Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Det private Behandlingscenter Tjele Fastrupvej 3 8830 Tjele



Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Kontaktsted Huset St. Sct. Hansgade Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken Nørremarksvej Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Trepas Vævervej 11 B 8800 Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Aktivitets og samværstilbuddet Gimle Thorsvej Bjerringbro

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Aktivitetstilbud Skriversvej Skriversvej Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Aktivitets og samværstilbuddet Skriversvej Skriversvej Viborg

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Botilbuddet Gl. Finderupvej Gl. Finderupvej 7 E 8800 Viborg

Afrapportering uanmeldt kommunalt tilsyn 2011

Anmeldt tilsyn På kirkens Korshærs Herberg, Københavns Kommune. Onsdag den 9. december 2009 fra kl. 8.00

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Uanmeldt tilsyn på Funder Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl og. Fredag den 16. december kl. 8.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Klejtrup Friplejehjem Sandtræde 36 C 9500 Klejtrup

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Pensionistgården Tjele Møllevej 10, Vammen 8830 Tjele

Uanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune. Torsdag den 16. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på akutinstitutionen Kløvermarken, Københavns Kommune. Søndag den 10. marts 2013 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på det selvejende bosted, Pensionatet Mette Marie. Københavns Kommune. Mandag den 11. april 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Fuglemosen, Silkeborg Kommune. Onsdag den 7. december 2011 fra kl

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære.

TILSYNSRAPPORT SKIVE KOMMUNE HUSET

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Klejtrup Friplejehjem Afdeling Kløverbakken Sandstræde 36 C 9500 Klejtrup

Tilsyn med alkoholbehandlingen

Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter, Lejre Kommune. Mandag den 3. august 2009 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Kildedalscenteret Ejstrupvej Skals

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, Ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Mandag den 1. marts 2010 fra kl

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Klejtrup Friplejehjem Kløverbakken Sandstræde 36 C 9500 Klejtrup

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Vestergårdsvej 14, Københavns Kommune. Mandag den 1. august 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Anmeldt tilsyn på Baltic, Københavns Kommune. Onsdag den 2. december 2009 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Fårvang Ældrecenter, Silkeborg Kommune. Mandag den 12. september 2011 fra kl

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE PLEJEHJEMMET EGEBO

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTER MARGRETHELUND

Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter, Lejre Kommune. Tirsdag den 24. februar 2009 fra kl. 7.30

Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Onsdag den 30. november 2011 fra kl

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Fortrolig. Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13.

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn på Bodilsminde, Københavns Kommune. Mandag den 19. september 2011 fra kl.15.30

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Friplejehjem Sct. Kjeldsgården Asmild Dal Viborg

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Klejtrup Friplejehjem Sandstræde 36 C 9500 Klejtrup

Uanmeldt tilsyn på Østre Gasværk, Københavns Kommune. Tirsdag den 4. juni 2013 fra kl

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Uanmeldt tilsyn på Kragelund Plejecenter, Silkeborg Kommune. Lørdag den 25. februar 2012 fra kl. 9.00

Afrapportering uanmeldt kommunalt tilsyn 2011

Uanmeldt tilsyn på Aabybro plejecenter, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 22. december 2011 fra kl

CVR-nr Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Solsikken, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Uanmeldt tilsyn på Rymarksvænge Ungdomspension, Københavns Kommune. Onsdag den 14. november 2012 fra kl

Tilsynsrapport 2012 for. Døgninstitutionen Tippen

Anmeldt tilsyn på Hørhuset, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl

Anmeldt tilsyn på Lindegårdshusene, Københavns Kommune. Tirsdag den 29. september 2009 fra kl

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Uanmeldt tilsyn på Trækbanen, Aalborg Kommune. Torsdag den 19. maj 2016 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Rymarksvænget, Ungdomspension og Hybler Københavns Kommune. Tirsdag den 12. juni 2012 fra kl

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Skovgården

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Mandag den 12. september 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Villa Kokkedal, Københavns Kommune. Onsdag den 15. februar 2012 fra kl

Anmeldt tilsyn på KFUM s Kollegium, Københavns Kommune. Torsdag den 3. december 2009 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Bækkebo, Rebild Kommune. Mandag den 2. december 2013 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Basen, Københavns Kommune. Onsdag den 11. juli 2012 fra kl. 8.30, ingen hjemme på ferie i Rødby,

TILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD STRANDHJEM FRIPLEJEHJEM

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER

TILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn på Kerteminde Kommunes plejecentre 2016

Uanmeldt tilsynsrapport 2016 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken - En del af Jobigen Nørremarksvej Viborg

Uanmeldt tilsyn på Birkebjergcentret, Næstved Kommune. Tirsdag den 18. november 2014 fra kl

Transkript:

Disposition: 1. Konklusion og opmærksomhedspunkter, side 1 2. Formalia, side 2 3. Indledning, side 2 - herunder beskrivelse af behandlingstilbuddet 4. Resume af anbefalinger og opfølgning på sidste tilsyn, side 3 5. Organisatoriske forhold, side 3 6. Patienttrivsel/tilfredshed, side 3 7. Den generelle faglige indsats, side 4 - herunder magtanvendelse 8. Medicinhåndtering, side 6 9. Patienternes økonomi, side 6 10. Dokumentation, side 6 11. Medarbejder og medarbejderforhold, side 6 - herunder den faglige udvikling i tilbuddet 12. Tilbudsportalen, side 7 13. De fysiske og sundhedsmæssige rammer, side 7 1. Konklusion herunder vurdering, sammenfattende indtryk af tilbuddet Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den samlede bedømmelse af tilbuddene. De fem graduerede vurderingsterminologier er: Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende. Det samlede indtryk af tilsynet på Behandlingscenter Tjele er meget tilfredsstillende. Denne tilsynsrapport er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. Tilsynsrapporten giver et øjebliksbillede af tilbuddet i det tidsrum, hvor den tilsynsførende effektuerede tilsynet. Tilsynets samlede indtryk af det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde og den generelle faglige indsats er, at Behandlingscenter Tjele er et meget velfungerende behandlingstilbud. Den patient tilsynet samtalte med, var netop ved at afslutte et ophold på behandlingscenteret og udtrykte en meget stor tilfredshed med stedet. Det var den pågældende patients oplevelse, at denne oplevelse var meget kendetegnede, for de fleste af patienternes oplevelse. Særligt oplevelse af den tryghed, der er forbunden med at opholde sig på behandlingscenteret samt medarbejdernes høje faglighed og store medmenneskelige tilgang til patienterne, fremhæves som værende afgørende, for den store tilfredshed og positive oplevelse. Det er tilsynets indtryk, at der er et meget velfungerende arbejdsmiljø på tilbuddet, det værende sig både i forhold til de kollegiale forhold og i samarbejdet og forholdet mellem ledelsen og medarbejdergruppen. Der er fokus på medarbejdernes faglige udvikling, så det sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede i medarbejdergruppen. Det er tilsynets indtryk, at medarbejderne i indsatsen hos patienterne, er meget fleksible i bestræbelserne på at sikre, at den enkelte patient får den behandling, vedkommende har behov for. 1

I tilsynets samlede oplevelse, vægtes den store patienttilfredshed og de medarbejdermæssige rammer set i forhold til både det samlede arbejdsmiljø og den høje faglighed, der er til stede i tilbuddet. I forhold til videreudvikling ser tilsynet følgende opmærksomhedspunkter/har følgende påbud og fremkommer derfor med følgende kommentar og anbefalinger: Tilsynet fremkommer ved dette års tilsyn, ikke med nogen opmærksomhedspunkter. 2. Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen / Medarbejder: Både leder Jan Meincke og koordinator Ingeborg Gorst-Rasmussen var fraværende grundet mødeaktivitet på Sjælland. Visitationsrådgiver og socialrådgiver Christina Bredahl Frederiksen deltog i stedet og repræsenterede dermed både ledelsen og medarbejderne. Patient: En patient fra Langsødal deltog i interview. Pårørende: Ingen pårørende deltog i tilsynet. Tilsynet er udført af: Tilsynsenheden i Job & Velfærd, Viborg Kommune ved tilsynsførende Marianne Villekold. Program for uanmeldt tilsyn d. 8. december 2014: Kl. 08.50 09.00 Ankomst og planlægning af tilsynet. Kl. 09.00 10.20 Interview med medarbejder Christina Bredahl Frederiksen. Kl. 10.20 10.45 Rundvisning / besigtigelse af de fysiske rammer. Kl. 10.45 11.15 Interview med patient. Kl. 11.15 11.30 Afrunding af tilsynet med Christina Bredahl Frederiksen. 3. Indledning Det uanmeldte tilsyn blev gennemført d. 8. december 2014 i tidsrummet fra kl. 8.50 11.30. Tilsynet indledes med, at tilsynet kunne konstatere, at ledelsen ikke var til stede på Behandlingscenter Tjele grundet mødeaktivitet på tilbuddets behandlingssteder på Sjælland. Tilsynet blev derfor henvist til Visitationsrådgiver og socialrådgiver Christina Bredahl Frederiksen der blev orienteret om formålet med tilsynsbesøget og hvordan det skal foregå. Den patient tilsynet samtalte med blev ligeledes informeret om formålet med tilsynet, at tilsynsrapporten ville blive offentliggjort samt, at vedkommende ville blive anonymiseret i rapporten. Den af tilsynet udarbejdede skriftlige rapport, har været i høring ved tilbuddet til gennemlæsning og kommentering og eventuelle faktuelle fejl er blevet tilrettet. Tilsynsrapporten er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. Tilsynet havde under opholdet på Behandlingscenter Tjele mulighed for at gøre sig mindre observationer på det sociale samspil mellem patienterne, og mellem patienter og medarbejdere. Behandlingscenter Tjele offentliggør tilsynsrapporten på Tilbudsportalen. Overordnet beskrivelse af behandlingstilbuddet, herunder den fysiske beliggenhed Behandlingscenter Tjele er beliggende på tre forskellige adresser i landlige og naturskønne omgivelser i Tjele området, tæt på Tjele Langsø, mellem Viborg og Hobro. De tre adresser udgøres af: Langsødal,,, Vingehus, Hobro Landevej 116, og Søgården, Ørrisvej 7, 9500 Ho- 2

bro. Derforuden har tilbuddet Tilbagefaldsbehandlingen, tilhørsforhold på Solgården, Rævebakken 17, 9500 Hobro, hvor også kursus- og internatfaciliteterne forefindes. Behandlingscenter Tjele er et privat behandlingstilbud for voksne med alkoholisme, medicinafhængighed eller blandingsmisbrug. Tilbuddets juridiske lovgrundlag udgøres af Sundhedslovens 141. Behandlingstilbuddet er godkendt til 60 patienter og har årligt ca. 250-300 patienter i behandling. Patientfordelingen udgøres af både kommunalt visiterede patienter, patienter der får behandlingen betalt af forsikringsselskab eller egen arbejdsplads og de resterende patienter betaler selv behandlingsforløbet. Bygningerne på behandlingscenteret er af forskellig størrelse og rummer forskellige faciliteter og fælleslokaler som f.eks. fælles spisestue, fælles opholdsstue med fjernsyn, pc rum, fitnessrum m.m. Langsødal er det største tilbud og fungerer også som centraladministration for alle Behandlingscenter Tjeles tilbud i hele Danmark. Patienterne har under opholdet eget værelse, der er indrettet med seng, sengebord, skab, skrivebord og stole. For de fleste værelsers vedkommende er der fælles bade - og toiletforhold. Tilbuddet kan modtage kørestolsbrugere i behandling da der forefindes elevator. Tilsynet fik oplyst at der er fokus på løbende modernisering af de fysiske rammer. Behandlingscenter Tjele driver udover tilbuddene beliggende i Viborg Kommune, behandlingscentrene Tågelund i Egtved, Svanegården i Korsør, Orelund i Mørkøv og Majorgården-Tjelehuset i København. På pågældende beliggenhedskommuner fører tilsynet med behandlingscentrene uden for Viborg Kommune. 4. Resume af anbefalinger/opmærksomhedspunkter fra sidste års tilsynsbesøg samt opfølgning på disse o Tilsynet anbefaler, at tilbuddet ophører med at tilbyde patienterne, at patienterne kan udlevere deres dankort/hævekort med pinkode til medarbejder der hæver penge for patienterne. Pinkoder er personlige og må ikke videregives til andre. Tilsynet anbefaler, at der findes en anden løsning på, at patienterne kan hæve penge. Tilsynet får oplyst, at der fortsat kan være behov for, at patienterne udleverer deres dankort inkl. pinkode til hævning af kontanter. Omfanget er dog væsentlig reduceret og nu meget begrænset da der i kiosken er mulighed for at anvende mobilepay og swipp i forbindelse med indkøb. Uddybende oplysninger som rapportens konklusion er baseret på: 5. Organisatoriske forhold Behandlingscenter Tjeles ledelse udgøres af en bestyrelse samt en leder, seks afdelingsledere og en koordinator. Der er en afdelingsleder for hver af afdelingerne Information og rådgivning, Familieafdelingen, Langsødal, Vingehus, Søgården og Solgården. Der er en klar opgave, ansvars og kompetencefordeling i ledelsesniveauet og medarbejderne er ikke i tvivl om hvem, de skal rette henvendelse til i hvilke sammenhænge. 6. Patienttrivsel/tilfredshed Patienterne var meget tilfredse med behandlingen på Behandlingscenter Tjele og fremhævede i særlig grad den tryghed der er forbunden med opholdet og behandlingen her. Patienterne uddybede deres store tilfredshed med at de møder dygtige og kompetente medarbejdere og et professionelt behandlingsforløb. Desuden fremhæves det, at faktum at de fleste medarbejdere udgø- 3

res af ædru alkoholikere højner troværdigheden, tilliden og respekten i behandlingsforløbet. Den helhedsorienterede indsats opleves desuden som værende afgørende for den samlede oplevelse og resultat af opholdet på tilbuddet. Tilsynet får oplyst at patienterne har et godt samarbejde og forhold til deres personlige rådgiver men også generelt til hele medarbejdergruppen. Medarbejderne blev beskrevet som værende kærlige, omsorgsfulde og ordentlige og som en patient beskrev det så bliver vi kvalt i kærlighed på en positiv måde. Fællesskabet og det sociale samvær patienterne i mellem er præget af et godt sammenhold, rummelighed, tolerance og er fri for konflikter. Patienterne oplevede at blive behandlet med respekt og udtrykte tilfredshed med omgangstonen på stedet. Patienterne udtrykte desuden tilfredshed med deres egen bolig og med fællesfaciliteterne der blev beskrevet som værende hyggelige og ikke institutionsprægede. Patienterne fortalte at der er overensstemmelse mellem deres behov for hjælp og den leverede indsats og at de i høj grad havde oplevelsen af at få den nødvendige støtte og endda mere til. Der var tilfredshed med maden og med den måde måltiderne foregår på, herunder rammerne og stemningen under måltiderne. Patienterne kunne ikke påpege noget der kunne være anderledes end tilfældet er i dag 7. Den generelle faglige indsats Patienterne på Behandlingscenter Tjele er primært alkoholafhængige, men at mange patienter har et blandingsmisbrug (alkohol og hash/piller), hvilket er i overensstemmelse med tilbuddets godkendte målgruppe. Ledelsen oplyste, at hvis der er tvivl om, hvorvidt Behandlingscentret er det rette behandlingssted, afvikles der forsamtale og foretages en screening. En forudsætning for at komme i behandling på Behandlingscenter Tjele er, at patienterne er motiverede for at komme i behandling og er selvhjulpne i forhold til den personlige pleje. Tilsynet får oplyst, at det overordnede mål med patienternes behandlingsophold i tilbuddet er total afholdenhed samt en bedre livskvalitet. Der er fokus på en helhedsorienteret indsats, herunder også inddragelse af familien / netværket omkring patienten. I indsatsen vægtes værdier som værdighed, respekt og anerkendelse og den enkelte patient, får en individuelt tilrettelagt behandling, der fremgår af en udarbejdet behandlingsplan. Tilbuddets primære metoder, tilgange og tilbud i indsatsen over for patienterne er Minnesota modellen og AA s 12 trins program i en Tjele-modificeret udgave. Derudover anvendes kognitiv terapi, NLP, livshistoriefortælling (narrativ tilgang), ACT (Acceptance Commitment Theory), realitetsterapi, problemløsende gruppeterapi, tilbagefaldsforebyggende terapi, individuel terapi, skriftlige opgaver, massage, NADA, coaching, psykoedukation og mestringsstrategier, psykiatrisk udredning, psykolog samtaler, familiesamtaler, medicinsk behandling, fysioterapi, fysisk træning, wellness, yoga, meditation samt fokus på en næringsrig sammensat kost. Der er en fast struktur og systematik i det daglige arbejde. Der udarbejdes et detaljeret ugeprogram indeholdende aktiviteter fra morgen til aften med oplysninger om hvilke medarbejdere der forestår de enkelte aktiviteter. Tilsynet fik forelagt et eksempel på et sådan skema. Patienterne får ved ankomst til stedet tildelt en rådgiver, der er ansvarlige for at patientforløbet. 4

Behandlingstilbuddet er opdelt i de syv tilbudstyper Afrusning, Primær behandling, Udslusning, Familiebehandling, Efterbehandling og Højskoleweekend. Siden sidste tilsyn er Tilbagefaldsbehandlingen blevet et selvstændigt behandlingsforløb. Tilbagefaldsbehandlingen indgik tidligere i den primære behandling, men er nu mere specialiseret. Afrusningsbehandlingen er typisk er af fire - fem dages varighed og foregår på Søgården eller Langsødal. Afrusningen forestås i et samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykiater, psykologer, rådgivere og sygevagter. Primærbehandling er typisk af fem otte ugers varighed og foregår på Langsødal (eller på andre behandlingscentre i landet), hvor der er vågne nattevagter. Hvor patienterne kommer i primærbehandling afgøres ud fra en vurdering af, hvilken gruppe af patienter, den enkelte patient vil profitere mest af, at være i primærbehandling sammen med, samt hvor i landet patienten har bopæl. Primærbehandlingen omfatter forskellige former for gruppeterapi, individuel terapi, differentieret undervisning og AA/NA møder i lokalområdet m.m. Primærbehandlingen forestås i et samarbejde mellem rådgivere, psykolog, psykiater, læger, sygeplejersker og sygevagter. Udslusningstilbuddet er typisk er af en seks måneders varighed og foregår på Vingehus, hvor der er medarbejdere til stede i dagtimerne i hverdagene. Udslusningsbehandlingen består af tre specialenheder Vingehus, Holmehus og Søhuset, der har hver deres målgruppe, et socialpædagogisk tilbud, seniorbehandling og kvindebehandling. Patienterne i udslusning modtager fortsat differentieret undervisning i grupper og går til AA/NA møder i lokalområdet. Familiebehandling omfatter en kontakt til alle patienters nærmeste pårørende, herunder voksne børn, forældre og ægtefæller. Familiebehandlingstilbuddet omfatter elementer som samtaler, informationsmøder, tre-dagskursus, børne og teenagekursus, voksenbarntilbud og familiedage. Alle patienter tilbydes at deltage i et Efterbehandlingstilbud der udgøres af en hel dag hver 14. dag i et halvt år i alt 12 gange. Formen er typisk gruppeterapi og undervisning og der er mulighed for at få en kortere samtale med tidligere rådgiver. 90 % af patienterne vælger at følge efterbehandlingen. I forhold til højskoleweekend tilbydes der løbende højskoleweekender, hvor forskellige temaer drøftes. Frivillige gennem foreningen Tjeles Venner er primus motor på afvikling af højskoleweekenderne og rådgiverne bidrager med oplæg om forskellige temaer. Højskoleweekendernes primære formål er netværksdannelse og tilbagefaldsforebyggelse. Tjeles venner er en forening af tidligere patienter eller pårørende. Som nævnt er Tilbagefaldsbehandlingen nu et specialiseret tilbud der foregår som døgnbehandling og som udgangspunkt i en tre ugers periode og foregår på Solgården. Alle indskrives dog på Søgården til lægetjek og eventuel afrusning inden, der fortsættes i den egentlige tilbagefaldsbehandling. Tilsynet får oplyst at omgangstonen og kommunikationen med patienterne er ligeværdig, rummelig, ordentlig, omsorgsfuld og respektfuld og i overensstemmelse med tilbuddets værdier. Under tilsynets færdes og ophold på stedet, får tilsynet indtryk af, at dette er i overensstemmelse med den pædagogiske -, pleje - og omsorgsmæssige praksis. Tilsynet får endvidere oplyst, at der er en god omgangstone patienterne i mellem, og at patienterne udviser forståelse for, og er omsorgsfulde over for hinanden. 5

I forhold til magtanvendelsesområdet, får tilsynet oplyst, at der ikke anvendes magt over for patienterne. Patienterne har frivilligt ophold i tilbuddet og tvinges ikke til noget da deres selvbestemmelsesret respekteres. 8. Medicinhåndtering Behandlingstilbuddet medvirker til medicinadministration for patienterne. Det kommunale tilsyn førte ikke tilsyn med den medicinske behandling da Sundhedsstyrelsen via embedslægeinstitutionen forestår denne. Embedslægens seneste tilsyn blev effektueret den 29. oktober 2013, hvor den samlede konklusion var tilfredsstillende. 9. Patienternes økonomi Behandlingstilbuddet har som udgangspunkt ingen administration med patienternes økonomi. Opbevaring af værdigenstande kan forekomme og i disse tilfælde, føres der dokumentation / regnskab over midlerne. I særlige tilfælde kan det som nævnt forekomme, at patienterne udleverer hævekort og tilhørende kode til en medarbejder, men omfanget er meget begrænset. Der vil i disse tilfælde, foreligge dokumentation for de foretagne aktiviteter. Der har til dato ikke været nogen problemer forbunden med denne løsning. 10. Dokumentation Behandlingscenter Tjele anvender det elektroniske socialfaglige IT system BB journal til journalisering af deres dokumentation. Tilbuddets skriftlige dokumentation primært omfatter bl.a. medicinering og sygeplejefaglige optegnelser, rapportnotater, rådgivermappe, evalueringer, behandlingsplaner, notater fra læge, psykiater og psykolog samt brugerevalueringer. 11. Medarbejder og medarbejderforhold Der er ansat cirka 50 medarbejdere på Behandlingscenter Tjele inklusiv leder og de seks afdelingsledere. Flertallet af medarbejderne er fuldtidsansatte. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat af faggrupper som f.eks. læger, psykiater, psykolog, lægesekretær, sygeplejersker, rådgivere, familieterapeuter, sygevagter, køkkenuddannede, kontoruddannede, pedeller og chauffører. Rådgivernes uddannelsesmæssige baggrund består af bl.a. alkologer, pædagog, psykoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Sygevagterne har alle gennemgået en ti dages lang intern sygevagtuddannelse. Sygevagterne forestår ikke undervisning eller gruppeforløb og arbejder primært aften, nat og weekender. Tilsynet får oplyst at størstedelen af medarbejderne og ledelsen er ædru alkoholikere og at dette giver en ekstra dimension i indlevelsesevnen da medarbejderne/ledelsen udover at have et teoretisk afsæt også har en erfaringsbaseret viden at bidrage med i behandlingen. Tilsynet får indtryk af, at der er et meget velfungerende arbejdsmiljø, herunder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der er en høj grad af kollegial støtte og omsorg, der opleves som værende en afgørende faktor for den samlede oplevelse af arbejdsmiljøet, der er præget af den særlige Tjele ånd. En anden afgørende faktor for medarbejdernes arbejdsmiljø, udgøres af de positive oplevelser, der er forbunden med deres arbejde. Deres indsats hos patienterne mødes med stor taknemmelighed fra patienterne, der sammen med følelsen af, at gøre en forskel, bidrager til den samlede oplevelse af arbejdsmiljøet. 6

Det er et meget lavt sygefravær, som et udtryk for den store ejerskabsfølelse, medarbejderne har overfor deres arbejdsplads. Tilsynet får oplyst at der er et velfungerende samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Faglig udvikling Medarbejderne oplever, at der er tilfredsstillende rammer og muligheder for vidensdeling og erfaringsudveksling og der er fastlagte møder til dette formål. Medarbejderne mødes hver morgen og gennemgår dagens program, koordinerer samt giver hinanden kollegial supervision og sparring ved behov herfor. Tilbuddets læger og psykologer deltager ligeledes på morgenmøderne. Derudover afholdes der ugentlige rådgivermøder og månedlige personalemøder. Desuden opleves tilfredsstillende rammer og mulighed for faglig udvikling, herunder kursus og efteruddannelse. Medarbejderne har været inviteret til MUS (medarbejder-udviklingssamtaler) indenfor det seneste år, hvor ønsker til kompetenceudvikling indgår som et fast punkt. 12. Tilbudsportalen Behandlingscenter Tjele er at finde på Tilbudsportalen. Oplysningerne om tilbuddet er opdaterede, og svarer til de faktiske forhold i tilbuddet, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1558 af 19. december 2013 om Tilbudsportalen. 13. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Der er adgang til udendørsfaciliteter, herunder have og terrasser. Der er ingen indkøbsmuligheder i nærmiljøet, men to gange ugentlig, har den lokale købmandsforretning åben i en kiosk på stedet, hvor patienterne kan foretage de nødvendige indkøb. Der forefindes desuden automater på behandlingscenteret, hvor det bl.a. er muligt at indkøbe sodavand og søde sager. Der er i de fælles indendørsarealer for patienterne fælles opholds arealer, som giver mulighed for at samles til aktiviteter, spisning m.m. Der er i de fysiske rammer taget hensyn til patienter med særlige behov, herunder delvis gangbesværede da der forefindes elevator. De fysiske rammer vurderes generelt at være egnede i forhold til målgruppen. I fællesarealer for medarbejderne forefindes rum, hvor der er mulighed for at afholde møder. Der er mulighed for håndhygiejne, tilgængelighed af flydende sæbe, engangshåndklæder, håndsprit m.m. En køkkenmedarbejder og rengøringsassistent forestår rengøringen af fællesarealerne. Patienterne bidrager med, at holde tilbuddet opryddeligt i fællesarealerne og varetager som udgangspunkt selv rengøringen på egne værelser. Rengøringsstandard af fællesarealerne vurderes værende tilfredsstillende og der var opryddeligt og hyggeligt i de fællesarealer tilsynet besigtigede. Behandlingscenter Tjele har et internt brandvarslingsanlæg og har en gang årligt brandtilsyn og har evakueringsplaner i tilfælde af brand. Tilsynet får oplyst at alle medarbejdere har været på førstehjælpskursus. Endvidere har alle medarbejdere været på kursus i at anvende de hjertestartere, der forefindes i alle tilbuddene. Behandlingscenter Tjele er registreret hos Fødevareregionen og har ved seneste tilsyn i februar 2014 fået tildelt en elite smiley. Der er fokus på egenkontrollen med de hygiejniske forhold. 7