RUST APRIL 2010 RUST I LAG MED MAGTEN VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL HANS GAMMELTOFT-HANSEN: DEN FLØJTENDE OMBUDSMAND RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet
(INDHOLD) 5 Uligevægt i studenterråd 16 fra Odense, én fra Esbjerg og nul fra de andre campusser. Sådan er fordelingen i studenterrådene på SDU. 24 8 Kønskamp om kitlerne SDU bliver beskyldt for at forskelsbehandle ved medicinoptaget. 10 Rektoren vil ikke være en prop Jens Oddershede skærer i kagen af beslutninger. Se hvor stort et stykke, han selv tager. 12 regler skaber egoister Ole Hammerslev, Sørine Gotfredsen og Mads Fuglede kommenterer på alverdens love. Store og små, mange og få. 16 Når tankerne tager over Og handlingerne følger med. Signe Holck Jensen fortæller om sine år med tvangstanker. 32 20 Sahl-Madsen i spidsen Hvad ville du gøre, hvis du var videnskabsminister for én dag? 24 Den fløjtende ombudsmand Trods sin titel er Hans Gammeltoft-Hansen ikke glad for ordet magt. 28 Sproget fortjener din opmærksomhed Når magten ligger i munden, og ord bestemmer din formidling. 30 Vind billetter til Roskilde Festival 10 32 Lyden af magt P3 er en af de største magtfaktorer i dansk musik. 34 marken rummer mange magter RUST besøger bofællesskabet Toustrup Mark. 2 RUST / april / 2010
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på www.cand-it-vest.dk annonce_213x158.indd Få 1 en fantastisk Fritid 03/02/10 17:30:22 priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / april / 2010 3
(LEDER)»Det skal komme fra de studerende «I de seneste to numre af RUST har man kunnet opleve, hvordan SDU-ledelsen skubber et»ansvar«videre til de studerende. Eller måske: Hvordan der gavmildt bliver delt ud af beslutningskraften på universitetet, når det handler om klima i undervisningen og elektroniske noter til eksamen. I dette nummer opfordrer rektor Jens Oddershede endnu engang til, at de studerende spytter påfuglen ud af munden og engagerer sig i studenterpolitikken. Bolden er spillet over på de studerendes side af tavlen. Men mange studerende aner ikke, hvad de skal sigte efter - i fald de vil skyde kuglen retur. Når aktive studerende griber telefonen og forsøger at finde den person, der kan besvare et spørgsmål, modtage en klage eller på anden vis være behjælpelig, så ender det ofte i tåfræsere og realsize ping-pong. For hvor går man hen? Og hvem bringer de geniale idéer - som kommer nede fra de studerende - op til overfladen? Spørgsmålet er måske, om der på SDU er vilje, lyst eller utilfredshed nok til, at de studerende kan samles om at ændre på noget? De studerende - specielt dem fra campus i Odense - er fint repræsenteret i universitetets bestyrelse og råd. Men når valgdeltagelsen som ved seneste studentervalg roder rundt omkring 15 procent, har vore valgte repræsentanter en spinkel argumentstok at støtte sig til. Jens Oddershede vil ikke være en prop. Det siger han på side 10 i nærværende blad. Og når ledelsen sender initiativet videre til cirka 20.000 studerende, er det svært at beskylde ham for at være af en sådan støbning. ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Agnete scheel CHEFREDAKTØR andreas dohn REDAKTØR karine kirkebæk Herfra skal der derfor lyde et»engager jer, grupper jer og former jer«! RUSTs sektion PLE NUM er åben for debatindlæg og kronikker, hvor alle har mulighed for at bidrage til dagsordenen. Vi glæder os til at høre fra jer. REDAKTØR kitt kristensen REDAKTØR nikolaj albrectsen Andreas Dohn Agnete Scheel REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Thomas Fryd Layout Monica Brix www.monicabrix.com Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web www.sdu.dk/rust Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238 Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon 4 RUST / april / 2010
(PUBLIK) Uligevægt i studenterråd Studenterrådene på Syddansk Universitet har kun ét medlem, der ikke læser i Odense. Bestyrelsen for Syddanske Studerende efterlyser derfor studerende specielt fra Sønderborg og Slagelse. TEKST RAZAN EL-NAKIEB Flere undervisere? Eller bedre computere? Det går alt sammen igennem Syddansk Universitets studenterråd. Men med en overrepræsentation af studerende fra SDU i Odense, har Sønderborg, Slagelse, Kolding og Esbjerg ikke meget at sige. For af i alt 17 pladser er 16 af dem gået til studerende fra universitetet i Odense.»Der sidder 17 studerende i alt i Akademisk Råd og bestyrelsen. Vi har én, som studerer i Esbjerg, ellers er resten fra Odense,«fortæller formand for Syddanske Studerende Freja Brandhøj. Akademisk Råd er tilknyttet SDU s fem fakulteter. Her er plads til 15 studerende, tre for hvert fakultet. De har møder fire gange årligt med en række andre beslutningstagere for at diskutere og beslutte forbedringer inden for sociale og miljømæssige forhold på hele SDU. Søger drivkræfter Af i alt 20.000 studerende på Syddansk Universitet er 70 procent af dem fra Odense. Og når de samtidig har 95 procent af pladserne i studenterrådene, har de mere indflydelse i forhold til hvor stor en del, de udgør i alt. Freja Brandhøj er klar over den manglende indflydelse fra alle campusser.»det er selvfølgelig ærgerligt, vi ikke når helt ud til de andre campusser. Men møderne er kun i Odense, og derfor er det svært at skabe incitament,«forklarer hun. Kim Erik Jensen, der er medlem af universitetsbestyrelsen og næstformand for Syddanske Studerende, har et håb om at få flere aktive studerende fra alle fem campusser.»vi vil forsøge at finde drivkræfter, så vi kan få gang i studenterrådene, men Slagelse er ikke helt let at få fat i,«siger han og tilføjer, at de nu har fået kontakt med Sønderborg, så her se de frem til et bedre samarbejde fremover. Han tror, der er behov for at informere de studerende om deres muligheder. RUST / april / 2010 5
(PUBLIK)»Det, vi skal have gjort dem opmærksom på, er, at de får en indflydelse ved at stille op til Akademisk Råd, for der er man med i forhandlingerne,«forklarer Kim Erik Jensen. Studerende henvender sig personligt På få af campusserne er der nogle mindre råd som for eksempel studenterrådet i Kolding (SRK). Det tager sig af lokalt stof, såsom flere fester på universitetet. Men i Sønderborg måtte en studerende henvende sig direkte til Syddanske studerende, fordi der ikke er noget talerør for dem.»der havde været ombygning på universitetet i Sønderborg. En studerende ringede og fortalte, at indretningen ikke var optimal, og at de studerende slet ikke var blevet hørt i processen,«fortæller Kim Erik Jensen. Han forklarer, at bestyrelsen for Syddanske Studerende er det organ, de fleste har kendskab til, og derfor henvender de sig direkte til dem. Som et forsøg på at holde øje med byernes universiteter har Syddanske Studerende ansat en fagrådskoordinator og en campuskoordinator. De har til opgave at komme rundt til alle fem byer, når der er tid.»men det er klart, at eksempelvis fagrådskoordinatoren aldrig får samme opfattelse af de enkelte campus, som de studerende, der har deres daglige gang på de forskellige campusser,«siger Kim Erik Jensen. Et andet eksempel er på fakultetet teknik, hvor de studerende blev undervist i mørke kælderlokaler, og hvor der heller ikke er nogen direkte repræsentanter at gå til. Når de studerende derfor henvender sig direkte til Kim Erik Jensen og Freja Brandhøj, er det en god ting:»vi har brug for, at de studerende kommer og fortæller os, hvad der er galt, når der ikke altid er andre til at se det,«siger Kim Erik Jensen. Frivilligt arbejde bygger på lyst Udfordringerne ligger altså i at få opdateringer og informationer om alle campusser. Det skyldes især distancen, fortæller de to studerende. Og netop distancen er en af grundene til, at der ikke er en bredere repræsentation i studenterrådene.»det tager for eksempel to timer fra Sønderborg til Odense, hvor møderne varer cirka tre timer. Og så tager det også lige to timer hjem,«fortæller Freja Brandhøj. Derfor er det udelukkende et spørgsmål om lysten til at gøre en forskel, mener hun.»pointen er at finde nogen, som gider lave et stykke frivilligt arbejde, og som vil give en masse af deres tid,«siger hun og fortsætter:»det handler ikke så meget om, hvem der sidder der, for dem, der sidder i rådene, varetager alles interesser«. Både Kim Erik Jensen og Freja Brandhøj er enige om, at alle, der har tilknytning til SDU, skal høres så godt som muligt. I et forsøg på at ændre strukturen har Syddanske Studerendes bestyrelse besluttet, at de snarest vil tage rundt i byerne for at tage en snak med de studerende. De håber, at det vil vække en lille lyst til at engagere sig.»men der er lang vej endnu,«indrømmer Freja Brandhøj. 6 RUST / april / 2010
Gør din karrierevej nemmere (PUBLIK) dimittend seminar forår 2010 få Gode råd om: hvordan du skriver en God ansøgning hvad du kan forvente at få i løn hvornår og hvordan du får penge fra a-kassen hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten seminaret Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar. På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. sted og tid (arr. nr.) SDU/SDU-TEK, Odense: Fredag d. 23. april kl. 9.00 12.30 (101103) Onsdag d. 28. april kl. 9.00 12.30 (101084) Mandag d. 3. maj kl. 9.00 12.30 (101104) Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen. Vi byder på sandwich med mere undervejs. tilmeld dig nu på ief.dk eller ring 33 18 48 18 RUST / april / 2010 7
(PUBLIK) Forfordeling. Positiv særbehandling. Eller ren og skær kønskvotering. SDU bliver beskyldt for at forskelsbehandle på medicinstudiet, fordi en særlig optagelsesordning har ført til flere mandlige studerende. At omgås spillereglerne, mener ekspert, mens universitetet afviser kritikken. TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN Der vil være kamp om de eftertragtede kvote 2-pladser, når flere hundrede lægespirer kaster sig over SDUs optagelsesprøve den 24. april. Men måske kan optagelsesstatistikken dulme nerverne en smule blandt de mandlige deltagere. Tallene viser nemlig, at der sidste år blev optaget 15 procent flere mænd i kvote 2 end i kvote 1. Som det eneste universitet i Danmark udvælger SDU halvdelen af sine lægestuderende gemmen et optagelsesforløb i kvote 2, hvor ansøgerne bliver testet ved en skriftlig og en mundtlig prøve. Universitet håber på den måde at finde de mest motiverede studerende, og resultatet er, at færre dropper ud. Men ordningen har også betydet, at der kommer lidt flere mænd ind på lægeuddannelsen, som dog stadig er domineret af kvinder. Det får kritikere til at mistænke SDU for bevist at indrette prøverne, så de skaffer flere mænd i kitlen.»resultatet af det her optagelsesforløb favoriserer de mandlige studerende,«siger Rikke Andreassen, som forsker i køn og medier ved Malmø Universitet. Ingen fif fra storebror Sverige I Sverige har man gennem flere år arbejdet med kønskvotering på bestemte uddannelser og hermed sikret mænd lettere adgang til det eftertragtede lægestudie. Men i januar meddelte den svenske regering, at det fremover skal være slut med at slå unge, studiemotiverede kvinder i hovedet. Den form for særbehandling er ulovlig i Danmark. Og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU mener man da også, at kritikken rammer helt ved siden af.»alle er oppe til de samme to prøver, og de kommer udelukkende ind efter, hvordan de har klaret sig ved de prøver. Ikke noget som helst andet,«forklarer Birgitta Wallstedt, chefkonsulent ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun betegner den øgede tilgang af mandlige studerende som en tilfældig konsekvens og mener ikke, der er noget mistænkeligt ved studiestatistikken.»det vil svare til at sige, at der er kønskvotering i gymnasiet, fordi der kommer flere piger i gymnasiet end drenge,«siger Birgitta Wallstedt. Kvinder i kvote 1 Men ifølge Rikke Andreassen er den sammenligning tvivlsom. Hun synes ikke, man kan tale om rene tilfældigheder, når debatten samtidig går på, at det kan blive et problem med for mange kvinder på medicinstudiet i fremtiden:»man er nødt til at se det såkaldte tilfælde i sin kontekst,«siger Rikke Andreassen og tilføjer:»hvorfor vælger man at lave den optagelsesform? Det gør man jo som udgangspunkt, fordi man mener, der er noget galt med dem, man får ind. Ellers ville man jo ikke lave systemet om; så ville man bare køre en klassisk kvote 1, som de andre gør. Og hvis man ser på, hvem det er vi får ind, så er der en stor, overvejende grad af kvindelige studerende. Så jeg køber ikke helt, at det ikke også har været inde over.«på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afviser Birgitta Wallstedt, at kønsfordelingen har betydning for, hvordan optagelsesprøverne bliver skruet sammen:»der er kun én grund til, at vi har valgt at have en anden optageprocedure til halvdelen af studiepladserne på medicin. Nemlig at finde de, der på optagetidspunktet har de bedste forudsætninger for at klare uddannelsen - og at bruge de bedst dokumenterede metoder til udvælgelsen.«nye spilleregler Rikke Andreassen finder det påfaldende, at SDU bruger alternative optagelseskriterier 8 RUST / april / 2010
(PUBLIK) Medicinoptaget Hvert år optager SDU 300 ansøgere på Medicin fordelt med 150 i kvote 1 og 150 i kvote 2. Optagelsen i kvote 2 består af en Multiple Choice Test (MCQ) og et Multiple Mini Interview (MMI). MCQ omfatter cirka 100 spørgsmål. Resultatet af testen afgør, hvem der bliver inviteret til MMI. MMI består af 8 interview-stationer med hver én opgave, som deltagerne skal løse. De ansøgere, der klarer MMI bedst, får tilbudt en plads i kvote 2. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvender lignende optagelsesforløb på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Idræt samt på den nyoprettede psykologiuddannelse. Alle optagelsesforløb er godkendt af Videnskabsministeriet. Kilde: www.sdu.dk/health på et studie, hvor det netop er kvinderne, der er i overtal:»det er sådan et eksempel på, at spillereglerne bliver lavet om. Mange kvinder tænker: Okay, det handler simpelthen bare om, at jeg skal få mit høje snit i gymnasiet. For så kan jeg komme ind på universitetet og gøre det, jeg vil. Og så bliver spillereglerne alligevel pludselig lavet om, fordi det viser sig, at det var piger, der fik de høje snit.«hun har svært ved at forestille sig en lignende situation på uddannelser, hvor mændene dominerer.»hvis der var nogen på datalogi eller matematik - hvor der er en meget skæv kønsfordeling - der pludselig sagde: Nu laver vi simpelthen et optag for at få flere kvinder ind. Vi ændrer måden, vi optager på, så tænker jeg, man ville høre et ramaskrig.«krøller eller ej Blandt fagfolk bliver det diskuteret, om den skæve kønsfordeling på medicinstudierne vil føre til alvorlig mangel på bestemte specialer i fremtiden blandt andet inden for kirurgien, som traditionelt har været præget af mænd. Men Birgitta Wallstedt ser det ikke som et problem, at der i øjeblikket er flest kvindelige studerende på lægeuddannelserne. Og hun kan derfor ikke forstå, at SDU skulle have grund til at forskelsbehandle.»hvis man får de personer ind, som er motiverede for en uddannelse, som gennemfører den godt, og som fungerer godt i deres profession, så kan det jo være lige meget, hvilken hårfarve de har, eller hvordan de i øvrigt er udstyret,«siger Birgitta Wallstedt. SDU forhindrer panik Hun får opbakning fra Lægeforeningen, som heller ikke synes, det er nødvendigt med særbehandling på nuværende tidspunkt.»jeg mener ikke, vi har et behov for det,«siger Michael Dall, der er formand for uddannelsesudvalget i Lægeforeningen:»Men hvis vi lige pludselig er i en situation, hvor vi ikke længere kan rekruttere nogen til at være ortopædkirurger, så kan det godt være, at jeg vinkler den lidt hårdere og siger, så må vi kigge på det problem. Men som det er i dag, hvor vi ikke har et problem i forhold til kønsbestemt rekruttering, så går det. Jeg tror rent faktisk, det er optagelseskravene på SDU, der gør, at vi ikke er nået derhen. Og så længe vi kan regulere det på den måde, så er jeg ikke så bekymret.«rust / april / 2010 9
(PUBLIK) Rektoren vil ikke være en prop Jens Oddershede bryder sig ikke rigtig om ordet magt. Men ikke desto mindre er det en del af hverdagen for Syddansk Universitets rektor, når han træffer beslutninger for 20.000 studerende. TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO AGNETE SCHEEL»Jeg kan bedre lide ordet indflydelse. Ordet magt lyder som magtmisbrug. Indflydelse står for en positiv brug, men man kan ikke komme uden om, at når man er leder, har man magt.«jens Oddershede har som rektor nok med papirer på skrivebordet. Og masser af beslutninger, der skal tages. Alligevel er han ikke meget for ordet magt. Derfor er det også svært for ham at forholde sig til den sortrøde kage, der står foran ham på bordet. Kniven kan ikke blive ført, så længe magt er temaet. Kagen står uberørt på bordet, det er en skam. Heldigvis går der kun få sekunder, før Ikea-jernet kærtegner chokoladekanten.»det er utrolig svært at skære en kage ud efter magtforholdet, i mange sammenhænge kan de forskellige instanser træffe beslutninger. Jeg kan til gengæld give et kagebillede på, hvor mange beslutninger jeg tager i forhold til antallet af beslutninger overhovedet,«siger han. Et lille stykke bliver skåret omhyggeligt ud, mens han forsikrer, at stykket havde været af en anden størrelse, hvis det var vigtigheden af beslutningerne. Magt over brevpapiret For han bestemmer, gør han. Men Jens Oddershede ser sig ikke for fin til nogen sag. De bunker af papirer, der hober sig op på skrivebordet, bliver alle ordnet; store som små sager.»jeg træffer både vidtrækkende afgørelser og ganske små afgørelser. Alt det, som ingen andre skal tage sig af, er placeret hos mig. Eksempelvis skal jeg bestemme, hvordan brevpapiret ser ud, og om de studerende kan have gæster med til fester på universitetet,«siger han. Rektoren synes, det er en naturlig del af hans job og er helt Du kan få en gevaldig stor indflydelse, hvis du engagerer dig ud over dit eget studie. Men hvis du sidder i kantinen og lader påfuglen flyve ind i munden, får du ikke meget magt. sikker på, at ingen sager er for uinteressante eller for små til ham. Ingen sager må blive liggende. Støvet må ikke lægge sig på dokumenterne, og derfor har Jens Oddershede et klart princip:»jeg vil hellere træffe en forkert beslutning for hurtigt end slet ingen. Er der forsinkelse, går det hele i kage.«alligevel mener Jens Oddershede ikke, at han har truffet forkerte beslutninger af afgørende betydning, men der er dog beslutninger, der har ærgret ham efterfølgende:»der er gange, hvor jeg har tænkt, at hvis jeg nu havde brugt mere tid og spurgt flere personer, så havde jeg nok besluttet anderledes. Men mange sager kører henover mit bord, og jeg vil ikke være en prop.«papirskubber og påfugle Og en prop bliver han heller ikke, blandt andet takket være SDUs organisation, der sikrer, at beslutninger bliver taget andre steder end på rektors kontor. Dekaner kan ansætte, uden Jens Oddershede behøver at være med i ansættelsen. Mens Jens Oddershede sidder med den største magt i den daglige ledelse, byder SDUs struktur alligevel på et organ, der kan dunke rektoren oven i hovedet:»bestyrelsen kan fyre mig på gråt papir i morgen, hvis de vil det. Det er deres magt.«magt han sagde det. For det er ikke et fy-ord for Jens Oddershede, selvom han helst taler om indflydelse. Sin egen magt og rolle er han derfor helt bevidst om.»hvis jeg ikke vælger at bruge den magt, jeg har og i stedet bliver en papirskubber, udfylder jeg ikke jobbet, «siger han. Jobbet kræver beslutninger for 20.000 studerende, og hvis nogle af dem kan have svært ved at gennemskue SDUs organisation og magtfordeling, forstår Jens Oddershede det godt. Men han er samtidig også sikker på, hvad der skal til, hvis de studerende selv vil have et stykke af den dejlige magtkage.»man skal være med i studienævn, men også akademisk råd og sociale råd. Det giver langt større indflydelse, end man tror. Du kan få en gevaldig stor indflydelse, hvis du engagerer dig ud over dit eget studie. Men hvis du sidder i kantinen og lader påfuglen flyve ind i munden, får du ikke meget magt,«siger Jens Oddershede med et stykke kage i den ene kind. Tilbage på bordet ligger der ikke mange papirer, men kagen er der rigeligt tilbage af. 10 RUST / april / 2010
RUST / april / 2010 11
(PUBLIK) Love bygger på både politiske, religiøse og strukturelle nødvendigheder. Men indimellem kan det være svært at gennemskue det logiske i lovene, det rationelle eller hvorfor de får så megen opmærksomhed eller netop hvorfor de næsten ingen opmærksomhed får. RUST ser på Indland, Udland og Himmelland. TEKST AGNETE SCHEEL & MIKKEL CRAMON // ILLUSTRATION JETTE SCHEEL Regler skaber egoister TEKST AGNETE SCHEEL Rød mand gå, grøn mand stå Landets love sikrer, at vi alle kan leve i ro og fred blandt hinanden. Og hvis man vil deltage i spillet Danmarksborger, så skal man naturligvis sætte sig ordentligt ind i spillereglerne. Men bunken af regler er ikke lille. Den danske spilvejledning instruerer både om, hvor hurtigt du må køre, hvor du må ryge, og hvordan du skal håndtere din armbrøst, når du er til hest. Jo, Danske Lov fra 1683 gælder stadig, og over de seneste 400 år er der tilføjet endnu en bunke regler, og der kommer stadig flere.»regler avler regler. Og så kræver den nye, moderne teknologi og globalisering, at vi laver yderligere flere love,«forklarer Ole Hammerslev, der er Ph.d., cand. jur. og studieleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense. Men reglerne avler også egoister.»det handler mere og mere om, hvad jeg har ret til, og hvad jeg må og ikke må. Der kommer flere og flere individualister,«mener Ole Hammerslev. Han påpeger, at nutidens regeleksplosion og individualisering betyder, at det, der før var for almenvældets gode til det fælles bedste nu i højere grad er blevet et spørgsmål om mit gode. INDLAND Når medierne formidler dagens konflikter, så kræver det ofte en handlekraftig politiker. Derfor bliver nogle lovgivninger hastet igennem under stor mediebevågenhed. Men ofte er det regler, der ikke har den store indflydelse på den almindelige danskers dagligdag, og som befolkningen sandsynligvis ville glemme efter meget kort tid. De love, der derimod berører hver enkelte dansker direkte, nyder knap så megen mediedækning eller interesse fra borgerne, mener Ole Hammerslev. Og det er paradoksalt. Han peger blandt andet på, at hele privatiseringen af den offentlige sektor, behandlingen af private boliglån og hele Lissabontraktaten ikke har fået den opmærksomhed fra borgerne, som de reelt burde have fået. Kravet om at tænke selv Men uanset hvor mange regler og love vi brygger omkring den nye teknologi, så går den engang i mellem i stykker. Og når trafiklysene går ud, og vi som bilister ikke blot skal koncentrere os om at holde stille ved rødt, koble ind ved gult og speede op ved grønt, bliver vi tvunget til at holde øje med andet end vores egen vej. En europæisk undersøgelse fra 2008 viser klart og tydeligt, at hvis lysregu UDLAND Amerikanerne har både flere og mere mærkværdige forbud og regler end de fleste. Der findes sågar flere websider, hvor amerikanere selv lister deres staters mest besynderlige og deciderede dumme regler og love. Kigger man listerne igennem, vil man se, at det eksempelvis i Kentucky er ulovligt at bære et skjult (!) våben på sig, 12 RUST / april / 2010
(PUBLIK) leringer, vejskilte, fodgængerfelter og cykelstier fjernes fra byerne, så vil der ske langt færre og mindre alvorlige ulykker. Tanken bag eksperimentet kommer fra den hollandske miljøplanlægger Hans Monderman, der mener, at de mange skilte og regler fratager mennesket evnen til at tænke selv. Noget tyder altså på, at hvis vi dropper spillereglerne, så vil vi begynde at holde mere øje med hinanden uden at flette kofanger ind i cykelgear. Men så simpelt er det ikke.»dele af lovgivningen er til for at beskytte de svage mod kapitalismen. Man kan jo nemt forestille sig, at den gamle dame, der vil over på den anden side af vejen, kan komme til at vente længe, mens firhjulstrækkerne bare kører forbi,«siger Ole Hammerslev. Statens højre hånd»det handler om, at vores tillid til hinanden er forsvundet i takt med det stigende antal lovgivninger,«siger Ole Hammerslev. Han forklarer, at det er fordi, der er sket en magtforskydning i forhold til, hvilke værdier staten vægter højest. I statens venstre hånd er der det sociale arbejde og de bløde værdier, og i højre hånd er der militær og politi.»i nutidens regeleksplosion er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på, hvilke grupper, der fremfører specifikke interesser. Og så er det vigtigt at se på, hvor samfundet er på vej hen,«siger Ole Hammerslev, der dog ikke vil vurdere om det er bedst at gå derhen, hvor den højre hånd peger, eller tage med venstre hånd, når den tomler hjem. HIMMELLAND Regler og love er, i den vestlige verden, oftest produkter af det oplyste samfund, vi lever i. Videnskaben og fornuften er det bærende element i måden, hvorpå landene struktureres og regler formes. At vesterlændingen sekulariserer kirke og stat, er netop et billede på det at samfundets regler og love er statsrelateret og ikke influerer religion. Men når eksempelvis læger i Bahrain ikke må se direkte på kvindens kønsdele, når de undersøger dem, men er nødt til at benytte et spejl, er det omvendt religionen, der bliver det dominerende udgangspunkt for lovgivningen. Journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen siger:»når man har en religion, som er fyldt med love og regler, man ikke må pille ved, så er det, at det her opstår.«hun mener, det er et evigt spørgsmål om, hvordan religioner udvikler dig. I forhold til kristne samfund i dag er de islamiske i højere grad båret af traditioner. Derfor er det nogle andre værdier, der går ind og påvirker udformningen af eksempelvis Bahrains love. hvis det er længere end 1,8 meter. Og I Arkansas er det lovligt for en mand at banke sin kone én gang om måneden. Mads Fuglede, ekspert i amerikanske forhold, mener at USA s sammensætning af forskellige stater er årsagen til, at disse besynderlige love har haft held til at overleve:»centrallovgivningen i USA fungerer således, at de enkelte stater har meget let ved at lave sine egne regler. Og grunden til at reglerne bliver ved med at gælde i de enkelte stater er, at det i sidste ende er den føderale lovgivning for hele landet, der gælder,«forklarer Mads Fuglede. Han er er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at amerikanerne ikke bare afskaffer de lokale love, men bliver ved med at holde dem i hævd:»hvis nogen satte sig ned og sagde: skal vi ikke fjerne den regel, så ville der komme et oprørsråb fra den pågældende stat eller by, for hvorfor dog fjerne en skidesjov regel og et stykke kulturhistorie.«rust / april / 2010 13
(PUBLIK) RUST på rundtur: Ingen gemmelege i Esbjerg Syddansk Universitet strækker sig over hele landet og stikker sågar halen ned i Tyskland til afdelingen i Flensborg. Men det forhindrer ikke, at sammenhold og nærvær spirer mellem de studerende. RUST har fundet netop dét på campus i Esbjerg. TEKST STINE GREVE & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO STINE GREVE En smal flisebelagt sti fører op til den lille hovedindgang. Her er ingen pralende kæmpeskilte, ingen gigantiske glasdøre og ingen tykke betonmure. En simpel bygning, almindelige røde parcelhusmursten, en enkelt dør, et vindfang, endnu en dør og så er man indenfor i et rum, hvor kun lyden af et par studerendes stemmer runger i rummet med højt til loftet og lys fra de mange vinduer. Syddansk Universitet i Esbjerg er med sine blot 850 studerende et af de mindste i campusfamilien. Men det forholdsvis lave antal studerende giver, ifølge campuschef Birgit Mikkelsen, en speciel tryghed.»der er et helt andet nærvær. Hvis de studerende har spørgsmål, kan de bare gå ned til deres underviser og spørge,«fortæller hun. I Esbjerg er det ikke sjældent, at holdene kun kommer op på 20 studerende. Men det er ikke nødvendigvis en negativ ting.»når man er ny studerende, kan man godt være bange for at spørge. Men når holdene er så små, er der nogle, der har nemmere ved det,«forklarer Birgit Mikkelsen. Bevæger man sig udenfor og over vejen, møder man en gul bygning af beskeden størrelse. Inde i bygningen foregår det meste af universitetets undervisning, men nedenunder brummer musikken. Der er torsdagsbar i Hennings Kælder. Bag baren står 25-årige Niels Kock, som læser negot i turisme på fjerde semester. Han mærker også nærværet på SDU:»Her er meget hyggeligt. Man kommer i kontakt med alle her, og det kan man jo ikke i Odense,«siger han og smiler, alt imens han nikker til Peter Jensen, der sidder på den anden side af baren. Han læser miljøplanlægning, hvor de er syv på holdet, men det har han ikke noget imod:»det er småt og jordnært, og man kommer hele vejen rundt,«siger han. Men det hele er ikke så rosenrødt, som det måske lyder. Birgit Mikkelsen påpeger, at der selvfølgelig også er ulemper ved at være så få studerende. Man kan nemlig ikke tage en mental offday og bare gøre sig usynlig i undervisningen.»hvis man vil væk, kan man ikke gemme sig. Hvis en studerende er fraværende, bliver der hurtigt lagt mærke til det,«siger hun. Men det er ikke kun på studiet, at det kan være svært at gemme sig. Det kan det også være i Hennings Kælder. Her fortæller torsdagsbarens seks gæster, at det er svært at få opbakning til arrangementer. Trænger de studerende til en fest med lidt mere end seks deltagere, går turen over vejen til Aalborg Universitet, som har en afdeling der.»der er lidt mere gang i den,«siger Peter Jensen og hentyder til den stille universitetsbar. Fakta om Hennings Kælder Hennings Kælder er ifølge rygtet blevet skænket af en gammel pedel, der hed Henning. Ingen er dog helt sikre på det:»jeg har hørt, at det er en gammel sømand, der har lavet baren,«siger Niels Kock. Uanset hvem Henning var, så er baren populær blandt de studerende på Syddansk Universitet i Esbjerg. 14 RUST / april / 2010
SKÆVE STUDIER Design og økonomi parres i provinsen (PUBLIK) SDU i Kolding byder på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi. Faglederen er overrasket over antallet af studerende, som finder frem til uddannelsen, da den stadig er ganske ukendt i det danske uddannelsessystem. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN»Stort set alle er store spørgsmålstegn, når jeg fortæller, at jeg læser Design og kulturøkonomi. Men jeg er forberedt på, at jeg altid skal forklare, hvad uddannelsen går ud på, og efterhånden har jeg et standardsvar. Der er næsten ingen, som kender uddannelsen.«sådan siger Mette Skovfoged, der er 4. semestersstuderende på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi ved Syddansk Universitet i Kolding. Uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark og optog de første studerende i sommeren 2006. Den treårige uddannelse lærer ikke de studerende at lave design. Overordnet set handler studiet om at formidle og analysere design med fokus på økonomiske og ledelsesmæssige fag. Faglederen Anders Munch er ikke i tvivl om, at uddannelsen i Design og kulturøkonomi har sin berettigelse i det danske uddannelsessystem.»når der er brug for en bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi, skyldes det, at designeren ikke altid taler samme sprog som virksomhederne. Og omvendt kan virksomhederne også have lidt svært ved at forholde sig til, hvordan design virker, da design ofte arbejder med forskellige kulturelle koder. Så vores studerende bliver en slags mellemmænd på den måde,«siger Anders Munch. Han understreger, at erhvervslivet også reagerer med positive tilkendegivelser, når de først hører, hvad uddannelsen har at tilbyde. Overraskende populært Design og kulturøkonomi kan kun læses i Kolding, men trods beliggenheden i den jyske provinsby optager SDU hvert år omkring 50 ansøgere. Anders Munch fortæller, at man i studieledelsen er overrasket over, hvor mange der søger ind på uddannelsen op til semesterstart. Samtidig er han glad for, at langt størstedelen af de studerende er parate til at flytte til Kolding fra større byer som København og Århus.»Vi er overraskede over, hvor mange der finder frem til Design og kulturøkonomi. De nystartede på uddannelsen er også meget indstillede på at flytte til Kolding. De kommer hertil, fordi det er en drømmeuddannelse,«fastslår Anders Munch. Drømmen om mode Mette Skovfoged fortryder ikke, at hun for to år siden søgte ind på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi. Hun drømmer om at få et job i modebranchen og ser derfor uddannelsen som det perfekte match.»jeg er rigtig glad for uddannelsen. Vi er ikke så mange mennesker på studiet, så det er egentlig meget hyggeligt. Vi har et vildt godt sammenhold. Og så er der en rigtig god blanding af fag på uddannelsen. Vi har både designprægede fag og fag som erhvervsøkonomi, organisation og projektledelse. Samtidig er vores lærere også super-kompetente,«siger hun. Mette Skovfoged har også selv flyttet sofa og seng til Kolding for at studere på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi. RUST / april / 2010 15
(PUBLIK) Når tankerne tager over Mindst 100.000 børn og voksne lider af tvangshandlinger og tvangstanker. Det svarer til omkring to procent af den danske befolkning, fortæller Edith Christensen fra OCD-foreningen.dk TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN Tvangstanker og tvangshandlinger lammer hverdagen hos flere danskere. Tankerne og handlingerne bunder i en uforklarlig angst og handler oftest om død, smittefare eller frygten for at skade sig selv eller andre. Ifølge oplysninger fra OCD-foreningen. dk og Netpsykiater.dk er der gode chancer for at blive fuldstændig rask, når man lider af Obsessive Compulsive Disorder (OCD). Behandlingen består blandt andet af adfærdsterapi, og i nogle tilfælde supplerer man behandlingen med antidepressivmedicin, de såkaldte lykkepiller. Personer med OCD skammer sig ofte over deres tvangstanker og handlinger og giver sig selv skylden for, at de ikke bare kan stoppe med at gøre det. Man skal ikke skamme sig På de kommende sider kan du læse om Signe Holck, der blev ramt af OCD i en alder af 13 år. Signe Holck levede med sygdommen i 2 år, inden hun atter blev rask. I tiden efter sin sygdom var hun meget flov over, at hun havde haft de skøre tanker og mærkelige tvangshandlinger. Men i dag ved hun dog, at der ikke er noget at skamme sig over. Hun håber, at hun med artiklen kan hjælpe andre i samme situation. Symptomer på OCD Symptomerne er tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstankerne er tanker, billeder eller forestillinger, der bliver ved med at dukke op i bevidstheden på en ensartet måde. Det mest almindelige er tvangstanker om: At man skal undgå at blive snavset. At man skal undgå at blive smittet. eller syg. At man skal dø. At man kommer til at skade sig selv eller andre. Tvangshandlingerne er handlinger og ritualer, som man er nødt til at udføre igen og igen, da man ellers bliver angst. De mest almindelige tvangshandlinger er: Kontrol af, om man for eksempel har låst døren eller slukket for komfuret Ritualer, hvor man skal gentage den samme handling på præcis samme måde. Ritualer, hvor ting skal stilles eller arrangeres efter helt bestemte mønstre Ritualerne kan være komplicerede og svære at udføre, og ofte skal man begynde helt forfra, hvis man laver fejl. Kilde: netpsykiateren.dk 16 RUST / april / 2010
(PUBLIK)»Kroppen er fyldt med gråd«signe Holck var konstant bange. Så snart hendes storesøster var ude om aftenen, hendes mor ude at køre, eller hendes far var med toget, var hun sikker på, at der ville ske dem noget, og at de ville dø. Signe Holck var 13 år, da hun blev ramt af OCD, og der skulle gå to år med sygdommen, før hun blev rask igen. Tekst & Foto KITT KRISTENSEN Signe Holck var 13 år, da hun begyndte at få tvangstanker, som sidenhen udviklede sig til tvangshandlinger. De først fem måneder gik hun med sygdommen uden at ane, hvad hun fejlede. Hun vidste bare, at noget var galt. Under et besøg hos sin mormor faldt Signe Holck tilfældigt over en artikel, der handlede om en pige, som har lidt af OCD.»Alle de ting hun fortalte om, og de ting hun gjorde, var helt ligesom jeg havde det. Hun var så bange, og jeg kunne fuldstændig identificere mig med hende,«siger Signe Holck. Efter et besøg hos lægen og en efterfølgende henvisning til en psykiater stod det klart for Signe Holck og hendes familie, at det også var OCD, som hun led af. Nyhedsjunkien Fra at være en ubekymret, glad og åben pige, der kunne snakke med alle og nød skolen og veninderne, blev tilværelsen stille og roligt ændret.»jeg kunne godt lide, at dem jeg holdte meget af også havde det godt. Men det begyndte nærmest at blive sådan en tanke, jeg konstant havde inde i hovedet. At alle skulle havde det godt hele tiden,«fortæller hun. Der måtte for alt i verden ikke ske noget ondt med dem, hun holdt af.»i starten var det meget små tanker, hvor det bare var noget med, at de skulle komme ud for en ulykke, men jeg begyndte at gå alt for meget op i det. Jeg kunne slet ikke styre det,«siger hun og fortsætter:»jeg troede hele tiden, der kom krig. Jeg så nyheder hver aften og var helt besat af tanken. Jeg tjekkede nyheder flere gange dagligt. Jeg var besat af nyheder. Hvis RUST / april / 2010 17
(PUBLIK) det begyndte at gå dårligt i verden, så var det min skyld«. Tal, systemer og jorden er forgiftet Signe Holcks tvangstanker om død og ulykke udviklede sig til deciderede tvangshandlinger. Og hun begyndte at få tanker om, hvad hun kunne gøre for at forhindre, at der kom krig.»jeg skulle sætte mine ting i bestemte systemer, og jeg skulle gå på en bestemt måde. Jeg var helt besat inde i hovedet. Når jeg skulle udenfor, kunne jeg slet ikke gå normalt. Jeg måtte ikke træde på stregerne, eller også skulle jeg gå to skridt inden for den samme flise,«fortæller hun. Hvis ikke Signe Holck udførte sine handlinger, betød det, at noget slemt ville ske med enten hendes familie, eller at en ny krig ville bryde ud.»hvis nogen døde i for eksempel Irakkrigen, fik jeg det rigtig dårligt, for så var det min skyld. Så blev jeg nødt til at finde på flere ting, så det kunne gå bedre,«forklarer hun. Signe Holck synes selv, det lyder vanvittig surrealistisk, når hun skal forklare, hvordan det var at lide af OCD. Hun sammenligner sygdommen med, at man ser sig selv som Gud. Som den, der kan herske over alt i verden. At ens handlinger har effekt på alt omkring en. Sygdommen betød også, at hun gav tal og ord forskellige betydninger. Tallet tre betød eksempelvis 3. Verdenskrig, så når hun gjorde noget tre gange, forhindrede det specifikt 3. Verdenskrig. Ord havde konkrete betydninger, nogle betød fred, og det var godt at bruge dem mange gange i én sætning. Tal og gentagelser fyldte meget i Signe Holcks tvangshandlinger og det blev normalt for hende, at læbepomaden skulle smøres på læberne 153 gange, før hun kunne gå i seng. Eller at hun skulle røre håndtaget 256 gange, inden hun kunne gå videre. Sygdommen har magten I al den tid Signe Holck kæmpede med tvangstankerne og tvangshandlingerne, gik hun i skole. Men selvom hun mødte op til timerne, følte hun ikke, at hun fik noget ud af undervisningen, de to år hun var syg, da hun stort set kun var tilstede rent fysisk.»det var ikke kun halvdelen af mit døgn, jeg mistede til sygdommen. Det føltes som om, at det var alle mine vågne timer, for jeg tænkte hele tiden på det. Tankerne fyldte oven i mine normale tanker,«forklarer Signe Holck og uddyber:»ocd var mit liv i den periode, og jeg kunne aldrig komme helt væk. Det eneste jeg havde lyst til var bare at sove, for så skulle jeg ikke gøre noget.«selvom sygdommen var slem og hele tiden stak sit hoved frem i form af tanker og handlinger, var den samtidigt letpåvirkelig af Signe Holcks sindsstemninger. Når det gik godt med veninderne og derhjemme, havde hun overskud til at tage kampen op med sygdommen. Men lige så snart det modsatte var tilfældet, og hun havde skændtes med søsteren eller veninderne, gik det den anden vej. Det eneste jeg havde lyst til var bare at sove, for så skulle jeg ikke gøre noget.»når jeg blev uvenner med nogen, så tænkte jeg: nu går det dårligt, fordi du ikke gør dine handlinger ordentligt. Så begyndte jeg at finde på nye ting, jeg kunne gøre for at bekæmpe nye problemer,«forklarer hun.»så kunne jeg begynde at rede mit hår på en bestemt måde et bestemt antal gange, for så ville jeg blive gode venner med mine veninder igen.«støttende familie og forstående venner I de år Signe Holck led af OCD, græd hun meget. Og hun beskriver følelsen indeni som om, at der sidder gråd i kroppen hele tiden.»det var frygt, det var ren angst indeni. Jeg tror, det var derfor, jeg græd så meget, for det gør man jo, hvis man virkelig er bange,«forklarer hun. Signe Holck var heldig. For hun havde en familie, der lyttede meget til hende og tog hende alvorligt og nogle veninder, der ikke lod hende passe sig selv, men som trak hende med til hyggeaftener, fester og andre sociale sammenkomster. De mange samtaler med psykiateren fik i kombination med opbakningen hjemmefra og lykkepiller stille og roligt Signe Holck tilbage på ret køl igen.»sammen med min psykiater lavede jeg meterlange lister med alle de ting, jeg gjorde. Lidt efter lidt skulle jeg strege ting fra listen og stoppe med at udføre dem,«siger Signe Holck.»I starten var det umuligt. Der tænkte jeg, at det her går aldrig, jeg kan jo ikke lade være. Det var en meget lang proces, men det lykkedes,«siger hun og smiler. I dag er Signe Holck 17 år, går i 1.g og er fuldstændig fri for sygdommen. Det har hun været siden midten af 2007. Hun forklarer:»jeg kan på ingen måde fremkalde følelsen af, at de handlinger, jeg gjorde, ville hjælpe. Da jeg var syg, følte jeg virkelig, jeg kunne og skulle redde verden gennem mine handlinger. I dag er det en fuldstændig urealistisk tanke, at det ville hjælpe. Det, at jeg indser det, er også en god indikator på, at jeg er rask.«18 RUST / april / 2010
(PUBLIK) Rustogrammer TEKST KITT KRISTENSEN, NIKOLAJ ALBRECTSEN & ANDREAS DOHN 1000 x hurtigere internet Tusind gange hurtigere computere og internetforbindelse er fremtiden for danskerne. Syddansk Universitet har fået bevilget 20 millioner kroner til forskning inden for nanoteknologi. Det er det Frie Forskningsråd, der har bevilget beløbet, og målet med forskningen er at imødegå en fremtid, der kræver mere plads på computeren og hurtigere kommunikation. Forskningen vil også muliggøre bedre skærmopløsning på mobiler og smartere computerspil. Metoden, der skal hjælpe forskerne på SDU frem til målet, hedder nano-plasmonics. Professor Sergey Bozhevolnyi fra SDU s Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) forklarer:»teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende endnu større mængder af information hurtigere og hurtigere gennem mindre kredsløb.«for danskerne betyder det konkret hurtigere internetforbindelse og computerspil. Der er ifølge professoren stort potentiale i metoden, men der er stadig brug for endnu mere viden på området, for at kunne benytte sig af metoden. Guldæg for alle For fjerde år i træk afholdes kortfilmfestivalen Guldægget på Syddansk Universitet i Odense. Guldægget er en årlig festival, hvor spirende talenter fra medievidenskab får chancen for at vise, hvad de dur til, når det kommer til skabelsen af filmmagi. De studerende kæmper om at vinde det prestigefyldte Guldæg samt en lang række andre priser. Forskellige folk fra filmbranchen vil udgøre juryen denne aften og bedømme de forskellige film. Arrangementet i år er en anelse anderledes end de andre år, da der til denne festival vil være adgang for alle og ikke kun studerende på medievidenskab. Kortfilmfestivalen bliver en aften i filmens ånd med spektakulært prisoverrækkelsesshow, udsøgt gallamiddag, fest og drinks. Billetsalget startede den 15. marts og en billet koster 120 kroner. Studerende tilpassede uddannelsen SDU bød med Valg Undervejs-dagen op til studerende, der skal træffe beslutninger for at sammensætte deres uddannelse bedste muligt. Campustorvet var omdannet til marked for Syddanske Studerende, og de opstillede boder skulle sælge fagområderne. En af disse var filosofiskranken, der blev styret af specialestuderende og filosofis magisterkonferens, Mette Smølz Skau. Hun ved ikke, hvor mange der har gavn af denne dag, da hun tror, de fleste allerede har besluttet sig.»men vi får forhåbentligt fat på de sidste, og vi er her for at vise os,«siger hun. Mette Smølz Skau uddyber, at det dog ikke udelukkende er en salgskampagne:»vi prøver at hjælpe, vi sidder her ikke for kun at sige filosofi, filosofi. Vi skal give det reelle svar,«siger hun. SDU klar med ubegrænset mail-plads Den kommer dumpende ned i din SDU-mailbox med udråbstegn og advarsler. For nogle studerende er den blevet et fast supplement til den sene aftenkaffe: Beskeden om at postkassen overskrider den tilladte størrelse. Men fra 1. april er det slut. IT-Service løfter låget over de studerendes postkasser fra 2 GB til ubegrænsede højder, samtidig med at hele mailsystemet opgraderes.»det vil altså sige, at de studerende kan sende og modtage ubegrænset mange mails og benytte den fulde Outlook-klient med alle dens features,«siger Kurt Gammelgaard Nielsen, IT-chef på Syddansk Universitet, og tilføjer:»grunden til, at vi giver de studerende ubegrænset plads, er, at vi også på dette område ønsker at være førende. Vi har for nylig gennemført en benchmarking af vores e-læring, som viste, at SDU er førende blandt en række danske og udenlandske universiteter. Vi ønsker også på andre ITservices at være førende, og mig bekendt er der ikke andre universiteter, der kan tilbyde ubegrænset mail til de studerende.«selvom de studerende fremover kan sende og modtage uendelig mange mails, vil der dog stadig være grænser for, hvor stor den enkelte mail må være:»vi opretholder begrænsningen på 20 MB pr. mail, for når man sender så store filer over vores mailsystem, så belaster det systemet unødvendigt meget og forsinker mailbehandlingen for andre brugere,«siger Kurt Gammelgaard Nielsen. Ifølge IT-chefen bliver der sendt op til 500.000 mails om dagen gennem SDUs mailsystem. RUST / april / 2010 19
(PUBLIK) Sahl-Madsen i spidsen Et par høje hæle patruljerer nu på gangene i Videnskabsministeriet efter ni år med sandaler. Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, lover, at hun vil arbejde for en bro mellem erhvervslivet og universiteterne, og hun vil arbejde for et stærkt dansk videnssamfund. Men bare ikke på én dag. tekst agnete scheel // foto søren hytting I februar trådte det 46-årige og nybagte medlem af Det Konservative Folkeparti Charlotte Sahl-Madsen ind i sit nye ministerium. Med sig tog hun et par årtiers erhvervserfaring og ønsket om et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne.»der mangler at blive bygget bro mellem alt den viden, vi har på universiteterne, og så erhvervslivet. Og min erfaring siger mig, at det kan vi gøre mere ved,«siger Charlotte Sahl-Madsen. Livslang læring Universiteternes nye minister stoppede sit jurastudie på Århus Universitet før tid og har derfor kun en sproglig studentereksamen.»jeg fik et jobtilbud, som jeg gerne ville prøve af, og jeg har ikke fortrudt, at jeg ikke færdiggjorde jurastudiet,«siger Charlotte Sahl- Madsen, der trods den manglende uddannelse ikke mener, at folk med en kandidatgrad kan tillade sig at lægge bøgerne fra sig.»jeg hylder princippet om livslang læring. Og det er jeg jo et levende eksempel på,«siger Charlotte Sahl-Madsen. Farvel til Sander Rektor på SDU, Jens Oddershede, byder Charlotte Sahl-Madsen velkommen, men ser ingen tegn på, at hun vil ændre den nuværende politik.»jeg forventer, at hun vil videreføre regeringens politik, men jeg vil afvente og se, hvad hun har i muleposen,«siger Jens Oddershede. Han beskriver den afgående videnskabsminister, Helge Sander, som en minister, der gjorde meget for sektoren, men som alligevel ikke blev ret populær.»under Helge Sander fik vi en universitetsreform, vi fik sammenlægninger, og vi fik flere penge. De tre ting vil stå som monumenter,«siger rektor Jens Oddershede. Videnskabsminister for en dag? Helge Sander lavede en konkurrence, hvor der var mulighed for at blive videnskabsminister for en dag. Den konkurrence fører Charlotte Sahl-Madsen videre, men hun skal ikke forvente, at rektor Jens Oddershede er blandt deltagerne.»hvis jeg fik budet om at blive videnskabsminister for en dag, så ville jeg sige nej tak. Man kan nærmest ingenting gøre på én dag, så den konkurrence er en narrehat,«siger Jens Oddershede. Ministeren selv var tøvende i sit svar, da RUST spurgte hende, hvad hun ville gøre, hvis hun var videnskabsminister for blot én dag:»ja, det er et godt spørgsmål. Det hele er jo mere komplekst, end hvad man kan nå på én dag. Jeg ville arbejde for at formidle forskningen fra universiteterne,«siger Charlotte Sahl-Madsen. 20 RUST / april / 2010