Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Transkript

1 Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU

2 Disposition I. Hvad sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik? d d II. III. Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse Dominerende pædagogiske forestillinger IV. Refleksiv sundhedspædagogik, viden og værdier V. Fire forskellige sundhedsbegreber VI. Sundhedspædagogiske kompetencer

3 Indledende spørgsmål Hvordan arbejder man med sundhedsfremme og forebyggelse på dagtilbuds- og handikapområdet? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang til sundhed? Hvad er sundhedspædagogik? Hvordan kan sundhed implementeres meningsfuldt i det pædagogiske arbejde? Hvilke krav stiller det til de medarbejdere, der arbejder både på dagtilbuds- og handikapområdet?

4 Sundhed for børn? Hvornår føler man sig sund? Kan man se om man er sund? Er der forskel på børn og voksnes opfattelser af sundhed?

5 Børns opfattelse af sundhed Mange børn er bekymrede for deres udseende og vægt helt ned til 3 års alderen Nogle børn tæller kalorier Mange børn er bange for at spise noget skadeligt Børn er bekymrede for dem, der er tykke de synes det er synd for dem Børn vælger tykke fra, som venner For de yngste børn er bevægelse og mad forbundet med sundhed For de unge er sundhed både noget ydre og noget indre

6 Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige målsætninger: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+) Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: mindske risici Undgå at sygdomme opstår, ulykker m.m. (-)

7 Sundhedspædagogik g Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx forbedret hygiejne med aktiviteter der implicerer læring og kompetenceudvikling, dvs. nye måder at gøre noget på Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx et sundhedscirkus der bygges op omkring viden om sundhed

8 Sundhedspædagogik g i praksis Både et konkret pædagogisk arbejde med sundhed d samt de holdninger, indsigter, i værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Den pædagogiske hverdag kan reflekteres med p g g g hensyn til sundhed og sundhedsfremme!

9 Typiske sundhedspædagogiske g mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden der er på spil Både børnenes/den handicappedes/forældrenes og de pædagogiske medarbejderes viden og værdier At sikre muligheder, som barnet eller den handicappede kan bruge i forhold til at fremme sin egen og evt. også andres sundhed

10 Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: læring og forandring

11 Sundhed pædagogisk g set Det enkelte barn: Skaber sin viden på baggrund af den mening, det oplever, verden har (at vide) Vokser op og klarer sig i hverdagen, afprøver nye måder at gøre ting på selv eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre) Erkender sin vilje til livet er bevidst om til det, det gerne vil (at ville) Dette implicerer, at barnet (eller den handicappede) også kender til andres begrundelser for det, de gerne vil med det

12 Erkendelsen At vide (hvad) At kunne (hvordan) At ville (hvorfor)

13 Pædagogisk sundheds- fremme På den ene side at leve et sundt eller godt liv På den anden At leve At lære side at deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt

14 Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundhedsoplysning At beslutte mht. risiko ik At bruge viden/oplysning i

15 Problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et sundhedsmæssigt problem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt t risikoproblematik til børn og familier på baggrund af en viden, de ikke anerkender Dernæst må man skelne klart mellem sin egen og barnets/familiens opfattelse af det, der forhindrer dem i at leve et sundt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, g g p, mennesker selv oplever, de har

16 Dominerende pædagogiske g forestillinger A. Sundhed d kan og bør reguleres udefra B. Sundhed kan kun reguleres indefra

17 To dominerende pædagogiske g forestillinger Sundhed udefra Sundhed indefra Hi Hvis vi kan motivere dt det Vi k t d g enkelte barn tilstrækkeligt, kan vi selvregulering ændre dets motiver, ønsker og behov reformpædagogik Behaviorisme (kognitiv Individuelle indlæringsteori) handleerfaringer Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Vi ønsker at opdrage barnet til selvomsorg/ Klassisk humanistisk Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de pædagogiske medarbejdere?

18 Refleksiv sundhed Barnet kun kan regulere sig selv -når det ti trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan forstyrre på en positiv eller skelsættende måde (Wistoft, 2009) Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble barnets selvregulering/læring til den pædagogiske viden og faglighed g Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for dets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

19 Den refleksive vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

20 Tre typer mål Sundhed udefra Sundheds indefra Refeksiv sundhed Motivation Selvomsorg Værdiafklaring Adfærdsmodificering Selvregulering g Læring og forandring

21 Refleksiv sundhedspædagogik g Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat bestemte sundhedsmæssige d udfordringer d som indhold i den pædagogiske hverdag Og hvordan man derudfra former den pædagogiske hverdag, så børnene lærer at forholde sig til sundhed og et godt liv, og lære at gøre ting anderledes i en sundhedsfremmende retning

22 Viden og værdier VIGTIGT: På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på På den anden side at tage børn og familiers viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

23 Eksempler på sundhedsbegreber 23 I. Bredt og gpositivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb d b III. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb Karen Wistoft 2011

24 I. Bredt og gp positivt WHO (1947 ) 24 Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv Karen Wistoft 2011

25 WHO s Ottawa Charter (1986) 25 Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed Karen Wistoft 2011

26 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb 26 Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale Karen Wistoft 2011

27 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges 27 Karen Wistoft 2011

28 III. Inuit sundhed (etnisk sundhedsbegreb) At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er derude (naturen) Det gælder om at finde sin plads i naturens orden 28 Karen Wistoft 2011

29 Inuk Lys Sjæl Navn Identitet Ånd Krop

30 Sundhedspædagogiske g kompetencer a) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) b) Kunne afklare egne og kollegiale værdier et fælles sundhedsbegreb c) Have blik for barnets/den handicappedes indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv d) Kunne kvalificere deres idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som i konkrete gøremål/aktiviteter i den pædagogiske hverdag e) Kunne gennemføre sundhedspædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form f) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

31 Karen Wistoft