Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner

Relaterede dokumenter
Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs

Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering

Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi men effekten bør ikke overgøres

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

Den danske sommerhusejer

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne

Status på andelsboligmarkedet

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

Flexlånere sparer fortsat penge

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

FlexLife er mere end bare 30 års afdragsfrihed

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Status på andelsboligmarkedet

Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger

Energimærkning og boligøkonomien

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Den danske sommerhusejer anno 2017

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Året der kommer på boligmarkedet

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!

Friværdierne i bedring

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Rekord få danskere ser faldende huspriser forude men høj boligtillid er ikke ensbetydende med boligboble

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Priserne på andelsboliger holder skansen

Friværdiernes fordeling status primo 2009

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Afkastkravet på boligudlejningsejendomme synes at have stabiliseret sig på et lavt niveau

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

friværdi guide Her får du den største Oversigter Top ti og bund ti over friværdi 1sid8er Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

Større optimisme omkring sommerhusmarkedet end længe set

Skal du eje eller leje sommerhus?

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

29. mar Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Forældrekøb er nytteværdi og hjælp til ens barn - der er ingen garanti for en god investering i kroner

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Transkript:

28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse, som står øverst på ønskesedlen. Det gælder både på tværs af aldersgrupper, geografi og køn. I forhold til køn er kvinderne dog mere interesserede i køkken og bad end mændene. Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Tilbage i foråret 201 lavede vi præcis samme undersøgelse. Trods et styrket økonomisk opsving og en fremgang i friværdierne på i omegnen af 20 mia. kroner siden da, er det lidt overraskende at kunne konstatere, at der ikke er sket de store ændringer i boligejernes prioriteringer. Der, hvor den primære effekt ses, er i forhold til ønsket om investering i nyt tag, som er blevet mere populært over de senere år. Appetitten på investering i nyt køkken eller bad er nærmest uændret. Undersøgelsen giver dermed et samlet billede af, at boligejerne ikke lader sig rive med af de gode tider og har øget deres fokus på de mere luksusbetonede investeringer i boligen. Om noget har boligejerne i stedet fået en smule mere mod på vedligeholdelse af boligen og energiforbedrende tiltag. Dette billede stemmer også godt overens med boligejernes lånelyst, som fortsat er meget afdæmpet i en historisk kontekst og særligt taget i betragtning af at vi befinder os godt inde i en højkonjunkturperiode. En stadig relativ høj gældsætning blandt boligejerne er efter alt at dømme en af de vigtige forklaringer på denne udvikling. Figur 1: Vi ser fortsat en meget afdæmpet udlånsvækst til de danske husholdninger 2 % å/å % å/å 2 20 20 Udgiver 1 Samlet udlån 1 Realkredit Danmark Lersø Parkallé 10 10 2100 København Ø Risikostyring Realkreditudlån Ansvarshavende 0 0 Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig - Bankudlån - chei@rd.dk -10 1 00 01 02 03 04 0 06 07 08 09 10 11 12 13 14 1 16 17 18-10 Kilde: Macrobond, Nationalbanken og egne beregninger

Nyt køkken og bad står højest på boligejernes ønskeseddel Vi har set nærmere på boligejernes ønskeseddel i forhold investeringer i boligen. Det har vi gjort med hjælp fra YouGov, som har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne Hvis du skulle investere penge i forbedring af din bolig, hvad ville du så allerhelst bruge pengene på?. Resultatet er vist i nedenstående figur 2. Først og fremmest viser figuren, at boligejernes ønskeliste er ganske lang. Det afspejler i høj grad, at der er forskel fra boligejer til boligejer i forhold til, hvor vi er i livet, hvad vi prioriterer i hverdagen og endelig forskelle i tilstanden og manglerne på vores boliger. Noget er mere presserende at få lavet i boligen, andet giver på sigt en bedre boligøkonomi og endeligt er der noget, der gavner nytteværdien af boligen. Figur 2: Her er boligejernes ønskeseddel til investeringer i boligen 16% Hvis du skulle investere penge i forbedring af din bolig, hvad 14% ville du så allerhelst bruge pengene på? 12% 8% 6% 4% 2% Note: I ovenstående figur er ikke medtaget svarene ved ikke, andet eller vil ikke investere i boligen Flest boligejere og dermed øverst på ønskelisten peger på et nyt køkken skarpt forfulgt af nyt badeværelse. Lidt mere end hver fjerde dansker peger således på, at det er her, de først vil sætte ind, hvis de ønskede at forbedre deres bolig, og det fordeler sig med cirka 14 % på køkken og 13 % på badeværelse. Ønsket om et nyt køkken eller badeværelse genfinder man på tværs af de forskellige aldersgrupper. Hvad enten man er i kategorien 18-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 0-9 år eller 60+, er det en af disse to prioriteringer, der står øverst på ønskesedlen og det er typisk køkkenet, der slår badeværelset med et mulehår. Kigger man på tværs af kønnene, er der til gengæld lidt forskelle, der springer i øjnene. Kvinderne er tilsyneladende lidt mere interesseret i at lave både køkken og badeværelse end mændene. 16 % af kvinderne vil gerne investere i køkken, mens 14 % prioriterer badeværelset. Til sammenligning er det 11 % af mændene, der peger på enten køkken eller bad. Hvor kvinderne tilsyneladende er relativt mere interesseret i køkken og bad, er mændene i højere grad fokuseret på at lave tiltag, der gavner den økonomiske bundlinje i boligen. I hvert fald er det 21 % af mændene, der peger på 2

forbedringer til boligens energiregnskab i form af nye vinduer eller døre, isolering eller solceller. Til sammenligning er det 16 % af kvinderne, der har dette øverst på ønskesedlen. Ser vi alternativt på tværs af landet, er der en klar forskel i forhold til, at især indbyggerne i hovedstadsregionen ønsker nyt køkken og badeværelse set i forhold til andre regioner. I Region Hovedstaden er det 31 %, der gerne ville lave nyt køkken eller bad. I Region Nordjylland er det til sammenligning kun godt hver femte, der gerne ville lave nyt køkken (10 %) eller badeværelse (12 %), jf. figur 3. Figur 3: Køkken og bad står oftere på ønskesedlen i Region Hovedstaden end i resten af landet 3% Hvis du skulle investere penge i forbedring af din bolig, hvad ville du så allerhelst bruge pengene på? 3 2% Bad 2 1% Køkken % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Som altid er der en del elastik i sådanne meningsmålinger, og man skal derfor være påpasselig i forhold til håndfaste konklusioner om disse forskelle. Det kan dog godt være en indikation på, at boligmarkedet i dele af hovedstadsområdet har oplevet kraftige prisstigninger gennem efterhånden en årrække, og det øger alt andet lige lysten til at investere i de dele af boligen, der primært giver en nytteværdi i hverdagen. Ellers er det ud fra figur 1 værd at bemærke, at der ikke er mange boligejere, der overvejer at kaste sig ud i en tilbygning til den eksisterende bolig. Det er der kun 3 % i undersøgelsen, der drømmer om. I den henseende kan det spille en rolle, at en tilbygning ud over en masse praktik - ofte har en ganske høj pris pr. kvadratmeter sammenlignet med eksisterende boliger. Det betyder også, at der i dele af landet kan være en udfordring i at få en fornuftig økonomisk rentabilitet i projektet i forhold til i stedet at købe en større bolig. 3

Det økonomiske opsving har sat forbavsende få aftryk på boligejernes ønskeseddel I sig selv er det altid interessant at få et øjebliksbillede af boligejernes ønsker for investeringer i boligen. Det er dog i høj grad også interessant at kunne følge selve udviklingen over tid i boligejernes prioriteringer. Vi lavede præcis samme undersøgelse tilbage i foråret 201 altså tæt på tidspunktet for, hvornår boligmarkedet gik et nøk op i tempo, og det økonomiske opsving tog ekstra fart. Ser vi på huspriserne, er de steget med cirka 1 % siden foråret 201, mens friværdierne er gået i vejret med omtrent 20 mia. kroner. Og i samme periode er lønmodtagerbeskæftigelsen herhjemme vokset med i omegnen af 10.000 personer. Umiddelbart ville vi forvente, at denne mere positive udvikling for boligejerne skulle afspejle sig i et større fokus på mere luksusbetonede investeringer i boligen som køkken og bad. Føler man sig rigere som boligejere og har større tryghed omkring sin jobsituation, er det således oplagt, at man får mere mod på ikke blot de nødvendige investeringer i vedligeholdelse af sin bolig. Det er derfor lidt overraskende at kunne konstatere, at der ikke er sket de store ændringer i forhold til boligejernes prioriteringer gennem de senere år. Tilbage i foråret 201 var det 26 % af boligejerne, der gerne ville investere i køkken og bad, mens det nu er 26,2 %. Lidt flere nu end dengang ønsker nyt køkken, mens lidt færre er interesseret i nyt badeværelse. Vi snakker dog om marginaler og reelt set er billedet altså uændret, når man tager usikkerheden omkring disse undersøgelser med i betragtning. Figur 4: Opsvinget på boligmarkedet har ikke rykket det store på prioriteringerne 1% Hvis du skulle investere penge i forbedring af din bolig, hvad 14% ville du så allerhelst bruge pengene på? 13% 12% 11% 9% Aktuelt 8% 7% Forår 201 6% % 4% 3% 2% 1% Note: I ovenstående figur er ikke medtaget svarene ved ikke, andet eller vil ikke investere i boligen Der hvor vi ser den primære ændring over de senere år, er i forhold til investering i nyt tag. Tilbage i foråret 201 lå nyt tag nummer på ranglisten den er nu rykket op som nummer 3, og 8,1 % vil bruge deres penge her mod tidligere % - altså et pænt ryk på 3,1 %-point. 4

Der er ingen tvivl om, at vi i disse år ser mange tage fra de store boligårgange i 1960 erne og 1970 erne, som trænger til en udskiftning. Dette behov har næppe ændret sig det store over de senere år, men her kan det trods alt tænkes, at det bedre økonomiske klima og stigende friværdier har givet flere mod på at få skiftet taget i den kommende tid fremfor at krydse fingre for, at holdbarheden lige kan strækkes et par år mere. Danskernes fokus på energiforbedrende tiltag i boligen har faktisk også været svagt tiltagende over de senere år trods relativt lave energipriser. Ser vi på overvejelser i forhold til nye vinduer eller døre, isolering eller solceller, er andelen steget fra 16,7 % til nu 18,3 %. Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen.