D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar til den 12. november 2009 anholdt og varetægtsfængslet herunder i isolation fra den 8. juli 2009 til den 5. november 2009 for overtrædelse af straffelovens 191. Han blev ved dom af 12. november 2009 afsagt af Retten i Aalborg frifundet for den rejste tiltale. Sagen vedrører spørgsmålet om hvorvidt E har fremsat sit erstatningskrav overfor anklagemyndigheden, jf. herved retsplejelovens 1018 e, stk. 1 og 2. Påstande E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. Anklagemyndigheden har påstået sagen afvist. Sagens oplysninger Statsadvokaten for Nord- og Østjylland ankede den 25. november 2009 ovennævnte dom af 12. november 2009 til Vestre Landsret. Ved skrivelse 1. juni 2010 hævede Statsadvokaten anken af sagen, der var berammet til hovedforhandling fra den 28. juni 2010. Dette brev, der var stilet til Vestre Landsret blev desuden sendt i kopi til advokat Jan Schneider. Den 3. juni 2010 hævede Landsretten sagen. Ved telefax af 18. august 2010 fremsatte advokaten på vegne E krav om erstatning, jf. retsplejelovens 1018 a, stk. 1. Herefter blev advokaten anmodet om at udtale sig om frisoverskridelsesspørgsmålet. Herom anførte advokaten følgende i skrivelse af 10. november 2010: "Idet jeg henviser til Deres skrivelse af 14. oktober 2010 skal jeg hermed kommentere nærmere på spørgsmålet om fristoverskridelse. Indledningsvist bemærker jeg, at det er tvivlsomt, hvorvidt fristen er overskredet. Retsplejelovens 1018e, stk. 1 fastslår blandt andet: "Krav fra en person, der har været sigtet, skal fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom".
- 2 - Meddelelse til sigtede gives sædvanligvis i forbindelse med enten en frifindelse eller fremsendelsen af en påtaleopgivelse direkte til sigtede. Bestemmelsens sidste led fastsætter, hvornår fristen løber fra, hvis sigtede ikke har været til stede. Da beregnes fristen efter 904, stk. 2 og 3. 904 fastslår, at fristen i disse tilfælde løber fra, der enten er sket forkyndelse eller fra den dag, hvor tiltalte modtager en kopi af dommen. Bestemmelsen indeholder ikke nogen undtagelser om, at fristen alligevel begynder at løbe, fordi forsvareren er til stede eller har fået besked. I nærværende sag er Statsadvokatens ankefrafald ikke sendt direkte til E, hvorfor jeg tvivler på, at 2 måneders fristen er begyndt at løbe. Under normale omstændigheder ville jeg dog have søgt erstatningen indenfor 2 måneder efter modtagelsen af ankefrafaldet. Dette fordi jeg kunne forudse, at Statsadvokaten muligvis ville tolke fristen anderledes end ovenfor anført. Jeg ville derfor under normale omstændigheder altid notere en 2 måneders frist i en situation som denne. Det beror udelukkende på en fejl i advokatfirmaets fristnoteringssystem, at erstatning ikke er søgt indenfor 2 måneder. Fremsættelse af erstatningskrav ligger indenfor det ansvarsområde, en beskikket forsvarer bar. Dette fremgår blandt andet af reglerne om honorarfastsættelse. E har derfor haft en berettiget forventning om, at advokatfirmaet ville sørge for rettidig fremsættelse af erstatningskrav, såfremt det skulle blive aktuelt. Ve den fejl blev det ikke noteret på advokatfirmaets fristliste, at erstatning skulle søges indenfor 2 måneder. Dette skyldes muligvis, at det er sjældent, at sådanne frister opstår på grund af anklagemyndighedens ankefrafald. Sædvanligvis noteres fristerne på enten en frifindende dom eller en påtaleopgivelse. Kort før sommerferien, som blev påbegyndt 12. juli 2010, tjekkede jeg fristlisten specifikt vedrørende denne sag for at sikre, at fristen var noteret og for at sikre at fremsættelse af erstatningskrav kunne vente til efter ferien og stadig være fremsat indenfor 2 måneder. Jeg konstaterede i den forbindelse, at der var noteret en frist for at søge erstatning til E til den 24. august 2010. Jeg antog derfor, at der var god tid til at søge erstatning efter ferien. Da jeg i august skal til at lave ansøgningen om erstatning bliver jeg opmærksom på, at fristen den 24. august 2010 ikke vedrører nærværende sag men derimod en påtaleopgivelse i en anden sag imod E. Denne vedlægges som Bilag 1. Jeg var ikke bekendt med denne sag og var ikke bekendt med, at der var kommet en påtaleopgivelse. Det er sekretærerne, der noterer frister ved modtagelse af påtaleopgivelse m.v., hvorfor jeg ikke selv havde givet instruks angående noteringen af fristen den 24. august 2010. Jeg antog derfor før ferien, da jeg tjekkede fristlisten, at den frist, der var noteret, vedrørte nærværende sag. Da jeg blev opmærksom på den mulige fejl faxede jeg straks erstatningskravet til Statsadvokaten.
- 3 - Det er herefter min opfattelse, at en eventuel fristoverskridelse på ingen måde kan tilregnes E. En eventuel overskridelse er derfor undskyldelig. Jeg skal derfor venligst anmode Statsadvokaten om at tilkende E erstatning. Jeg henviser til retsplejelovens 1018e, stk. 2, der må fortolkes således, at overskridelsen skal anses for undskyldelig set fra tiltaltes/sigtedes synsvinkel. Der foreligger tilsvarende praksis, hvor anke fremkommer for sent udelukkende på grund af forsvarerens forhold." Statsadvokaten afviste den 19. november 2010 behandlingen af kravet med følgende begrundelse: "Efter retsplejelovens 1018e, stk. 1, skal krav fra en person, der har været sigtet, fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller afsigelse af endelig dom. Har tiltalte ikke været til stede ved dommens afsigelse, regnes fristen fra dommens afsigelse eller, hvis forkyndelse af dommen er påbudt, fra forkyndelsen. Det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, side 85, at i de tilfælde, hvor ankesagen hæves, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dette meddeles tiltalte. Efter retsplejelovens 1018 e, stk. 2, kan kravet, hvis det fremsættes efter udløbet af fristen, behandles, hvis overskridelsen findes undskyldelig. Det fremgår af sagen, at jeg frafaldt anke i sagen mod E den 1. juni 2010,hvilket De blev underrettet om ved genpart af min skrivelse af samme dato til landsretten. Herefter hævede landsretten sagen mod E den 3. juni 2010. Erstatningskravet blev fremsat ved brev af 18. august 2010. I denne sag udløb fristen for fremsættelse af erstatningskrav den 2. august 2010. Det vil sige 2 måneder efter, at De fik underretning om mit ankefrafald. Erstatningskravet er derfor fremsat for sent. De har ved brev af 10. november 2010 anført, at De tvivler på, at 2 måneders fristen for fremsendelse af erstatningskravet begyndte at løbe ved meddelelse om ankefrafald til Dem, idet E ikke samtidig modtog underretning herom. Derudover har De i samme skrivelse anført, at det udelukkende beror på en fejl i Deres advokatfirmas fristnoteringssystem, at erstatning, uanset det ovennævnte ikke er søgt inden for 2 måneder. Jeg finder ikke, at ovennævnte omstændigheder bevirker, at fristoverskrivelsen må anses for undskyldelig. Jeg har herved særlig lagt vægt på, at det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, 88, at begyndelsestidspunktet for en klagefrist ved partsrepræsentation regnes fra det tidspunkt, meddelelsen er kommet frem til partsrepræsentanten. Jeg finder herefter at fristen for fremsættelse af erstatningskravet udløb 2 måneder efter underretning til Dem om ankefrafaldet.
- 4 - Jeg finder yderligere ikke, at bemærkningerne omkring fejl i Deres advokatfirmas fristnoteringssystem udgør en undskyldelig omstændighed. Jeg kan i den forbindelse blandt andet henvise til dommen TFK 2001.564." Rigsadvokaten har tiltrådt den påklagede afgørelse den 18. februar 2011, ligesom Rigsadvokaten - efter at have modtaget et yderligere indlæg fra advokat Jan Schneider - ved afgørelse af 12. juli 2012 har henholdt sig til sin tidligere afgørelse. Ved telefax af 23. august 2012, modtaget samme dag hos Statsadvokaten for Nord- og Østjylland, har advokat Jan Schneider begæret kravet indbragt for retten. Advokat Jan Schneider har den 6. november 2012 præciseret, at der anmodes om en stillingtagen til, hvorvidt fristen for indgivelse af erstatningskrav i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a var overskredet, og i givet fald, om hvorvidt der skal ses bort fra fristoverskridelsen. Anklagemyndigheden har indbragt sagen for Retten i Aalborg den 13. juni 2013. Rettens begrundelse og afgørelse. Statsadvokatens ankefrafald må anses for modtaget den 2. juni 2010 af advokat Jan Schneider, der som forsvarer repræsenterede E under straffesagen. Der kan ikke af retsplejelovens 1018 e eller andre regler i retsplejeloven udledes nogen pligt til at forkynde ankefrafald for den tiltalte. Herefter må meddelelsen om ankefrafaldet anses for modtaget af E den 2. juni 2010 og fristen i retsplejelovens 1018 e, stk. 1, 3. pkt. begyndte at løbe fra dette tidspunkt. Erstatningskravet, der blev fremsat den 18. august 2010, er således fremsat efter udløbet af 2- månedersfristen. Spørgsmålet er herefter om fristoverskridelsen er undskyldelig, således at erstatningskravet uanset fristoverskridelsen kan behandles, jf. retsplejelovens 1018 e, stk. 2. Herom udtaler 2 voterende: Som fastslået af Højesteret i U.2013.3363 H skal der i relation til erstatningskrav efter retsplejelovens 1018 a ske identifikation mellem erstatningssøgende og dennes forsvarer, således at en advokatfejl kommer erstatningssøgende til skade. Der er tale om en fristoverskridelse på 16 dage, som følge af fejl begået af advokat Jan Schneider eller hans kontor. Uanset at det må lægges til grund, at advokaten inden sin sommerferie undersøgte, om der var noteret en frist på sagen og rent faktisk konstaterede, at det var der, har han i den forbindelse ikke undersøgt forholdet grundigt nok. Herefter og når henses til fristoverskridelsens længde finder vi ikke, at den kan anses for undskyldelig. Et eventuelt retstab må således genoprettes ved at pålægge advokaten erstatningsansvar på grundlag bl.a. af en vurdering af, om erstatningssøgende ville have fået erstatning efter reglerne om objektivt erstatningsansvar i 1018 a. Derfor voterer vi for at afvise sagen. En voterende udtaler: Det må lægges til grund, at advokaten inden sin sommerferie undersøgte, om der var noteret en frist på sagen og rent faktisk konstaterede, at det var der. Efter at han kom tilbage fra ferie gik det den 18. august 2010 op for ham, at den frist, der var noteret var fejlagtig, idet den var regnet fra opgivelse af påtale mod E i en helt anden sag. I den meddelelse om påtaleopgivelse af 24. juni 2010, blev der vejledt om 2-månedersfristen i retsplejelovens 1018 e, stk. 1.
- 5 - Under disse konkrete omstændigheder, hvor advokaten har været opmærksom på fristens overholdelse og hvor fristoverskridelsen skyldes en fejlnotering i advokatkontorets fristsystem, finder jeg, at fristoverskridelsen er undskyldelig, jf. retsplejelovens 1018 e, stk. 2. Der lægges i den forbindelse også vægt på fristoverskridelsens forholdsvis begrænsede længde. Jeg voterer således for at hjemvise sagen til Statsadvokaten. Retten tager efter stemmeflertallet anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Thi kendes for ret: Sagen afvises. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.