Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1
Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
To basale spørgsmål om menneskers adfærd 1. Hvad aktiverer adfærden? - motivationspsykologi 2. Hvad styrer adfærden? - kognitions- og indlæringspsykologi Dias 3
Subjektiv og objektiv motivation
Homeostase teorier om motivation 1. Kroplig uligevægt (behov) påvirker hjernen 2. Påvirkningen resulterer i en drift = tendens til adfærd, som genopretter ligevægten /tilfredsstiller behovet Tre problemer 1. Kun en lille del af menneskers adfærd vedrører kropslige behov 2. Vores spise- og drikkeadfærd er påvirket af meget andet end det kropslige behov - eksempelvis vaner, sociale hensyn og sundhedshensyn 3. Menneskers adfærd aktiveres simpelt hen ikke kun ved mangeltilstande Dias 5
Forskellige former for motiviation og selfdetermination teori Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed 1. Organiske motiver 2. Emotionelle motiver 3. Sociale motiver 4. Kognitive motiver 5. Aktivitetsmotiver Ofte er handlinger påvirket af flere motiver. Self-determination teori peger på autonomy, relatedness og competence som basale motiver Dias 6
Indre og ydre motivation Intrinsic motivation: Når man udfører en aktivitet for dens egen skyld den iboende tilfredsstillelse. Extrinsic motivation: Når man udfører en aktivitet på grund af konsekvenser og belønninger, der ikke har noget med selve aktiviteten at gøre. Dias 7
Adfærd og sundhed: definitioner Sundhedsadfærd: Handlinger eller adfærd, som har til formål at fremme eller bevare et godt helbred Sundhedsrelateret adfærd: Handlinger eller adfærd, som faktisk har betydning for individets helbred Sundhedsadfærd er extrinsic motiveret Dias 8
Sundhedsadfærd Passiv sundhedsafærd 1. Tobakmisbrug 2. Alkoholmisbrug 3. Stofmisbrug 4. Madmisbrug 5. Seksuel risikoadfærd 6. Ulykker Aktiv sundhedsadfærd 1. Sund kost 2. Motion 3. Frisk luft 4. Tandbørstning 5. Tilstrækkelig søvn 6. Tilstrækkelig afslapning Svært at undgå netop fordi det er indre motiveret Svært at vedligeholde hvis udelukkende motiveret af ydre faktorer og ikke selve aktiviteten Dias 9
Clark Hulls adfærdsteori (1945) Tendensen til at udføre en bestemt adfærd afhænger af: 1. Ydre motiverende faktorer: Incitamenter 2. Indre motiverende faktorer: Drifter udløst af f. eks. kropslige behov 3. Tidligere indlæring: Styrken af indlærte vaner Dias 10
Vaner Ved vaner forstås velindlært, automatiseret adfærd Vaner aktiveres typisk af konteksten og udføres uden opmærksomhed eller særlig motivation Vaner er adfærdsstyrende og stærke vaner vil ofte være mere afgørende for adfærden end individets motivation og bevidste intentioner Dias 11
Vaner Livsstil og sundhedsrelateret adfærd er ofte et udtryk for vaner Varige ændringer med hensyn til sundhedsrelateret adfærd forudsætter derfor både aflæring af gamle vaner og indlæring af nye vaner Forebyggelsestiltag fokuserer ofte kun på motivations-komponenten Dias 12
Socialkognitive modeller for sundhedsadfærd 1. Fokuserer på individets motivation 2. Motivation antages funderet i rationelle, cost-benefit vurderinger Dias 13
Health belief model
Theory of planned behaviour Dias 15
Empiriske sammenligninger af modeller for sundhedsadfærd Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed 1. Overordnet ikke de store forskelle mellem modeller med hensyn til at forudsige sundhedsadfærd og adfærdsændringer 2. Self-efficacy troen på at man kan ændre adfærd - har vist sig som en relativ stærk prædiktor Dias 16
Theory of Planned Behaviour Dias 17
Individ faktorer 1.Holdninger 2.Personlighed 3.Kognition Dias 18
Holdninger En tendens eller disposition til at vurdere en genstand positivt eller negativt Tre komponenter: 1. Kognitive vurderinger 2. Følelsesmæssige/emotionelle reaktioner 3. Handlings-tendenser Dias 19
Personlighedstræk Definition: Varige psykiske egenskaber, der afspejler individuelle forskelle med hensyn til typiske adfærds- og reaktionsmønstre Mennesker har det med at opføre sig på samme i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter Dias 20
Træk og tilstande 1. Træk/traits = varige psykiske egenskaber Eks. personlighedstræk, intelligens 2. Tilstande/states = aktuelle psykiske tilstande Eks. humørsvingninger, anfald af angst og depression Dias 21
Extraversion 2000 NEO-FF-I Extraversion (n = 5542) 1800 1600 1400 1200 1000 No of obs 800 600 400 200 0-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 E_EXTRAVERSION Dias 22
MDI sum score 2600 MDI MDI sum (n = 5411) No of obs 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 MDI_SUM Dias 23
EPQ Dias 24
EPQ E-skala 18. Kan du godt lide at møde nye mennesker? 30. Foretrækker du at læse frem for at møde mennesker? 34. Har du mange venner? 77. Kan du sætte skub i et selskab? 92. Kan du lide masser af travlhed og spænding omkring dig? Dias 25
Extraversion Dias 26
EPQ N-skala 7. Føler du dig af og til i rigtigt dårligt humør uden nogen egentlig grund? 12. Er du ofte bekymret over ting, du ikke skulle have sagt eller gjort? 28. Har du ofte skyldfølelser? 36. Er du en ængstelig person? 44. Vil du betegne dig selv som anspændt eller nervøs? Dias 27
Neuroticism Dias 28
Fem faktor modellen 1. Neuroticisme 2. Introversion-Extroversion 3. Samvittighedsfuldhed 4. Fjendtlighed eller venlighed 5. Intellektuel åbenhed Dias 29
Neuroticisme og sundhedsrelateret adfærd Positiv sammenhæng med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Fysisk inaktivitet 4. Måske også usund kost Er måske associeret med mere belastende miljø og stærkere reaktioner på negative livsbegivenheder Dias 30
Extroversion og sundhedsrelateret adfærd Positivt associeret med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Fysisk aktivitet 4. Måske risikobetonet adfærd 5. Socialt netværk Dias 31
Samvittighedsfuldhed og sundhedsrelateret adfærd Negativ sammenhæng med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Forbrug af andre stoffer 3. Usund kost 4. Fysisk inaktivitet 5. Risikobetonet adfærd (sex, trafik) 6. Vold & selvmord Dias 32
Samvittighedsfuldhed og overlevelse Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed Dias 33
Personalighed og livstils-ændringer 1. Individuelle forskelle i personlighed vil påvirke menneskers opfattelse af sundhedskommunikation. Eks. vil høj neuroticisme være associeret med høj selv-oplevet sårbarhed. 2. Det vil være lettere for nogle mennesker at opretholde en sund livsstil end andre. F. eks. vil det være lettere for samvittighedsfulde mennesker i forhold til fysisk aktivitet 3. Visse mennesker er mere åbne overfor livsstilsændringer end andre. Specielt personlighedstrækket åbenhed er væsentlig i denne sammenhæng. Dias 34
Intelligens Man kan interessere sig for individuelle forskelle i specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, indlæring, hukommelse, etc. Intelligens beskriver konsistente individuelle forskelle i det gennemsnitlige kognitive præstationsniveau Gennemsnittet giver mening fordi der en tendens til at de samme individer klarer sig godt eller dårligt i kognitive test Dias 35
Intelligens 1000 BPP IK 3307 Værnepligtige 900 800 700 600 500 Observationer 400 300 200 100 0 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 BPP IK Dias 36
Hemmingsson T, Melin B, Allebeck P, Lundberg I. The association between cognitive ability measured at ages 18-20 and mortality during 30 years of follow-up--a prospective observational study among Swedish males born 1949-51. Lineær sammenhæng mellem IQ og mortalitet: sammenhængen gælder alle IQ niveauer Int J Epidemiol. 2006 Jun;35(3):665-70. Dias 37
Intelligens og sundhed 1. Intelligens kan have stor betydning for forståelse af sundhedskommunikation 2. Intelligens kan konkret påvirke adfærden i mange situationer og man ved det spiller en rolle i forhold til risikobetonet adfærd og ulykker 3. Intelligens påvirker chancen for succes i forbindelse med livsstilsændringer eksempelvis rygestop 4. Der er en stærk sammenhæng mellem intelligens og helbred over livsforløbet også mellem intelligens og dødelighed Dias 38
Konklusioner 1. Motivation påvirker vores valg og prioriteringer, og spiller afgørende rolle ved livsstilsændringer. 2. Vores livsstil afspejler først og fremmest vaner, som ofte vil have stærkere indflydelse på adfærden end motivation og intentioner 3. Holdninger og antagelser om sygdom og sundhed påvirker motivation for livsstilsændringer. 4. Adfærden afhænger ikke kun af motivation og bevidste overvejelser. Både indre og ydre faktorer kan gøre det mere eller mindre svært at gennemføre adfærdsændringer. 5. Både individets personlighed og intelligens vil have indflydelse på chancen for at livsstilsændringer lykkes Dias 39
Helt overordnet Motivation er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at livsstilsændringer kan gennemføres Dias 40