiserede læringsmål Overordnet beskrivelse af mål Matematik Relatere til forenklede Fælles Mål Færdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin) Kompetenceområde Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Se bilag for opmærksomhedspunkter 12
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen: MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen: 13
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Eksempel på brug af værktøjet i matematik: MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Eksempel på brug af værktøjet i dansk: 14
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Differentieringsmuligheder: 1. Hvad alle som minimum skal kunne 2. Hvad de fleste skal kunne 3. Så langt som nogen kan komme Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering) MULIGHEDER I LÆRERTEAMET Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i lærerteamet. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression inden for og/eller på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev). Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med Fælles Mål. 15
REFERENCER Black, Paul m.fl. (2003). Assessment For Learning: Putting it into Practice. Berkshire: McGraw-Hill Education. Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, John & Timperley, Helen (2013). Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 13-58). Frederikshavn: Dafolo. Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Meyer, Hilbert (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Wille, Trude Slemmen (2013). Vurdering for læring. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 59-80). Frederikshavn: Dafolo. 16
ANDRE RESSOURCER LINKS TIL RELEVANTE HJEMMESIDER http://ffm.emu.dk/ eller http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://emunns.wordpress.com/2014/10/13/malstyret-undervisning-4-tegn-palaering/#more-360 http://demonstrationsskoler.dk/ http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/ hvad-er-projektet-og-m%c3%a5lpilen https://www.youtube.com/watch?v=zrrizdjbwiw https://www.youtube.com/watch?v=wxstl6cjqri http://www.aaia.org.uk/afl/ 17