Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen
Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv 3 Startørv 4 Skovtørv 5 Gammel Sphagnumtørv 6 Ung Sphagnumtørv Firbas (1967)
Dannelse Palæotikum Højmoser generelt Mesolitikum Neolitikum Middelalder Overbeck (1975) Nutid
Højmoser generelt Højmose-typer og deres udbredelse i Europa Højmose Skovmose Dyne -mose Palsa-mose Aapa-mose Bjerg-jmose Klohn & Windhorst (2000)
Tilbagegang af højmoser De store højmoser i N-Tyskland som eksempel Lille Vildmose Ellenberg (1996)
Case Gammelmose Beliggenhed i Gentofte kommune ( Vangede ) Gentofte
Gammelmosens historie 1844: Fredet ved kongelig resolution 1884: Undersøgelser af tørvetilvæksten overgik til Landbohøjskolen 1918: Kortfattet fredningskendelse 2005: Udarbejdelse af opdateret og detaljeret fredningsforslag
Formål med undersøgelserne i Gammelmosen Dokumentation af 160 års regeneration i en højmose efter intensiv tørvegravning Status for uforstyrret vegetationsudvikling Processer (faktorer): Interne successionsprocesser (træinvasion, Sphagnum-dominans, tørvetilvækst?) Eksternt betingede successionsprocesser (eutrofiering, vandspejlsændringer, invasion af havearter)
Praktiske undersøgelser 1844 2005 1. Dybde og struktur af tørvelaget (1861, 1971, 2005) 2. Jordbundskemiske undersøgelser (1962, 1967, 1979) 3. Floristisk registrering i 18 permanente prøveflader (113 m 2 ) (1844 2005); frekvens af mosser følges fra 2005 i seks mindre delprøveflader 4. Zoologiske observationer (1964 2003) 5. Dendroøkologiske undersøgelser langs V Ø transekt (2005)
Udvikling af tørvelaget
Tørvens dybde 1971 1 Sphagnum and not humified peat 2 Humified Sphagnum peat 3 Highly humified peat 4 Peat mud 5,6 Blue clay 7 Till Uregelmæssig tørvedybde; afspejler gammel søbund Hansen et al. (1978)
Tørvens dybde 2005 Ringe eller ingen tilvækst; højmosen regenererer ikke
Mosens overflade og vandspejl 1971/2005 Hvælvet højmoseprofil med stabilt og relativt højt vandspejl
Udvikling af landskabet
Første vegetationskort 1884 Åbent vand forsvinder Tagrør Eng-Rørhvene Dynd-Padderok Alm. Jomfruhår Sphagnumtæppe m.fl. Hårdbund Tidligere åbne vanddamme Gammelmosearkivet KVL
Vegetationsundersøgelser 1960 Kraftig tilgroning med Birk (og Skov-Fyr) Hansen et al. (1978)
Nyeste vegetationskort 2005 Mosen er skov-dækket Invasive fremmede arter Skovfyr-birk moseskov
Udvikling af vegetationen
Tilgroning af søer 1917 1960 2005
Tilgroning Dun-Birk 1917 1960 2005
Prøveflade O Randsump med Rød-El
Prøveflade S Relativ tør Birke-skov
Prøveflade D Våd Birke-skov
Prøveflade H Skov-Fyr-Birke-skov med højmosekarakter i mosens centrum
Prøveflade P To prøveflader er tæt på højspændingsledning
Udvikling af floraen
Forsvundne plantearter fra prøvefladerne Andre arter: Krybende Ranunkel Rundbladet Soldug Kær-Dueurt Gifttyde Eng-Viol Alm. Blærerod Overgangsfattigkærsarter e.l. Mere lyskrævende, højere næringskrav Kær-Svovlrod Kær-Fladstjerne Dynd-Padderok
Tilbageværende arter i prøvefladerne Andre arter: Kærmysse Tranebær Rosmarinlyng Tue-Kæruld Smalbladet Kæruld Blåtop Bukkeblad Kragefod Hedelyng Smalbladet Mangeløv Dusk-Fredløs Højmose- og ekstremfattigkærsarter Mest konkurrencedygtige
Nye plantearter i prøvefladerne Andre arter: Østrigsk Fyr Hvid-Gran Irsk Vedbend Berberis Guldnælde Kristtorn Spredt fra haver Mange fuglespredte vedplanter
Mos-flora i prøvefladerne Har desværre ikke været fulgt systematisk! Typiske arter i dag: Sphagnum fallax Sphagnum palustre Sphagnum fimbriatum Polytrichum commune Aulacomnium palustre Skovsumparter; typiske højmosearter mangler Forsvundne arter: Sphagnum subsecundum (1885) Drepanocladus fluitans (1861) Pseudobryum cinclidioides (1885) Sphagnum cuspidatum (1881) Meget fugtighedskrævende arter
Kvantitative analyser
Ændringer af vegetationsstruktur Vedplantearter pr prøveflade Fugtighedsindikatorværdi Lysindikatorværdi r 2 = 0.70*** r 2 = 0.33*** r 2 = 0.27*** Tidsserie fra 1860 til 2005
Træernes alder i V Ø transekt Omkreds (cm) 1 4 0 1 2 0 1 0 0 8 0 6 0 4 0 2 0 0 Pinus sylvestris V T r a n s e k t Ø Alder (år) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pinus sylvestris V Transekt Ø Ingen klar trend; måske er træerne lidt mindre i centrum og i randsumpen
Træernes alder i prøvefladerne 50 40 Pinus sylvestris N = 106 Pinus sylvestris 30 20 10 0 140 120 N = 488 100 80 60 40 20 0 0-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-70 71-75 76-80 >80 Antal træer 5 10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 >35 Antal træer Betula pubescens/pendula Aldersgruppe (år) Kun lidt foryngelse i Skov-Fyr, men god foryngelse i Birk Invasion mest i 1980erne
Fremtidsperspektiver?
Fortsat tilgroning eller klimaksstadie?
Dårlig vækst og høj mortalitet hos træer
Bekæmpelse af invasive fremmed arter? Regulering af vandstanden?
Aktiviteter i Gammelmosen Forskning og undervisning: Fortsættelse af forskning i mosens økosystem- og vegetationsdynamik Fredning og naturpleje: Revideret fredningsforslag og plejeplan for bedre beskyttelse Naturgenopretning efter afslutning af motorvejsudvidelsen Nedlæggelse af højspændingsledningen Populær formidling: Aktuel udstilling på KVL s bibliotek og lokalhistorisk udstilling på Gentofte bibliotek i januar 2006 Arrangerede ture for offentligheden første gang på blomsternes dag d. 18. juni 2006
Tak til Aage V. Jensens Fonde og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for økonomisk støtte til aktuelle undersøgelser i Gammelmosen Jørgen Jensen for sit tidligere arbejde med mosen Gode medarbejder for hjælpen!