Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
|
|
- Jørgen Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011
2 Formålet med vandplanerne er at overfladevand, herunder søerne, som udgangspunkt skal have god eller høj økologisk tilstand og god kemisk tilstand i Der findes dog en række undtagelsesbestemmelser som gør, at målet kan lempes eller tidsfristen kan forlænges.
3 Omfattede søer - I Vandplanens indsatsprogram indgår følgende søer: Søer på 5 ha eller derover Søer mellem 1 og 5 ha med en specifik målsætning i regionplanerne Natura 2000-sønaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder
4 Miljømål for søer, økologisk tilstand Søtype Lavvandede, kalkrige Referencetilstand, klorofyl a Grænser mellem økologiske tilstandsklasser, klorofyl a (sommermiddel) Høj/ god God/ moderat Moderat/ ringe Ringe/ dårlig 6,24-7,50 9,9-11,7 21,0-25, Dybe, kalkrige 2,53-3,85 4,6-7,0 8,0-12, Alle kalkfattige 2,45-3,72 4,3-6,5 8,0-12, Hvis søens referencetilstand er i den høje ende af intervallet eller den ikke kendes, anvendes den høje ende af intervallet - Hvis søen allerede opfylder miljømålet, må tilstanden ikke forringes, dvs. miljømål = nuværende tilstand
5 De danske søers aktuelle tilstand Målt indhold af klorofyl i overfladevandet i 764 søer 700 Klorofyl-a, µg/l % (260 stk.) søer med målopfyldelse 66% (504 stk.) søer med forhøjet klorofyl Søer
6 Søernes tilstand Forventet målopfyldelse i baseline Mgl viden 22% 933 søer nej 49% Ja 29% Baseline belastning 2015: Nuværende fosforbelastning (2005) korrigeret for allerede besluttede tiltag overfor spildevand. Øvrige besluttede tiltag forventes ikke at have effekt på fosfortilførslen.
7 Sammenhæng mellem fosforindhold og tilstand Tilstanden, herunder klorofylindholdet, afhænger først og fremmest af fosforindholdet. I vandplanerne er anvendt følgende sammenhæng, jf. DMU (Søndergaard, 2007): Klorofyl a = 229,1*TP 0,80 (dybe) Klorofyl a = 338,8*TP 0,98 (lave) (r 2 er hhv. 0,53 og 0,51) Efter Jensen m.fl., 1997: Faglig rapport fra DMU nr. 211.
8 Ekstern og intern belastning med fosfor - Ekstern belastning: De aktuelle tilførsler af fosfor fra oplandet Intern belastning: Skyldes frigivelse fra sedimentet af fosfor, som stammer fra tidligere tilførsler. Den interne belastning kan forsinke målopfyldelse efter at den eksterne belastning er nedbragt. Målopfyldelse kan fremskyndes ved hjælp af sørestaurering
9 Ekstern belastning: Sammenhæng mellem fosfortilførsel og fosforindhold: Vollenweider (1974): Psø = Pind 1/(1 + Tw 0,5 ) Beregnet (µg P l-1) Observeret (mg P l -1 ) Sammenhænge mellem observeret søkoncentration af totalfosfor og modelberegnet koncentration på baggrund af Vollenweider (1976). Fra Kristensen et al., 1990.
10 Virkemidler overfor fosfor - Generelle virkemidler 10 m randzone langs alle vandløb og søer > 100 m² (1,4-4,8 kgp/ha pr. år, i alt ca. 160 tons P/år) Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret (18 tons P) - Målrettede virkemidler P-ådale (10 kg P/ha pr. år, i alt 30 t P/år) Punktkilder: spildevand, regnbetingede udløb mm. - Synergi fra indsats i forhold til især vandløb. - Sørestaurering
11 Sørestaurering - Sørestaurering anvendes til at fremskynde tidspunktet for målopfyldelse, hvis det er nødvendigt: Kemisk fældning af fosfor i sedimentet Iltning af bundvand (dybe søer) Biomanipulation Forudsætning: At den eksterne belastning er nedbragt tilstrækkeligt At målopfyldelse ikke forventes indenfor 1-2 planperioder At restaurering forventes at føre til målopfyldelse
12 Metode Hidtige erfaringer i Danmark Udsætning af geddeyngel Antal søer Effekt 50 Få søer med effekter, timing meget vigtig Opfiskning 50 Klare effekter, men gentagne opfiskninger ofte nødvendigt efter 5-10 år Aluminiumstilsætning Iltning af bundvand Sediment fjernelse 6 Hurtige og markante effekter, men langtids-effekter dårligt belyste 6 Nogle effekter, men lang tids iltning nødvendig og permanente effekter usikre 1 Effekter på intern belastning. Få erfaringer i Danmark. Dyr. Anvendes i vandplan Nej frarådes af DTU aqua Ja Ja Nej Nej Phoslock 0 Ikke veldokumenteret Nej
13 Arbejdsgruppe vedr. sørestaurering - Baggrund - Regeringsbeslutning om at indsatsen i forhold til sørestaurering skal kvalificeres i forbindelse med den offentlige høring af vandplanudkastene. - Formål - at kvalificere det faglige grundlag, herunder vurdere om der er behov for at revidere indsatsen på baggrund af ny viden om restaureringsmetoderne
14 Arbejdsgruppe vedr. sørestaurering - Arbejdsgruppens deltagere: - Gyrite Brandt (KL), Nikolaj Svejstrup (KL), - Tanja Kaiser (Ringkøbing-Skjern Kommune). - Gudrun Krog (NST Vestjylland) - Kjeld Sandby Hansen (NST Odense) - Ivan Karottki (NST København, Vandplanlægning og Havmiljø, formand) - Og som tilknyttede eksperter Martin Søndergaard, DMU Henning Jensen, SDU
15 Arbejdsgruppe vedr. sørestaurering - 3 restaureringsmetoder er vurderet velegnet: - Fosforfældning (aluminiumsfældning) - Iltning af bundvand (dybe søer) - Biomanipulation (opfiskning af fredfisk) - Eksempler på metoder der ikke anbefales: - Sedimentfjernelse - Phoslock
16 Kriterier for anvendelse af sørestaurering I 1. Indsatsen overfor den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse skal være gennemført inden Det skal være veldokumenteret at restaureringsmetoden sammen med den øvrige indsats vil medføre målopfyldelse både på kort og langt sigt 3. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandafstrømning i sommerperioden skal det vurderes, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder
17 Kriterier for anvendelse af sørestaurering II - Ved kemisk fældning og iltning: Målinger skal dokumentere, at der i dag er en betydelig intern belastning - Ved opfiskning: Tilstanden er forringet på grund af for mange fredfisk - En forundersøgelse skal godtgøre at kriterierne er opfyldt
18 Aluminiumfældning, princip - Flydende aluminiumchlorid tilsættes vandet, hvor det flokkulerer og sedimenterer, idet fosfor bindes til Alflokken. I sedimentet bindes mobilt fosfor til Al-flokken. - Fordele: Uafhængigt af redoxforhold I modsætning til f.eks. jern - Ulemper: Kan genopløses ved højt og lavt ph og kan derved få toxisk effekt
19 Kriterier, al-fældning I - De generelle kriterier skal være opfyldt - Søens fosfordynamik er præget af intern fosforbelastning og fosforpuljen udvaskes ikke eller kun meget langsomt - Søens alkalinitet er højere end 1 meqv/l - Søen er lagdelt eller der er en forholdsvis lille bølgepåvirkning af sedimentet. - Søer, hvor der ikke risiko for at det aluminiumsholdige sediment ved resuspension kommer i kontakt med vand, hvor ph er mere end 8,5. Risikoen for dette er størst i vindeksponerede og lavvandede søer. - Hvis der er risiko for ovenstående, skal det vurderes om et indgreb i fiskebestanden Kan afværge denne risiko.
20 Forudsætninger, al-fældning II - Det skal være sandsynligt at fosforniveauet efter aluminiumbehandlingen kan opfylde vandplanens krav til maksimal fosforkoncentration i søvandet. - Hvis aluminiumbehandling kan medvirke til målopfyldelse i nedstrøms beliggende søer, behøver kravet til målopfyldelse ikke nødvendigvis at være opfyldt.
21 Forundersøgelse, aluminiumbehandling - Opfylder generelle betingelser for restaurering, især: Ikke målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder pga. intern belastning - Bestemme sedimentets mobile fosforpulje - Udbringningsbehov, mængde, metode og areal - Risiko for at sedimentet kommer i berøring med vand med ph > 8,5 Evt. mindske risiko for dette gennem opfiskning? - Udbringningstidspunkt og evt. ad flere omgange - Sandsynliggøre P-koncentration efter indgreb vil blive lav nok til målopfyldelse
22 Biomanipulation, princip - Reducere mængden af skalle og brasen for derved at skabe øget græsningstryk af dyreplanktonet på planteplanktonet og dermed forbedre lysforholdene i søvandet og bane vejen for vækst af bundplanter
23 Kriterier, biomanipulation - De gerelle kriterier skal være opfyldt - Fiskebestanden er den væsentligste årsag til manglende målopfyldelse i søen, - Den interne belastning er moderat således at biomanipulationen må antages at have blivende effekt. Hvis dette er tvivlsomt kan det overvejes at kombinere med aluminiumfældning, hvis kriterierne for dette er opfyldt. - Effekten af opfiskningen ikke vil blive opvejet af indvandring fra nærliggende vandsystemer
24 Forundersøgelse, biomanipulation - Fiskebestanden er den væsentligste årsag til manglende målopfyldelse - Ikke målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder på grund af skæv fiskebestand - Intern belastning er moderat. Hvis ikke evt. supplere med aluminiumfældning - Effekt af opfiskning vil ikke opvejes af indvandring - Sandsynliggøre, at indgreb fører til målopfyldelse på kort og langt sigt
25 Iltning af bundvand, princip - Ved iltning af bundvandet øges redoxpotemtialet, så jern kan binde fosfor i sedimentet. Samtidig bedres iltforholdene i vandet til gavn for faunaen, der er knyttet til de dybe dele af søen. - Fordele: Umiddelbare effekter - Ulemper: Skal fortsættes gennem mange år
26 Kriterier, iltning - De generelle kriterier skal være opfyldt - Lagdelt sø - At Fe/P forholdet i sedimentet er > 10.
27 Forundersøgelse, iltning - Søen vil ikke nå målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder pga. intern belastning - Fe/P forhold i sedimentet > 10 - Forventet iltningsbehov og optimal metode beskrives - Sandsynliggøre P-koncentration efter indgreb vil blive lav nok til målopfyldelse
28 Potentielle søer, 22 stk., foreløbig liste Al-fældning: 16 søer Biomanipulation: 6
29 Finansiering - Sørestaureringen (evt. incl. forundersøgelser og overvågningsprogram) gennemføres af kommunen - Restaureringen forventes finansieret gennem DUT-midler til kommunerne (arbejdsgruppens anbefaling).
30 Hvad så med de søer, hvor der ikke laves sørestaurering? Forventet målopfyldelse i baseline 2015 Indsats i 1. vandplan Indsatsbehov Sørestaurering i 1. vandplan Ja Nej nej Nej Ja Nej Nej Nej Ekstern belastning Intern belastning Intern belastning Intern belastning Ekstern belastning Intern belastning Nej Ja Målopfyldelse 2015 Delvis nej nej Delvis Ja Undtagelsesbestemmelse Undtagelsesbestemmelse
31 Undtagelsesbestemmelser - Intern belastning Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søerne, men datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen (kriterium 2), hvilken metode der er den bedst egnede (er specifikke kriterier opfyldt?) og om restaurering vil føre til målopfyldelse (kriterium 3). - Undtagelsebestemmelse jf. MML 19 Tidsfristforlængelse med henblik på gradvis målopfyldelse - Årsag Tekniske årsager gør, at forbedringen må gennemføres i faser - manglende viden
32 Tak for opmærksomheden
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereMiljøindsats i søer Rudersdal Kommune
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereNotat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereKonsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer
Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereDanske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereBILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner
BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner 1 Hørsholm kommune er en del af Vandplan Øresund: 1.1 Vandplan Øresund Se kort 1. Vandplanen dækker ca. 800 km2 og berører 17 kommuner: Halsnæs, Gribskov,
Læs mereNorddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereVarde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å
Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241
Læs mereHøringssvar fra Mariagerfjord Kommune til vandplan 1.2 Limfjorden offentlig høring
Vandplan 1.2 Limfjorden Høringssvar offentlig høring UDKAST Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.00.06-P17-3-10
Læs mereSøer Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsatsbehov i søer Hvordan er indsatsbehovet for søerne beregnet?
2. Tekniske Spørgsmål Vandløb Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Administrative værktøjer ved frilægning af rørlagte strækninger Afgrænsning af indsatsområder i vandløb Flertallet af de
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereIndhold. Miljøudvalget
Miljøudvalget 17.03.2011 Sag nr. 14, bilag 2 Gladsaxe Kommunes høringssvar til Forslag til Vandplan 2010-1015 for: Hovedvandsopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandsopland 2.3 Øresund Hovedvandsopland
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereVejledning for gennemførelse af sørestaurering
Vejledning for gennemførelse af sørestaurering April 2013 Kolofon Titel Vejledning i sørestaurering Emneord Udgiver Copyright Forfattere Sprog Sørestaurering, biomanipulation, fosforfældning, aluminium
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7 5 SØRESTAURERING OG DEN EKSTERNE BELASTNING 8 6 SØRESTAURERING
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ
FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 175 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FORUNDERSØGELSE
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereFRA VANDPLAN TIL INDSATS
FRA VANDPLAN TIL INDSATS Vandplaner i kommunerne FRA VANDPLAN TIL INDSATS Med vedtagelse af de danske vandplaner i december 2011 skal kommunerne udarbejde handle planer for implementering af vandplanernes
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereSkjoldenæsholm Gårdsø. Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE
Skjoldenæsholm Gårdsø Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE 26. MARTS 2019 Indhold 1 Resumé 4 2 Baggrund 5 3 Skjoldenæsholm Gårdsø 5 3.1 Opland, tilløb og afløb 6 3.1.1 Svanedam og Vægterdam
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereVandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereRestaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007
Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereUtterslev Mose tilstand og handlemuligheder
Utterslev Mose tilstand og handlemuligheder 1 Indhold Indhold... 1 Karakteristik af Utterslev Mose... 3 Den urene og den rene sø... 4 Utterslev Mose... 6 Den eksterne belastning... 7 Den interne belastning...
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mere