Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner
|
|
|
- Rebecca Holst
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring
2 Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration, hukommelse osv. Global funktion eller intelligens: Gennemsnitlige niveau i kognitive test Gennemsnittet giver mening fordi der en tendens til at de samme individer klarer sig godt eller dårligt i kognitive test. Dias 2
3 Realeksamen realister Dansk Eng. Hist. Geo. Reg. Mat. Skrf. dansk Skrf. engelsk Historie Geografi Regning Matematik Dias 3
4 Definition af intelligens/begavelse Den eller de varige psykiske egenskaber, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder. Den eller de varige egenskaber ved centralnervesystemet, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder Dias 4
5 Er intelligens stabil gennem livsforløbet? Dias 5
6 Dias 6
7 Beregning af IK 1) Individet testes med en række forskellige tests og den genenmsnitlige score udregnes 2) Den gennemsnitlige score sammenlignes med en repræsentativ population med samme alder 3) IK skaleres på en skala med gennemsnit på 100 og standardafvigelse på 15 Dias 7
8 11 WAIS delprøver Verbale delprøver 1. Information 2. Omtanke 3. Hovedregning 4. Lighedsprøve 5. Talspændvidde 6. Ordforråd Performance delprøver 1. Tal-symbol 2. Ufuldkomne billeder 3. Terning mønstre 4. Billedordning 5. Puslespil 4 BPP delprøver 1. Matricer (19) 2. Ligheder (24) 3. Talserier (17) 4. Figurer (18) Dias 8
9 Ravens matricer Dias 9
10 Normalfordeling: Standardiserede Scores Dias 10
11 Intelligens 1000 BPP IK 3307 Værnepligtige Observationer BPP IK Dias 11
12 Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion 1. Niveau-forskelle i kognitiv funktion på forskellige alderstrin - gennemsnit 2. Individuel stabilitet og individets relative indplacering på forskellige alderstrin Dias 12
13 Undersøgelsesdesign og aldersrelaterede ændringer 1. Alder kronologisk alder 2. Generation der kan være forskelle mellem individer født og opvokset på forskellige tidspunkter 3. Undersøgelsestidspunkt det kan muligvis have betydning i hvilke tidsperioder intelligensundersøgelser gennemføres Dias 13
14 Glostrup 1914 kohorten: år Follow-up Total 50-year sample year year year year year year year Dias 14
15 Sproglig og ikke-sproglig intelligens IQ Age Performance IQ Verbal IQ Dias 15
16 Individuelle forskelle i kognitive ændringer fra 50 til 80 år Density Decline Dias 16
17 Individuel stabilitet og individuelle forskelle i kognitiv aldring 1) Der er individuelle forskelle i kognitiv aldring 2) Betydning af individuelle forskelle i kognitiv aldring skal vurderes i forhold til de individuelle forskelle, der kan konstateres hos yngre voksne Dias 17
18 IK: Høj og lav uddannelse Interaktion: p = Full Scale IQ Age High Education Low Education Dias 18
19 LiKO-15 Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015 Sociodemografi, livsstil og helbred aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders Det Strategiske Forskningsråd Internationalt forskningssamarbejde Dias 19
20 Alkohol og kognitiv funktion Kognitive evner Kognitiv funktion Alkohol Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Intelligens stabiliseret Alkoholrelateret demens Observere forskelle i aldersrelaterede ændringer Dias 20
21 Intelligens målt ved sessionen Alle mænd indkaldes i det år de fylder 18 år Intelligenstest Siden 1957 Oplysninger registreret og arkiveret Benyttet Børge Priens Prøve (BPP) Oplagt til opfølgningsundersøgelser Dias 21
22 LiKO-15 projektets struktur : : Kognitiv funktion (BPP) ved sessionen Kognitiv funktion (BPP) ved LiKO-15 Skoleuddannelse Højde Vægt Alder Nationale sundhedsregistre Spørgeskema Dias 22
23 Børge Priens Prøve Intelligenstest anvendt på sessionen Udviklet af cand.psych. Børge Prien 45 min. varighed 78 spørgsmål Matricer, talrækker, ordrelationer og figurer Forsøgt hemmeligholdt Dias 23
24 LiKO-15 spørgeskema Omfattende spørgeskema spørgsmål (30-45 min.) Generelle spørgsmål Sociodemografiske faktorer Livsttilsfaktorer (rygning, medicin, stoffer) Helbred Alkoholrelaterede spørgsmål Alkoholindtag (hyppighed, mængde, lejlighedsvis) Problemer som flg. af alkohol Behandling af alkoholproblemer Dias 24
25 Baggrundsinformation Sessionen Skoleuddannelse Højde Vægt Alder ved sessionen Nationale sundhedsregistre Psykiatrisk Centralregister Alkoholmisbrug (ICD-8: 303, ICD-10: F10.1, F10.2) Andre psykiske lidelser Dias 25
26 Udvælgelse af deltagere Database mænd - Født i Sessionstestet i Mulige at invitere mænd - Navne og adresser - Opdateret registerinformation Inviteret mænd - Bor indenfor radius af 50 km - Ikke indlagt med AUD sidste 2 år Dias 26
27 Praktisk implementering Invitation af deltagere Invitationsbrev og deltagerinformation Booker tid Variation i testtidspunkter Påmindelsespostkort Gennemførsel af testningerne Gruppetestninger 24 deltagere per test Dias 27
28 Hvem har deltaget i LiKO-15 Deltagere Ikke deltagere Total (N[%]) (13,7) (86,3) Sessionsdata Registerdata Skoleuddannelse (N[%])* < studentereksamen > studentereksamen (11,2) 753 (21,9) (88,8) (78,1) BMI (mean[sd]) 21,4 (2,3) 21,4 (2,6) BPP score (mean[sd])* 46,3 (9,7) 39,4 (11,4) Alder (mean[sd])* 61,6 (3,3) 61,0 (3,3) Psykiatriske registreringer (N[%]) Alkoholmisbrug* Andre psykiske lidelser* Ingen psykiske lidelser 85 (6,7) 280 (10,7) (15,2) (93,2) (89,3) (84,8) * Statistisk signifikant forskel med hensyn til deltagelse i LiKO-15 Dias 28
29 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelige data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 29
30 BPP- og IQ-scorer fra sessionen Frekvens Frekvens Sessions-BPP score Sessions-IQ score Gennemsnit (SD): 46,2 (9,8) Min: 7 Max: 70 Gennemsnit (SD): 100 (15) Min: 40,2 Max: 136,3 Dias 30
31 BPP- og IQ-scorer fra LiKO-15 Frekvens LiKO-15 BPP score Gennemsnit (SD): 43,1 (9,6) Min: 6 Max: 71 Frekvens Gennemsnit (SD): 95,3 (14,6) Min: 38,7 Max: 137, LiKO-15 IQ score Dias 31
32 Ændring i BPP- og IQ-scorer fra session til LiKO-15 Frekvens Ændringer i BPP-score Gennemsnit (SD): -3,1 (5,9) Min: -29 Max: 40 Frekvens Gennemsnit (SD): -4,7 (9,0) Min: -44,3 Max: 61, Ændringer i IQ-score Dias 32
33 Sammenhæng ml. BPP-scorer (session/liko-15) LiKO-15 BPP score Korrelation: 0, Sessions-BPP score BPP-score LiKO-15 Tilpassede værdier 95% CI Dias 33
34 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 34
35 Karakteristika af studiepopulationen Baggrundsvariable og sessionsfaktorer Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Sessionsalder 19 år eller derunder 20 år eller derover LiKO-15-alder 60 år eller derunder 61 år eller derover Sessions-BPP 46 rigtige eller derunder 47 rigtige eller derover Grad af umage ved sessions-bpp Slet ikke I nogen grad I høj grad (59,5) 693 (40,5) 747 (43,7) 963 (56,3) 810 (47,4) 900 (52,6) 122 (7,6) 642 (40,2) 834 (52,2) -2,4 (5,8) -4,1 (5,8) -2,2 (5,3) -3,8 (6,2) -1,4 (6,1) -4,6 (5,2) -1,7 (8,0) -3,0 (5,8) -3,4 (5,6) <0,001 <0,001 <0,001 0,010 Dias 35
36 Karakteristika af studiepopulationen Uddannelses og erhverv Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Skoleuddannelse (sessionen) Mindre end studentereksamen Studentereksamen eller mere Videregående uddannelse (LiKO-15) Ja Nej Erhvervsmæssigt beskæftiget (LiKO- 15) Ja Nej (63,8) 618 (36,2) 991 (58,0) 719 (42,1) (68,1) 546 (31,9) -2,7 (6,1) -3,8 (5,6) -3,3 (5,9) -2,8 (6,0) -2,7 (5,6) -3,9 (6,5) <0,001 0,125 <0,001 Dias 36
37 Karakteristika af studiepopulationen Sociale relationer Ikke har børn (18%)* Ikke har ægtefælle/fast partner (17%)* Ikke bor sammen med nogen (21%)* Livsstilsfaktorer Let fysisk aktive/stillesiddende (66%)* Ikke sunde kostvaner (35%) Aldrig røget tobak (32%) Aldrig indtaget euforiserende stoffer (57%)* Dias 37
38 Karakteristika af studiepopulationen Medicinforbrug Sovemedicin (11%)* Beroligende medicin (11%)* Antidepressiva (15%)* Receptpligtig smertestillende (25%) Helbred Mindre godt/dårligt selvvurderet fysisk helbred (12%)* Mindre godt/dårligt selvvurderet psykisk helbred (7%) Slået hovedet og bevidstløs >30min. (2%) Slået hovedet og indlagt (14%) Dias 38
39 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 39
40 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Stor mængde af information om alkoholrelaterede faktorer Hyppighed (51-60 år, sidste 12 måneder) 5 genstande el. mere ved samme lejlighed (sidste 12 måneder) 10 genstande el. mere ved samme lejlighed (51-60 år, sidste 12 måneder) Behandling for alkoholproblemer Psykiatriske indlæggelser med alkoholmisbrug Problemer som følge af alkoholforbrug Justeret for alder ved LiKO-15 og uddannelse ved sessionen. Dias 40
41 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 251 (14,7) -2,6 (6,8) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 654 (38,3) -3,2 (5,6) Hver dag/næsten hver dag 366 (21,4) -4,1 (5,8) MD (95% CI)* -0,39 (-1,29;0,51) p- værdi 0, (25,6) -2,3 (5,8) Ref. Ref. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,87 (-1,57;-0,16) -1,60 (-2,40;-0,79) 0,016 <0,001 Dias 41
42 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 291 (17,0) -3,0 (6,9) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. MD (95% CI)* -0,93 (-1,80;-0,06) p- værdi 0, (24,2) -2,2 (5,8) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 614 (35,9) -3,1 (5,7) Hver dag/næsten hver dag 390 (22,8) -3,9 (5,4) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,86 (-1,58;-0,13) -1,39 (-2,20;-0,59) 0,020 0,001 Dias 42
43 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 5 genstande eller derover ved samme lejlighed de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1009 (64,1) -2,8 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 116 (7,4) -3,7 (7,2) Hver dag/næsten hver dag 42 (2,7) -6,6 (4,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,19 (-0,46;0,83) p- værdi 0, (25,8) -3,0 (5,4) Ref. Ref. -0,50 (-1,66;0,66) -3,48 (-5,29;-1,68) 0,398 <0,001 Dias 43
44 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 10 genstande eller derover ved samme lejlighed som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1376 (86,0) -2,9 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,35 (-0,55;1,26) p- værdi 0, (10,5) -3,2 (6,2) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 33 (2,1) -6,6 (5,5) Hver dag/næsten hver dag 24 (1,5) -8 (7,4) -3,04 (-5,18;-0,91) -4,98 (-7,39;-2,56) 0,005 <0,001 Stort set samme resultater ved brug af de sidste 12 måneder. Dias 44
45 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Behandling for alkoholproblemer og psykiatriske indlæggelser og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. MD (95% CI)* p- værdi Behandl. for alk.prob. Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Psyk.indlæggelser Alkoholmisbrug Andre psykiske lidelser Ingen 49 (2,9) 66 (3,9) 1583 (93,2) -6,6 (6,7) -5,0 (6,8) -2,9 (5,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). 71 (4,2) 240 (14,0) 1399 (81,8) -5,9 (7,0) -3,8 (7,1) -2,8 (5,6) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -3,78 (-5,42;-2,14) -1,96 (-3,38;-0,54) Ref. -3,20 (-4,58;-1,83) -1,19 (-1,98;-0,40) Ref. <0,001 0,007 Ref. <0,001 0,003 Ref. Dias 45
46 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Signifikant større gennemsnitligt fald i kognitive funktioner, hvis alkoholforbrug problemer med Familien (MD -0,93) Arbejdet eller uddannelsen (MD -1,90) Økonomi (MD -2,12) Helbredet (MD -1,60) Ikke signifikant forskel i kognitive ændringer ved problemer med venner som følge af alkoholforbrug (MD -0,44). Dias 46
47 Konklusion Tegn på aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion blandt mænd i alderen år Alkoholfaktorer aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Direkte virkning eller bagvedliggende faktorer? Fremtidig forskning på LiKO-15 Flere deltagere med alkoholmisbrug Mere avancerede analyser af alkohols betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 47
48 Tak for opmærksomheden! Tegning: Claus Bigum Dias 48
Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner
Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke
Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen?
Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen? Lea Arregui Nordahl Christoffersen Marie Grønkjær Institut for folkesundhedsvidenskab Baggrund Baggrund Baggrund Tid Baggrund Formål Estimeret
Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen
Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige
SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Motivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen
19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: [email protected] www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Børn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014
Mental retardering Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland Oktober 2014 Lovgrundlag Straffeloven, 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser 16. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grund af
Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.
Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] Funded
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Population attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom ALKOHOL ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK: SOCIALE FAKTORER Kilde: Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil
Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER
KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Evaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser
RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige
PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug
Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Hvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Etniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
