Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU



Relaterede dokumenter
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Dobbeltporøs Filtrering

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Aarhus Kommune. Adsorptionsmetoder. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

FOSFORRENSNING AF REGNVAND I URBANE MILJØER RENSELØSNINGER

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken Svendborg

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Det bemærkes, at ved 30% befæstelse og en standard hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8, svarer 3,0 red. ha til et total opland på 12,5 ha.

Punktkilder - regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder v/jóannes Jørgen Gaard. ATV-møde 29. maj 2018,

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan

Forklaring Udløbsskema

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Spildevandsplan Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden

Tillæg til Spildevandsplan

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit. Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Udviklingserfaringer. L i d t f r a Aa l b o r g U n i ve r s i t e t s f o r s k n i n g u d i r e g n va n d

Center for Park, Vej og Miljø

NOTAT. 1. Workshop - Rensning af regnvand i urbane miljøer

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land Side 1

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Københavns Kommune. Filtre

Transkript:

Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering er den vigtigste forudsætning at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret nok Regnvandsbetingede udledninger bliver vigtigere Mere befæstet areal og ændret nedbørsmønster Reduktion af andre kilder Bassiner anvendes også ved pladsmangel til at rense diffus afstrømning

Hvor meget fosfor komme der? For afstrømmende regnvand anvendes i DK ofte typetallet 0,5 mg/l total P fordelt med 50% opløst og 50% partikulært bundet P Men det er ikke altid sådan.med 39 % partikulært P i vand fra landbrug og 34 % i vand fra by Landbrug 0,17 mg/l Vinter 2004/2005 Nordborg Sø By 0,08 mg/l

mg/l Temadag 7. Maj l/s 0.35 30 0.3 0.25 0.2 0.15 0.1 0.05 25 20 15 10 5 0 0 08:24 09:36 10:48 12:00 13:12 14:24 15:36 16:48 18:00 19:12 Total P Opløst P Flow Fosforindholdet er langt fra konstant Bl.a. som følge af first flush, oplandstype, tørvejrsperiode og årstid - Her eksempel på first flush

mg/l Temadag 7. Maj 0.7 0.6 0.5 Sommer-værdier 0.4 0.3 0.2 0.1 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 total P Opløst P P-målinger igennem 7 år i regnbetinget udløb - Med eksempel på sæsonvariationer/tørvejrsperioder

Men er det biotilgængeligt P? = potentielt tilgængeligt P = 72% af total P og 62% af partikulært P* (Vand & Jord 2008 nr. 2) * Let adsorberet P, jernbundet P og NaOH-ekstraherbart organisk P

Så der kan være behov for P-fjernelse: Eksempel fra Nordborg Sø Min. 30% af P-tilførsel via regnbetingede udledninger Simpel Vollenweider P sø =P i /(1+ tw) Tw = 0,82 år P Sø = 0,025 mg/l P i = 0.05 mg/l Både opløst og partikulært P er vigtigt Vandplan: P-støtteparameter 0,025 mg/l Og så er der overløb!

Effektiv fosforfjernelse i bassiner kræver mere end sedimentation Fjerner partikulær P Opløst P fjernes ikke (60%!) Opholdstiden/dimensioneringen er altafgørende Mest P på mindste partikler 84-97% af partiklerne < 75 µm Husk vindpåvirkning Risiko for omdannelse af partikulært P til opløst P ved iltfrie forhold, mineralisering

Sedimentationsbassiner med integrerede sandfiltrer

Vigtige forudsætninger Undgå tilstopning af filter og kanaldannelse Og undgå overløb

Eksempler fra Nordborg Sø-oplandet Kildespring 2006 tw 8 timer B:F = 50:50 45 kg P 70 ha 2008 2006 N-bred 2008 tw 22 timer B:F = 50:50 20 kg P 40 ha 2006 Fægteborg 2006 tw 51 timer B:F = 50:50 200 kg P 400 ha

% fjernet Temadag 7. Maj Hvor meget suspenderet stof fjerner bassinerne? 120 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 Kildespring N-Bred Fægteborg Middel Min Max

% fjernet Temadag 7. Maj Fjerner bassinerne partikulært P? 100-100 -300-500 -700 Partikulær P Middel: 34, 66 og -104 % Median: 49, 60 og 0 % Vinter værdier -900 Kildespring N-Bred Fægteborg

Hvilke partikulære P-former fjernes? Eksempel fra November 2007 Reduktion af PP: Kildespring 44% og Fægteborg 60% Reduktion i biotilgængeligt PP: Kildespring 45% og Fægteborg 72%. Opholdstiden er 6 gange højere i Fægteborg-bassinet

% fjernet Temadag 7. Maj Fjerner bassinerne opløst P? 100 50 0-50 -100-150 -200-250 -300-350 -400 Opløst P Middel: -66, 8 og -10 % Median: -22, 9 og 9 % sommer Kildespring N-Bred Fægteborg

mg P/l Så totalt set fjernes.. Total P reduktion Kildespring Middel: 14 % Median: 25 % N-Bred Middel: 45 % Median: 42 % Fægteborg Middel: -22 % Median: 8 % 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Udløbskoncentration 2006 2008 Kildespring Fægteborg N-Bred Mål for restaureringsprojekt Mål i forhold til Vandplan

Optimeringsmuligheder for fjernelse af PP Andre lavteknologiske løsninger kunne være: Øget plantedække Opholdstid Tilstopning Filtermateriale med adsorptionskapacitet for P f.eks. muslingeskaller eller andet kalkholdigt materiale Magasinering Filterudnyttelse

Mulige metoder til effektiv fosforfjernelse Videregående rensning f.eks. Aluminium (bl.a. Life-Treasure) Jern (bl.a. Life-Treasure) Knust beton (endnu ikke i storskala, AU, SDU) Dobbeltporøs filtrering ( bl.a. KU-life) Udfordringer ved flere af typerne f.eks. drift, vedligeholdelse/tilsyn, ph-problematik, opholdstid Men samtidig mere effektiv P-fjernelse og et område hvor der stadig mangler viden!

Mht. P-fjernelse så er målet, at recipienten får renere vand via mindre belastning! Så udgangspunktet er reduktionsbehovet!

Tak for opmærksomheden! Og til Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Grontmij Nordborg Sportfiskerforening Center for Sørestaurering (CLEAR) og CLEARkollegaer Tidligere specialestuderende