RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - AUGUST 2011 40 FLOT OG FYRRIG GIVSKUD ZOO denne bog vil introducere dig for grundbegreberne inden for ct og gennemgå forholdet mellem billedkvalitet og stråledosis samt den bagvedliggende teknik. Forfatteren, Martin Weber kusk, tager i Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik udgangspunkt i Multislice-ct anno 2011 og det apparatur, der anvendes på danske røntgenafdelinger. igennem bogen behandler han ct-scannerens nøglekomponenter og gennemgår billedrekonstrueringen, inden han gennemgår og forklarer de vigtigste definitioner for billedkvalitet og dosis. efterfølgende diskuteres de indbyrdes parametre for billedkvalitet og dosis, hvorefter der fokuseres på strategier til at optimere forholdet mellem disse, blandt andet ved anvendelse af dosismodulation og alara-princippet. bogen afsluttes med en kort introduktion til mere avancerede scanningstyper, herunder dual energy ct. Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik er en grundbog, der præsenterer og gennemgår et kompliceret emne på en enkel og letforståelig facon uden overdreven brug af matematik. der er løbende referencer til anden relevant litteratur, og forfatteren inddrager sine egne kliniske erfaringer i gennemgangen af stoffet, hvilket medvirker til, at relatere emnerne til den daglige praksis. bogen er egnet til radiografstuderende, der søger en grundig introduktion til området ct eller radiografer, der blot har brug for at genopfriske deres basisviden. RadioGRaFiens FoRlaG isbn 978-87-994706-0-0 Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik MaRtin WebeR kusk Multislice ct billedkvalitet, dosis & teknik CT BOG NIBE FESTIVAL MaRtin WebeR kusk
INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: 1.800 eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer E-mail: redaktion@radiograf.dk REDAKTION: 3 Formanden har ordet 4 Notitser 6 Nordisk kongres på Åland 8 CT Bog 10 Dimmiterende 11 Vind en tur til Toronto, sidste chance! 12 Brug ressourcerne rigtigt 14 Portræt af en formand, Lea Grønbæk 16 Givskud Zoo 18 Portræt af en formand, Jannie Schneider ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på E-mail: redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej 3 3730 Neksø Tlf. 2213 8620 E-mail: charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor E-mail: roland@radiograf.dk ISSN 0906-2459 Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv. 1879 Frederiksberg C. Giro 2 22 35 03 Tlf. 3537 4339 Fax 3537 4342 E-mail: frd@radiograf.dk Homesite: www.radiograf.dk Mandag-torsdag. 9.00-14.30 Fredag 9.00-13.00 20 Succesfuld Nibe festival KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 21 Studiesiden 22 Kursuskalender DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca. 23 TR Valg 2011 39. ÅRGANG August 29.06 26.08 September 30.08 23.09 Oktober 30.09 24.10 2 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
LEDER FORMANDEN HAR ORDET 40 FLOT OG FYRRIG AF CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH, FORMAND og hvis fed, så på den fede måde og slet slet ikke færdig. Faktisk først for alvor begyndt. Det er sådan jeg helst vil se, at I ser på FRD. Det er sådan jeg selv ser os. Det har været 40 fantastiske år med skiftende medlemmer, skiftende bestyrelser og skiftende formænd, der alle i sin tid har formået at tegne foreningen og sætte sporet for udviklingen af FRD. Foreningens spæde start, som en mindre søskende til den dominerende storesøster, hvor vi først skulle lære at kravle, og siden gå. Vi måtte gøre opmærksom på vores eksistens og måske også råbe lidt op en gang imellem. Den lidt ustabile teenageperiode, hvor der skulle slibes kanter af og hvor bølgerne kunne gå højt når der ikke var enighed om retningen af den videre færd. Voksentiden, hvor foreningen modnedes og arbejdet tog en drejning mod det fremadrettede faglige arbejde. Det primære fokus blev rettet imod indflydelse, respekt og synlighed. Vi viste medlemmer og samarbejdspartnere, at vi var der, vi var at betragte som en ligeværdig samarbejdspartner. Og nu den modne alder, hvor vi søger at hæve overliggeren for vores ambitioner. Vi vil tages alvorligt på alle faglige og politiske niveauer. Vi vil være proaktive i forhold til at give vores medlemmer bedst mulige forhold i arbejdslivet. Vi vil være aktør i forhold til vores medlemmers efteruddannelse. Jubilæer er jo som regel også tid til refleksioner over sit virke og sine resultater. FRD er jo de medlemmer der har været med til at tegne foreningen, og de frivillige kræfter der gennem årene har lagt et kæmpe arbejde i, at fællesskabets bedste blev varetaget. Og lige nøjagtig fællesskabet mellem radiografer er et af vores kerneområder. Vi har gennem foreningen kunne løfte hovedet som en selvstændig faggruppe, og ikke bare en slags sygeplejersker, der tager røntgenbilleder. Uden FRD og det arbejde gode mennesker har lagt i foreningsarbejdet, ville radiografer ikke kunne stå så stærk som faggruppe som vi gør i dag, på trods af faggruppens størrelse. Det kan godt være at vi bliver overset en gang imellem, men når det sker, så gør vi også opmærksom på det med oprejst pande. De der måtte glemme radiograferne skal nok få det at vide. De første 40 år med FRD fejres på behørig vis den 3. september, hvor 300 medlemmer og inviterede gæster vil holde en fantastisk fest med god mad, god underholdning og ikke mindst i et fantastisk selskab. Jeg glæder mig som et barn juleaften. Vedlagt dette nummer af Radiografen kan I finde et jubilæumsskrift, der kort ridser foreningens historie op. Jeg håber, at I tager godt imod det og gemmer det for fremtiden. Det kunne jo være at nogle venner eller pårørende også er interesserede i lidt god almen viden om faget og om FRD. Der er jo løbet meget vand gennem åen, siden stiftelsen på Klubhotellet i Korsør den 4. september 1971 og så til nu. Og alligevel, så er det jo ikke længere siden, end at jeg genkender flere af ansigterne når jeg ser billederne af de første hold og nogle af jer pionerer har da også været med til at bidrage til jubilæumsskriftet. Jeg ser hen mod et travlt og begivenhedsrigt efterår, der kun kan blive en god oplevelse, når det skydes i gang med et brag af en fest! Vi ses. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 3
NOTITSER DIN PENSIONSKASSE SKAL HAVE NY DELEGERET FORSAMLING VIL DU VÆRE MED? Til nytår skal en ny delegeretforsamling sætte sit præg på udviklingen i din pensionskasse. Det er de delegerede, som udstikker kursen for pensionskassen og løbende beslutter, hvordan for eksempel pensionsvilkårene skal være. NYT FRA TRU SÆT ALLEREDE KRYDS I KALENDEREN!! TR-årskurset 2012 bliver næste gang d. 24-27/4 2012 på Ledernes uddannelsescenter i Odense. Der er ytret ønske om at forlænge efterårets fællesseminar med en dag. Det afprøver vi i 2012, hvor seminaret vil ligge i dagene d. 22-24/10 2012. Husk i øvrigt at tilmelde jer seminaret 2011! Konkurrencen om en tur til Verdenskongressen i Toronto bliver udtrukket til jubilæumsfesten d. 3/9 2012. I kan stadig nå at tilmelde jer lodtrækningen, også selv om I må forventning ikke deltager i festen. TRU har behandlet 3 kursusansøgninger på mødet. Alle 3 blev imødekommet. Og husk så: Der er opstilling til ordinært TR-valg i år i september og valget foregår i oktober. René Gordon, TRU. Som delegeret bliver du på kurser og seminarer uddannet til at tage din del af ansvaret for pensionerne og til at tage beslutninger på den årlige generalforsamling. Første skridt mod medbestemmelse er at stille op ved delegeretvalget i Pensionskassen for Sygeplejersker. Det skal du gøre senest 10. oktober kl. 16. Stil op online på pka.dk, hvor du også kan læse mere om valget og om at være delegeret. STOR DELTAGELSE TIL JUBILÆUMSFESTEN Vi kan med stor glæde konstatere at FRD s 40 års jubilæumsfest er blevet noget af et tilløbsstykke. Ikke færre end 300 endda godt og vel medlemmer og gæster kommer til Fredericia for at fejre foreningens 40-årige eksistens. Det er en større opgave at koordinere transporten, men den ligger i skrivende stund hos busselskabet. Redaktionen regner med at bringe en større billedreportage i næste nummer af Radiografen. MINDEORD TIL BODIL EEGHOLM Det er med stor sorg at vi d. 2/8 modtog meddelelsen om Bodil Eegholms alt for tidlige død. Vi har mistet en dejlig og meget vellidt kollega, der med stort fejder instinkt kæmpede mod sin kræftsygdom og til det sidste bevarede sit gode humør! Bodil elskede sit job på MR centeret i Herlev og havde stor faglig kompetence og et organisationstalent vi alle har nydt godt af. Hun nød stor respekt i alle faggrupper. Bodils arbejdsliv har altid været præget af engagement og hun har både været tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Hun har været her på Herlev i mere end 25 år afbrudt af nogle år i Schweitz med familien, hvor hun også fik prøvet radiograflivet af. Vi vil alle savne Bodil og hendes helt egen facon, hendes humor og altid positive indstilling til arbejdet såvel som socialt. Vores tanker går til Bodils familie Fra kollegaerne på radiologisk afdeling, Herlev. EFTERLØNSMØDER 2011 Kom til DSA s efterlønsmøder rundt i landet og hør om efterløn og efterløn kombineret med arbejde. Tilmeld dig her. DSA holder 11 efterlønsmøder både forår og efterår rundt om i landet. Møderne er kun for medlemmer af DSA og du skal være fyldt 58 år for at deltage. På møderne kan du høre to erfarne efterlønsspecialister fortælle om: efterlønsbevis efterlønnens størrelse 2 års-reglen skattefri præmie arbejde samtidig med efterløn modregning af pensioner Der serveres kaffe, te, frugt, isvand og sandwich på mødet. Tilmelding på dsa.dk. SAMARBEJDE MELLEM FRD OG VIDENCETRENE FRD har indledt et samarbejde med i første omgang videncentrene på UC Lillebælt og UC Nordjylland. Videncenter for Radiografi og FRD har en fælles interesse i at styrke formidlingen af viden om radiografi til radiografer, radiografstuderende og andre interessenter. Parterne ønsker derfor at etablere et synergiskabende samarbejde på dette område. Der er tale om et samarbejde indenfor områderne hjemmeside, formidling af nyheder, professionskonferencer, kursusaktivitet og tilvejebringelse af faglige artikler. 4 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
www.fujifilm.eu Tune up your x-ray room! Skal du med til RSNA? FDR D-EVO er en nem måde at opgradere til DR uden store ændringer i jeres røntgenrum og åbner mulighed for, at integrere avanceret DR teknologi i eksisterende CR system. Med sine dimensioner som en CR kassette i samme størrelse, kan den anvendes i nuværende buckystand eller leje. Mobiliteten ved FDR D-EVO giver brugeren mulighed for alle frie optagelser og sikrer derved maximal flexibilitet i arbejdet med patienten. FDR D-EVO er en prisrigtig DR løsning der er designet til at imødekomme ethvert budget. Fås nu også som trådløs med samme dimensioner og en vægt på bare 3.3 kg! Hurtig, tynd og let Billedpreview på 1-3 sek. Klar til næste eksponering efter 9 sekunder. Høj DQE og MTF Forbedret billedkvalitet og reduceret dosis Skal du med til RSNA? Så kom forbi vores stand på RSNA og se de nyeste trends indenfor DR! Fujifilm Danmark 45 66 22 44
NORDISK KONGRES PÅ ÅLAND DEN 20. NORDISKE KONGRES FOR RADIOGRAFER BLEV HOLDT I MARIEHAMN PÅ ÅLAND. KON- GRESSEN BLEV SOM SÆDVANLIG HOLDT SAMMEN MED RADIOLO- GERNES NORDISKE KONGRES. AF ERIK ROLAND Der var rigtig mange foredrag, fordelt på 5 sale, så der var noget for næsten alle specialer. Udover FRD s formand, Charlotte Graungaard Bech og faglig konsulent, Erik Roland, så var eneste danske radiograf foredragsholder og lektor Helle Precht, der orienterede om sit ph.d. projekt: Ny CT teknologi til hjerte scanninger: Dual energy versus single energy og MBIR versus ASIR software ved Hjerte-CT undersøgelse, med fokus på stråledosis, vævskarakteristik og klinisk anvendelighed. Under sit foredrag kom Helle ind omkring mange facetter og tekniske muligheder for optimering af hjerte CT, hvilket er en teknisk meget udfordrende undersøgelse med et meget højt krav til billedkvalitet. I sit projekt undersøger Helle Precht mere specifikt, hvorledes teknikker kan optimeres således at dosis sænkes og billedkvaliteten giver radiograferne en højere rumlig og kontrastfuld opløsning, således at AMI patienter får en præcis diagnose. Dette gøres primært Charlotte Graungaard Bech og Helle Precht nyder det gode vejr under en af pauserne. med brug af iterative rekonstruktioner og nye måder at tænke diagnostik på. I forbindelse med kongressen blev der også holdt det første møde for at opbygge et netværk for radiografer der beskæftiger sig med forskning. Der var ca. 300 deltagere på kongressen, det må siges at være et skuffende antal til en nordisk kongres, når kongressen både henvender sig til radiografer og radiologer. Der er nok flere årsager til det forholdsvis lave deltagerantal. Det kan skyldes placeringen, det er ikke nemt og billigt at komme til Åland, eller måske at der ikke er samme fokus på nordisk kongres som tidligere, idet der er kommet mange andre tilbud, ECR, RSNA plus mange specialkongresser. Vi skal hele tiden spørge os selv om vi skal forsætte som vi har gjort i mange år, mener FRD s formand Charlotte Graungaard Bech, som hælder til at det har været placeringen som var udslagsgivende for det lave antal deltagere. Da vi afviklede nordisk kongres i København, var der 600 deltager, og det synes jeg var et rigtig pænt deltagerantal, der taler for at vi skal forsætte. 6 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
Stil op som delegeret i Pensionskassen for Sygeplejersker Vil du have indflydelse i din pensionskasse, så meld dig som kandidat fristen er den 10. oktober 2011 kl. 16.00 Din fremtid (og de andres)! Som delegeret er du med til at bestemme, hvordan din pensionskasse skal udvikle sig. Du har stemmeret på pensionskassens generalforsamling og har mulighed for at stille forslag. Derfor kan du være med til at præge din pensionsordning i mange år fremover. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at blive delegeret det er nok, at du interesserer dig for din pensionskasse. Som delegeret får du ekstra viden og inddrages i dialogen om pension på forskellige kurser og seminarer, både som nyvalgt og løbende i din valgperiode. Stil op inden 10. oktober Ønsker du at stille op til delegeretvalget, skal du udfylde en anmeldelsesblanket på pka.dk. Blanketten skal være modtaget i PKA senest d. 10. oktober 2011 kl. 16.00 Du finder online-blanketten ved at logge på pka.dk (med Nem-ID) og klikke på delegeretvalg 2011. Du kan også få yderligere oplysninger om valget og om at være delegeret på pka.dk. Vedtægter og valgregulativ kan du læse på pka.dk eller få tilsendt, ved at henvende dig til Amalie Kjærulf tlf. 39 45 45 28. Hvis der bliver kampvalg i den valgkreds får du mulighed for at præsentere dig selv på en særlig valghjemmeside. Fordeling af delegerede Der skal vælges i alt 145 delegerede, fordelt på følgende valgkredse Valgkreds Antal delegerede Region Hovedstaden herunder medlemmer uden for valgkredsene 47 Region Sjælland 19 Region Syddanmark 30 Region Midtjylland 32 Region Nordjylland 14 Grønland/Færøerne 3 Opstillingsregler Du kan stille op til delegeretvalg, hvis du er medlem af pensionskassen pr. 31. august 2011. Du kan dog ikke stille op, hvis du har indsendt en begæring om at træde ud af pensionskassen. Din valgkreds bestemmes af din arbejdsgivers adresse (indbetalerinstitutionen). Hvis du arbejder i en anden valgkreds end der, hvor din arbejdsgiver har adresse, kan du vælge at stille op i den valgkreds, hvor du arbejder. Hvis du får indbetalt pensionsbidrag fra flere arbejdsgivere i forskellige valgkredse, bestemmer du selv, hvilken af disse valgkredse du ønsker at stille op i. Hvis du ikke får indbetalt pensionsbidrag af en arbejdsgiver (f.eks. pensionister, arbejdsledige og selvbetalere) kan du stille op i den valgkreds, hvor du bor. Du kan få mere information om valgkredse og opstillingsregler på pka.dk, her kan du også læse pensionskassens vedtægter og valgregulativ.
DEN NYE CT-BOG ER FÆRDIG ellem gspunkt nnem gen, inlgende raten og styper, et r er løringer Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik MaRtin WebeR kusk Multislice ct billedkvalitet, dosis & teknik Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik MaRtin WebeR kusk ANMELDELSER ANNE SOFIE NIELSEN, Adjunkt ved Radiografuddannelsen, UCL En velbeskrevet og let læselig bog, der tager udgangspunkt i basisteoriens vigtigste aspekter indenfor CT. Den er intuitiv, let at følge og opbygget systematisk, hvor centrale begreber præsenteres først, efterfulgt af en dybdegående beskrivelse og forklaring på sammenhæng, virkning og anvendelse heraf. Denne opbygning giver høj læsevenlighed og en af bogens forcer er inddragelse af sammenligninger mellem CT-teknikkens sværeste facetter og de daglige elektroniske midler, som de fleste radiografer kender til. En bog som radiografstuderende vil få meget glæde af. Multislice ct SARAH LUND JOHANSEN OG JULIE ALEXANDERSEN, Radiografstuderende Vi anser CT-bogen for at være et rigtigt godt initiativ, fordi vi radiografstuderende mangler noget nutidigt, dansk litteratur på området. billedkvalitet, dosis & tekn denne bog vil introducere dig for grundbegreberne inden for ct og gennemgå forholdet mellem billedkvalitet og stråledosis samt den bagvedliggende teknik. Forfatteren, Martin Weber kusk, tager i Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik udgangspunkt i Multislice-ct anno 2011 og det apparatur, der anvendes på danske røntgenafdelinger. igennem bogen behandler han ct-scannerens nøglekomponenter og gennemgår billedrekonstrueringen, inden han gennemgår og forklarer de vigtigste definitioner for billedkvalitet og dosis. efterfølgende diskuteres de indbyrdes parametre for billedkvalitet og dosis, hvorefter der fokuseres på strategier til at optimere forholdet mellem disse, blandt andet ved anvendelse af dosismodulation og alara-princippet. bogen afsluttes med en kort introduktion til mere avancerede scanningstyper, herunder dual energy ct. Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik er en grundbog, der præsenterer og gennemgår et kompliceret emne på en enkel og letforståelig facon uden overdreven brug af matematik. der er løbende referencer til anden relevant litteratur, og forfatteren inddrager sine egne kliniske erfaringer i gennemgangen af stoffet, hvilket medvirker til, at relatere emnerne til den daglige praksis. bogen er egnet til radiografstuderende, der søger en grundig introduktion til området ct eller radiografer, der blot har brug for at genopfriske deres basisviden. RadioGRaFiens FoRlaG isbn 978-87-994706-0-0 MaRtin WebeR kusk Bogen er velstruktureret og overskuelig. Der er undervejs gjort brug af henvisninger til andet materiale; bøger, artikler, o. lign., hvilket er en fordel, hvis man ønsker at opnå mere viden inden for et specifikt område. Derfor er bogen også ekstra velegnet til studiebrug, samt opgaveskrivning. MORTEN B. KRARUP, Radiograf Jeg fik meget ud af at læse bogen, der er skrevet på en spændende og anderledes måde en de typiske engelske teknikbøger der behandler CT. Bogen er letlæselig og jeg fornemmer at man hele tiden følger en logisk gennemgang af en ellers kompleks maskine. Det er en glimrende bog der har givet mig en bedre helheds-forståelse af CT. BESTILLING AF BOGEN Du kan bestille bogen ved at overføre beløbet til FRD s konto på kontonummer 3001-310 106 5545. I tekstfeltet på overførelsen skriver du CT-bog, evt. medlemsnummer / eller navn. MaRtin WebeR kusk Efterfølgende sender du en e-mail til frd@radiograf.dk med oplysning om navn, adressen bogen skal sendes til, samt dato for bankoverførelse. Pris for: Medlemmer 200 kr. Medlemmer og studerende 150 kr. Ikke medlemmer 350 kr. Prisen er inklusiv forsendelse i Danmark. 8 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
studiekonto.dk Værsgo : Danmarks bedste Studiekonto Fordi du er medlem af FRD, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken - og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder. Det får du med studiekontoen: Høj rente på dit indestående op til 30.000 kr. Lav rente på kassekreditten. Op til 50.000 kr. Gratis overførsel af penge til andre danske konti, samt betaling af girokort via netbanken Gratis MasterCard og Visa/Dankort - samme pinkode til alle kort Mobilbank Vind en MacBook Air Søg studiekontoen online og deltag i konkurrencen Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk Du kan også sende en mail til radiografbank@lsb.dk eller ringe på 3378 1987 og booke et møde. Konkurrencen løber t.o.m. 30.11.2011. Vinderen findes ved uvildig lodtrækning i uge 51 og får direkte besked pr. telefon. Præmiens værdi er 12.299 kr. og kan ikke byttes til kontanter.
DIMITTERENDE JUNI 2011 UC Nordjylland hold R 07S Bagerst fra venstre: Laus Jørgen Bovbjerg Christensen, Saefaldin Asaad Ahmad, Lene Madsen, Sune Johannes Fabech Christensen, Kasper Sørensen, Jørn Hilding Petersen. Forrest fra venstre: Kristine Christensen, Christina Charlotte Larsen, Pia Jensen, Mathilde Hørling Blauenfeldt Rasmussen, Hengameh Kashefpour, Olga Pedersen. UC Lillebælt hold R07B Bagest fra venstre: Ganita Nicolajsen, Nisren El-Laham, Nadeen Al-Said, Anni Damgaard Larsen, Dennis Frederiksen, Brian S. Schmidt, Mona Gehrt, Jens Brock Thorsen, Charlotte Sanner, Michael Schou, Randi Borschau Hansen, Dorte M. Sørensen, Pirapaharan Navaratnam, Martin Roth Larsen, Bettina Brøndum Jensen, Ina Larsen. Midt fra venstre: Saba Soheil, Helle Grosen, Tina Steen, Nanna Hansen, Sine Søgren Jensen, Louise Ibsgaard, Line Aagaard, Ali F. Corap. Forrest fra venstre: Ancuta I. Friismose, Ayse Gül Sever, Suad Ahmed Mohamed. PH Metropol hold 63 Bagest fra venstre: Stine Blom, Karsten Gundsø Jensen, Niels Næsborg Pleimert, Mark Walther Johansen. Midt fra venstre: Stella Lauenborg Hansen, Naveed Alam, Maja Ammendrup-Johnsen, Ditte Marie Nielsen, Gitte Bruun Jørgensen, Frederikke Laurberg Hansen. Forrest fra venstre: Chriatian Hammer Nielsen, Marie Bohn Voss, Imane Chourak, Louise Bindesbøll Molbech Andersen, Kricket Lynn Rogers. 10 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
Toronto Welcomes the World! KONKURRENCE 1 7 t h I S R R T Wo r l d C o n g r e s s a n d C A M R T 7 0 t h A n n u a l G e n e r a l C o n f e r e n c e J u n e 7-1 0, 2 0 1 2 Picture yourself here! What better place than Toronto, Canada, to host the 17 th World Congress of the International Society of Radiographers and Radiologic Technologists (ISRRT)! Toronto is one of the most multicultural cities in the world, a mosaic of more than 140 languages and dialects. Its rich, inclusive culture is reflected in the myriad of restaurants featuring cuisine from around the globe, enchanting and eclectic theatre and nightlife, and countless festivals celebrating all walks of life. It is also home to numerous world leading healthcare facilities and innovative research centres. Many of these are located just steps away from the conference site, the Sheraton Centre Toronto, and will open their doors to world congress delegates further enriching the conference experience. The conference, held at the Sheraton Centre Hotel and hosted by the Canadian Association of Medical Radiation Technologists (CAMRT), will incorporate the CAMRT s 70 th Annual General Conference, and include ceremonies that commemorate the 50 th anniversary of the ISRRT and the 70 th anniversary of the CAMRT. This World Congress will showcase innovation in diagnostic medical imaging and radiation therapy from around the world, and provide a global audience to share our common and diverse experiences as medical radiation technologists in contemporary health care. The program's exhibitors will feature the latest technological advances from North America and around the world. VIND www.camrt.ca/conference www.camrt.ca/conference Mark your calendar and plan to attend as a presenter or delegate. Come to Toronto and celebrate our history, embrace the present and imagine our future. EN TUR TIL VERDENSKONGRESSEN I TORONTO MED FRD: Konkurrencen om to deltagelser i ISRRT s verdenskongres i Toronto 7. 10. juni 2012, blandt alle FRD s aktive medlemmer og studerende er stadig åben for tilmeldinger. Hvis du er en af de to heldige vindere, betaler FRD kongresafgift, transport, samt ophold for 5 overnatninger og diæter. FRD dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste. KRAV For at deltage i konkurrencen skal du på forhånd forpligte dig til at skrive 2 sider til Radiografen om verdenskongres, uden betaling af honorar, samt at holde et indlæg om verdenskongressen på din afdeling. Du skal desuden være aktivt medlem på afrejsetidspunktet. SÅDAN GØR DU Det er nemt at deltage i konkurrencen, du skal blot indsende en e-mail med dit navn til frd@radiograf.dk. I emnet skal du skrive lodtrækning og i e-mailen skal du oplyse: Navn E-mailadresse Medlemsnummer Telefonnummer Postadresse Lodtrækningen fortages i forbindelse med FRD s jubilæumsfest, det er dog ikke nødvendigt at du deltager i festen for at deltage i denne konkurrence. SIDSTE CHANCE FOR TILMELDING: For at give alle en sidste chance for at deltag er sidste frist for tilmelding udskudt til mandag 29. august kl. 12:00. Tilmelding kan KUN ske via e-mail. TILLIDSREPRÆSENTANTER OG HOVEDBESTYRELSEN DELTAGER I DERES EGEN KONKURRENCE. AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 11
BRUG RESSOURC SYGEHUSENE OG DET ØVRIGE SUNDHEDSVÆSEN SKAL PRODUCERE MERE MED FÆRRE ANSATTE. AD- GANG TIL BEHANDLING OG MEDICIN RATIONERES. REGIONER, KOMMUNER OG REGERING SLÅS OM, HVEM DER SKAL BETALE, OG HVEM DER SKAL BESTEMME. KRISEN I SUNDHEDSVÆSENET TRUER MED AT BLIVE KRONISK, HVIS DER IKKE SNART GØRES NOGET. Her er otte konstruktive bud fra de ansatte i sundhedsvæsenet på, hvordan patienterne sikres den bedste behandling og pleje, og hvordan sundhedsvæsenet kan blive en sammenhængende sektor i udvikling og vækst inden for ansvarlige rammer. 1 NY ØKONOMISK KØREPLAN FOR SYGEHUSENE Danskerne skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Kvaliteten skal være i top, ventelisterne skal være i bund, og patienterne skal have frit valg. Alle disse politiske målsætninger skal opfyldes, samtidig med at udgifterne til sundhedsvæsenet stort set ikke må stige længere. Det hænger ikke sammen. Vi sagde det sidste år, og vismændene har givet os ret i deres seneste analyse af sygehusenes styring og vilkår. Sundhedsvæsenet skal ikke forgyldes, men der skal være klare økonomiske rammer og ressourcer til at indfri de mål, som befolkningen stilles i udsigt, og som Folketinget og regionerne fastsætter. Derfor er der brug for et nyt styringssystem for sygehusene og sundhedsvæsenet, som giver overblik og stabilitet, og som giver muligheder for at disponere på lang sigt. Regeringen og regionerne skal lægge de økonomiske vilkår åbent og gennemskueligt frem. I dag kan ingen gennemskue konsekvenserne af de aftaler og forlig, der indgås. 2For mange patienter får ikke den nødvendige pleje, genoptræning og behandling, når de sendes hjem fra sygehusene. Det har været et højt prioriteret ønske i mange år at fjerne gråzonerne mellem de forskellige dele af den offentlige sektor, men koordineringen mellem regioner og kommuner er stadig mangelfuld. Selv om der er sat flere initiativer i gang, kan mange kommuner stadig ikke løfte opgaverne. Konsekvensen er ofte, at patienterne falder tilbage i sygdom, når de kommer hjem uden støtte. Og det rammer især de allersvageste grupper af patienter, som ikke har ressourcer til at stille krav om et ordentligt behandlingsforløb. Vi vil skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten følges fra start til slut, hvor der tages hensyn til de svageste, og hvor der er et fokus på forebyggelse på alle områder, hvor det nytter. Vi foreslår, at regionerne og kommunerne indleder et reelt samarbejde. Det kan f.eks. ske ved, at regionerne stiller udgående personale til rådighed for de sundhedsprofessionelle, som skal udføre opgaverne i kommunerne. SKAB SAMMENHÆNG I SUNDHEDSVÆSENET 3INDFØR EN DIFFERENTIERET BEHANDLINGS GARANTI Det udvidede frie valg til udredning og behandling tvinger i nogle tilfælde hospitalerne til at tage patienter med lette sygdomme ind før patienter med alvorligere lidelser. Det skyldes, at sygehusene risikerer at få underskud på driften, hvis de skal sende en del af patienterne videre til privathospital via det udvidede frie sygehusvalg den såkaldte behandlingsgaranti. Ordningen tilskynder til, at man behandler depatienter, som der findes private tilbud for, mens de patienter, som der ikke findes tilbud til i den private sektor, må vente længere. Derfor er det nødvendigt med en justering af det udvidede frie sygehusvalg. En justering, der indebærer, at de mest syge behandles først. Det skal være en faglig vurdering, der afgør længden af ventetiden, ikke om der findes private tilbud eller ej. Det vil samtidig skabe større mulighed for at styre økonomien på sygehusene. Og det kan bidrage til at mindske ulighed i sundhed, når det er en sundhedsfaglig vurdering, der er afgørende. Flere undersøgelser har vist, at befolkningen støtter en differentieret behandlingsgaranti. Nu venter vi blot på handling. 12 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
POLITIK ERNE RIGTIGT GIV OS MERE TID TIL PATIENTERNE Vi anerkender, at der ikke er uendelige ressourcer til rådighed. Det er derfor vigtigt at bruge medarbejdernes kompetencer til de rette opgaver. Fyringer og bureaukrati skaber frustration og utryghed hos medarbejderne. Det svækker mulighederne for at drive effektive sygehuse. Derfor foreslår vi, at medarbejderne og sygehusejerne i fællesskab investerer i at styrke tillid og samarbejde, dvs. virksomhedens socialekapital. Flere projekter har vist, at alle vinder, når man arbejder med den sociale kapital: Patienterne får bedre behandling og pleje, sygehusdriften bliver mere effektiv, og medarbejderne får et bedre arbejdsmiljø. Det er en oplagt vej at gå, ikke mindst i krisetider. Og projekterne er klar til at køre. 6LEDELSE, DIALOG OG ANERKENDELSE Vi skal nytænke ledelse i den offentlige sektor. Sygehusene og sundhedsvæsenet er blevet så komplekse størrelser, at klassisk topstyring ikke længere slår til. Der er brug for ledelse, der respekterer medarbejdernes faglighed, og som bygger på anerkendelse og dialog mellem ledere og medarbejdere. Det betyder f.eks., atstandarder, kvalitetsmål og kliniske retningslinjer ikke alene skal bygge på kontrol, men i lige så stort omfang på dialog om kerneydelserne i sundhedsvæsenet. Denne model er blevet døbt velfærdsledelse, og den er påkrævet, hvis sundhedsvæsenet også fremover skal drives af engagerede medarbejdere. 8 STØRRE FRIHED LOKALT 4Sundhedsprofessionelle risikerer at skulle bruge op mod halvdelen af arbejdstiden på opgaver, der ikke er rettet mod den umiddelbare 7Der mangler tilskyndelse behandling og pleje. Mængden af administrative opgaver vokser i til både at udvikle arbejdsmetoder og forholde sig disse år. Kvalitet i behandlingen er noget, alle kan støtte. Men hvis medarbejderne på sygehusene skal levere reel kvalitet, er det nødvendigt at koncentrere indsatsen. Vi skal ikke bruge hundredvis af Tværtimod ser man ofte, kritisk til sit eget arbejde. timer på at indsamle data om alt, der kan måles og vejes, uanset om at mere effektive arbejdsgange bliver straffet med mindre bevil- det er relevant for behandling og pleje eller ej. Dokumentation er et vigtigt led i pleje, behandling og kvalitetsudvikling men det skal ske med omtanke. linger. Når ledelse og medarbejdere viser, Vi ønsker, at der bliver foretaget en faglig vurdering, som sikrer, at målinger og dokumentation er relevante for de sundhedsfaglige kerneydelser. Og de nødvendige admi- ryger den økonomiske gevinst i regionens at de kan gøre arbejdet bedre og billigere, nistrative opgaver skal placeres hos de administrative medarbejdere, så de sundhedsprofessionelle i højere grad kan hellige sig patienterne. Et vigtigt redskab er it-systemer, sundhedsvæsenet, der skulle bidrage til at kasse. Det modvirker den fornyelse i der virker og arbejder sammen uden langvarige login-procedurer. sikre, at patienterne På den måde sikrer vi, at der bliver mest mulig tid til patienterne, uden at kvaliteten får den bedst mulige pleje og behandling. kompromitteres. Derfor er der brug for nye rammer, hvor lokale initiativer kan styrkes. Det kan ske ved større brug af kollektiv belønning i INVESTER I MEDARBEJDERNE form af f.eks. ekstra uddannelsestilbud, DET BETALER SIG kurser og lignende. Her kan hospitalerne sagtens lære af det private erhvervsliv. En sådan nytænkning kræver større frihed for de lokale ledelser og inddragelse af medarbejdere. 5 STOP SKATTE- FRITAGELSEN FOR ARBEJDS- GIVERBETALTE SUNDHEDSFOR- SIKRINGER Skattefriholdelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bør afskaffes. Den har ingen gavnlig effekt, men er en indirekte statsstøtte til privat behandling. Ordningen bidrager desuden til ulighed i sundhedsvæsenet, fordi forsikrede får mulighed for at springe ventelisterne over. Ovenstående 8-punkts plan er blevet til på baggrund af en kronik skrevet af Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, formand for Yngre læger, Dennis Kristensen, formand for FOA og Bodil Otto, formand for HK/Kommunal. Kronikken blev bragt i Berlingske Tidende den 16. juli AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 13
PORTRÆT AF EN FORMAND: LEA GRØNBÆK DET HELE STARTEDE MED LEAS KÆRESTES BADMINTONLÆRER. HAN VAR RADIOGRAF OG HAVDE FORMID- LET DEN GODE UDDANNELSE VIDERE TIL LEAS KÆRESTE, OG RADIOGRAFUDDANNELSEN BLEV EN ELEV RIGERE. AF TROELS JEPPESEN Det skete kort tid inden Lea blev færdig som student. Frisk og uden nærmere planer for fremtiden. Men efter at have bladret lidt i kærestens lærebøger, som faktisk var meget spændende, søgte Lea ind på radiografskolen i Odense. Samme sted som kæresten, hvor hun blev optaget, hvilket hun aldrig nogensinde har fortrudt. Husker uddannelsen Lea mindes, at hendes tid på skolen bød på pænt høje krav, både de teoretiske og faglige. Samtidig kunne den unge Lea ikke undgå at bide mærke i, at radiograferne ikke var lige velsete ude på sygehusene. Under en af mine praktikker var jeg på en plastikkirurgisk sengeafdeling. I al den tid lærte jeg faktisk ikke noget om, hvordan vi som radiografer bedst kunne håndtere patienterne. I stedet blev jeg brugt som sengehjælper og tilbragte typisk min tid i skyllerummet, mindes Lea. Under uddannelsen blev Lea gravid og måtte udskyde studierne. Derfor gik hun til eksamen sammen med sit hold, men udskød den sidste praktik på en sengeafdeling. En beslutning hun i dag er glad for. Jeg var gået lige fra gymnasiet og havde igennem hele mit studie været yngre end alle de andre elever. Da jeg kom tilbage efter barsel, var jeg pludselig den ældste, hvilket gav mig muligheden for at få mere selvstændigt arbejde. Det var jeg rigtig glad for og nød det meget, fortæller Lea. Den faglige stolthed Det var under Leas tid på skolen, at de første radiografundervisere begyndte at dukke op, hvilket også faldt sammen med FRD s stiftelse. Lea husker, at sam- menholdet radiografer og radiografelever imellem var stærkt, og for hende var det i de år, den faglige stolthed og identitet begyndte at spire blandt radiograferne. Allerede under elevtiden begyndte vi at opbygge en faglig stolthed og identitet. Så da vi endelig blev sluppet fri, var det med en attitude, der fortalte, at nu skulle vi vise omverdenen, hvad vi virkelig kunne. For selvom røntgensygeplejerskerne faktisk kunne noget, så var der altså også mange ting de ikke kunne men det kunne vi, fortæller Lea. Radiografi var et håndværk Dengang var uddannelsen, ifølge Lea, primært et håndværk. I starten handlede en stor del af faget nemlig om mekanisk teknik, i modsætning til i dag, hvor den mere er rettet mod teknologiske teknikker. Derfor betragter hun også sig selv som uddannet håndværker. Dengang var det et håndværk. Du skulle gøre sådan og sådan. Det handlede om linjer, om at holde rigtigt, og om at patienten skulle ligge lige. Dengang var der ikke så meget digitalisering. Da jeg var elev, var der én scanner i Danmark, den gamle IMI-scanner på Rigshospitalet. Den valfartede man for at se, husker Lea. Efter uddannelsen Da Lea blev færdiguddannet, fortsatte hun med at arbejde på Odense, men valgte at gå på deltid. Selvom hun følte, at det gik udover hendes faglighed, så 14 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
PORTRÆT AF EN FORMAND LEA GRØNBÆK husker Lea det som en god tid. Hun havde to små børn og fandt både tid til hjemmet og arbejdet. I 1983 blev Leas mand forflyttet til København, og Lea, der er født og opvokset på Sjælland, flyttede med hjem til København. Det var jo tider for radiograferne dengang. Så da jeg ringede til Glostrup i jagten på en stilling og fortalte dem, at jeg havde været uddannet siden 1977, så kunne det næsten ikke gå stærkt nok med at få mig herover, mindes Lea. Livet i foreningen Leas fagpolitiske karriere startede allerede, da hun arbejdede på Odense. Hun indtrådte i kredsbestyrelsen til posten som suppleant. Da hun flyttede til Glostrup i 1983, havde jungletrommerne allerede meldt hendes ankomst, og Aase Møller fik nys om den nyankommende politisk engagerede Lea. Så jeg nåede knapt at ankomme, før Aase spurgte mig, om ikke jeg kunne tænke mig at være hovedbestyrelsesmedlem. Det sagde jeg ja til og kom ind i hovedbestyrelsen i 1984, fortæller Lea. Lea fik tillige posterne som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant på Glostrup. I starten var hun fyldt med ærefrygt over for de andre hovedbestyrelsesmedlemmer, men det fortog sig i takt med, at Lea fik mere selvtillid som politisk aktiv. Over den kommende årrække, frem til hun blev valgt som formand i 1991, arbejdede Lea tættere og tættere sammen med Aase Møller. Hun var blandt andet med til, sammen med Erik Roland, at udvikle tillidsmandsuddannelse og overtog også posten som TRU-formand. Men Leas motivation var på intet tidspunkt drevet af tanker om at avancere. Ideen om at stille op til formandsposten dukkede først op langt senere, da Aase Møller i 1990 spurgte hende direkte, om ikke hun ville overveje at stille op som formand. Min første bemærkning var, at hun ikke måtte være rigtigt klog. Jeg havde aldrig stået på en talerstol og kunne slet ikke se mig selv i rollen som formand. Men efterhånden vandt ideen indpas hos mig, og tredje gang hun spurgte, sagde jeg ja, fortæller Lea. På Aases opfordring valgte Lea at stille op til posten som formand for FRD. Det var ved kongressen i 1991 og ifølge Lea, var det et meget fredeligt formandsskifte. Aase havde nemlig allerede besluttet sig for ikke at genopstille og bakkede hende op. Så selvom der var en modkandidat, så blev Lea valgt som formand. Efter at have indtaget rollen som formand, kastede Lea sig over markedsføringen af radiograferne over for de folkevalgte politikere. I første omgang var det amtspolitikerne, som stod for skud, der dengang havde de store indflydelser på sygehusene. Lea blev også selv partipolitisk aktiv og benyttede de muligheder, som bød sig igennem de arrangementer hun deltog i. Derigennem også at fremføre de radiografpolitiske budskaber. Efter en samler, kommer en spreder I forhold til foreningen, så blev jeg nok valgt på, at jeg ville gå i Aase Møllers fodspor Hun havde jo trods alt sponsoreret mig. Men efter en samler, kommer en spreder. Jeg var nok lidt af en udfordring for hovedbestyrelsen. Blandt andet fordi jeg ikke var tilbageholdende med at bruge penge hvis det var til foreningens bedste. Også selvom jeg ikke havde hele hovedbestyrelsens opbakning, fortæller Lea Et af de helt store stridspunkter, blev købet af FRD s nuværende lokaler på H. C. Ørstedsvej. Det var en beslutning, som skilte vandene i hovedbestyrelsen. Der var bred enighed om, at foreningen havde brug for nye lokaler, men stor uenighed om hvilke og hvor de skulle ligge. Meningerne spændte lige fra et nedlagt landsted uden for København til den nuværende ejendom på Frederiksberg. Men enden på det blev, at vi købte lejligheden på H. C. Ørstedsvej, og det er nok noget af det bedste, jeg har været med til at gøre for foreningen, mener Lea. Lea brugte også mange kræfter på samarbejdet med DSR og var fra starten opmærksom på, at det var de uformelle relationer, der skabte resultaterne. Derfor brugte hun alle muligheder uden for de officielle møder på, at komme ind på livet af beslutningstagerne i DSR. Der fremmede hun radiografernes synspunkter på samme måde, som hun gjorde det i partipolitiske sammenhæng. Jeg vidste godt, at vi var de små. Men ligesom Aase ville jeg se, hvor langt vi kunne komme via samarbejdets vej. For jeg foretrækker at samarbejde, frem for at strides. Derfor trampede jeg vældigt højt under de officielle møder, og snakkede stille og roligt ude på gangene, fortæller Lea. Kampvalg Da Lea stillede op til formandsposten for anden gang i 1995, valgte hendes næstformand, at stille op som modkandidat. Forinden havde de to talt sammen om, hvilke konsekvenser det ville få for deres samarbejde, når én af dem tabte valget. Ved kongressen var det Lea, der blev valgt ind som formand og samarbejdet blev, ifølge hende, aldrig det samme. Ved den næste kongres måtte Lea igen stille op til kampvalg og den første formand i FRD s historie, stoppede Lea som følge af, at hun ikke genvandt posten. Indtil da havde samtlige formænd selv valgt at gå af, hvilket gav plads til næste generation. Men Lea genopstillede til posten, til trods for at der, ifølge hende selv, havde været klare signaler om, at hun ikke ville blive genvalgt. Der var især utilfredshed med, at Lea ikke havde været synlig nok ude i landet. Men jeg overså alle signalerne og tænkte, at medlemmerne måtte kunne forstå, at jeg ikke havde haft tid til at besøge dem. For vi havde lige haft overenskomstforhandlinger og oven i købet været i forligsinstitutionen. Men det kunne de altså ikke, konkluderer Lea, og fortsætter; Så jeg tabte, faktisk temmelig stort, og det var det største chok i mit liv. Jeg havde slet ikke forberedt mig på det. Ifølge hende selv, tog Lea det som et personligt nederlag og var i flere år bitter over forløbet. Men den dag i dag, betragter hun det som naturligt og uundgåeligt. Det var nok det rigtige, både for mig og for foreningen. Selvom det var hårdt, så gav det mulighed for nyt blod til FRD og jeg fik skubbet til at gå videre med en karriere inde for personaleledelse som jeg nu var klar over, var min virkelige passion, slutter Lea. AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 15
ET STRÅLENDE VEJR I GIVSKUD ZOO! AF RENÉ GORDON OG FAMILIE LØRDAG DEN 18.JUNI VAR SCE- NEN SAT TIL AT 14 FAMILIER, SAMMEN MED FRD REGION SYD- DANMARK, DROG UD PÅ SAVAN- NEN I HØJT HUMØR! FRD havde arrangeret en gratis familieudflugt for sine medlemmer til Givskud ZOO, hvor vi kunne nyde den vilde natur og det gode kollegiale fællesskab. En bred repræsentation fra diverse sygehuse i region Syddanmark deltog i turen. Det var arrangeret således, at man havde mulighed for at tage i Givskud Zoo hvornår hver familie havde lyst på selve dagen. Kl. 17 mødtes alle familier i silende regn og spiste i hyggeligt samvær den medbragte mad, som blev grillet under den store pavillon, som var reserveret til os. Det var en tragikomisk stemning under spisningen, da ingen troede på at den silende regn ville tage nogen ende. Men som et lyn fra en klar himmel skiftede vejret til høj sol lige som den planlagte rundvisning i parken skulle til at løbe af stablen. Alle sprang mætte og glade på safari bussen, hvor der ventede en dygtig, og fortælleivrig biolog, som skulle stå for den store rundvisning. Rundvisningen foregik på eksklusiv vis efter parkens lukketid, og vi havde derfor hele herligheden for os selv. Elefanter Første stop var ved de store indiske elefanter. Her fortalte biologen ivrigt om deres gamle elefanter, som konstant satte de hårdt arbejdende dyrepassere på arbejde hver dag, da disse elefanter spiser op til 80 kg foder om dagen, hvilket de store dyr naturligvis også skal af med igen. Alle hørte ivrigt efter under rundvisningen, store som små, en dreng havde allerede udtænkt store tanker da snakken faldt på forskning af elefanternes adfærd, drengen sagde kvikt til biologen: I kan da bare bygge en formindskningsmaskine, så i kan hoppe ind i hovedet på elefanten, så kan i jo se hvad de store dyr tænker! Der blev grint lidt af kommentaren, og 16 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
MEDLEMSARRANGEMENT GIVSKUD ZOO man må konkludere at børn bare har en fantastisk logik og simple svar på komplicerede spørgsmål. Kameler Næste stop var ved kamelerne, som ventede på vi skulle ankomme til netop dem. De vidste hvad der skulle ske! Biologen havde medbragt gulerødder, så de stod fint klar til fotografering og fodring ved ankomsten. Til stor forargelse for det kvindelige publikum var der ikke indført ligestilling i kamel flokken. Det var hannen som skubbede de andre hun kameler væk, da det var ham som skulle have gulerødder først. Til alles store overraskelse fortalte biologen at kameler kan undvære væske i op til 8 måneder, men når de til gengæld så fik vand, så kunne de drikke op til 80 liter på én gang. Givskuds største attraktion Turen gik videre, til nok Givskuds største attraktion, SAMSON. Samson har samme stjernestatus på Facebook som Victoria og David Beckham, da der ikke kan tilføjes flere venner på hans profil. Til dem der måske ikke er klar over det, er Samson en stor gråhåret gorilla, som elsker lyshårede piger, og afskyr store mænd med gråt skæg, da han opfatter sådanne mænd som rivaler. (så har Charles Darwin da ikke levet forgæves!) Fangenskab af gorillaer er svær. Biologen fortalte at én af hunnerne i gorillaflokken er blevet udstødt, da hun simpelthen ikke er klar over om hun er menneske eller gorilla. Nille hedder hun og kommer fra Københavns ZOO, hvor man har lært hende at række tunge til stor morskab for publikum. Dette har desværre medført, at Nille i dag ikke kan være en del af flokken og sover helt alene. Næsehorn og fritgående aber Næsehornene var kommet ind i stalden, og efter instruktioner af biologen om at passe godt på børnene ved besøget af disse, så kunne vi få lov at komme ind og se dem. Biologen havde medbragt gulerødder til næsehornene, men de er godt nok kræsne, de ville meget hellere have haft æbler! Biologen fortalte at næsehornene er meget svagtseende, og derfor skulle de modige, som ville fodre dem, nusse næsehornene på mulen for at fortælle dem at man stod med en gulerod til dem. Efterfølgende var der besøg hos de fritgående aber. Disse måtte vi ikke fodre, da de på ingen måde måtte blive dus med publikum. Aberne gik frit på en natursti, og ved at fodre dem ville de blive tyvagtige, og snuppe ting fra publikum. Biologen fortalte, at der var en naturlig rangorden i abeflokken. De små aber var sorte, og disse blev meget beskyttet af flokken. De lidt større aber brugte nogle gange de små aber som en form for forsvar, så de kunne lave ballade, da de blot holdte en unge op foran sig ved en konfrontation. Løverne blev sidste stop Sidste stop på den oplevelsesrige safarirundvisning var løverne. Dette var en lidt tam oplevelse. Løverne var kommet i hver deres lille bur fordi der netop var født løveunger. De andre løver var på krigsstien og ville slå løveungerne ihjel. Desværre var løveungerne i en anden stald og disse havde brug for ro, så dem måtte vi ikke se. Rundvisningen foregik i små hold og man skulle holde sig midt på staldgangen, da løverne godt kunne få deres store poter ud mellem tremmerne. Samtidig med besøget i stalden ved løverne viste biologen store kranier og knogler frem af løverne til stor begejstring for alle radiograferne. Så var det tid til at sige farvel og tak efter det 3. vellykkede arrangement af FRD region Syddanmark. Første arrangement var bowling tur, det næste var, et som sædvanligt vellykket eventyrløb i høj sol, og nu en fantastisk oplevelse i Givskud ZOO med familien. Det er FRD region Syddanmarks målsætning at arrangere 2 medlemsarrangementer hvert år, og allerede i år er der afviklet hele 3 arrangementer på blot 6 måneder. AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 17
PORTRÆT AF EN FORMAND: JANNIE SCHNEIDER LIGE FRA FØRSTE DAG VAR JANNIE SCHNEIDER FANGET AF FAGET, SOM HUN BÅDE FANDT SPÆNDENDE OG INTERESSANT. DA HUN SENERE BLEV FORMAND, VAR DET HENDES AMBITION AT OPBYGGE EN FORENING, HVOR RADIOGRAFERNE KUNNE VÆRE STOLTE OG GLADE. AF TROELS JEPPESEN Jannie havde egentligt overvejet at læse jura, men da hun og hendes mand fik deres første barn, var der pludselig behov for en anderledes prioritering. I samme periode var en af hendes gode veninder begyndt på radiografuddannelsen, og veninden kunne både fortælle om den spændende nye uddannelse, og om den elevløn hun fik. Uddannelsen til radiograf fangede Jannies interesse, og hun søgte ind og startede efterfølgende på den i februar 1982. Selvom 1. semester var lidt hårdt, specielt anatomien, så elskede Jannie at være radiograf. Lige fra første dag var hun fanget af uddannelsen, som hun både fandt spændende og interessant. Jeg kunne især godt lide min praktik på Rigshospitalet. Vi havde en konkret opgave, vi skulle udføre, samtidig med at der var et menneskeligt aspekt i relationen til patienterne. Det gav mig en rigtig god følelse af at udrette noget og af at kunne hjælpe andre mennesker. Samtidig havde vi, på Riget, ofte meget syge patienter. Derfor kom man til at følge nogle af patienterne igennem et længere forløb, både børn og voksne, og det kunne jeg godt lide, mindes Jannie og fortsætter; Der var en god blanding af det tekniske koblet med omsorgen for patienterne. Det gav mig en stor tilfredsstillelse i mit arbejde. Jeg følte virkelig, at jeg havde gjort en forskel, når jeg havde gennemført en undersøgelse. Da Jannie afsluttede uddannelsen i 1985, blev hun ansat på Rigshospitalet, hvor hun var, indtil hun overtog posten som formand for FRD i 1999. At gøre en forskel Allerede i løbet af de første år på Rigshospitalet blev Jannie valgt som tillidsmand og senere fulgte en post i FRD s bestyrelse. Hun kunne godt lide at gøre en forskel og det politiske arbejde appellerede til hende. I de år var foreningen splittet, og Jannie mente ikke, at det kunne være rigtigt, at sådan en lille forening ikke kunne finde ud af at stå sammen. De første år som almindeligt bestyrelsesmedlem, oplevede Jannie som en turbulent tid, med en hovedbestyrelse som ikke altid kunne enes. Og selvom hun forsøgte, var det ikke altid lige let, at lægge frustrationerne fra sig når møderne var slut. Dengang lå hovedbestyrelsesmøderne om lørdagen og nogle gange gik man altså hjem og sparkede til flagstangen om søndagen, husker Jannie. En anden vej I sidste ende blev frustrationerne så store, at Jannie besluttede at stille op til posten som formand. Foreningen var, efter hendes mening, ikke tjent med en uenig hovedbestyrelse og Jannie mente, at hun ville være i stand til at dulme uenighederne. Men det var en svær beslutning, for jeg elskede mit arbejde på Rigshospitalet. På det tidspunkt var formanden frikøbt, og hvis jeg blev valgt ind, var det ensbetydende med, at jeg måtte sige farvel til min arbejdsplads i hvert fald for en tid, fortæller Jannie. Men beslutningen blev, i samråd med regionsbestyrelsen, truffet til fordel for foreningen og ved kongressen i 1999 stillede Jannie op som kandidat til formandsposten. Til et kampvalg mod den daværende formand Lea Grønbæk. Flertallet af medlemmerne valgte at stemme på Jannie og kort efter kongressen, tiltrådte hun posten som FRD s nye formand. Fra fællesskab til ensomhed Overgangen fra arbejdet på Rigshospitalet til kontoret på H. C. Ørstedsvej var en udfordring. Pludselig stod Jannie alene 18 RADIOGRAFEN AUGUST 2011
PORTRÆT AF EN FORMAND JANNIE SCHNEIDER som chef for sekretariatet og øverste person for hovedbestyrelsen. En omvæltning hun oplevede, som en stor kontrast til hendes 16 år som en del af et stort fællesskab på Rigshospitalet. Men Jannie fokuserede på det formål hun havde sat sig og kastede sig straks ud i arbejdet med at samle foreningen. Jeg ville skabe en samlet forening, hvor radiograferne kunne være stolte og glade. Så lige fra starten gjorde jeg det klart, at jeg var formand for hele FRD, både Jylland, Sjælland og Fyn. Uanset hvem der måtte have støttet mig, så var der ingen som ville få fortrinsret, fortæller Jannie og fortsætter; Jeg betragtede mig selv som formand for hele foreningen og de små steder var, for mig, lige så vigtige som de store. At vælge ord med omhu Som formand oplevede Jannie, at hendes udtalelser og ord pludselig blev vægtet anderledes, end da hun blot var hovedbestyrelsesmedlem. En erkendelse der overraskede hende, men som hun hurtigt skrev bag øret. Kort efter jeg blev valgt ind, var jeg ude og besøge en afdeling. Senere efter at have talt om løst og fast på afdelingen, oplevede jeg pludselig et medlem sige; Formanden sagde selv. Der gik det for første gang op for mig, at jeg som formand skulle vægte og veje mine ord mere, end jeg skulle et par uger tidligere. Inden jeg blev formand, var det bare Jannie, der sagde noget. Nu var det formanden, og hendes ord vejede tungere. Så jeg skulle lige lære mig selv at være varsom, for nu gav mine udtalelser også udtryk for FRD s officielle holdning, husker Jannie. En god tid som formand I den tid Jannie var formand for foreningen, fik hun både indført, at radiograferne skulle have autorisation, opstartet det årlige TR og lederseminar og opstartet forhandlerkurser til dem som forhandlede radiografernes løn, som typisk var TR. Ifølge hende selv, takket være en kombination af tidligere formænds forarbejde, egen indsats, men også at tiden og omgivelserne var modne til det. Jeg var heldig i min tid som formand, at få ændret og gennemført mange ting. Tiden var rigtig til det og det var fedt, fortæller Jannie. Den sværeste beslutning I 2007 gik Jannie af som formand for FRD, før tid. Efter en længere sygeperiode, hvor hovedbestyrelsen nedsatte en midlertidig leder for foreningen, traf Jannie den sværeste beslutning i sit liv. Foreningen og radiografien var mit liv. Jeg elskede at være formand for foreningen og kæmpede i meget lang tid mod de smerter, som gjorde det svært for mig at komme omkring. Men til sidst kunne jeg næsten ikke komme op af trappen til kontoret, husker Jannie. Hele hendes formandsperiode var hun overbevidst om, at hvis bare hun arbejde hårdt nok, så skulle hun nok klare de forhindringer, som måtte komme. Nu befandt hun sig pludselig i en situation, hvor det var lige meget, hvad hun gjorde. Det var meget svært at erkende, men jeg kunne jo godt se, at jeg fik sværere ved at holde alle boldene i luften. Så det var en meget svær beslutning at stoppe som formand og erkende at jeg ikke længere kunne varetage opgaven, mindes Jannie. Der blev indkaldt til en ekstraordinær kongres, hvor Charlotte Graungaard Bech blev valgt som den nye formand for foreningen. Efterfølgende brugte de to nogle dage sammen, hvor Jannie gav formandskabet videre sammen med hendes erfaringer. Jeg har altid haft den holdning, at når der kommer en ny person til, så skal vedkommende have de bedste forudsætninger, men også have mulighed for at sætte sit eget præg på embedet. Derfor var jeg meget opmærksom på ikke at præge hende for meget, afslutter Jannie. AUGUST 2011 RADIOGRAFEN 19
På foto øverst fra venstre: Kristian Ambrosius og Michael Mathiasen modul 3, Nanna Myrup Kristensen modul 11 Nadia Frøslev Pedersen og Mette Krogh Villadsen modul 7, Maja Søgaard Ottesen modul 11 og Christina Bendtsen modul 9 EN SUCCESFULD NIBE FESTIVAL Nibe Festival 2011 også kaldet Den lille fede er blandt Danmarks fem største musikfestivaler og består af fire dage med musik, miljø og mennesker. Den kan rumme godt 14.000 deltagere. I år var tredje og sidste gang at Hvid Zone skulle være repræsenteret med en stand på festivalen. Kampagnen gik ud på at profilere uddannelserne bioanalytiker, sygeplejerske og radiograf. Otte radiografstuderende havde mulighed for at deltage, og i år var der rift om pladserne for radiografstuderende, modsat sidste år hvor jeg var ene radiografstuderende sammen med regionsformanden Patricia Svendsen. Trods vejret havde vi fire fantastiske dage sammen. Der var et supergodt sammenhold blandt de radiografstuderende, som fik pladserne. Selv om de kom fra fire forskellige moduler og dermed ikke kendte hinanden på forhånd, så blev der hurtigt arrangeret fælles teltlejr. Udover at vi som deltagere havde nogle sjove og sociale dage, så var formålet med standen at skabe interesse for og kendskab til vores uddannelse. Det gjorde vi på mange måder. Folk kunne få taget et billede bag en Pamela Anderson plakat. Når vi stoppede folk på gaden og spurgte om de havde lyst til at få taget et sådan røntgenbillede, blev mange meget overrasket og interesseret Ja det kunne da være spændende, at se mine knogler!? Andre stoppede vi og tilbød et bolsje fra Hvid Zone, hvis de kunne fortælle hvad en radiograf laver. Det kom der RIGTIG mange sjove bud på. Min sjoveste oplevelse var et venindepar, hvor den ene ivrigt svarer Det ved jeg!! Det er sådan en som tegner grafer!! Neeeej udbryder den anden veninde og griner af hende det er da en som arbejder ved radioen!! Som dagene gik, blev vi opsøgt af de samme mennesker med kommentaren jeg ved godt hvad en radiograf laver, må jeg få et bolsje? så vores budskab om kendskab til hvad en radiograf er, var nået frem :) Andre unge var selv opsøgende på standen, fordi de snart skulle tage en beslutning om uddannelse. Det de unge kunne tage med sig fra Hvid Zone standen, var et møde med nogle imødekommende og begejstrede radiografstuderende, som varmt anbefalede radiograf uddannelsen som et spændende studie. Der blev lavet et tv-indslag på TV2 Nord som kom forbi og interviewede Patricia på standen, og så havde vi besøg af ANR radio, Den bedste tid med Søren, hvor vi også fik snakket om uddannelsen. Så alt i alt må man sige, at vi er nået vidt omkrig med vores lille stand. Til Mette, Nadia, Maja, Nanna, Michael og Kristian vil jeg gerne sige tusind tak for indsatsen. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Christina Bendtsen RSD formand 20 RADIOGRAFEN AUGUST 2011