Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute, AU
Forhistorien Vandrammedirektivet Fokus har især været på biologiske kvalitetselementer. Begrænset fokus på hydro-morfologiske kvalitetselementer. og de kan ikke skilles ad Synergiprojektet (ved MST og SNS) Synergi og overlap mellem WFD og Natura 2000-direktiverne. miljø og natur er to sider af samme sag DHI s tidligere (model)arbejde i Limfjorden.
Havmiljøet er påvirket af mange faktorer Kilde: Jacksson et al. (2001). Science.
Kortlægning af kumulative påvirkninger KATTEGAT Extraction of species; Bottom trawling Inputs of nutrients; Nitrogen deposition Input of nutrients; Waterborne nitrogen Input of non-synthetics; Pb deposition Abrasion; Bottom trawling Inputs of organic matter; Riverine input of organic matter Input of nutrients; Waterborne phosporus Changes in siltation; Riverine input of organic matter Input of non-synthetics; Cd deposition Extraction of species; Surface and mid-water trawling 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Magnitude of the pressure per cell in the BSII
Eutrofieringstilstanden i Danmark Baseret på: Naturstyrelsen (2012): Danmarks Havstrategi. Udkast til Basisanalyse.
Biodiversitetstilstanden i Danmark Baseret på: Naturstyrelsen (2012): Danmarks Havstrategi. Udkast til Basisanalyse.
BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET Møde i NST om F&U-plan Hvordan virker den foreslåede strategi? Kilde: HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea.
Sten + lys = O 2 = en bedre miljøtilstand Andre positive effekter ved stenrev: Højere diversitet (10 x flere arter) samt refugier for den bevægelige fauna. Øger ruheden på bunden med positive effekter på vertikal blanding og dermed iltforsyning til bunden.
Pilotprojekt (2007-2008) Samarbejde mellem DHI og DMU (nu DCE/AU). Modelbaseret med sande drivdata, bl.a. vind & vejr og lysforhold. Desuden baseret på 6 forudsætninger (som er beskrevet på side 18-20 i stenrevs-rapporten). Se næste slide. Rapportens konklusion: 2km 2 spredt stenrev kan potentielt giver en økologisk forbedring som ellers kun vil kunne opnås ved en reduktion af kvælstoftilførslen på 800-1000 tons TN.
De centrale forudsætninger vedrører: Øget blåmuslingebiomasse på revene har samme iltforbrug som den eksisterende gennemsnitlige bestand af blåmuslinger. Afkobling mellem nedbrydningen af makroalgebiomassen og iltsvindsperioden. Biomasse, størrelsesfordeling og dybdefordeling af blåmuslinger er baseret på DTU Aqua s opgørelser samt NOVANA-data. Dybdefordelingen i Skive Fjord repræsenterer også dybdefordelingen i Løgstør Bredning. Iltflux over sediment-vand grænsefladen fra NOVA og NOVANA. Iltoptag i muslinger fra Hamburger et al. (1983). Sedimentets iltgæld, herunder nedbrydning af blåmuslinger. N-flux over sediment-vand grænsefladen.
Areal og varighed af iltsvind reduceres, når der introduceres iltproducerende rev. I alt gennemført 40 modelscenarier: Rev-areal. Placering af rev. Specifik iltproduktion. Klima -effekter. Kilde: DHI & DMU (2008): Stenrev i Limfjorden.
XX N -fluxreduktion (tons/år) 1400 1200 1000 800 600 400 200 Meget Spredt Spredt 1,2 Samlet 1,2 0 0 2 4 6 8 10 Kilde: DHI & DMU (2008): Stenrev i Limfjorden. Revareal (km 2 )
Hvor er vi nu? Vi har et koncept: Genetablering af stenrev kan være et supplerende virkemiddel til reduktioner af tilførslerne af næringsstoffer men kun i iltsvindsramte, lavvandede, og lagdelte (med lys under springlaget) farvandsområder. Vi har en screeningsrapport: Stenrev er ikke et generelt virkemiddel. Vi har en F&U-plan: Forlag til demonstrationsprojekt i Limfjorden (konkret: en detaljeret F&U-plan med tilhørende budget og med deltagelse af AU/BIOS, DHI, DTU Aqua, DHI, GEUS, Orbicon, Skaldyrcentret (DSC) samt Limfjordsrådet. Vi har også lidt løse ender, dog intet kritisk (endelig fastlæggelse af fælles (læs: harmoniseret) OH-sats for alle deltagere og et mindre overlap fagligt overlap mellem to aktiviteter ).. og til sidst er par ord om risiko