FORFATTEREN 8 2014 Bogbloggerne vinder frem Et særligt vietnamesisk blik Er kunst noget for børn?
leder siden sidst Vi er hele Danmarks forfatterforening I Dansk Forfatterforenings bestyrelse og sekretariat arbejder vi konstant på at udvikle vores servicetilbud til medlemmerne i hele landet. Med etableringen af Litteratour-projektet har vi fx skabt en rullende litteraturscene, som denne sensommer blev betrådt af over150 forfattere fra Hornbæk til Flensborg. I det daglige har alle medlemmer via mail og telefon adgang til gratis rådgivning hos vores jurist og det øvrige sekretariat. Det giver tryghed ikke at være alene i verden, hvis man skulle være så uheldig fx at komme i konflikt med sit forlag. Udover julefrokost, cocktailsommerparty og anden festivitas i årets løb tilbyder vi næsten hver eneste uge nye, vedkommende medlemsarrangementer såsom fyraftensmøder, kurser og skrivegrupper. Her kan den fysiske afstand til foreningens lokaler i København imidlertid udgøre en hindring for medlemmer i provinsen og for medlemmer, som er syge eller svækkede. Men den problemstilling gør vi nu noget ved. Vi har indkøbt kameraudstyr og har inden længe premiere på foreningens nye servicetiltag: videotransmission fra arrangementer, som man vil kunne følge hjemmefra via sin computer. Det bliver ikke muligt at transmittere fra samtlige begivenheder i foreningen, men forhåbentlig relativt mange. Denne nye aktivitet indebærer en del tekniske og praktiske udfordringer, som vi er i fuld gang med at få styr på. Mere information følger i foreningens elektroniske nyhedsbrev og her i Forfatteren. Et andet nyt tiltag skal understøtte Dansk Forfatterforenings tilstedeværelse i hele Danmark: Vi har sat flere midler af til lokale aktiviteter i 2015, og de skal først og fremmest gå til etablering og drift af nye lokalgrupper rundt om i Foto: dan møller Jakob Vedelsby, formand landet, udover de to, vi har i dag, nemlig Aarhusgruppen og StORDstrømmen. Hvis du bor i et område, hvor der er interesse for et fællesskab for lokale forfattere i Dansk Forfatterforening det kunne være i Nordsjælland, Vestsjælland, på Fyn, i Nordjylland, Sønderjylland eller et sjette sted så skriv til Nena Wiinstedt i sekretariatet på df@danskforfatterforening.dk, og bed om kontaktoplysninger på foreningens medlemmer i området. Tag herefter kontakt til dine kolleger, og undersøg, om der er basis for at starte en lokalgruppe. Læs også mere om emnet på foreningens hjemmeside. I vinterens løb afholder vi et fælles- Vinderen I det daglige har alle medlemmer via mail og telefon adgang til gratis rådgivning hos vores jurist og det øvrige sekretariat møde, hvor repræsentanter for Aarhusgruppen og StORDstrømmen deler ud af deres erfaringer med at starte og drive et aktivt, lokalt forfatterfællesskab. Kom og få inspiration! Endelig tager jeg selv en tur til Odense og Aarhus i slutningen af januar, og jeg modtager i øvrigt meget gerne opfordringer til at komme på besøg ude i landet I siger bare til! Summa Summarum: Kære medlemmer af Dansk Forfatterforening i hele Danmark og i udlandet: Tak for i år! Jeg håber, vi ses i det nye ansigt til ansigt eller via computerskærmen. Jeg ønsker jer alle sammen en glædelig jul og et lykkebringende 2015. indhold Bag om bogbloggerne 4 Lær om graphic novels 7 Hva ska børn mæ kunst? 8 Debat 11 Danskere og vietnamesere i frugtbart samarbejde 12 Kurser 14 Debat 15 Kalender 17 Liselotte Michelsens bogvaner 20 Forsiden er tegnet af Lea Letén, som skriver og illustrerer børnebøger, animerer korte film og afholder workshops for børn. Hun er uddannet på IT-Universitetet, og er autodidakt inden for illustration. Leas første bog udkom i 2006, og siden har hun tegnet til cirka 30 bøger for børn. Biennale for illustratorer Dansk Børneillustrations Biennale løb af stablen for første gang på BogForum 2014. Biennalen kom i stand ved et tæt samarbejde mellem Bibiana Danmark og Mødrehjælpen og fik en flot modtagelse af branchen generelt. Der kommer nye samarbejdspartnere til fra 2016, og der er nye idéer til, hvordan biennalens stand på BogForum kan blive en endnu bedre platform og samlingspunkt for alle illustratorer på messen. Årets 13 bidrag forholder sig på vidt forskellige måder til en eller begge sætninger i konkurrenceoplægget fra Mødrehjælpen: Alle børn har ret til en tryg barndom Og: Vold er ikke en løsning, heller ikke i hjemmet. af Dansk Børneillustrations Biennales førstepris blev Pauline Drasbæk, og udstillingen med de topnominerede illustrationer fra 2014 skal, hvis økonomien tillader det, rejse rundt til landets biblioteker og kulturhuse. Turnéen starter på biblioteket i Ørestaden og indvies med lysshow på Fields facade 1. januar 2015, så værkerne lyser op i den mørke tid. Samtidig lægges undervisningsmateriale om Mødrehjælpens værdier og arbejde ud på Bibianas og Biennalens hjemmesider primo 2015 til gratis download for landets skoler. En stor tak til Bibiana Danmark, Mødrehjælpen og alle illustratorerne, der deltog i årets konkurrence. Derudover en særlig tak til de kollektive legatmidler fra Copydan Billedkunst/ Autorkontoen samt Kvindernes Bygnings Fond. På gensyn i 2016! Martine Noring (Thomas Mann) En forfatter er et menneske, for hvem det er mere vanskeligt at skrive end for andre mennesker Forfatteren om Forfatteren På bestyrelsesmødet 26. november blev det vedtaget, at Forfatteren fremover skal udkomme syv gange om året i modsætning til i dag, hvor medlemsbladet udkommer otte gange om året. Det er ikke en sparemanøvre, men ønsket om at lave et årligt dobbeltnummer, som kan få karakter af en årsrapport, som motiverer ændringen. Det bliver nummer to, som også rummer indkaldelse til årets generalforsamling, der bliver et dobbeltnummer, mens der ikke sker ændringer i de øvrig seks numre. Samtidig fornyer vi forsiden for at gøre bladets udtryk mere ensartet og genkendeligt. AB Til galla for bogen Sæt kryds i kalenderen ved 29. maj 2015. Den dag bliver der for første gang afholdt en storstilet gallafest i København for hele bogbranchen i Danmark. Begivenheden får navnet Blixen-prisfesten, og tanken er, at festen skal være årlig, og at der skal uddeles mindst ti forskellige priser til forfattere, oversættere, illustratorer, redaktører og boghandlere. Det er Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Vedelsby, der er initiativtager til festen, som søsættes i samarbejde med Danske Skønlitterære Forfattere. Der forhandles stadig med en lang række sponsorer, bl.a. forlag og boghandlere, men det ser i skrivende stund ud, som om detaljerne er ved at falde på plads. Vi vender tilbage med flere oplysninger i næste nummer af Forfatteren. AB Atter bøger på ereolen En ny aftale gør det lettere at låne e-bøger på bibliotekerne. De største forlag er blevet enige med bibliotekerne om en ny aftale om at låne deres e-bøger ud på ereolen. dk. Dermed samles udlån af e-bøger på én fælles udlånstjeneste. De store forlag valgte i 2012 at træde ud af ereolen, fordi de mente, at udlånsforholdene i ereolen skadede salget. Derfor valgte de at lave deres egen udlånstjeneste, ebib, hvor biblioteker skulle købe licens til at udlåne et bestemt antal af en bestemt titel i modsætning til ereolen, hvor et ubegrænset antal lånere kunne læse samme bog på samme tid. Men nu er bibliotekerne og forlagene blevet enige om at samle udlånet i ereolen. Dog er udlånene stadig baseret på en licensmodel, hvor lånerne kan komme til at stå i kø for at låne en digital bog, hvis alle indkøbte licenser allerede er i brug. Samtidig stiger udvalget på ereolen fra de nuværende cirka 5000 titler til omkring 9000 titler. Kilde: Kulturstyrelsen 2 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 3
artikel artikel Rikke Møller, bogblogger Et digitalt univers af bogelskere Bogbloggerne skaber et onlineunivers, der bygger på kærligheden til bøger og en tæt kontakt med læserne. For få år siden kunne antallet af danske bogbloggere tælles på en hånd. I dag nyder bloggerne stor respekt. Rikke Møller, bogblogger Gitte Winneche, bogblokker Gitte Winneche, bogblokker Af Heidi Bodin Det er jo spændende, at folk, som er interesseret i et bestemt nicheområde, kan drive et community med ligesindede og bruge det til at omtale bøger troværdigt. Jørgen Balle Olsen, administrerende direktør hos SAXO.com Bogbloggerne har fået indflydelse, når ny skønlitteratur skal lanceres. Bloggerne bliver inviteret til BogForum, forfattere kontakter selv bloggerne for at få deres bog omtalt, og hele branchen ved, at bloggerne er med til at afgøre, om en skønlitterær bog bliver en salgssucces: Vi ved, at læserne ofte tillægger omtaler og anmeldelser i blogs eller andre former for brugergenererede anmeldelser meget større betydning end det, pro- fessionelle anmeldere i medierne siger. Eller for den sags skyld den omtale, som forlagene eller vi selv som salgskanal kan komme op med, siger Jørgen Balle Olsen, administrerende direktør hos SAXO.com Et tæt samarbejde med bloggerne er en del af hverdagen på forlagene, som sender bøger til udvalgte bloggere. Nogle bloggere har et fast samarbejde med forlagene, andre modtager bøger en gang imellem. Forlagene sender dog ikke bøger til en hvilken som helst blogger. De forventer at bloggen har en vis volumen, lødighed og faglig tyngde, som pressechef Søren Anker-Madsen fra Lindhardt og Ringhof udtalte til BogMarkedet. Jørgen Balle Olsen siger det samme med lidt andre ord: Vi får henvendelser fra mange bloggere og servicerer de fleste, men der ligger en opgave i at identificere de mest indflydelsesrige bloggere, og det kunne vi nok blive langt bedre til. Vi kan sikkert også optimere relationen til bloggerne, og det er noget vi skal kigge nærmere på fremadrettet. Bloggernes fans Bloggeren Gitte Winneche blogger om bøger på boghylden.com. Hun vil ikke fortælle, hvor mange anmeldereksemplarer, hun modtager. Men hun gør i sin blog opmærksom på, når hun samarbejder med forlag, og hun mener, at bogbloggerne skal være forlagene dybt taknemmelige for den opmærksomhed, de får. Samtidig siger hun, at bogbloggerne skabte sig selv. Mange bloggere havde samlet en god, fast læserskare, før forlagene rigtig fik øjnene op for dem. Som Jørgen Balle Olsen siger: Det er jo spændende, at folk, som er interesseret i et bestemt nicheområde, kan drive et community med ligesindede og bruge det til at omtale bøger troværdigt. Nogle mener, at en blog er et flygtigt medie, hvor hvem som helst kan udtale sig om hvad som helst, og at en blogger i sidste ende ikke har så stor en indflydelse, som deres samarbejdspartnere tillægger dem. Det er Gitte dog uenig i: Jeg ved, at vi kan have indflydelse på, hvilke bøger nogle læsere køber, får lyst til at læse eller beslutter sig for at afskrive. Det hele handler om, at en blog er personlig, og skribenten bag bloggen er mere synlig end de anmeldere og kritikere, bogelskere måske følger i dagbladene. Bloggeren Rikke Møller fra paperbackcastles.blogspot.dk vil heller ikke fortælle, hvor mange bøger hun modtager, selvom hun fortæller, hvilke forlag hun har modtaget bøger fra. Også hun mener, at hun har indflydelse på sine læseres læsevaner: Det er ikke nødvendigvis noget, der kan måles eller beregnes. Noget af det bedste, jeg har oplevet, var, da en af mine følgere fortalte mig, at jeg havde givet hende læseglæden tilbage. Det er den smukkeste indflydelse, man kan have. Personlige tekster Netop fordi bloggerne skriver personligt, lærer læserne dem at kende. Af samme grund kan en dårlig anmeldelse på en bogblog føre til, at en læser rent faktisk samler bogen op: Jeg skrev forleden en ret lunken anmeldelse af en ny, dansk bog, hvor stort set samtlige kommentarer gik på, at jeg havde gjort mine følgere nysgerrige, siger Gitte. Hun begrunder den negative anmeldelses omvendte virkning med, at hendes læsere kender hende og hendes smag, og dermed har en ide om, hvorvidt de vil have samme mening om bogen. Rikke giver Gitte ret i, at en blog er et personligt medie. Modsat anmeldelserne i dagbladene handler en blog ikke kun om litteratur, men om bloggerens forhold til litteraturen. De mener begge, at anmelderne ikke behøver at føle sig truet af de mange nye bogblogs. En bogblogger anmelder ikke kun ny litteratur, og en bogblogger anmelder ikke nødven- 4 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 5
artikrl artikel digvis bredt. Hvis en bogblogger ingen interesse har for lyrik og krimier, er der stor chance for, at de genrer aldrig bliver anmeldt på bloggen. Netop fordi de selv styrer indholdet på bloggen, kan Gitte og Rikke læse lige, hvad de har lyst til: Bogbloggerne skriver blot om de seneste bøger, de har læst nyligt udgivne eller ej, forklarer Rikke. Der er ingen forventning om nyhedsværdi, når man blogger. Hverken Gitte eller Rikke ser sig selv som deciderede anmeldere. De ser sig selv som bloggere. Gitte definerer sine anmeldelser som meget subjektive og med et personligt præg, og det er en direkte konsekvens af, at jeg nærmere ser mig selv som blogger end som professionel anmelder. Rikke understreger, at en blog har et helt andet formål og format end et dagblad. Et blogindlæg om en bog kan hurtigt komme til at handle om mange andre ting, der ligger bloggeren på sinde, hvor en anmeldelse i et dagblad kun har det ene formål: at anmelde bogen. Succes som bogblogger Bogbloggernes læsertal og indflydelse er steget det seneste år, og både Gitte og Rikke mener, at bogbloggerne selv er begyndt at tage mediet mere seriøst. Hvor traditionelle medieforbrugere måske ser blogs som et hyggemedie, har bloggerne selv fået en mere professionel tilgang til det. Rikke har selv oprettet sin blog via Blogger.com, hvor der er mange tilgængelige designskabeloner, som man selv kan tilpasse. Hun udgiver nye indlæg omkring seks gange om ugen. Hun synes, at bloggerne er begyndt at gøre sig mere umage: De gør sådan noget som at præsentere bøgerne med flotte (Mine anmeldelser er) meget subjektive og med et personligt præg, og det er en direkte konsekvens af, at jeg nærmere ser mig selv som blogger end som professionel anmelder Gitte Winneche, bogblokker Min blog er en afspejling af det, jeg har lyst til at læse og jeg tror også, det er det, mine læsere forventer af mig Rikke Møller, bogblogger billeder, engagere læserne ved at stille spørgsmål og lægge op til debat. Der har været en nytænkning blandt bogbloggere for nylig. Gitte er enig i, at det store fokus på den visuelle del af blogmediet helt klart spiller en positiv rolle. Hun har selv sat sin blog op i programmet WordPress. Hun mener også, at det er tydeligt, at bloggerne er blevet bedre til at bruger deres blogs som det interaktive medie, de er. Mange steder i blogosfæren finder læserne invitationer til fælleslæsningsprojekter og boggavelege, hvor bloggere og læsere sender boggaver til hinanden. Det har helt sikkert været med til at gøre bogbloggene mere spændende, fordi det har tilladt læserne at tage aktivt del i bloggen, og det tror jeg, har gjort en stor forskel for bogbloggenes succes, uddyber Gitte. Selv har hun konkurrencer på sin blog, hvor læserne kan vinde boggaver sponsoreret af forlagene eller fx SAXO.com. Forventninger til en bogblogger Når en blog får mange følgere, er en konsekvens, at læserne begynder at stille krav til bloggeren. Gitte erkender, at hun nogle gange mærker, at læserne har forventninger, men hun synes, at det først og fremmest handler om antallet af indlæg. Hun poster fire til seks indlæg om ugen, afhængigt af hvor travlt hun ellers har: Jeg læser 100 % for min egen skyld, forklarer Gitte. Jeg læser det, jeg har lyst til. Jeg kunne aldrig drømme om at give mig til at læse en bog, jeg ikke har lyst til at læse, bare fordi jeg tror, det kunne interessere mine læsere. Selv følger hun med i mange andre bogblogs, for hun vil gerne holde sig opdateret om bogbloggerverdenen. Gitte mener også, at det netop er bloggernes integritet, der udgør størstedelen af deres tiltrækningskraft. Hvis en blogger er troværdig, vil en krimifan læse med hos en fantasyfan, der blogger om sin yndlingsgenre. Rikke er af samme mening:. Hun kalder bloggernes troværdighed for bloggernes største ansvar og mener, at bloggere kun bør behandle ting og emner, de har en oprigtig interesse for. Det er lysten, der driver værket, for ellers bliver det hele hult og meningsløst. Bogbloggenes fremtid En blog er nærmest en slags føljeton om en bogbloggers læsevaner, læselyst og læsekærlighed. Læseren kan derfor finde indlæg om alt fra nye køb til et foto af bloggerens reol: En bogblog handler om meget mere end bare litteratur. Men kan en føljeton af den art overleve? Eller er det blot en lille fast læserskare, der holder liv i den del af blogmediet? Bogbloggerne er afgjort ved at integrere sig som en vigtig del af den danske blogosfære. Inden længe tror jeg, at man ser en lige så stor interesse for bogblogs som for madblogs og andre bloggenrer, mener Rikke. Gitte mener også, at bogbloggerne er kommet for at blive: Så længe der er nogen, der har lyst til at formidle sin læseglæde videre, og der er nogen, der har lyst til at tage imod, vil bogbloggerne bestå. Rikke Møller studerer litteraturvidenskab på Syddansk Universitet og har blogget på paperbackcastles.blogspot. dk siden marts 2013. Hun har 2039 følgere og cirka 1700 individuelle besøgende om ugen. Privatfoto. (Den lyse pige og reolen.) Gitte Winneche læser litteraturhistorie på Aarhus Universitet og har blogget på boghylden.com siden februar 2013. I skrivende stund har hun samlet omkring 1000 følgere og har cirka 6-800 individuelle besøgende per uge. Privatfoto. (de to andre fotos) Heidi Bodin læser litteraturvidenskab på SDU og er tidligere praktikant hos Dansk Forfatterforening. Graphic novels skabes sammen Sidst i oktober satte godt 20 illustratorer og forfattere sig sammen i en weekend for at snuse til genren graphic novels. For mange af deltagerne var smagsprøven blot en appetitvækker. Af Christine Tjalve Foto: Lars Horneman Der er en stor bredde i genren graphic novels. Det er en fortælleform, som rummer mange muligheder. Men det er også en genre, der er svær at definere. Der er ikke noget præcist skel mellem tegneserier og graphic novels. Det lagde Rikke Platz Cortsen, ph.d. med speciale i genren, ud med at forklare som det første. Graphic novels benytter alle de samme kneb, som tegneserien benytter. Begge er en tegnet serie, som formidler en historie i en kombination af billeder og tekst, der læses i samspil og side for side, sagde hun. Historien kan springe i tid og fortælleniveau og være mere eller mindre let aflæselig med indskud af fx drømme, fantasier og flashbacks. Den kan også være en allegori eller biografi. I det hele taget er der stor frihed med hensyn til, hvordan historien fortælles, netop fordi den både fortæller gennem billeder og tekst, og ofte er der en form for metaniveau, hvor historien reflekterer over sit eget projekt. Næste underviser var illustrator og forfatter Palle Schmidt, som fortalte om sit amerikanske eventyr. Resultatet er, at han sammen med en amerikansk forfatter nu får udgivet serien Thomas Alsop om en overnaturlig beskytter, der vogter over New York på et stort tegneserieforlag i USA. Græsset er ikke grønnere derovre, plænen er bare større! sagde han. Og hvordan gør man så? Thomas Thorhauge er tegner og forfatter og stod for den praktiske del af workshoppen, hvor deltagerne selv skulle prøve at arbejde med graphic novels. Alle deltagere blev sat til at skrive manuskript til den første side i deres egen graphic novel. Derefter blev illustratorer og forfattere sat sammen to og to, hvorpå vi tegnede hinandens historier. Endelig skulle hvert par derefter i fællesskab tale, skrive og tegne sig frem til en fælles historie og producere de første sider. Til sidst fremlagde vi vores fantasifulde værker for hinanden. En del af dagens makkerpar var tydeligvis klar til at arbejde videre. Det er en sjov genre at arbejde med. Den sprænger mange af de konventioner, mange af os ellers kan bakse med, og så giver den mulighed for at skabe i samarbejde og dermed bryde den isolation, de fleste af os befinder os i til daglig. Næste gang vil vi dog gerne have mere tid til den skabende proces. Det er jo det, vi kan! Christine Tjalve er cand. mag. i litteraturvidenskab og antropologi. Hun har arbejdet med at redigere og oversætte bøger og debuterede i 2011 med romanen Ræven har sin hule. 6 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 7
interview interview Hva ska børn me kunst? I november 2014 udgav kunstanmelderen Peter Michael Hornung sin bog Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle. Men hvad skal børn overhovedet med kunst? Det diskuterer Peter Michael Hornung og Sally Altschuler, som for nylig var medforfatter på et charter om børns ret til leg og kunst. De tager afsæt i billedkunsten, men samtalen er også et indlæg i diskussionen om, hvilken slags kunst og kultur vi udsætter børnene for. Af Peter Michael Hornung og Sally Altschuler Illustration: Peter Michael Hornung Sally Altschuler: I verdenshistorisk perspektiv er det jo først for ganske nylig, at vi er begyndt at betragte barndom som andet end en træning i at blive voksen og finde en nyttig plads i samfundssystemet. I den træning indgik kunst ikke som en del af det nødvendige. Nu er vi nogle, der forsøger at overbevise beslutningstagere og lovgivere om, at vores børn faktisk bliver meget bedre voksne, hvis de får lov til at beskæftige sig med kunst og kultur lige fra fødslen. (Beslutningstagerne siger samstemmende, at det er sandt, men handler ikke derefter.) Hvilket grundlæggende kunstsyn vil du gerne formidle til børn og barnlige sjæle? Peter Michael Hornung: Jeg vil gerne kunne fortælle både de halvstore og lidt større læsere, at billedkunst ikke må være en skolelektie, noget, som man skal lære ligesom historiske data og tysk grammatik. Kunsten skal heller ikke forstås logisk som fysik og matematik. For kunsten opfører sig ikke altid lige fornuftigt. Den er ikke rationel, og dens udvikling har ofte bevæget sig i spring, især i de sidste hundrede år. Derfor skal man være forberedt på lidt af hvert. SA: Det er klart nok, men vi må længere ind til benet, og derfor bliver jeg nødt til at stille to spørgsmål. Det første er det helt klassiske, som vi altså ikke kommer udenom i denne sammenhæng: Hvad er kunst? (Her kan jeg godt afsløre, at jeg i hvert fald ikke er enig med dem, som siger, at det er kunst, hvis personen, der har fremstillet det, siger det.) Det andet spørgsmål følger af det første: Ligesom der findes særlig børnelitteratur og børnemusik, kan man så generelt tale om børnekunst, altså kunst som er særlig egnet til børn eller ligefrem skabt til at blive brugt af børn? Hvis det giver mere mening, kan vi godt indsnævre det til billedkunst. I hvert fald er der jo billedbøger, som er til børn, men man ville jo næppe forsøge at lave en litteraturhistorie, som skal indføre børn i Dostojevskij, Joyce og Murakami. PMH: Gisp! Hvad kunst er? Jeg tør ikke sige, hvad kunst er til alle tider, inklusive fremtiden. Kunne jeg det, ville jeg være meget rig. Men kunst kan man nemt bestemme bagudrettet, dvs. som alt det, der allerede er skabt, og som findes på kunstmuseerne, på de anerkendte kunstudstillinger og -auktioner og så i alverdens bøger om kunstens historie. Det er et meget, meget lille udvalg af al den kunst, der er omtalt i min bog. Det er straks sværere at sige, hvad kunst er lige her og nu og så i al fremtid. Det er især blevet svært i lyset af al den ballade og forvirring, der har præget debatten om moderne kunst i det tyvende århundrede og senere hen, lige til vore dage med fx Kristian von Hornsleth og Dan Park. De og mange andre af samme skuffe er ikke med i min kunsthistoriske fremstilling. Jeg har kun medtaget kunstnere, hvis betydning jeg tror på. Det var meget nemmere at tale om kunst i meget gamle dage, hvor man stadig kunne være bekendt at minde om, at ordet kunst kommer af at kunne. Dvs. håndværket, de tekniske færdigheder skulle være i orden. Det var grundlaget for at skabe noget, der havde en betydning og var vedkommende for andre. Men kunsten har sine egne paradokser. Ofte kender vi ikke navnene på dem, der i middelalderen dvs. for 7-800 år siden frembragte de værker i kirkerne, som vi beundrer i dag. De var anonyme håndværkere. De langhårede væsener, der for 15.000 år siden lavede hulemalerierne, vidste heller ikke, at de en dag skulle blive anerkendt som kunstnere og komme med i de samme oversigtsfremstillinger som Rembrandt og Picasso, blot under forhistorien til historien. Til gengæld kender vi især i dag navnene på mange, som vi ikke vil kalde kunstnere og slet ikke store kunstnere. Dét at komme i avisen eller i fjernsynet og blive kendt, er ikke det samme som at være god. Kunstnerisk kvalitet kan ikke måles i spaltecentimeter eller i antal minutters sendetid. Hvis børn kan blive helt forvirrede over det, er det ikke spor mærkeligt. For det kan voksne i den grad også blive. Det bliver de nærmest dagligt. Og så til dit andet spørgsmål: Ingen billedkunstner vil være glad for at blive kaldt børnekunstner. Men ingen kunstnere vil sikkert have noget imod også at have børn med i deres fanskare. Så er der de kunstnere, der som Asger Jorn og andre Cobra-kunstnere har ladet sig inspirere af børnetegninger. Deres billeder kan godt appellere til børn på grund af de flotte farver. Gisp! Hvad kunst er? Jeg tør ikke sige, hvad kunst er til alle tider, inklusive fremtiden En hel del kunst fascinerer børn, selv om kunstnerens intention ikke har været at lave børnekunst. Det gælder fx naivistisk og surrealistisk kunst. Så er der al den kunst, som helt sikkert ikke er lavet til børn, snarere tværtimod, men som børn fascineres af, fordi den er mystisk, skræmmende og uhyggelig. Michael Kviums og Martin Bigums malerier fanger manges opmærksomhed, måske fordi de minder om det billedunivers, som børn er fortrolige med fra tegneserier. Jeg tror, at man godt kan introducere børn for den helt store kunst, hvis blot man husker at indskyde nogle mellemled. De skal ikke bare være pædagogiske og være på barnets præmisser udtryksmæssigt. De må også gerne være lidt morsomme. SA: Jeg kender en del illustratorer og billedkunstnere, som laver billedbøger til børn, som jeg tror gerne vil kaldes børnekunstnere, fordi børn er deres publikum. Jeg tror, at kunsten i høj grad består i at lave kunst, litteratur, billedkunst m.m., som ikke taler ned til børn, men alligevel er i børnehøjde. Det synes jeg, er lykkedes for dig i Lille Kunsthistorie for børn og barnlige sjæle. Det synes Damian Arguimbau også i Weekendavisen. Han er børnebogsanmelder, ikke kunstanmelder. Men det er du, og i bogen drister du dig endda til udelukkende at illustrere med dine egne værker altså dine gengivelser af alt fra hulemalerier til van Gogh og Picasso. Jeg synes, at det er modigt. Du må have haft nogle overvejelser omkring dobbeltrollen, da du foretog det valg. PMH: Naturligvis er det en farlig spøg, når en kunstkritiker eller en kunsthistoriker vælger at illustrere sine egne kunstbøger. Det skal heller ikke gå hen og blive en vane. Men jeg havde lyst til at lave en bog, som ikke lignede andre introduktioner på bogmarkedet, en bog, som kunne være kunstpædagogisk uden at være alt for alvorlig. Jeg håber, at den vil give flere smilerynker end panderynker. Samtidig morede det mig at lave disse tegninger eller parafraser over ismerne og de store kunstnere. Jeg tegnede meget, da jeg var barn, og har kun gjort det sporadisk siden. Så jeg skulle også genopdage og genopdyrke nogle rutiner. Men når noget morer én, håber man jo altid på, at morskaben vil smitte af på andre og dermed gøre læreprocessen nemmere for andre. Jeg havde absolut ingen planer om at konkurrere med fx Michelangelo og Rembrandt. Til gengæld ville jeg gerne trække de to giganter ned i børnehøjde ved at vise, hvad der var typisk for den store italiener og den hollandske maler, uden at forråde dem. Man kan heller ikke forråde eller latterliggøre en kunstner som Michelangelo ved at tegne ham eller et af hans værker. Prøver du på det, er det Michelangelo, der vil gøre dig latterlig. Den store kunst fra hulemaleriet til Olafur Eliasson er jo en temmelig alvorlig og krævende affære for børn, endda især for børn. Men den meget mindre 8 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 9
interview mening & debat kunst er nemmere at gå til, og jeg håber, at bogens illustrationer kan fungere som forstadier til den store kunst med nogle af alle dens navne og værker. Jeg ser bogen som noget i retning af en skammel eller en lille trappestige, som børn kan stille sig op på, hvis de vil kigge lidt ud over kunsthistorien uden at forsvinde helt ind i den eller ned under den. SA: To spørgsmål: Det er jo en ganske klassisk kunsthistorie, hvis man ser på udvælgelsen af epoker, kunstnere og værker, og jo tættere vi kommer nutiden, jo mere fylder europæisk og siden dansk kunst. Med al respekt for Julie Nord og Michael Kvium, så er deres betydning vel mindre i forhold til fx de franske impressionister, Dali m.m.? Og hvad med verden uden for Europa og USA? Med andre ord, hvad har styret dine valg, og ville du have valgt mere eller mindre på samme måde, hvis det havde været en kunsthistorie for voksne? PMH: Jeg tror, at det værste man kan gøre, hvis man skal lave sådan en introduktion til kunsthistorien, det være sig til børn eller voksne, er at prøve at få det hele med eller bare det meste. Hvis man havde prøvet, var det blevet et enormt projekt, og det var aldrig blevet færdigt. Jeg var heller ikke blevet færdig, hvis jeg også havde følt en forpligtelse over for al den spændende og anderledes kunst, der ligger uden for Europa og USA. Den slags altomfattende oversigtsværker findes allerede af kunsthistorikere som H.W. Janson, John Fleming og Hugh Honour for bare at nævne de værker, der er blevet oversat til dansk. Det er enorme bøger på op mod 1.000 sider med lige så mange illustrationer. Det er ikke bøger, som man læser fra ende til anden. Det ville i hvert fald kræve, at man først strandede på en øde ø og havde sådan en bog som sit eneste selskab. For mig har det afgørende været at lave en overkommelig bog for netop nybegyndere på alle alderstrin. Bogen handler om, hvad kunst kan være og har været gennem tiderne. Til det formål har jeg trukket enkelte af de store ind i manegen. Det var også vigtigt at få nogle af de berømte outsidere med, folk som Marcel Duchamp og Malevitj. Deres navne dukker ofte op i debatten om, hvad kunst er, og selv en nybegynder bør kende Duchamp, ikke mindst for al den begrebsforvirring og diskussion, som hans readymades har givet anledning til. Men indrømmet! Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle handler ikke kun om de store og vigtige museumskunstnere, som børn måske vil finde ophøjede og utilnærmelige. Jeg har også givet plads til nogle af de små, de kunstnere, som bogens læsere uanset alder har chancen for at møde ude i det virkelige liv og hvem ved måske erhverve et værk af en skønne dag. Desuden ligger der endnu en begrundelse bag valget af kunstnere, som jeg er nødt til at indrømme her: Jeg skulle også være i stand til at lave en parafrase over de værker, som jeg omtalte. SA: Og så til det spørgsmål, som jeg tror, bliver det sidste i denne stafet. Hvordan forestiller du dig, at bogen vil blive brugt? Er det en bog, som børn skal læse selv, bruge som opslagsbog eller måske skolebog? Eller er det en bog, som skal læses højt af en engageret voksen? PMH: For at have fornøjelse af den skal brugeren stor eller lille selvfølgelig kunne læse. Og hvis det er en lille bruger, gør det ikke noget, hvis der er en voksen i nærheden. Så er der én, som man kan tale med om det, man har set eller læst. Men det vigtigste er, at man har lyst til emnet: kunst. Jeg har ikke primært skrevet bogen som et opslagsværk eller en skolebog. Det kunne være sjovt, hvis den blev prøvet af i et undervisningsforløb. Men jeg håber ikke, at nogen kommer op i den til eksamen. Og dumper. Det ville være synd for kunstinteressen. Illustration: Peter Michael Hornung fra bogen Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle. Udgivet af Strandberg Publishing. Peter Michael Hornung er mag.art. i kunsthistorie og kunstredaktør og -kritiker på dagbladet Politiken. Sally Altschuler er forfatter til en lang række bøger til børn, unge og voksne. Han er også Dansk Forfatterforenings repræsentant i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. FREMTIDENS FORFATTERFORENING Tekst og tegning Egon Clausen Nogle medlemmer af Dansk Forfatterforening har det dårligt med, at alt for mange kalder sig forfattere uden at være det. Enhver, der har skrevet et læserbrev til fordel for hjemløse katte, kan kalde sig forfatter, og det truer de første gruppes selvfølelse som professionelle forfattere. På det sidste har de fået en mistanke om, at disse skrivende dilettanter også er ved at trænge ind i selveste forfatterforeningen. Efterhånden er der jo fri adgang for selvudgivere og papirløse digitalister, og det bekymrer dem. For foreningen skal da ikke være for hvem som helst. Hvorfor kan det ikke være ligesom i gamle dage? Dengang da man sku ha lavet kunst af klasse for at blive medlem? Nu er det sådan, at jeg ved, hvordan det var i gamle dage, for jeg blev faktisk medlem dengang, da forfatterforeningen var som en borg, hvor indgangen blev vogtet af nidkære vagter fra det litterære establishment, og man skulle have udgivet mindst to bøger på et anerkendt forlag for at komme ind. Det var kort sagt en ære at blive medlem, og jeg troede, at man kom ind i lyset, men det viste sig, at man kom ind i et skummelt mørke, der var præget af indædte magtkampe, næret af lige dele hovmod og mindreværdskomplekser. Kun ganske få kom op til toppen, hvor de kunne sole sig i folkets beundring. Forfatterforeningen fortid Efterhånden var der mange, der syntes, at det var for dårligt. Forfatterforeningen lavede derfor nogle nye vedtægter, der gik ud på, at det egentlige kriterium for medlemskab ikke var kunst, men ophavsret. Sagen er jo, at når det gælder kunst, vil der altid være uenighed om form og indhold, så hvis en forening bygger på en bestemt opfattelse af kunst, vil den uvægerligt være præget af kronisk splid og spektakel. En forening, der vil enighed, må have et grundlag i noget, der er fælles for alle, og ophavsretten giver et sådant grundlag. Derfor gælder det nu, at hvis man har ophavsret til et værk, der er godkendt af andre end en selv, kan man også blive medlem. Det er kort sagt jura, der danner grundlaget og ikke kunst. Foreningen er saglig. Den har en jurist, der forsvarer medlemmernes ophavsret. Dens bestyrelse går til møder. De sidder med ved bordet, når der skal forhandles biblioteksafgift og kunststøtte. De læser betænkninger og statistikker, så hvis man vil have indflydelse i bestyrelsen, er det godt at være djøf er. Nogle siger, at det er for dårligt. At være forfatter er et af verdens mest ensomme erhverv, og forfattere har brug for steder, hvor de kan være sammen med ligestillede. Det er naturligvis i orden, hvis nogen vil forsvare deres ophavsret, men forfattere har også et stort behov for at være i en klub med jævnbyrdige, hvor de ikke forstyrres af dilletanter og skrivende mågestel. Opgaven for fremtidens forfatterforening er kort sagt at lave en forening der kan Forfatterforeningen fremtid beskytte såvel ophavsretten som selvfølelsen. Jeg mener at have forstået det dobbelte budskab, og for at gøre det tydeligt har jeg lavet en tegning der viser, hvordan fremtidens forfatterforening kan tage sig ud: Muren er sænket. Porten er væk. Dørvogteren er fyret, og enhver, der vil støtte dansk litteratur, kan melde sig ind, for vi skal være mange. Det giver magt og indflydelse. Inden for de lave mure er der en mangfoldig og frodig verden, hvor forfattere kan fordybe sig, svæve over vandene, gå på nettet, skrive om egen navle eller pleje forfatterspirer. Der er også lukkede klubber med skrappe betingelser for medlemskab. Der kan grupper af forfattere værne om al den selvfølelse, de har behov for. Fælles for alle er, at de er med til at vælge en bestyrelse, der kan tage sig af ophavsretten, bestyre foreningen, udtale sig til offentligheden og gå til møder i ministeriet. Værsgo. Kære skrivende ven og kollega. Kig engang og læs. Fremtidens forfatterforening kan blive en ren fornøjelse. Er du med? Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe fra 2011. 10 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 11
artikel artikel Fantasiuniverser født i samarbejde En dansk-vietnamesisk workshop hos Dansk Forfatterforening skabte en underskov af nye arter. Af Tove Krebs Lange Lùc Bùc er den lyd, kogende risgrød siger i Vietnam. Derfor er det et oplagt navn til en serie børnebøger til de mindste vietnamesere. Men tidligere har der ikke været tradition for børnebøger i det sydøstasiatiske land, hvor analfabetisme og fattigdom betød, at den mundtlige fortælletradition var stærkere end den skriftlige. I dag har situationen ændret sig. I Vietnam er interessen for børnebøger vokset i takt med middelklassen. Forældrene forholder sig nysgerrigt og vil gerne det bedste for deres børn. Det fortæller den danske børnebogsforfatter Sally Altschuler. Siden 2005 har der været et samarbejde mellem Kim Dong Publishing House i Vietnam og Dansk Forfatterforening. Senest har en vietnamesisk gruppe forfattere, illustratorer og redaktører været i Danmark i en uge. Den omtalte børnebogsserie Lùc Bùc blev undfanget under dette samarbejde, og forfatteren Nhă They ên fra Vietnam var med til to dages intensiv workshop i Dansk Forfatterforenings lokaler de to sidste dage i september. Under ledelse af illustrator Helle Vibeke Jensen og illustrator og forfatter Tea Bendix skulle vietnamesiske og danske børnebogsforfattere og illustratorer sammen skabe selvbyggede rum befolket med fantastiske væsner. Derefter skulle de fantasifulde mini-universer og deres beboere være udgangspunkt for historier, som danskerne og vietnameserne fandt på sammen. Det konkrete fysiske resultat var en række flotte foto-foldebøger. Men endnu vigtigere var det kreative samarbejde, der blomstrede vildt på trods af sprogbarrierer og kulturforskelle. FAKTA Det dansk-vietnamesiske projekt er et samarbejde mellem Vietnams største børnebogsforlag, Kim Dong Publishing House, Danmarks ambassade i Hanoi og CKU, under dansk ledelse af Sally Altschuler og Tove Krebs Lange. Foto: Helle Vibeke Jensen 12 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 13
Derfor! mening & debat artikel Verden uden for vores Forfatteren vil fremover bringe stof om, hvad det vil sige at være et skrivende menneske andre steder end i Danmark. Vi lægger ud med en kort omtale af en rost dokumentarfilm om journalister i Iran. Foto: Leila Malekmohammadi foto robin skjoldborg Anne-Sophie Lunding- Sørensen er formand for de skønlitterære forfattere i Dansk Forfatterforening. Hendes seneste roman, Fald, udkom i efteråret 2014. Her skriver hun om, hvorfor forfattere skal være fagligt organiserede. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor jeg bør melde mig ind i forfatterforeningen? Og måske også nogen, hvorfor jeg ikke skal? Det spørgsmål stillede en af mine Facebook-venner, en skønlitterær debutant, som jeg i øvrigt ikke kender privat, forleden på sin væg. Og i løbet af meget kort tid kom der svar, primært fra menige medlemmer af Dansk Forfatterforening, der alle anbefalede debutanten at melde sig ind. Et dygtigt sekretariat, en glimrende jurist, der er god til kontrakter og ophavsret, en masse gode kolleger, rigtig gode kurser og arrangementer, you name it, lød det blandt andet. Bedre reklame kan foreningen næppe få! Samme dag tikkede en mail ind fra en lærer i fuldt sving med at udvikle talentfulde forfatterspirer i en forstad til København. Et spændende projekt, al ære værd, som han ønskede min gæsteoptræden til, gerne nu på søndag. Og han havde Af endda fået lov til at give mig et par flasker vin som tak! Men som læsere af dette blad vil vide, kan man hverken betale husleje eller vaskepulver med de der flasker rødvin, man ofte tilbydes for sin (gratis) arbejdskraft. Jeg kan godt lide rødvin, og jeg lægger gerne mange frivillige timer i foreningsarbejde. Og hvis andre ikke gjorde det samme, kunne vores forening slet ikke eksistere med samme høje aktivitetsniveau. Men hvorfor er det sådan, at alle andre i litteraturens livscyklus, det være sig redaktører, bibliotekarer, undervisere, boghandlere og anmeldere, i det store og hele kan hæve en hæderlig månedsløn og betale huslejen, mens vi, der producerer værkerne med få og berømte undtagelser må hutle os igennem økonomisk? Og hvorfor er det netop os, der altid forventes at arbejde gratis i sammenhænge, hvor de andre får løn? Litteraturens levevilkår ændres i disse år, hvor nye udgivelsesformer og platforme vinder frem. Nogle af dem har potentiale til at løfte vores indkomst. Desværre er der også en kedelig tendens til, at det er udbyderne af de tekniske platforme, som tjener pengene. Indhold forventes at være gratis musikbranchen er det skræmmende eksempel. Hvis vores interesser som forfattere skal høres, kræver det en vedvarende og kompetent indsats, ikke hvorfor er det sådan, at alle andre i litteraturens livscyklus i det store og hele kan hæve en hæderlig månedsløn og betale huslejen, mens vi, der producerer værkerne med få og berømte undtagelser må hutle os igennem økonomisk? mindst via denne forening. Derfor skal man melde sig ind. For når gode mennesker med stor faglig indsigt og dygtighed lægger et kolossalt (ulønnet) arbejde i for eksempel at sikre en biblioteksafgift på e-bøger, kommer det os alle sammen til gode. Også dem, som ikke er medlemmer. Livet som forfatter kræver en stædig og ensom indsats og dertil en god portion hård hud; man måles og vejes i en uendelighed, og det er en konstant udfordring for de fleste af os at få økonomien til at hænge sammen. Det lyder som klagesang, men er det egentlig ikke. For det er jo et privilegeret valg at ville skrive, fordi man ikke kan lade være, og fordi man om ikke andet så i glimt mener, at man har noget at byde på, som er værd at fortælle verden. Snart skal jeg lykønske årets skønlitterære debutanter med deres nye status som forfattere. Det glæder jeg mig altid til, og jeg vil som vanligt kraftigt opfordre dem til at melde sig ind. Når de for alvor kaster sig ud i tilværelsen som forfatter, er det her, de kan møde kolleger, komme til julefrokost og sommerfest, modtage juridisk hjælp, dygtiggøre sig på kurser og helt overordnet få varetaget deres rettigheder og interesser. Blandt meget andet retten til at blive betalt for deres arbejde. Og derfor skal den skønlitterære debutant på Facebook melde sig ind. I det mindste i én af de to foreninger. Men helst denne her. Stillbillede fra filmen Vi er journalister Af Liselotte Michelsen, medarbejder på Det Danske Filminstitut og fagbogsforfatter Vi er journalister er en dokumentarfilm, der bygger på instruktøren og journalisten Ahmad Jalali Farahanis personlige historie. Han var redaktør på en større avis i Iran og blev forfulgt og tortureret af regimet under præsident Mahmoud Ahmadinejad. Filmen fortæller om de mange iranske journalister, der som instruktøren Inspiration til illustratorer Tomas Björnsson selv kæmpede for at overleve under Ahmadinejad-regimet. Vi er med på redaktionerne og i journalistforeningerne, og vi får indblik i, hvordan der udøves censur, repressalier og tortur mod enkeltjournalister og også, hvordan der pludselig opstår åbninger og muligheder for kritisk journalistik. Mange af filmens scener blev optaget i hemmelighed i Iran. Ahmad Jalali Farahani kom til Danmark i forbindelse med sin film om iransk undergrundskultur, Sofar, der Europæiske illustratorer mødtes i oktober i Oslo for at belyse illustratorernes fælles problemer og for at dele viden, tanker, idéer og succesoplevelser i forsøget på at skabe mere synlighed og respekt om illustratorernes arbejde. Det var fire dage med foredrag, oplæg, workshops og diskussioner. Mest opsigtsvækkende var historien om, hvordan det er lykkedes Svenska Tecknare at tvinge de svenske forlag til at skrotte dårlige kontrakter og genindføre fair betaling af og vilkår til illustratorerne. Portugisiske Pato Lógico fortalte om selvudgivelser med succes, ikke kun nationalt, men også internationalt. I debatten om Ahmad Jalali Farahani, instruktør Vi er journalister synlighed blev det engelske illustratormagasin Varoom præsenteret af redaktør og illustrator Derek Brazell. I Irland har man også inviteret erhvervsdrivende til at sidde med ved illustratorernes bestyrelsesmøder for at kommentere og hjælpe medlemmer med gode råd. Der blev også talt om, hvordan Børnebogsmessen i Bologna kan bruges til at blev vist på CPH:DOX i 2010. Siden har Farahani fået asyl her i landet. Der har været noget nervøsitet i forbindelse med premieren på Vi er journalister, bl.a. bekymring for repressalier mod Farahanis familie i Iran og andre medvirkende i filmen, men p.t. er der ikke forlydender om, at filmen har medført problemer for dem. Filmen kan ses gratis online på Filmcentralen, hvor den ligger tidsubegrænset. (Kan dog kun ses i DK, i Grønland og på Færøerne). fremme illustrationsfaget og respekten om illustratorernes arbejde. Flere af idéerne er blevet diskuteret i illustratorgruppens styrelse, og der er enighed om at arbejde videre med et par af dem. EIF (European Illustration Forum) er en europæisk organisation for illustratorer. Indtil videre er Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening ikke medlem. 14 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 15
fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk En dag i det grafiske værksted Primært for ILL Underviser: Bjarne Agerbo 12. og 13. januar kl. 10-17 (samme program begge dage, skriv, hvilken dag du vil deltage). Atelier Agerbo, Svenstrupvej 12, 2700 Brønshøj Kursus 15020 Målet med kurset er at give deltagerne indsigt i den grafiske kunsts historie og teknik. Gennem praktiske opgaver og et tilbageblik på væsentlige kunstnere og perioder er det målet, at man skal kunne se denne kunstarts betydning, både historisk og aktuelt. Hør om ledige pladser på: Translitteration og transskription Primært for DOF Undervisere: Niels Brunse, June Dahy, Mette Holm, Ellen Miriam Pedersen, Louise A. Ravnild 18. januar 2015 kl. 11-17 Kursus 101082 Omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet eller gengivelse af fx kinesiske tegn i det latinske alfabet kan ofte volde problemer. Udfordringen viser sig især ved navne og begreber, da disse i en oversat tekst måske ikke skal oversættes, men kun overføres i en for læseren forståelig form. Da lydværdier tit varierer efter konteksten, kan mekanisk translitteration gå hen og blive fonetisk misvisende. Hvilke retningslinjer bør man som oversætter holde sig til? På kurset introduceres der til flere alfabeter: Russisk, arabisk, japansk, hebraisk og sanskrit/hindi. Tilmelding senest 17. december til: Tusind og én nat Primært for DOF Underviser: Ellen Wulff 5. februar kl. 18-21 Kursus 15004 På kurset fortæller Ellen Wulff om forlægget bag oversættelsen af Tusind og én Nat og belyser de sproglige niveauforskelle i værket ved eksempler. Hun kommer ind på de tekniske vanskeligheder og overvejelser i forhold til metrik og gør os klogere 16 FORFATTEREN 8 2014 på, hvordan man håndterer et så enormt materiale. Tilmelding senest 7. januar til: Lyrik og faste former Primært for L Underviser: Ejler Nyhavn 14. marts kl. 14-17 Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C Kursus 15008 Kun få digtere bruger i dag faste former. Men kan en formmæssig udfordring være frugtbar? Gør rigide, faste former en tekst tung og stiv, eller kan de bruges som leg og stimulerende benspænd? Kurset veksler mellem oplæg, der danner overblik over området, og skriveøvelser, hvor deltagerne bliver udfordret i formgivningstraditionernes forskelligste udfordringer. Ejler Nyhavn er uddannet i germansk filologi på Aarhus Universitet og har specialiseret sig i metrik. Ejler er forfatter til både vers- og prosabøger og dialogiske bøger med vers, prosa og endda musik. Tilmelding senest 11. februar til: Litteraturteori for praktikere Primært for S Undervisere: Trisse Gejl og Martin Glaz Serup 21. marts kl. 10-16.30 Kursus 15017 Hvad kan teoretikerne tilbyde os som praktikere? Hvordan kan vi oversætte teorier og læsninger af litteraturteoretikere, der bruger et liv og virke på at forholde sig til litteratur, til praksis? Vi præsenterer et udvalg af litterære teorier, der kan inspirere og skabe eftertanke. Vi plukker det, vi kan bruge; vi læser og diskuterer og skriver selv. Vi vil især gerne fokusere på fortællerstemme, struktur og idéarbejde og kommer til at tale om bl.a. sted og udsigelsesforhold. Alt sammen ud fra en idé om, hvordan det hele kan påvirke skriften. Tilmelding senest 18. februar til: Digitale historier fortællinger i spil Primært for S og BU Undervisere: Thomas Vigild og Morten Brunsbjerg 11. april kl. 9.30-16.30 Kursus 15011 Lær at fortælle historier til en ny platform, nemlig digitale spil. Morten Brunsbjerg er spilforfatter, underviser og foredragsholder. Thomas Vigild er leder af spiludviklingslinjen på Vallekilde Højskole samt journalist, konsulent og foredragsholder inden for spil, tech, brætspil, spilkultur og design. Tilmelding senest 11. marts til: Kursus om kontrakter Husk, at enhver aftale skal forhandles. Du er den eneste, der kan beslutte, om du vil indgå en aftale med et forlag. Forlagets aftale er deres forslag du bør være kritisk over for, om det kan gøres bedre. Hvis du er i tvivl, så søg rådgivning hos Dansk Forfatterforenings jurist, Anne Koldbæk. Hun laver også kurser for medlemmer om kontrakter, forhandling og ophavsret. Næste kursus er tirsdag d. 20. januar kl. 17.30 i. Tilmelding: df@danskforfatterforening.dk senest 15. januar kl. 9. illu. helle vibeke jensen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Fyraftensmøde i Aarhus Mandag d. 5. januar kl. 16 Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Aarhus I henhold til vedtægterne afholdes årsmøde, drøftelse/planlægning af bogudsalg m.m. samt fokus på forlag. Tilmelding til Allan Kolstrup akolstrup@stofanet.dk, senest 31. december 2014. Dansk Oversætterforbunds Ærespris Der indkaldes hermed kandidatforslag til Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Kun medlemmer af DOF kan indstille kandidater til æresprisen, som tildeles en oversætter, der ved fremragende gengivelse af et eller flere betydelige værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 10. januar 2015 og sendes til Marie Husted Dam, mhd@kulturstyrelsen.dk. Fra idé til bog Tirsdag d. 13. januar kl. 19-22 BU-arrangement, hvor tre forfattere/ illustratorer fortæller om deres arbejdsproces fra idé til bog. Helle Vibeke Jensen præsenterer sin og Jens Blendstrups nye bog, Cosmo, der handler om en lille kosmonauts rejse ud i rummet med sine venner. Derefter fortæller Dorte Lilmose om sin bog Dræb eller dø, som handler om børnesoldater i Afrika. Bogen har modtaget Skriverprisen 2014. Til slut vil Anne Sofie Hammer og Dina Gellert tale om deres succesrige serie om Villads fra Valby. Efter hvert oplæg er der mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Undervejs byder vi på lidt at spise og drikke. Arrangementet er åbent for alle. Tilmelding til nanna.gyldenkaerne@gmail.com. Illustratorernes årsmøde Fredag d. 16. januar kl. 16 Kl. 16-17: Helle Vibeke Jensen fortæller om at søge legater i Statens Kunstfond som illustrator. Helle Vibeke Jensen, som sidder i Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design, kommer evt. med en kollega og fortæller om legatmuligheder. Der vil blive taget udgangspunkt i generel information om og retningslinjer for ansøgninger, dog uden at gå ind i konkrete sager. Kl. 17.15-18: Årsmøde og valg. Der er valg og plads til nye medlemmer i styrelsen! På valg er Pia Halse, Ulrikka Pedersen, Martine Noring og Jesper Tom-Petersen. Pia Halse og Ulrikka Pedersen genopstiller ikke. Jesper Tom-Petersen og Susanna Hartmann (suppleant) genopstiller. Martine Noring stiller op som suppleant. Tomas Björnsson og Lea Letén er ikke på valg. Er du interesseret i at høre mere om styrelsens arbejde, så er du velkommen til at kontakte Martine på m@noring.dk. Kl. 18.15: Middag og fest! Middagen koster 100 kr., der betales på dagen. Tilmelding skal ske til Nena i foreningens sekretariat på danskforfatterforening@danskforfatterforening. dk senest d. 9. januar. Faglig Nytårskur i Aarhus Lørdag 17. januar kl. 10-15 (eller 16) Sted: Godsbanen Aarhus, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus (www.godsbanen.dk) Vi fejrer alle jer, der har udgivet et faglitterært værk i løbet af det seneste år. Alle får mulighed for kort at fortælle kolleger om deres nyeste udgivelse ved Årets Nytårskur. Nytårskuren holdes skiftevis i København og Aarhus. I 2015 sker det på Godsbanen i Aarhus. Alle vore medlemmer også københavnere og andre har mulighed for at møde kolleger. Vi starter dagen i Litteraturcentret kl. 10 med kaffe og præsentation af værker. Kl. 12 er der frokost. Herefter er der igen præsentationer af nye værker. Dagen slutter kl. 15 eller 16, afhængigt af hvor mange der ønsker at præsentere værker. Skynd dig at melde dig til! Skriv kort i mailen, hvad du gerne vil fortælle om, så der kan planlægges. Tilmelding: birgit.rita.knudsen@outlook.dk fra foreningen Infomøde for nye medlemmer samt årsfest for alle Lørdag d. 24. januar kl. 16 Kl. 16-18: Infomøde Kl. 18: Fest Infomøde for alle nye medlemmer i foreningen. Kom og bliv introduceret til foreningens arbejde. Mød bl.a. bestyrelsen, folk fra sekretariatet og kolleger. Efter mødet holder vi årets store medlemsfest med middag og dans. Tilmelding til df@danskforfatterforening.dk. Pris 100 kr. inkl. fri bar. Betales kontant i døren. Halfdan Rasmussen 100 år! Torsdag d. 29. januar kl. 19-23 Kom og vær med til at fejre Halfdan Rasmussens 100 års dag. Og kom gerne udklædt. Se mere på df@danskforfatterforening.dk Tilmelding samme sted inden 15. januar. Pris 150 kr. Årsmøde i BU-gruppen Lørdag d. 28. februar kl. 15 Kl. 15 fortæller forfatter, instruktør og skuespiller Gunvor Reynberg om dramaturgi og plotopbygning. Kl. 16 begynder selve årsmødet med dagsorden ifølge vedtægterne. Regnskab og detaljeret dagsorden kan inden årsmødet rekvireres ved henvendelse tilnanna. gyldenkaerne@gmail.com. Efter årsmødet er der medlemsmiddag (pris 100 kr. kontant). Tilmelding til middagen senest 20. februar til nanna.gyldenkaerne@gmail.com. DOFs stambord foråret 2015 Anden tirsdag i hver måned. Alle dage kl. 20 Café Katz, Frederiksholms Kanal 1 13. januar, 10. februar, 10. marts, 14. april, 12. maj og 9. juni FORFATTEREN 8 2014 17
fra foreningen fra foreningen Nordisk tegnertræf Af Anne Koldbæk og Bente Bech LEGATER Legater fra Statens Kunstfond Se mere på kunst.dk Løbende ansøgningsfrist Litteratur- og personudvekslingspuljen Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Kan søges af danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner og oversættere fra dansk. Prøveoversættelser Tilskud til oversættelse af dansk litteratur i uddrag. Kan søges af oversættere, forlag, agenter, udenlandske teatre og tidsskrifter. Det internationale researchprogram (Litteratur) Udenlandske festivalledere, forlæggere, institutionsledere m.fl. kan søge om støtte til rejser og ophold i Danmark. Pulje til støtte af fribyer Danske kommuner kan søge tilskud til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen. Illustrator Bente Bech og foreningens jurist, Anne Koldbæk, deltog i Nordisk Visuell Kommunikations møde og efterfølgende Nordic Conference on Copyright and Visual Arts i Helsinki 24.-26. september 2014. På NVK-mødet blev de nordiske tegnernes vilkår debatteret. Der er et øget problem med manglende kendskab til og respekt for tegnernes rettigheder. Det drejer sig både om penge, dårlig kreditering og ændring af illustrationer ved digital brug. Overdragelse af alle rettigheder mod et som regel lavt engangsbeløb er også en stigende tendens. Det er også et problem, at de sociale sikkerhedsnet favoriserer lønmodtagere. Det er svært at få ret til dagpenge Mentorordning for oversættere Til dækning af maksimalt ti mentortimer à 600 kr. ved en meriteret oversætter. Ansøgningsfrist 1. februar 2015 ILLU. BENTE BECH Børn og unges møde med forfattere og illustratorer I samarbejde med Danmark Læser. Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt i december 2014. Puljen kan søges af førskoleinstitutioner, skoler og gymnasier samt seminarieuddannelser. Ansøgningsfrist 2. februar 2015 og andre sociale ydelser, og kunstnere har sjældent råd til pensionsopsparing, som tidligere kom fra løbende royaltyindtægter. Den nordiske konference om visuelle rettigheder handlede også om presset på rettighederne, især fra digitale medier. EU-kommissionens nye formand kan ikke lide ophavsretten og mener, den er en hindring for det frie marked og vækst. Ophavsmændenes foreninger og kollektive forvaltningsselskaber (Copydan mv.) arbejder på at lave aftaler, der gør det muligt at komme Arbejdslegater og -stipendier Arbejdslegater og treårige stipendier for skabende kunstnere inden for litteraturområdet. Se mere på modsatte side Forfattercentrum Støtte til enkeltstående arrangementer med forfattere eller oversættere. ønskerne om mere og lovligt digitalt indhold i møde mod betaling og respekt for rettighederne. Vi hørte også om den store internationale succes for finske computerspil. De finske firmaer og finske ophavsmænd til animationsspil er kun lige begyndt at organisere sig og tænke på ophavsret. Ud over det konkrete udbytte giver de nordiske møder altid et godt overblik over situationen i Norden, som ofte ligner den danske, og ethvert møde styrker samarbejdet. Ansøgningsfrist 15. februar 2015 Oversætterpuljen Tilskud til oversætterhonorar. Kan søges af danske og udenlandske forlag. Nordiske oversættelser Tilskud til oversætterhonorar. Kan søges af nordiske forlag. Markedsføringspuljen Tilskud til markedsføringstiltag til udenlandske forlag og til arrangører af litterære arrangementer. De generelle midler Puljen kan søges fra primo december 2014. Udgivelsesstøtte til forlag. Projektstøtte til arrangører af festivaler o.l. Rejselegater Rejselegater for skabende kunstnere inden for litteraturområdet. Ansøgningsfrist 3. marts 2015 Huskunstnerordningen Støtte til kunstnerhonorar i forb. med børn og unges møde med kunstnere i skoler, daginstitutioner m.m. NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Henriette Søgaard Vesterbak Sia Lembrecht Buggeskov Kristina Rosenkrands Petersen 1855 Frederiksberg C Nonny Sand 2450 København SV Jens Rothenborg Upeka Abeynayake Linette Harpsøe Marie Louise Riis Sønderbek Cornelius 1663 København V Kristina Hermann Johannsen 1307 København K Lennart Weber 3400 Hillerød Senest udgivne titel: Postkort fra Hillerød, Webers Forlag, 2014 Naja Vucina Pedersen S 2200 København N Senest udgivne titel: Blót, Edition After Hand, 2014 Jesper Høy Hansen DOF 8240 Risskov Senest udgivne titel: Den gamle konge i sit eksil af Arno Geiger, KLIM, 2014 Søren Skogstad Nielsen L, S 3000 Helsingør Senest udgivne titel: Billeder fra bagerste række, Attika, 2014 Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur udvider muligheder for selvudgivere Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur justerer kriterierne for ansøgninger til fristen 2. februar 2015. Alle forfattere kan nu søge arbejdslegater uden skelen til udgivelsesform. Legatudvalget ønsker at imødekomme de ændrede vilkår for udgivelse af litteratur. Nu stilles kun krav om, at ansøgerne har udgivet mindst ét værk med selvstændigt ISBN-nummer. Tidligere var kravet, at mindst ét værk skulle være udgivet på et forlag, som var redaktionelt og økonomisk uafhængigt af forfatteren. Kravet var begrundet i en idé om, at udgivelsen dermed havde været gennem en kritisk redaktion og kvalitetsvurdering. Denne forestilling er ikke tidssvarende, og Legatudvalget ændrer kriterierne, så også forfattere, der publicerer som selvudgivere, kan søge arbejdslegater. Legatudvalget vurderer Povl Erik Jensen S 2720 Vanløse Senest udgivne titel: Persona non grata, Siesta, 2014 Liv Thomsen F 2900 Hellerup Senest udgivne titel: Historiens heltinder fortællinger fra 3000 års kvindehistorie, Gyldendal, 2014 Anna-Lise Malmros 2920 Charlottenlund Senest udgivne titel: Om musik en introduktionsbog, Hans Reitzel, 1978 Benthe Reggilius Ploug F 4000 Roskilde Senest udgivne titel: De psykiske centre, Gyldendal, 1990 Jesper Bugge Kold S 5600 Faaborg Senest udgivne titel: Vintermænd, Turbine, 2014 fortsat ansøgningerne på baggrund af kunstnerisk kvalitet med fokus på: Et godt og originalt sprog, bevidsthed om stil og form, substantielt indhold, og at der er tale om nyskabende og/eller eksperimenterende kunst. Udvalget fastlægger beløbsstørrelsen for arbejdslegaterne, herunder om der er tale om 3-årigt arbejdsstipendium eller en engangsydelse. Ansøgere skal ikke angive, om de søger 3-årigt arbejdsstipendium eller ej. For at sikre en rimelig fordeling af midlerne kan Legatudvalget vælge at se på, hvor meget ansøgeren i øvrigt modtager eller har modtaget i kunststøtte i de seneste år fra Statens Kunstfond. Læs mere på kunst.dk/litteratur. Ansøgere om arbejdslegater skal søge online via hjemmesiden. Deadline for ansøgninger er 2. februar kl. 23:59. FORFATTEREN Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr. 08-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jakob Vedelsby Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen (F), Eva Gro Andersen (S), Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Juliane Wammen (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Tomas Björnsson (ILL.), Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/mette Salomonsen Forsideillustration: Lea Letén Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 26. november. Udgivelsesdato 15. december. Materiale til næste nummer, som udkommer 2. februar 2015, skal være redaktionen i hænde senest 14. januar 2015. Forfatteren udkommer fremover syv gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines 01-15 Deadline 14. januar, udgivelse 2. februar 02-15 Deadline 18. februar, udgivelse 16. marts 03-15 Deadline 15. april, udgivelse 4. maj 04-15 Deadline 27. maj, udgivelse 15. juni 05-15 Deadline 12. august, udgivelse 31. august 06-15 Deadline 30. september, udgivelse 19. oktober 07-15 Deadline 11. november, udgivelse 30. november Dansk Forfatterforening, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk www.danskforfatterforening.dk Formand: Jakob Vedelsby formand@danskforfatterforening.dk Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Sofie Dahl Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15 Bestyrelsen: Jakob Vedelsby (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Juliane Wammen (kasserer), Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Buchardt, Lotte Thrane, Inge-Helene Fly og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd. anne-sophie@mail.dk), Lotte Petri, næstfmd., Anne Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald Havsteen-Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd. nanna. gyldenkaerne@gmail.com), Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Inge-Helene Fly (fmd. ingehelene@ live.dk), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, René Rasmussen, Trine Juul, Bue P. Peitersen og Joachim Lykke Andersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd. egholm@ postmesteren.dk), Birgit Knudsen (næstfmd., tlf. 2248 5893), Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare Øster, Jørn-Martin Steenhold (suppleant). DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd. mortenvisby@ hotmail.com), Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Formand: Martine Noring m@noring.dk www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, kirk@dadlnet.dk Haikugruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, haikuhanne@gmail.com 18 FORFATTEREN 8 2014 FORFATTEREN 8 2014 19
bog poesibogen NN foto Carsten Lauridsen Liselotte Michelsen er født i 1969 og er uddannet i medievidenskab fra Københavns Universitet. Hun har gennem 25 år arbejdet som freelancejournalist, redaktør, filmanmelder og underviser, indtil hun i foråret blev ansat på Det Danske Filminstitut. Hun har været med til at skrive en række fagbøger om film og litteratur, bl.a. Gyldendals Filmleksikon. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du så være? Mis med de blå øjne. Lige meget hvad den kommer ud for, er den ikke til at slå i gulvet, og den ender med at være fed og glad og have en hel masse venner. Hvilken bog er den sidste, du har købt? Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt. Vi gik på skriveskole sammen i en fjern fortid, og det har været godt at se den positive modtagelse, hendes debut har fået. Hvilken bog er den mest irriterende, du nogensinde har læst? Det må have været en bog om semiotik. Jeg læste litteraturvidenskab i begyndelsen af 90 erne, hvor semiotik var hot. Jeg syntes, det var varm luft i facon. I det hele taget kan akademisk skrivestil være utrolig irriterende. Efter universitetet har jeg taget revanche som redaktør og underviser på skrivekurser, hvor jeg har pillet akademiske unoder ud af folk. Passivformer, verbalsubstantiver og indskudte sætninger bliver mejet ned på stribe. Hvilken type bøger forstår du mindst? Jeg forstår ikke fascinationen af kogebøger. Og af krimier, som eksplicit og detaljeret beskriver frygtelige overgreb og forbrydelser, nærmest mæsker sig i det. Der er noget skabsperverst og forrået ved det. Krimierne altså, ikke kogebøgerne. Hvilken bog vil du forære væk? Dagenes Skum af Boris Vian har jeg foræret væk adskillige gange. Hans surrealisme og finurlige leg med sproget er charmerende. De senere år er jeg gået over til at forære De flyvende Troutmans af Miriam Toews. Der er noget rock n roll over hendes sorte humor og samtidig en stor følsomhed og stensikker sproglig stil. Hvad er dit forhold til e-bøger? Det er virkelig fikst, at man kan have en masse bøger samlet på ingen plads, og at man kan udgive, uden at det koster en bondegård. Men personligt forbinder jeg tekst på skærm med arbejde og tekst på papir med ferie. Så jeg er lidt erhvervsskadet. Hvilken forfatter har inspireret dig mest? Jeg er vokset op i 70 erne, hvor socialrealistiske fortællinger om hverdagens rotteræs, mobning og nøglebørn gennemsyrede alting. Og samtidig læste mine forældre og bedstemødre en masse højt af folkeeventyr, Astrid Lindgren, Michael Ende, Edgar Allan Poe og andre fantasifulde, syrede typer. Kontrasten i stilarter er inspirerende. Hvilken bog vil du anbefale alle at læse? Tove Janssons fortællinger om Mumitroldene. Måske skal jeg begynde at forære dem.