magasinet gratis magasin



Relaterede dokumenter
Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook Grundlæggende oversigtsoplysninger Deling fra Facebook Applikationer og websites - 3 -

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Velkommen til 5. omgang af IT for let øvede

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Modul 3: Digital Sikkerhed

Velkommen til 6. omgang

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen)

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Hvad er KRYPTERING? Metoder Der findes to forskellige krypteringsmetoder: Symmetrisk og asymmetrisk (offentlig-nøgle) kryptering.


O Guide til it-sikkerhed

IT kriminelle bruger mange metoder: Virus små programmer der kan ødelægge computerens styresystem, data og programmer Crimeware som regel trojanske

guide til it-sikkerhed

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

Internetadresser. (1 punktum i adressen) (2 punktummer i adressen)

Få helt styr på Digital post

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Hotmail bliver til Outlook

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER


----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk -----

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN

Administrator - installation og brug i Windows

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

Manual til AVG Antivirus

Digital Postkasse/e-Boks

Administrator - installation og brug i Windows

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

IT-VEJLEDNINGER TIL PC

SÅDAN BESKYTER DU DIG BEDST PÅ NETTET

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

sparbank free du er kun ung én gang

Nyhedsbrev #83. Vejledning - Sådan handler du i min butik. Søgning og fremfinding af varer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

BLIV KLÆDT PÅ TIL BIBLIOTEKSUNDERVISNING I IT-SIKKERHED

Sikkerhed på smartphones og tablets

FÅ SVAR PÅ DINE PC-SPØRGSMÅL:

Fra 1. april 2009 skal lægerne fremsende alle henvisninger til psykologer og fysioterapeuter elektronisk.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO Internet, , kontakter og kalender

Velkommen som ung i Nykredit

2. Priser Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret.

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

F.A.Q. - Mobile Pay Online

Kapitel 1: Introduktion...3

Handelsbetingelser. Alle Handler foretaget via denne web-site foregår mellem dig, som kunde, og

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

[Click here and insert picture from image library] SIKKERHEDS GUIDE

Version 8.0. BullGuard. Backup

Keepit Classic. Keepit Classic Relaterede Problemer

Slip for NYT. For hver eneste dag der GENIALT PROGRAM FÅ HJÆLP NÅR DU INSTALLERER: Hvorfor er der ekstraprogrammer?

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

Mamut Business Software. Introduktion. Mamut Enterprise DanDomain

Det farlige Internet (?)

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

FACEBOOK. For at finde disse indstillinger, skal du gå til Indstillinger på Facebook og derefteer til underkategorien Apps.

cpos Online Quickguide Version Lemvig Ungdomsgård Unitec - Højvangen 4 - DK-3480 Fredensborg

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev ) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Du kan ringe til Swipp Kundeservice på mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl og søndag

Du skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID.

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone

cpos Online Quickguide Version Roskilde Unitec - Højvangen 4 - DK-3480 Fredensborg

BullGuard Premium Protection Installation af BullGuard Premium Protection Ny BullGuard-bruger... 2

Sikkerhedskursus del 4. (opdateret )

cpos Online Vejledning august

Hjælp under login på Mit DLR Oktober 2015

F-Secure Anti-Virus for Mac 2015

Forretningsbetingelser

Gode tips fra Sparekassen

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej Aabenraa / dan@rekvi-skole.dk

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Nej. Ikke RUC koden, men nogle koder bliver delt. Kæresten kender koden til Netflix. Nej.

Sådan opretter du en backup

Få din hjemmeside på internettet

Sådan søger du optagelse på en kandidatuddannelse

Købsvilkår for mobiltelefoner, tablets og tilbehør hos Bibob

Videregående pc-vejledning

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS

Del filer i hjemmet. Hvis dit hjem har to eller min. NY SERIE

Se hvordan på

IT-VEJLEDNINGER TIL PC

Freeware for PC security

Leveringstiden er normalt 2 8 hverdage. Du modtager en e mail, når din ordre afsendes fra os.

1. trin: Aktivering af brugerkontostyring

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Kom godt i gang! Brugervejledning til Fiberbredbånd, Webmail og opsætning. Fiberbredbånd TV Telefoni

Transkript:

netsikker nu! magasinet surf trygt på nettet gratis magasin om sikkerhed på nettet Beskyt privatlivet på nettet sikker betaling i onlinebutikkerne sådan bliver koden supersikker Hold pc en fri for sygdomme Lad dig ikke narre af netsvindlere Quiz: Test din viden oktober 00

Indhold Beskyt dit privatliv på nettet Stort tema: De sociale netværkstjenester er populære som aldrig før, men hvor meget af dit privatliv vil du dele med andre? Se, hvordan du beskytter dig. side Digital Signatur er din personlige underskrift på nettet Identifikation: Med en Digital Signatur kan du identificere dig selv på nettet. side 0 Sådan betaler du sikkert, når du handler på internettet Nyttige tips: Med disse gode tips og tricks lærer du, hvordan du handler mere sikkert på nettet end i en fysisk butik. side Lav en supersikker adgangskode Gratis program: Gør det umuligt for kriminelle at gætte din adgangskode med denne gratis kodetjekker. side Vind topsikre USB-nøgler Konkurrence: Vi sætter 0 supersikre USB-nøgler til en samlet værdi af.000 kroner på højkant. På nøglerne fra Kingston og Imation er dine personlige filer krypteret, så nysgerrige ikke kan læse dem. side Ordliste over sikkerhedsudtryk Det betyder ordene: Lær at kende forskel på de forskellige udtryk om computersikkerhed. side Hold pc en fri for sygdomme Trin for trin: Hold Windows og dine programmer opdateret. Vi viser også, hvordan du nemt og gratis beskytter pc en med antivirus og firewall. side Lad dig ikke narre af svindlerne Komplet vejledning: Sådan spotter du svindlerne, inden de har held til at franarre dig dine penge og kontooplysninger. side Bliv helt sikker på rejsen Spænd ben for tyven: Beskyt din bærbare pc, så tyven ikke løber af sted med dine personlige billeder, mails og dokumenter. side Spændende sikkerhedsquiz Quiz: Hvor meget ved du om sikkerhed? Det kan du nu få svar på i vores sjove sikkerhedsquiz. bagsiden 0 gode sikkerhedsråd Internettet er ikke et farligere sted end den virkelige verden, men hvor du i den virkelige verden møder mennesker ansigt til ansigt, er de digitale møder ofte blot bogstaver i en mail eller på en social netværkstjeneste. Her får du 0 gode tips til optimal sikkerhed. Privatlivets fred på nettet Læg kun oplysninger om dig selv, som alle og enhver må bruge, på internettet. Spørg, inden du lægger billeder og oplysninger om andre ud. Det gælder også børn. Vær kritisk, når du modtager forespørgsler og invitationer på nettet. Læs aftalevilkår for tjenester, så du ved, hvad du går ind til. Beskyt dine private oplysninger på sociale netværkstjenester via privatlivs indstillinger/privacy settings. Opdatér din pc Hold programmerne på din pc opdateret, og brug automatisk opdatering. Hold dit antivirusprogram ved lige, og brug firewall. Husk at sikre dit trådløse netværk med kryptering. Klik ikke på links i e-mails fra ukendte afsendere. Installer kun programmer, som du har behov for. Kilde: IT- og Telestyrelsen Helt sikker på nettet Overalt møder jeg folk, der er på internettet. Efterhånden er trådløst internet så udbredt, at vi kan komme på internettet overalt fx i toget eller på stranden via mobiltelefonen. Vi googler os frem til informationer, tjekker profilen på Facebook og opdaterer vennerne via Twitter. Danskerne har virkelig taget internettet til sig, og vi er blevet en internetnation. Vi er endda blevet kåret som verdens mest it-parate land af det anerkendte tidsskrift The Economist. Det er ikke nok, at vi bruger nettet vi skal også bruge det på den rigtige måde. For ligesom internettet åbner tusindvis af positive muligheder, indeholder det også en række muligheder for at komme galt af sted. Vi kan selv gøre meget for at mindske risikoen for at komme ud for ubehagelige situationer på nettet. Det kan vi gøre ved at tænke os om og bruge vores sunde fornuft. Vi skal huske at opdatere vores programmer, antivirus og firewalls og ikke mindst være påpasselige med, hvilke oplysninger vi lægger på nettet til fri afbenyttelse. Det er vigtigt, at alle danskere forstår de mange muligheder, der følger med internettet, og at vi samtidig tager højde for de risici, det medfører. Det er det, netsikker nu!- kampagnen skal være med til. Internettet er en af de mest betydningsfulde opfindelser i nyere tid. Det giver muligheder for hurtigt, nemt og billigt at kommunikere med hele verden og være aktiv i samfundet. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi lærer at bruge det mest hensigtsmæssigt. I dette magasin kan du få gode råd og blive opdateret på, hvordan du bedst begår dig i den virtuelle verden. God fornøjelse Helge Sander, videnskabsminister netsikker nu!-magasinet Produceret af Komputer for alle til kampagnen netsikker nu! www.netsikkernu.dk Redaktør: Henning Rasmussen Skribenter: Chris Alban Hansen, Henning Rasmussen, Steffen Slumstrup Nielsen, Torben B. Sørensen, John Alex Hvidlykke, Stig Boesgaard, Henrik Ræder Clausen og Anders Rasmus Daugaard. Layout: Ribergård & Munk Chefredaktør: Leif Jonasson Redaktionschef: Rasmus Udsholt Layoutchef: Elisabeth S. von Eyben Tryk: Norprint Rotasjon A/S, Norge Artikler og billeder fra netsikker nu!-magasinet må ikke bruges i erhvervsøjemed uden skriftlig tilladelse. Kontakt til redaktionen: red@komputer.dk Hvad er netsikker nu!? Videnskabsministeriet afvikler i samarbejde med en lang række virksomheder og organisationer hvert år kampagnen netsikker nu!. Kampagnen sætter fokus på aktuelle it-sikkerhedsproblemer, som vi kan risikere at møde i vores færden på internettet, og formålet er at give gode råd om sikker adfærd på internettet. Kampagnen udmønter sig i en lang række kampagneaktiviteter, undervisning, seminarer og materialer. Læs meget mere om netsikker nu! på: www.netsikkernu.dk Samarbejdspartnere i netsikker nu! 00 C-cure Comendo Cyberhus Dansk Erhverv Dansk Metal Det Kriminalpræventive Råd Egmont Serieforlag EMU Finansrådet Forbrugerrådet Forbrugerstyrelsen F-secure Gosupermodel Habbo Hotel Komputer for alle Malware Check Medierådet for Børn og Unge Microsoft Netamia Red Barnet TDC Teknologirådet DK-CERT (Uni-C) Websense Ældre Sagen Ældremobiliseringen Scan pc en for trusler Som en del af netsikker nu!- kampagnen har TDC sammen med Finansrådet produceret en hjemmeside, hvor du kan blive klogere på netsikkerhed og få hjælp til et gratis sikkerhedstjek af din pc. Scan din pc for trusler på: www.opdaterdinpc.dk netsikker nu! oktober 00 Foto: Ole Mortensen Tilsted netsikker nu! oktober 00

Sådan Skjuler du dine personlige oplysninger for uvedkommende: Beskyt dit privatliv på nettet Sociale netværk som fx Facebook og MySpace gør det let at dele personlige oplysninger over nettet men desværre også med folk, du ikke har lyst til at dele dem med. Du kan dog selv styre, hvor meget andre må se om dig, så din arbejdsgiver ikke kan se dine private festbilleder, og fremmede ikke har adgang til dine helt private informationer. Af Torben B. Sørensen Det var en rigtig skæg fest. Og du så sjov ud, da du kun iført underbukser drønede rundt i en indkøbsvogn. Billederne er vellignende, og du har gladelig lagt dem på nettet, så vennerne også kan grine af dem. Nogle måneder senere stivner smilet. Du er til ansættelsessamtale, og din forhåbentlig kommende chef bemærker, at han da for resten har set nogle sjove billeder af dig på din Facebookprofil på nettet. Eksemplet viser, at det ikke er alle billeder, man har lyst til at lade alle se. Men også helt uskyldige oplysninger kan misbruges. Måske skriver du i en statusopdatering, at hele familien glæder sig til to ugers juleferie i Australien. Den oplysning glæder en indbrudstyv, som nu ved, hvornår han kan tømme huset for værdier uden at blive forstyrret. Den store styrke ved sociale netværk som Facebook, My- Space, LinkedIn og lignende er, at de gør det let at dele information. Men al denne deling er et tveægget sværd: Den information, som dine venner har glæde af, kan også misbruges af folk, der ikke vil dig noget godt. Og et billede, der er sjovt og harmløst i en privat sammenhæng, kan få en helt anden karakter, når det dukker op, hvor alle og enhver kan se det. Derfor bør du være kritisk med, hvad du lægger ud på de sociale netværk. Heldigvis er det heller ikke svært. Netværkstjenesterne tilbyder en række funktioner, som du kan udnytte til at begrænse, hvem der må se hvad. Derudover skal du bruge din sunde fornuft: Der er oplysninger, du aldrig skal lægge på et netværk: Det gælder fx dit cpr-nummer, kodeord eller oplysningen om, at nøglen til sommerhuset ligger under måtten ved terrassedøren. På de følgende sider kan du læse, hvordan du konkret sikrer din Facebook-konto mod misbrug. Vi har valgt Facebook som eksempel, fordi omkring to millioner danskere bruger det system. Men andre tjenester har lignende funktioner, som du kan bruge til at styre og begrænse adgangen til dine data. Det er ganske let, hvis du blot følger rådene. En kæde er dog aldrig stærkere end dens svageste led: Hvis du ikke passer på dit password, kan andre logge ind som dig og misbruge din konto. De kan udgive sig for at være dig over for dine venner og fx bede om penge eller anbefale farlige websteder. Læs derfor også på side i dette magasin, hvordan du får et stærkt kodeord. Brug Facebook mere sikkert Inddel din venner i grupper Seks gode råd til forældre Med privatlivsindstillinger kan du undgå, at uvedkommende kigger dig over skulderen på nettet. Foto: istockphoto Denne bruger lader alle se alt på hans profil. Når en tilfældig bruger på Facebook søger efter Ib Mankenholt, får man denne side frem, der blandt andet afslører hans fødselsdato, hilsner fra hans venner, civilstand og billeder. før 0 gode tips til sikrere socialt netværk 0 Brug funktionerne til at begrænse adgang, når du lægger private billeder på et socialt netværk, så kun relevante folk kan se dem. Skriv ikke navne på folk, der på billeder optræder i situationer, der kan virke pinlige (det kaldes typisk at tagge). Pas på med vitser: For dig og dine venner kan det være sjovt at lade, som om et pinligt billede forestiller en fælles bekendt. Men hvis uvedkommende ser det, kan de ikke vide, at det bare er for sjov. Få tilladelse fra alle de personer, der optræder på dine billeder, før du offentliggør billederne på nettet. Kig grundigt på billederne: Er der detaljer eller personer i baggrunden, som ikke bør offentliggøres? Læg kun billeder op, som du selv har taget. Ellers risikerer du at bryde ophavsretsloven. Skriv aldrig dit kodeord andre steder end i loginfeltet. Vær forsigtig med ferieoplysninger. Indbrudstyve kan bruge dem til at se, hvornår du ikke er hjemme. Skriv aldrig noget, som du ikke har lyst til, at andre skal læse. Læs vilkårene for brug af det sociale netværk og dets politik for beskyttelse af private oplysninger. Nu har Ib fulgt vores råd på de følgende sider i bladet og fjernet adgangen til oplysninger for personer, der ikke er hans venner. De kan kun se fælles venner og har muligheden for at tilføje ham som ven eller sende en besked til ham. Efter netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Beskyt dit privatliv på nettet Brug Facebook mere sikkert Vil du undgå, at en kommende arbejdsgiver ser dine pinlige festbilleder? Eller vil du bare have et sted, hvor du kan kommunikere med en lille gruppe venner, uden at andre kan lytte med? Begge dele kan lade sig gøre med de indstillinger, som sociale netværk tilbyder. Her viser vi, hvordan du gør på Facebook. Men der er lignende funktioner på andre sociale netværk som MySpace, Windows Live Spaces og LinkedIn. Du kan nemt inddele dine venner i kategorier, så kollegerne ikke ser dine private festbilleder. Foto: istockphoto Kendte mennesker får falske profiler Flere kendte mennesker har været ude for, at andre opretter Facebook-profiler i deres navn. Det er sket for blandt andre brevkasseredaktør Suzanne Bjerrehuus, Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen. Sidstnævnte fortæller til Ekstra Bladet, at han modtog mails fra unge, der takkede for hans venskab. Men han havde ikke en profil på Facebook. Fængsel for sexvideo En -årig nordjyde lagde en video på sin Facebookprofil, hvor han havde sex med en tidligere kæreste. Det opdagede en af ekskærestens veninder, som gjorde hende opmærksom på det. Manden blev idømt 0 dages ubetinget fængsel ved retten i Hjørring i februar. Han skal endvidere betale en erstatning på 0.000 kroner til ekskæresten. Manden havde godt 00 venner på Facebook, der havde adgang til at se videoen. Inddel dine venner i grupper Seks gode råd til forældre Log ind på din Facebook-profil. Klik på Indstillinger (), og vælg Indstillinger for personlige oplysninger (). Her er links til fire sider, hvor du kan kontrollere, hvem der må se hvad: Profil (), Søg (), Nyheder og væg () og Applikationer (). Endelig kan du blokere en person (), så vedkommende ikke kan finde eller kommunikere med dig på Facebook. Klik på Profil (). Som udgangspunkt kan du indstille alle felter til, at kun venner () må kunne se dem. Hvis du er mindre restriktiv, kan du fx give alle Facebook-brugere adgang til Generelle oplysninger (). Klik på knappen Gem ændringer (0). Gå tilbage til siden Beskyttelse af personlige oplysninger. Klik på Søg. Her styrer du, hvem der kan finde dig ved at søge efter dine oplysninger på Facebook. Hvis du vælger, at alle () skal kunne finde dig ved en søgning, kan du bestemme, hvad de kan se om dig, ved at fjerne nogle af fluebenene under Folk der kan se mig via en søgning kan se (). Du kan fx fjerne dit profilbillede () eller din venneliste () fra søgninger. Endelig kan du fjerne muligheden for at finde din Facebook-profil via en søgning på Google eller andre søgemaskiner ved at fjerne fluebenet ud for Opret et offentligt søgeresultat (). Hvis du vil holde dig skjult for alle andre end dine venner, skal du sætte Synlighed ved søgning til Kun venner (). Klik på Gem ændringer () og derefter oversigten Nyheder og væg på siden for beskyttelse af personlige oplysninger. 0 Når du skriver noget på en vens væg, kan alle se det, når de kigger på vennens side. Desuden kan teksten også dukke op i de nyheder, der vises på folks startside. Det sidste kan du undgå ved at fjerne fluebenet ud for Vis vægopslag (). Du kan også styre, hvad der tages med i listen over højdepunkter. Fx kan du undgå, at andre får at vide, hvis du har ændret din civilstand (). Klik på Gem ændringer og derefter på fanebladet Facebook-annoncer (0). Hvis du ikke vil optræde i annoncer på Facebook, kan du vælge Ingen ud for Allow ads () og Vis mine sociale handlinger (). Du skal klikke på Gem ændringer () () for hver af indstillingerne. Klik på Applikationer på hovedsiden for beskyttelse af personlige oplysninger. Applikationer er de mange ekstrafunktioner, med fx konkurrencer og quizzer på Facebook. Giver du en applikation adgang til din profil, kan den se alt om dig bortset fra dine kontaktoplysninger. Vær derfor forsigtig med, hvad du siger ja til. Klik på fanebladet Indstillinger (). Hvis du fjerner alle dine applikationer, kan du vælge Undlad at dele informationer om mig (). Ellers kan du begrænse, hvad dine venners applikationer kan se om dig ved at 0 fjerne flueben i oversigten Del mit navn () Men hvis du fjerner alle flueben, har applikationen ikke meget at arbejde med. Fx vil en applikation, der minder dine venner om din fødselsdag, ikke virke, hvis du har fjernet fluebenet ud for Grundlæggende oplysninger (), som indeholder din fødselsdato. Facebook Connect giver mulighed for at sende oplysninger til Facebook fra fx andre sociale netværk. Hvis dine venner ikke må se den slags aktivitet, skal du sætte et flueben ud for Tillad ikke mine venner (). Beacon er en lignende teknologi, som du også kan blokere med et flueben ved Tillad ikke Beacon-websider (0). Klik på Gem ændringer. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00 0

Beskyt dit privatliv på nettet Bestem hvem der kan se dine billeder Når du opretter et billedalbum med dine pletskud, kan du bestemme, hvem der må se det. Du kan også ændre på indstillingerne senere, hvis du ved en fejl har oprettet et album med adgang for alle. På den måde kan du undgå, at din chef kan se billederne fra din private fest. Fotos: istockphoto Inddel dine ven ner i grupper For hvert enkelt album kan du indstille, hvem der må se det. Klik på dit navn () og på fanebladet Billeder (). Dine album vises nederst (). Klik på Privatlivsindstillinger for billedalbum (). Mange af de indstillinger, der bestemmer, hvem der må se hvad på Facebook, er svære at bruge i praksis: Enten giver du alle adgang, eller også får alle dine venner adgang. En mere finmasket sortering er også mulig: Du kan tillade, at kun bestemte venner kan se bestemte typer indhold. Til det formål skal du oprette lister over venner. Du kan fx oprette lister over dem, du er i familie med, kolleger fra jobbet, folk fra sportsklubben eller noget helt fjerde. Åbn menuen under Hvem kan se dette, og vælg Tilpas (). Log ind på din Facebook-profil. Klik på Venner (). Klik på Opret ny liste (). Giv listen et navn i tekstfeltet (). Klik på de personer, der skal være med i listen (), og klik så på Opret liste (), når du er færdig. Nu kan du vælge listen med disse venner, når du fx skal angive, hvem der må se et bestemt billedalbum. Vælg Nogle venner (), og indtast navnet på din liste med de venner, der må se albummet (). Du kan også angive lister over personer, der ikke må se det (). Klik på Okay (), når du er færdig. Klik derefter på Gem indstillinger. Du kan også bestemme, hvem der må se dine album, når du opretter dem. Klik på Opret Album (0) under fanebladet Billeder. Klik på Hvem kan se dette? (), og angiv, hvem der må se billederne, før du klikker på Opret Album. 0 Seks gode tips til forældre Accepter, at de nye medier er en del af børn og unges virkelighed. Internettet forsvinder ikke, så du kan lige så godt tage børnene i hånden og følge med derud. Vis dem vejen ligesom ude i trafikken. Tal med børnene om, hvilke sider de besøger. Lyt og lær, og skab dialog, så de er trygge ved at fortælle dig om deres oplevelser. Vær aktivt spørgende og interesseret uden at virke spionerende. Orienter dig, og følg med. Besøg de sider, de unge besøger gerne sammen med dem og find ud af, hvad det egentlig går ud på. Chat, send en sms, spil med prøv selv! Vis interesse i stedet for frygt. Undgå forbud sæt i stedet realistiske grænser. Hvis du selv følger med, så er det lettere at sætte grænser, som alle kan leve med. Lav en mediepolitik for brug af mobil, internet, webkameraer, spil osv. Og lav den gerne i fællesskab med børnene. Husk på, at nysgerrighed og grænsesøgning er naturligt, og at dit ansvar ikke kun går ud på at sige nej, men i høj grad på at være den voksne og ansvarlige sparringspartner, når grænserne skal prøves af. Lyt til børnene, når de prøver at inddrage dig. Og lyt også til det, der ikke bliver sagt. Læg for eksempel mærke til forandringer i deres adfærd. Er de kede af det? Virker de bekymrede? Tag initiativ, og vis, at de kan tale med dig om det, der optager dem. Kilde: Medierådet for børn og unge www.medieraadet.dk netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Digital Signatur giver dig adgang til alle offentlige tjenester: Sikker identifikation på nettet Ved hjælp af en digital signatur slipper du for at huske på en bunke af forskellige kodeord til diverse hjemmesider, og du kan ordne dine ting med det offentlige, når du har tid. Her viser vi, hvordan du får en gratis digital signatur. Af Henning Rasmussen Den digitale signatur er din personlige underskrift på nettet. Med en digital signatur kan du logge ind på en række offentlige og private hjemmesider med én og samme adgangskode. Du kan også bruge din digitale signatur til at underskrive dine e-mails, så modtageren har vished for, at e-mailen virkelig stammer fra dig. Din digitale signatur giver dig adgang til dine personlige sider på bl.a. e-boks, SKAT, Borger.dk, FerieKonto, SU.dk, Sundhed.dk og hos alle kommuner. Du kan se den komplette liste på digitalsignatur.dk. Den digitale signatur er beregnet til sikker kommunikation mellem borgere, virksomheder og myndigheder, og den er væsentligt sikrere end den almindelige anvendelse af brugernavn og adgangskode på hjemmesider. Du har også selv et vigtigt ansvar for, at sikkerheden bliver ved med at være høj. Det sørger du for det første for ved at holde din pc opdateret og benytte et antivirusprogram. For det andet skal du hemmeligholde den adgangskode, du har valgt til at beskytte din digitale signatur. Læs mere om, hvad du kan bruge en digital signatur til på: www.digitalsignatur.dk Fakta om digital signatur IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet har det overordnede ansvar for den digitale signatur. Efter et EU-udbud har DanID A/S fået opgaven med at håndtere og udstede digitale signaturer i Danmark. Over, mio. danskere har en digital signatur Digital signatur så dagens lys i juni 00 Alle danskere over år kan få en digital signatur Sådan får du en digital signatur Det er gratis at få en digital signatur. Firmaet DanID, som er ejet af PBS, står for udstedelse og administration af signaturen, og du opretter den nemt og hurtigt via DanID s hjemmeside eller på digitalsignatur.dk. Udfyld felterne på hjemmesiden, og så modtager du en kode med posten, som skal bruges til at færdiggøre installationen. www.danid.dk Åbn Internet Explorer, og gå ind på DanID s hjemmeside. Under Privat () klikker du på Bestil Privat Digital Signatur (). Klik på Bestil og få installationskode med brev (). Af sikkerhedsmæssige årsager får du en kode tilsendt med gammeldags brevpost via Folkeregistret. Dermed er du sikker på, at ingen kan bestille signaturen i dit navn. Indtast nu dit cpr-nummer (), det postnummer, som er registreret som din bopæl i Folkeregistret (), og din e-mail-adresse i de to felter (). Marker Installér med standardindstillinger (), sæt markering i Jeg accepterer (), og klik på Næste (). Der går et par minutter, og så modtager du en e-mail med yderligere instruktioner. Du skal bruge et referencenummer fra e-mailen sammen med en kode, du modtager med posten. Den digitale signatur kan først færdiginstalleres, når du har modtaget denne kode med posten. Når du har modtaget din pinkode med posten, skal du gå ind på den hjemmeside, der er nævnt i e-mailen fra Dan- ID (0). Kopier blot linjen, og sæt den ind i adressefeltet i Internet Explorer. I mailen er der også en vejledning til at installere den digitale signatur. Klik på Næste på hjemmesiden. Hjemmesiden skal installere et tilføjelsesprogram til den digitale signatur. Klik på den gule advarselsbjælke i toppen (), og vælg Installer dette tilføjelsesprogram (). Klik på Installer i vinduet, der åbner. Indtast nu den kode, du har modtaget med posten, i tekstfeltet (), og klik på Næste (). Det fuldfører installationen af den digitale signatur, og du er nu klar til at logge ind på alle offentlige hjemme sider. 0 NemID er den nye digitale signatur Den næste generation af den digitale signatur med navnet NemID vil blive introduceret i løbet af 00. NemID forventes at få en meget stor udbredelse og vil kunne bruges overalt. Du kan blandt andet få adgang til offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, netbank og andre private virksomheders nettjenester. Det bliver med andre ord den samme handling, du skal foretage, uanset om du vil betale dine regninger i banken, flytte din adresse eller aflevere din selv angivelse. Den fælles sikkerheds løsning forventes at blive alment accepteret som nøglen til selvbetjening på nettet. Fordele ved NemID Den nye digitale signatur giver øget sikkerhed, idet den baserer sig på et login med to faktorer noget i hånden og noget i hovedet. I hovedet har du dit brugernavn og din adgangskode. I hånden har du et kodekort med et antal engangs koder. Når man skal indtaste en ny kode, hver gang signaturen skal aktiveres, øges sikkerheden betragteligt. Dertil kommer, at signaturen opbevares på en sikker central signaturserver, så signaturen ikke længere i samme grad er afhængig af sikkerheden på din private computer. Den fælles løsning med netbankerne forventes at medføre, at udbredelsen forøges markant. Det antages, at der vil blive udstedt mere end tre millioner personsignaturer og 00.000 signaturer til de professionelle aktører. Når den nye løsning bliver taget i anvendelse, udstedes der ikke flere af den nuværende digitale signatur, men den vil dog fortsat være gyldig og kunne bruges i en periode efter introduktionen af NemID for at sikre en uproblematisk og glidende overgang til den nye løsning. Foreløbig kan du roligt fortsætte med at bruge din nuværende signatur eller bestille en, hvis du ikke har gjort det endnu. www.nemid.nu 0 netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Undgå svindel og tyveri: Betal sikkert på internettet Danskerne handler mere og mere på internettet, og generelt er det både nemt og ganske sikkert at bruge betalingskort i onlinebutikkerne. Du skal blot handle fornuftigt og være opmærksom på nogle få ting, som sikrer, at du betaler for den rigtige vare til den rigtige pris. Det viser vi her. Af Stig Boesgaard Når du handler på internettet, er det lige så sikkert at bruge dit betalingskort som i en almindelig forretning. Som regel skal du indtaste dit kortnummer, kortets udløbsdato og et trecifret kontrolnummer alt sammen oplysninger, du finder på dit betalingskort fx et Visa/Dankort. Ifølge Danmarks Statistik har omkring to ud af tre danskere mellem og år købt varer eller tjenester på nettet inden for det seneste år. Næsten hver fjerde af dem, der ikke har handlet på internettet, har fravalgt internetkøb på grund af bekymring for sikkerheden ved betalingen. Desværre viser det sig også, at mere end 00.000 danskere har oplevet problemer med deres internetkøb fx problemer med forsinkede leveringer eller i forbindelse med bestillingen. Kun procent af dem har dog oplevet svindel på internettet, fx misbrug af kreditkort. De seneste tal fra PBS bankernes betalingssystem viser, at danskerne har betalt med betalingskort på internettet hele, millioner gange i første halvdel af 00. Alene med dankort er der købt varer på internettet for, milliarder kroner i årets første seks måneder. Selv om det ikke er farligt at handle på nettet, er det vigtigt, at du er opmærksom og fornuftig, når du betaler for en vare. Her viser vi dig, hvordan du gør din internethandel mere sikker og sørger for, at dine penge ikke havner i de forkerte lommer. Med nogle få regler i baghovedet kan du roligt læne dig tilbage og klare betalingen over nettet. Foto: stillleben 0 tips til sikker betaling over nettet Læs forretningens handelsbetingelser En butik på internettet skal altid opgive betingelserne for en handel. Det er enten de generelle handelsbetingelser for butikken, som du bør læse, eller et advarselsvindue, hvor du skal bekræfte, at du har læst betingelserne, før du afslutter din ordre. Ifølge Danmarks Statistik læser procent af kunderne ikke betingelserne, når de handler på nettet. Og kun procent læser altid betingelserne igennem. Uanset hvad der står i betingelserne, er du sikret ifølge dansk lovgivning i en dansk butik, men der kan gælde særlige regler for fx returret og klager. Print dine papirer ud og gem dem Hvis der opstår tvivl om en vare, som du har købt på internettet, er det altid vigtigt at have dokumentation for en handel. Gem derfor ordrebekræftelser, kvitteringer, fakturaer og eventuelle betalingsoplysninger og print dem gerne ud, så du også har dem fysisk. Hold øje med dine kontoudtræk Det er vigtigt, at du reagerer hurtigst muligt, når du opdager uregelmæssigheder på dine konti. Du bør derfor løbende tjekke kontooversigter og afstemme udtræk med dine indkøb/udtræk. I en netbank vil en kontooverførsel ikke altid have det korrekte navn for den butik du handler i, da det kan være, at betalingen foretages igennem en betalingsløsning, eller at dankortbetalinger registreres i et firma, som ejer andre butikker. Kontakt straks din bank, hvis der er trukket for mange penge på kortet. Begræns dine indkøb til troværdige butikker Det er altid mere trygt at færdes i kendte butikker. Men du kan også bruge andres erfaringer til at finde nye butikker. Spørg fx familie og venner, hvilke onlinebutikker de bruger og kender. Hvis du allerede kender en fysisk butik, kan det føles mere trygt at handle i deres onlineshop. Skal du handle i en ny og ukendt butik, kan du læse handelsbetingelserne, eventuelt finde kommentarer fra andre kunder på butikkens hjemmeside eller søge på butikkens navn i en søgemaskine og finde eventuelle utilfredse kunders oplevelser. Hold dine oplysninger for dig selv En butik, som ønsker, at du indtaster dit konto-/kortnummer sammen med dine adresseoplysninger, er tvivlsom. Brug kun dit kortnummer til at lave en egentlig betaling for en vare. Og dit kontonummer er der ingen brug for i internethandel. Hvis du endelig skal betale med en overførsel af penge, sker det altid direkte fra din netbank. Og hertil skal du altid bruge butikkens kontonummer, aldrig dit eget. Brug de anerkendte betalingssystemer Når du handler på nettet, vil nogle butikker tilbyde dig at betale med forskellige kreditkorttyper og betalingssystemer enkelte tilbyder også bankoverførsler. Det sidste frarådes normalt, fordi du og butikken handler direkte med hinanden. Du er derfor mindre beskyttet, end hvis du fx bruger et Visa/Dankort, hvor du har en indsigelsesret, som bliver aktuel, hvis du ikke får leveret en vare, hvis andre har betalt med dine kortoplysninger, hvis der er trukket mere end aftalt ved handlen, og hvis du har afvist modtagelse eller fortrudt et køb inden for fortrydelsesfristen. MasterCard og Visa har sammen indført en sikkerhedsstandard, som betyder, at du og butikken er sikret bedre, når betalingsdata skal overføres på internettet. Du skal oprette en ekstra sikkerhedskode en slags internetpinkode, som bruges til at handle på internettet. Vælg sikker betaling igennem tredjepart Mange mindre internetbutikker har tilsluttet sig en fælles betalingsløsning, hvor kunderne betaler igennem et selskab, som har specialiseret sig i sikker betaling over nettet. Et af de meget populære systemer er PayPal, som håndterer dine betalingsoplysninger og overfører dine penge direkte til butikkens ejer. Du kan sågar oprette en egentlig PayPal-konto, så du kan nøjes med at bekræfte en betaling uden at skulle opgive kortnummer, hver gang du handler. Betalinger foretaget med PayPal omregnes med det samme i danske kroner, og gebyret betales af butikken, du handler i. Kig efter branchemærker I Danmark kan butikkerne ansøge om at få tildelt branchemærket e-mærket af e-handelsfonden. Det betyder, at butikken skal leve op til en stribe regler, fx at butikken ikke må hæve penge fra kontoen, før varen er afsendt. Ordningen er frivillig og koster butikken penge, så e-mærket er ikke et krav, for at en onlinebutik kan betegnes som sikker. Men mærket vidner alligevel om, at butikken overholder en række forbrugerbeskyttende retningslinjer for god og sikker nethandel, som ligger ud over den normale lovgivning. Hold øje med din internetforbindelse Når du handler i en internetbutik, vil din internetbrowser vise dig, at forbindelsen er SSLkrypteret på det tidspunkt, hvor personfølsomme data sendes mellem din computer og forretningens system. Krypteringen sikrer, at andre ikke kan lytte med på fx et trådløst netværk eller i internettets kabler. SSL bruges til at gøre data ulæselige for andre computere, og betegnes som standard for en sikker forbindelse. Der dukker en lille hængelås op i browseren, når forbindelsen er beskyttet. 0 Sæt et loft på dine indkøb Er du bange for, at dine konti bliver tømt af kriminelle eller uærlige butikker, kan du sætte en grænse for, hvor meget der står på den konto, som du bruger til betalingerne. Et såkaldt Visa Electron-kort er begrænset til køb inden for den faktiske saldo. Du kan altså Sådan handler du sikkert på nettet Du har gode rettigheder kun handle for de penge, som du har overført til denne konto, typisk oprettet i dit pengeinstitut ved siden af dine normale kort og konti. Hængelåsen øverst eller nederst i Internet Explorer viser, at du har en sikker dataforbindelse til butikkens betalingssystem. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Betal sikkert når du handler på nettet Foto: stillleben Pas på med pengeoverførsler. Du bør altid undgå at handle i en onlinebutik, hvor du skal overføre penge fra din bankkonto til en anden. Du er ikke sikret så godt, som hvis du bruger betalingskort. Det er også helt galt, når du ligefrem skal overføre penge til en privat person, hvor alle dine rettigheder forsvinder. Også når du sender penge til en dansk konto. Det er sjældent men stadig muligt at finde butikker i Danmark, som tillader levering pr. efterkrav. Men gebyret er dyrt for kunden og besværligt for butikken. Og du har som kunde ikke mulighed for at vide, hvad der er i kassen, når du betaler postbuddet. Men det kan være en mulighed, hvis du er utryg ved at bruge dit betalingskort. Tjek altid dine kontooversigter for uregelmæssig heder. Det kan godt være, at navnet på den onlinebutik, som du handler i, ikke optræder med eget navn på de udtræk, som vises på din konto. Men datoer og beløb skal svare til det, som du har godkendt i forbindelse med et køb i butikken. Ellers skal du straks henvende dig til din bank. Sådan handler du sikkert på nettet Har du fået et godt tip om en internetbutik fra venner eller familie, har du dermed andres gode erfaringer at basere din oplevelse på. Giv dig god tid, og sørg for at læse både beskeder og vejledninger grundigt igennem de første gange, du handler i en butik på nettet. De fleste butikker har inddelt varer i grupper (). Du kan altså hurtigt finde netop den varetype, du ønsker (). Du kan også søge efter en bestemt vare (). Læg varen i indkøbskurven ved at klikke på knappen ud for produktet. I nogle butikker hedder knappen Køb, i andre Læg i indkøbskurv. Det generelle symbol er ofte en indkøbsvogn (). Nu kan du se en oversigt over alle de ting, du er ved at købe (). Klik på Gå til indkøbsvogn (). En god internetbutik giver dig 0 et overblik over den samlede indkøbsproces (). Her kan du se, hvilke trin du skal igennem, før købet er afsluttet. Samtidig vil du med det samme kunne se, hvilke betalingskort () butikken accepterer. Det er god skik at have links til handelsbetingelserne () på et fremtrædende sted, så du ikke skal lede efter dem, og du kan også med det samme se, hvis butikken har særlige troværdighedslogoer her et e-mærke (0). Som regel kan du også her ændre antallet af varer i din oversigt (). Klik på Næste (). Nu skal du udfylde en kundeprofil (), hvis det er første gang, du handler i butikken. Bemærk at din e-mailadresse () er vigtig for butikken, fordi de sender kvitteringen, en faktura og eventuelle statusmails i forbindelse med forsendelsen. Fjern fluebenet (), hvis du ikke er interesseret i at modtage reklamer via e- mail. Klik på Næste. De fleste internetbutikker tilbyder mere end én leveringsform. Husk at lægge forsendelse () til kostprisen, når du sammenligner priser i en butik og i en onlinebutik. Klik på Næste (). Det er meget forskelligt, hvilken gebyrpolitik de forskellige butikker har. Men ofte koster det butikken et gebyr () til betalingsformidleren at håndtere en pengetransaktion. Husk, at der er forskel på, om du bruger et debetkort som dankort og Visa/Dankort eller et rigtigt kreditkort, hvor saldoen opgøres fx en gang om måneden (). Vælg dit kort (0), og klik på Næste. På næste skærmbillede får du en opsummering af dit køb. Sæt markering i boksen, der angiver, at du har læst forretningsbetingelserne, og klik på Godkend ordre. 0 De fleste onlinebutikker åbner et nyt vindue, når du skal betale. Vær sikker på, at der er en hængelås i toppen () eller bunden af browservinduet. Det betyder, at forbindelsen er krypteret og sikker, så uvedkommende ikke kan kigge med. Indtast dit kortnummer () og udløbsdato (), som står på forsiden af dit betalingskort, og kontrolcifrene (), der står på bagsiden. Tjek, at beløbet () er det rigtige, før du klikker på Udfør betaling (). Du har gode rettigheder I Danmark har du dages fortrydelsesret på de fleste varer, som du kan købe i en onlinebutik eller af private på auktions portaler. Butikken/sælgeren skal altid informere dig om denne returret, men netop den varetype, som du har valgt, kan være undtaget. Sørg altid for at læse handelsbetingelserne i butikken grundigt igennem før du handler. Sker det, at der bliver trukket et for stort beløb, eller at der forsvinder penge fra kontoen, skal du naturligvis kontakte dit pengeinstitut hurtigst muligt. Her vil man rådgive dig om den såkaldte indsigelsesret, hvor du med dokumentationen i orden kan gøre et krav gældende. Typisk vil banken annullere overførslen af penge. Er der fejl eller mangler i varen, er det dog ikke bankens problem at hente dine penge hjem igen. Du mister ikke dine penge, hvis der uberettiget er hævet penge fra din konto. Det gælder også, hvis der er stjålet penge fra kontoen. Der er ikke en selvrisiko eller et grundbeløb, som du skal tage højde for. Det er dine penge, og banken har som kortudsteder et ansvar for, at pengene ikke ender hos andre end dem, som du har godkendt en betaling til i den størrelse, som du har godkendt/bekræftet i en handel på internettet. Hvis du har været sløset med dine koder og underskrifter, vil du dog kunne hæfte for helt op til.000 kroner. Onlinebutikken skal på hjemmesiden oplyse dig om, hvad de gør for at beskytte dine betalingsoplysninger. Hvis en onlinebutik bruger sin egen betalingsløsning og afkræver dit kreditkortnummer før din adresse, er der grund til ekstra forsigtighed. Når der sågar ikke er tale om en sikker forbindelse (uden hængelås) og butikken ikke engang kan stave til Pay by credit CARD skal du nok vælge en anden butik. Også selv om butikken hedder noget med Secure. Det betyder ikke altid sikker. Moms og gebyrer advarsel Det er ikke svindel, når en butik sælger dig en vare billigt, sender den fra Hongkong og underdriver risikoen for, at du skal betale told eller gebyrer i Danmark. Det er dit ansvar at kende reglerne for at indføre varen i Danmark. Sørg altid for at læse forsendelsesregler og led efter ordet tax i butikkens vejledninger. Som hovedregel skal du betale importmoms/told for forsendelser, som er sendt uden for EU. Og hvis forsendelsen sker igennem et af de store kurerselskaber eller Post Danmark, ligger der også et gebyr for toldopkrævningen på regningen. Gebyret alene udgør flere hundrede kroner. Selv om en onlinebutik tilbyder gratis forsendelse, kan det blive en dyr fornøjelse at bestille parfume fra Hongkong. SKAT opkræver penge for at indføre varer i Danmark. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

kodeord Få verdens sikreste kode Et kodeord på fem små bogstaver kan knækkes af et program på sekunder, og bruger du det samme kodeord mange steder, er der herefter adgang til alle dine private tjenester. Her kan du se, hvordan du gør din kode nærmest ubrydelig. Af Henning Rasmussen Et godt kodeord er en kombination af noget, du kan huske, og noget, der ikke kan gættes af andre. Kodeord bruges efterhånden af så mange hjemmesider og tjenester i dagligdagen, at mange vælger den nemme løsning: at have én simpel kode til alle tjenesterne. Men det er farligt. Gætter en hacker din kode på blot én af tjenesterne, er der herefter fri adgang til hele dit digitale liv. Da det kan være svært at huske 0 forskellige svære koder, anbefaler vi, at du har én forholdsvis nem kode til de tjenester, du mest bruger for sjov fx login til en side om film eller golf og som ikke rummer personlige oplysninger om dig selv. Til din netbank, offentlige tjenester og sociale netværk, der kan kompromittere dit privatliv, bør du lave en superstærk kode ved hjælp af tippene og det smarte program på denne side. tips til en sikker kode Brug mindst otte tegn Et kodeord bliver sikrere, jo længere det er, og en kode på fire-fem tegn er usikker, uanset hvilke tegn den består af. Du kan lave en kode, der både er til at huske og umulig at gætte, ved at omdanne en sætning eller et ordsprog fx en fugl i hånden er bedre end ti på taget, der kan forkortes til Fihebe0pt ved at bruge forbogstaverne og eventuelt gøre et eller flere af bogstaverne store. Men brug ikke et ordsprog, du er kendt for at sige. Kombiner bogstaver, tal og symboler Den sikreste kode får du, når du blander tal, bogstaver (store og små) og specielle tegn og helst i en kombination, som ikke umiddelbart giver nogen mening. Det er for nemt at gætte, hvis du blot sætter et 0 eller -tal efter din kode. Brug i stedet et tal midt i koden, hvor hackeren ikke forventer det. Specielle tegn og tal kan du anvende ved fx at udskifte et a med @ eller bogstavet o med tallet 0. Pas på med kendte ord og navne Det er en dårlig idé at bruge din kærestes eller kæledyrs navn eller udelukkende at anvende tal fx en fødselsdato i dit kodeord. Dels er der risiko for, at skumle personer, som bare kender en smule til dig, vil kunne gætte koden, dels kan hele kendte ord findes i omfangsrige ordbogslister, som anvendes af hackernes software. Sådan tjekker du din kode Et sikkert kodeord skal mindst bestå af otte tegn og være en blanding af store og små bogstaver og tal. Hvis koden skal være superstærk, kan du også bruge specialtegn som @ og!, men det er ikke alle hjemmesider og tjenester, der understøtter det. Computermagasinet Komputer for alle har udviklet programmet Tjek dit kodeord 00, som du gratis kan hente på nettet. Det vurderer styrken af dit kodeord og viser dig, om du har valgt den optimale blanding af tegn. Hent programmet via linket herunder, og indtast din kode i tekstfeltet. Mens du skriver, vises kodens styrke. Hvis du fjerner fluebenet ved Skjul kodeord, kan du se din kode og nedenunder kan du se, om koden består af de anbefalede tegn. Hent Tjek dit kodeord 00 på: www.komputer.dk/netsikker Lav koder i kategorier Opdel de steder, du anvender kodeord, i forskellige sikkerhedskategorier der svarer til risikoen ved et indbrud. På hjemmesider, der ikke indeholder personlige oplysninger, kan du sagtens anvende en mindre sikker kode, der er nem at huske. Til gengæld bør du anvende alle sikkerhedsråd til koder, hvor du har gemt dine kreditkortoplysninger eller dit cprnummer. På den måde bruger du de koder, der er sværest at huske, på sider med størst risiko. GRATIS PROGRAM Hent det på: www.komputer.dk/ netsikker Gør det ikke for nemt for hackerne De fleste har en tendens til at bygge koden op af vaner og systemer, som gør den nem at huske men desværre også nemmere at knække. De mest almindelige kodefejl er at bruge en sekvens af bogstaver eller tal eller en stribe ens tegn i koden det kunne fx være, eller abcdef. Hackernes ordlister indeholder tusindvis af sådanne kodeforslag, og du bør derfor afholde dig fra at anvende dem. konkurrence Vind sikre USB-nøgler med masser af plads 0 USBnøgler på højkant De smarte USB-nøgler, hvor du kan gemme tusindvis af dokumenter og billeder, er blevet mindre og mindre, mens kapaciteten er steget tilsvarende. Det øger risikoen for, at USB-nøglen glider ud af lommen og er væk for evigt. Og hvem får så fingre i dine personlige filer? Det behøver du ikke længere bekymre dig om med de USBnøgler, du kan vinde i denne konkurrence. Vi udlodder 0 stk. Kingston DataTraveler Locker på hver imponerende GB og 0 stk. Imation Atom Flash Drive på hver GB. Begge nøgler rummer et privat område med superstærk kryptering, så dine personlige filer er beskyttet af et kodeord. Får en tyv fingre i din USB-nøgle, vil han altså ikke have adgang til dine familiebilleder og private breve. Nøglen fra Imation rummer kun GB til gengæld er det en af markedets mindste modeller. På Kingstons DataTraveller Locker får du hele GB plads til gengæld er nøglen fysisk større end Imations. Begge nøgler har et privat område med kryptering og et offentligt til filer, der ikke er hemmelige. Besvar spørgsmålet herunder for at deltage i konkurrencen om de 0 USB-nøgler. Hvilken af de to nøgler har den største kapacitet? A: Kingston DataTraveler Locker B: Imation Atom Flash Drive Skriv det rigtige svar i emnelinjen på en e-mail, og send det til konkurrence@netsikkernu.dk og skriv dit navn og din adresse i selve mailen, så vi ved, hvor vi skal sende præmien til, hvis du er den heldige vinder. Alle vindere vil få direkte besked. Sidste frist for deltagelse er den 0. oktober 00. Nøglerne fra Kingston og Imation giver dig henholdsvis og GB krypteret plads til dine filer, så ingen uvedkommende kan se dine billeder og dokumenter. Foto: stillleben Ordbog over sikkerhedsudtryk Antivirus: Et antivirusprogram ligger i baggrunden og holder øje med programmer, der kører på din pc. Hver gang du åbner et program eller en mail, undersøger antivirusprogrammet, om programmet eller mailen indeholder en kendt virus. Banner: En annonce på en hjemmeside. Udgør som regel ingen sikkerhedsrisiko. Botnet: Et netværk af computere, som hackere kan fjernstyre til at udsende spam eller angribe hjemmesider. Firewall: Program, der bruges til at sikre en computer mod angreb udefra. En firewall bruger såkaldte portnumre til at bestemme, om en pakke med data skal have adgang til din computer. Som regel tillades kun indkomne datapakker, der er svar på henvendelser, som computeren selv har afsendt. Hacker: Person, som uden tilladelse bryder ind på en anden computer. Hackeren gør det for at få adgang til informationer, stjæle programmer eller som en intellektuel udfordring. Keylogger: Program, som skjult opfanger tastetryk på en computer. Bruges af hackere til at finde offerets brugernavn og adgangskode til for eksempel netbank. Fanges af antivirus. Malware: Betegnelse for skadelige programmer (malicious software). Orm: En slags computervirus, der selv kan formere sig og sprede sig via internettet eller et netværk. Ormen udnytter svagheder i programmer. Når den først er kommet ind på en computer, bruges denne som base for nye angreb på andre sårbare computere. Phishing: Svindel, hvor ofre bliver narret til at udlevere fortrolige oplysninger som fx kreditkortnumre. Viser sig oftest som en e-mail, der forsøger at lokke folk ind på en falsk hjemmeside, hvor offeret skal indtaste de personlige data. Privacy: Handler om beskyttelse af privatlivets fred. Del kun dine personlige oplysninger og billeder med folk, som du stoler på, så du ikke risikerer misbrug af for eksempel dine fotos. Sociale netværkstjenester: Et fællesskab på nettet, hvor man kan møde venner, familie, kolleger og andre, man måske deler interesse med. Man kan fx vise billeder, debattere og skrive kommentarer. Et af de populæreste hedder Facebook. Spam: Uønskede reklamer sendt via mail, chat eller sms. Som regel udgør spam ingen sikkerhedsrisiko, blot en irritation. Spyware: Små spionprogrammer, der hemmeligt kan blive installeret på din computer, når du fx downloader filer fra nettet. Spyware indsamler oplysninger, der sendes til programmøren eller firmaet bag spywaren. Spyware kan fjernes med et antispywareprogram. Trojansk hest: Program, som smugler virus eller andre trusler ind i din pc ved at foregive at være et andet ofte harmløst program. Trojanske heste vil blive opfanget af et godt antivirusprogram. Virus: Skadeligt program, der typisk gemmer sig i andre programmers filer, og kopierer sig selv til andre computere uden brugerens viden. En computervirus spredes nemt ved hjælp af vedhæftede filer i e-mails og kan fx ødelægge vigtige filer på harddisken eller genere brugeren på anden måde. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Undgå virus og hackerangreb: Gør din pc helt sikker Hold programmerne up to date Brug et opdateret antivirusprogram Gem dig bag brandmuren En god sikring er vejen til at undgå ubehageligheder på hjemme-pc en. Hvis du installerer et antivirusprogram og en firewall og sørger for at holde Windows up to date, er du godt hjulpet mod nettets farer. Her viser vi, hvordan du gratis kan beskytte din pc og dig selv. Af John Alex Hvidlykke Kender du følelsen af ikke at være alene? At nogen overvåger dig? Det kan meget vel være rigtigt. For din pc kan, uden at du ved det, være faldet i kløerne på skruppelløse computerkriminelle. Skrækscenarierne rummer både virus, der kan ødelægge alt på din harddisk (der findes mange tusinde forskellige af slagsen), og hackere, som kan tømme din netbankkonto for hver en øre eller kidnappe din pc og bruge den til digitale rambuktyverier. Hackere og infektion er ikke bare en teoretisk mulighed, der rammer naboens frække knægt. Utallige slavebundne computere på nettet bestiller ikke andet end at forsøge på at hverve nye lidelsesfæller, de kan inficere. En ubeskyttet pc får i gennemsnit kun lov til at stå i fred i 0 minutter, før uindbudte gæster famler ved låsen på bagdøren. Når det samtidig tager et par timer at hente og installere alle opdateringer til Windows, selv med en hurtig netforbindelse, er vejen banet for problemer. Løsningen er i første omgang en firewall og et antivirusprogram. Og dernæst en opdatering af Windows og andre programmer for at låse bagdøren effektivt. En god nyhed lyser op i mørket: Det behøver nemlig ikke være en kostbar affære at holde computeren sikker. Der findes adskillige glimrende gratis antivirus- og firewallprogrammer. I denne artikel har vi taget udgangspunkt i henholdsvis AVG Anti-Virus Free og ZoneAlarm, som er blandt de mest udbredte, men der findes mindst lige så værdige alternativer, både kommercielle og gratis. Du er godt sikret mod virus og hackere med både købeprogrammer og gratis ditto. Men køber du en pakkeløsning, får du almindeligvis både firewall, antivirus og spywarefjerner fra samme leverandør, hvilket er mest brugervenligt. De kommercielle programmer er oftest også oversat til dansk, hvilket er et særsyn hos de gratis alternativer. Hold alle versioner af Windows opdateret Microsoft udsender hver uge flere opdateringer til Windows. Årsagen er, at imens de små og store indbyggede fejl i Windows måske ikke har hindret systemet i at opfylde sit formål, er programmeringsfejl en åben invitation til hackere, der kan udnytte svaghederne. Det er heldigvis både let og gratis at holde Windows opdateret, hvad enten du kører Windows XP, Vista eller Windows. Vejledningen til Windows er på engelsk, men fremgangsmåden er ens på dansk. Windows XP Åbn Kontrolpanelet fra startmenuen, og vælg punktet Automatiske opdateringer (). Windows Vista Windows Åbn Windows Kontrolpanel fra startmenuen, og vælg Windows Update (). Vælg Søg efter opdateringer () for at søge efter rettelser, og klik så på Skift indstillinger (). Åbn Kontrolpanel fra startmenuen, og vælg Windows Update (). Vælg Check for updates / Søg efter opdateringer () for manuelt at søge efter rettelser. Klik så på Change settings / Skift indstillinger (). Ud over selve Windowsopdateringerne får man nye udgaver af tilføjelsesprogrammer, som Internet Explorer, der her er ved at blive opgraderet til version. Sæt markering i Automatisk (), og vælg så et tidspunkt, hvor pc en oftest er tændt (). Klik på OK (). Marker Installer opdateringer automatisk (), Hver dag () og et klokkeslæt (). Er pc en slukket, hentes opdateringerne senere. Klik på OK (). Marker Install updates automatically / Installer opdateringer automatisk (), vælg Every day / hver dag (), og vælg til sidst et klokkeslæt, hvor pc en typisk er tændt (). Klik på OK. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Gør din pc helt sikker Gem dig bag brandmuren Hold programmerne up to date Det er ikke kun Windows, men alle programmer, der bør holdes opdateret. Ikke blot betyder opdateringer færre fejl og måske nye forbedrede funktioner, men vigtigere betyder det mindre risiko for indbrud og misbrug på din pc. Selv tilsyneladende uskyldige programmer som musikafspillere kan udnyttes til at skaffe digitale forbrydere adgang til din computer, når du tror, at du netop har downloadet det nyeste hit gratis. Den ydmyge MP-afspiller kan blive en genvej for hackere. Sørg for at hente de opdateringer, du får tilbudt som her fra programmet WinAmp. Sådan opdaterer du programmerne Mange programmer tjekker selv, om der er kommet nye udgaver. Det gælder fx Adobes Acrobat-læser og Flash-afspiller. Og det betaler sig at følge rådet, for begge programmer har tidligere indeholdt fejl, som er blevet udnyttet. At sikkerhedsprogrammer skal opdateres er selvfølgelig oplagt. Det gælder også AVG Anti- Virus Free og ZoneAlarm, som tjekker for opdateringer automatisk. De to programmer omtaler vi nærmere i dette magasin. Langt de fleste programmer opdaterer sig selv automatisk i baggrunden, men der findes også programmer, hvor du blot gøres opmærksom på en ny udgave. Så skal du gøre som herunder. Brug opdateret antivirus Et godt antivirusprogram er ganske enkelt uundværligt. Også selv om du kun modtager mails fra folk, du kender. Mange virus kidnapper e-mail-programmet og videresender sig selv til alle modtagere i adressebogen. Så du kan sagtens modtage en virus fra en af dine nærmeste venner, maskeret som en almindelig mail uden at vedkommende selv er klar over, at han har sendt dig en virus. Der kommer nye virusvarianter hver eneste dag. Derfor skal antivirusprogrammet opdateres lige så ofte. Det vil sige mindst en gang om dagen. Det sker normalt automatisk. Og vælger du et af de gratis programmer, er du sikker på, at dit abonnement aldrig udløber og at du dermed aldrig risikerer at stå helt uden beskyttelse i en periode. Her har vi valgt det gratis AVG Anti-Virus, men proceduren er den samme i andre antivirusprogrammer. www.komputer.dk/netsikker GRATIS PROGRAM Hent det på: www.komputer.dk/ netsikker Scan pc en for virus Når du har installeret og opdateret AVG, er det tid at scanne hele harddisken for virus. Klik på fanen Computer scanner () i venstre side af AVG s vindue, og vælg punktet Scan whole computer (). Hvis der er kommet en ny version af et program, i dette tilfælde FTPprogrammet FileZilla, får du en dialogboks på skærmen, når programmet starter. Klik på Next () for at hente opdateringen. Nu skal du vælge et sted på harddisken, hvor du vil gemme opdateringsfilen, og bagefter dobbeltklikke på filen for at installere opdateringen. Klik på Gem. Daglig scanning Selv om antivirusprogrammet scanner alle mails og alle filer, der åbnes, kan en virus stadig ligge og gemme sig i et hjørne af harddisken. Sig derfor ja, når programmet under installationen spørger, om det skal lave en daglig scanning af hele computeren. Når filen er downloadet, skal du dobbeltklikke på den for at starte installationen (). Klik på I Agree for at acceptere licensbetingelserne. Installationsprogrammet har opdaget, at der allerede findes en udgave af FileZilla på computeren. Vælg Upgrade FileZilla () for at beholde dine indstillinger og installere den nye version i samme mappe på harddisken. Klik på Next () og derefter på Finish. Hold din antivirus opdateret I AVG Anti-Virus Frees programvindue, som du åbner ved at dobbeltklikke på ikonet i systembakken ved uret, kan du se, om alle dele af programmet er aktive og up to date. Alle andre end ID Protection skulle gerne være markeret som aktive og grønne (). ID Protection er en ekstra service, som kan købes på AVG s hjemmeside. Klik på Update now () for at se, om der er nye opdateringer. AVG har fundet flere opdateringer. Den første er en database med dagens nye virus (). Der er også en opdatering til selve programmet. Klik på Update () for at opdatere alt. Nu hentes og installeres opdateringerne automatisk. Nu scannes alle dele af computeren igennem for store og små trusler. Her har spywarefilteret i AVG fundet en række cookiefiler (), som bruges af især annoncefirmaer til at registrere dine vaner. De er dog ikke farlige. Så er disken scannet igennem. I alt seks virus () og ét stykke spyware () (et annoncebetalt program i dette tilfælde). Klik på Remove all unhealed infections () for at fjerne hele bundtet fra harddisken. 0 netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Gør din pc helt sikker Gem dig bag brandmuren En firewall er en genial opfindelse, der lader dig styre, hvilke programmer der må gå på nettet, og blokerer de programmer, du nægter adgang. Dermed kan du også forhindre, at hackere med smarte værktøjer forsøger at få kontrol over din pc. For hackerne kan der være penge at hente, hvis det fx lykkes dem at opsnappe adgangskoden til din hjemme bank. Betragt det som lommetyveri på afstand. Hackerne kan også forsøge at indlemme pc en i de såkaldte zombienetværk, hvor de tilknyttede pc er bruger en del af deres regnekraft på at udføre opgaver for hackerne, fx i form af Denial-Of- Service-angreb, hvor tusinder af computere bringer en server i knæ ved på samme tid at overdænge den med forespørgsler. Der findes mange gode firewalls. Her har vi valgt at vise, hvordan du bruger den helt gratis ZoneAlarm, som du kan hente på adressen: www.komputer.dk/netsikker GRATIS PROGRAM Hent det på: www.komputer.dk/ netsikker Foto: stillleben 0 Når du har installeret ZoneAlarm, passer firewallen for det meste sig selv i baggrunden. Du kan åbne programmet ved at dobbeltklikke på dets ikon i systembakken i Skrivebordets nederste højre hjørne. Hvis boksen Firewall Security () er grøn, er der ingen fare på færde. De to nedtonede bokse nedenunder er kun aktive i købeudgaven af programmet. I menupunktet Overview, Preferences () kan man vælge, hvordan ZoneAlarm skal opføre sig til daglig. Punktet Check for product updates () bør være sat til Automatically, så det opdaterer sig selv. Og felterne Load ZoneAlarm at startup () og Protect the ZoneAlarm client () skal være markeret. I menuen Program Control () bestemmer du, hvordan firewallen skal opføre sig, når programmer beder om adgang til nettet. Behold standardindstillingen Medium (), hvor programmerne skal spørge, før de får lov at gå på nettet. Under Program Control, Programs () kan du se, hvilke programmer der tidligere har bedt om netadgang og hvilke tilladelser de har fået. Hvis du vil ændre på en indstilling, kan du højreklikke på den () og vælge enten Allow, Block eller Ask (0). Punkterne Allow og Block vil henholdsvis give ubetinget adgang og blokere programmet totalt. Hvis du er i tvivl, er Ask den bedste indstilling, da du vil blive spurgt hver gang. Styr programmernes adgang til nettet Som ny bruger af et firewallprogram skal du vænne dig til at blive spurgt, når et program vil anvende internettet. Giv adgang til programmer, du kender, og forsøg først at nægte adgang, hvis programmet er ukendt. Derefter kan du give adgang, hvis du oplever, at de programmer, du bruger, ikke virker, som de skal. Tilladte programmer Klik på Allow () for at give tilladelsen eller på Deny () for at afvise netadgang. Hvis du er sikker på, at programmet har et legitimt krav, kan du sætte flueben i Remember this setting (), inden du klikker på Allow så skal du kun gøre det én gang. Ukendte programmer SVCHOST.EXE kan være svært at genkende på navnet, men er faktisk et uundværligt serviceprogram for Windows. Det skal du give lov til at gå på nettet. Støder du på ukendte programmer, så start med at nægte dem adgang. Virker Windows ikke optimalt, så genstart, og giv programmet adgang. Farlige programmer Ofte kan du på filnavnet have en idé om, hvorvidt et program lyder legitimt. Men ellers er det en god idé at tjekke hjemmesiden www.processlibrary. com, før du giver adgang. Klik på Deny for at nægte et program adgang til nettet. Læs videre på nettet Hvis du vil læse mere om sikkerhed på din pc og måske starte med at tjekke computeren, allerede inden du installerer en firewall eller et antivirusprogram, kan du finde masser af inspiration på hjemmesiden opdaterdinpc.dk. Siden er en del af netsikker nu!-kampagnen og varetages af blandt andre Finansrådet og TDC. På hjemmesiden finder du et onlineleksikon med forklaringer på alle de smarte pc-ord og sikkerheds- og internetbegreber. Der er også en onlinebrevkasse, hvor eksperter svarer på sikkerhedsspørgsmål fra læserne. Du kan naturligvis også selv bede om et svar, hvis ikke du kan finde svar på hjemmesiden. Endelig finder du links, hvor du kan downloade vigtige sikkerhedsprogrammer. Der er også links til hele fem forskellige onlinevirusscannere, der lader dig tjekke computeren uden at installere et program først. www.opdaterdinpc.dk Få ekspert råd og hent sikkerheds software på hjemme siden opdaterdinpc.dk netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Lad dig ikke snyde af luskede internetkriminelle: Efterlad svindlerne med en lang næse Internettet er en meget fri verden, men desværre bliver det udnyttet af svindlere, der med alskens snedighed prøver at vinde din tillid og derefter dine penge. Men hvis du kender svindlernes metoder, er det ikke svært at gennemskue dem og slippe for at blive snydt. Af Henrik Ræder Clausen I USA, der har den bedste statistik over det, blev der i 00 anmeldt. tilfælde af internetsvindel, en stigning på procent i forhold til 00. Intet tyder på, at det tal vil falde foreløbig, men der er ingen grund til, at det netop skal være dig, der bliver snydt. Et typisk eksempel på svindlen er et løfte om en stor sum penge hvis man lige vil hjælpe med at bestikke en embedsmand eller betale et gebyr, der frigiver pengene. Det lille gebyr bliver hurtigt til flere, og kun himlen sætter grænsen. En familie fra Søborg slap for nylig.000 kroner i jagten på den store gevinst, og der findes tilfælde, der er endt på langt højere beløb. Heldigvis er det ikke så svært at gennemskue numrene. Den vigtigste regel er: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis tilfældet. Naturligvis er du ikke pludselig vinder af et lotteri, du ikke har købt lodsedler til. Banken vil aldrig sende e-mails med et link til at bekræfte din adgangskode. Enker efter russiske oliemilliardærer har andre end dig til at hjælpe sig, og ærlige mennesker har ikke brug for din hjælp til at indløse mærkelige checks. Sund fornuft og opdaterede programmer sikrer dig mod svindlerne. Lug snyderne ud med gode programmer Moderne software er vigtigt for at opdage svindelforsøg. Her er de programmer, du bør bruge: En opdateret browser Internet Explorer, Firefox, Safari og Chrome er forberedte på at afsløre svindlere, især phishing. De vil med tekst og farver advare dig mod betænkelige sider, så du kan komme væk, hvis du ved et tilfælde lander på en svindelside. Sådan genkender du de typiske svindelnumre Den store lotterigevinst Kaldes ofte Nigeria -svindel efter den nigerianske paragraf, de overtræder. Typisk får du besked om, at du har vundet et -cifret beløb i et lotteri, du ikke har hørt om, eller at arvingen efter en rigmand har brug for din hjælp til at få sine penge ud og vil betale for det. Du skal blot indbetale et mindre gebyr for at få pengene udbetalt. Men betaler du det lille beløb, opstår der en komplikation, der skal klares med et lidt større beløb. Det fører desværre til endnu en komplikation, og så videre, så længe de kan presse dig. Der har naturligvis aldrig eksisteret hverken gevinst eller arving, kun fup. Det bør du gøre Ignorer det. Samme mail er ud over til dig sendt til tusinder af mennesker. Slet mailen, og tænk på noget andet. Hvis du vil gøre noget, kan du anmelde svindleren til hans internetudbyder via en adresse af typen abuse@gmail.com, med detaljer om e-mailen. Udbyderen vil lukke svindlerens konto og blokere for yderligere svindel, så du er med til at forhindre, at andre hopper på den. Bekræft din adgangskode En venlig, officielt udseende e-mail fra PayPal eller en bank beder dig om, af sikkerhedsgrunde, at bekræfte din konto ved at indtaste brugernavn og adgangskode på en hjemmeside. Du bliver dirigeret til en hjemme side, der ser officiel ud, men meningen er naturligvis at stjæle din adgangskode og lænse dig for penge via den falske hjemmeside. Teksten er typisk på engelsk eller dårligt dansk. Navnet på denne svindeltype er Nigeria eller, fordi det var nigerianere, der satte det i system. Og fordi det er paragraf i den nigerianske lov, de skal straffes efter. Sælgere med skidte intentioner Selv om de avancerede former for svindel er de mest kendte, er den mest almindelige type ganske klassisk: En sælger udbyder en vare på en handelsside som Den Blå Avis. Du betaler for varen, men den dukker aldrig op. Eller en køber modtager varen uden at betale for den. Selv om tabet er begrænset, er det alligevel dybt ærgerligt, når det sker. Det bør du gøre Det gælder om at vurdere sælgerens hæderlighed. Hjemmesider som Den Blå Avis holder rede på de enkelte personers ry, og det skal naturligvis være i orden. Er det ikke det, kan du kontakte sælger direkte for at sikre, at han er hæderlig, eller vælge en anden at handle med. Svindel med dit kreditkort Et kreditkort er naturligvis et oplagt mål for svindel. Heldigvis skal svindleren ud over selve kortnummeret også have udløbsdato og sikkerhedskode. Men har han fået fat i dem, kan han købe løs med kortet. Din pinkode må du aldrig nogensinde udlevere. Det bør du gøre Hvis du har mistanke om, at andre har fået fat i dine kreditkortoplysninger, gælder det om at få kortet spærret så hurtigt som muligt. Ring til din bank for at få det gjort. Pinkoden har du naturligvis ikke udleveret, for gør du det, hæfter du selv for tabene. Pas generelt på med at indtaste dine kreditkortoplysninger, når du er koblet på et offentligt ukrypteret netværk (et hotspot). Tyveri af din identitet Hvis nogen får fat på adgangskoden til din e-mail eller Facebook-konto, kan han optræde som dig og udsende en endeløs stribe af pinligheder, der fornærmer alle dine venner. Eller han kan misbruge kontoen til at drive gæk med dine venner, der tror, at meddelelserne kommer fra dig. Et spamfilter E-mail-programmer med spamfiltre kasserer de fleste svindelmails uden videre. Det gælder også webmailtjenester, fx Gmail. En linkscanner Moderne antivirusprogrammer, fx AVG Anti- Virus Free, sørger for at råbe op, hvis du lander på en farlig side, eller hvis søgeresultaterne henviser til noget skidt. Læs om programmet på side i dette magasin. Kreditkortinformation bør kun indtastes på krypterede hjemmesider, der bruger httpsprotokollen. Du kan klikke på ikonet ved adressen for at få mere at vide om krypteringen. Det bør du gøre Følg ingen links i den venlige mail! Slet den, eller anmeld den som spam. Links i mailen vil se ud til at lede til den rigtige hjemmeside, men i virkeligheden fører det til en fupside, der efterligner den ægte vare. Det vil du blandt andet kunne se ved at føre musemarkøren hen over linket. Et hjælpetip viser så en webadresse, der intet har med den ægte at gøre. Denne e-mail prøver at bilde dig ind, at der er et sikkerhedsproblem i din bank. Men din bank har næppe webadressen caa.aivshago.cn, der er en kinesisk adresse. Det bør du gøre Pas på med Facebook-invitationer fra folk, du ikke kender. Brug en god adgangskode (mindst otte blandede tegn), og pas på, at du ikke kommer til at logge ind med din kode på phishingsider som fbstarter.com. Hvis det er gået galt, gælder det om at få fat på sidens administrator i en fart, så kontoen kan blokeres og du kan få kontrol over den igen. Har nogen oprettet en falsk profil i dit navn, bliver det sværere, for han vil have brugt en anden e-mail-adresse end din egen. I alle tilfælde skal administratoren klare problemet. netsikker nu! oktober 00 netsikker nu! oktober 00

Bærbar sikkerhed på rejsen: Kom tyvene i forkøbet Pas, penge og personlige papirer ved de fleste, hvordan man passer på, når man er på rejse. Men tyvene er også fulgt med tiden, og de er på udkig efter din digitale identitet. Vi viser dig, hvordan du kommer de kriminelle i forkøbet. Af Chris Alban Hansen Din bærbare pc udgør en af de største fristelser for tyveknægte, når du er ude at rejse. Den er let at afsætte på hælermarkedet, og den kan give adgang til din netbank og din elektroniske indbakke. Har du også fotografier og personlige dokumenter på harddisken, er det hele tabt, hvis computeren bliver stjålet. Farerne lurer alle vegne. Et grelt eksempel kan være, at du med din bærbare computer logger på et ubeskyttet trådløst netværk på ferien. Et andet sted på samme netværk sidder en lyssky person og holder øje med, hvad du foretager dig. Han får fat i dit kodeord til netbanken og stjæler penge fra kontoen. Alene i februar i år måtte bankerne lukke for.000 danskeres netbank på grund af indbrud, så truslen er reel nok. Den samme risiko udsætter du dig selv for, hvis du går i sikre ferietips netbanken fra en offentlig pc som eksempelvis den i hotellobbyen eller på en netcafé. Heldigvis er det let at beskytte sig. Dels bør du sikre din bærbare pc mod tyveri, dels bør du beskytte dine data. En såkaldt Kensington-lås kan forhindre tyveri, og har du pc en med dig ude, så sørg for hele tiden at have fysisk kontakt med den. Dine data kan du beskytte ved at kryptere en del af harddisken. På nettet findes gratis programmer, der kan gøre det. Tag desuden backup hjemmefra, og slet alt indhold på harddisken, der ikke er strengt nødvendigt at have med, eksempelvis billederne fra sidste års ferie. Og husk at logge dig helt ud af webmailen og lukke browseren, hvis du fx sidder på en netcafé. Med disse få forholdsregler er du to skridt foran de tyveknægte, der kun tænker på, hvordan dit kan blive deres. Brug kun kendte teleselskabers trådløse net. Alternativt kan du købe dig til mobilt bredbånd i det land, du besøger. Bruger du hotellets netværk, så vær sikker på, at det er det rigtige, du logger dig på. Lad være med at bruge netbank på en offentlig pc fx i hotellets lobby eller en netcafé. Husk at logge ud af Facebook og din webmail, hvis du sidder på en netcafé. Hold fysisk kontakt til din bærbare computer. Hav den mellem benene, når du sidder på en restaurant, og forsøg at få den med i håndbagagen i flyet. Gem dine feriebilleder fra kameraet på en ekstern harddisk eller en USB-nøgle. Skulle din computer blive stjålet, har du stadig dine ferieminder et andet sted. Lås din bærbare Efterlader du din bærbare computer på hotelværelset, så sæt lås på. En simpel anordning som en Kensington-lås, der passer ind i bagsiden af din bærbare, kan minimere risikoen for tyveri. Kensington-låsen minder lidt om en kædelås til en cykel her monterer du den blot på din bærbare computer og derefter til fx radiatoren på hotelværelset. En Kensington-lås koster fra 00 kroner. Kensington-låsen sikrer dig mod tyveri af den bærbare. Foto: stillleben Krypter de personlige filer Du kan også låse dine data på en USB-nøgle. Med en stærk kryptering er det kun dig, der med et kodeord kan få adgang til dine dokumenter og andre fortrolige oplysninger. De krypterede nøgler virker som enhver anden USB-nøgle, blot er sikkerheden i top. Skulle din USBnøgle komme i forkerte hænder, vil den slette alt indhold efter ti forkerte kodegæt. Afhængigt af kapaciteten kan en krypteret USB-nøgle fås fra 00-00 kroner. Deltag i konkurrencen om krypterede USB-nøgler på side i dette magasin. En krypteret USB-nøgle. Foto: stillleben Beskyt dit privatliv mod tyven Du kan også beskytte dine personlige dokumenter på pc ens harddisk. Med et program som TrueCrypt kan du oprette et område på harddisken, hvor alt indhold er krypteret. Med programmet får du et nyt krypteret drev, der først er tilgængeligt, Download og installer TrueCrypt, og start programmet. Klik på Create Volume () for at lave et krypteret drev til dine filer. Vælg Create an encryptet file container (), og klik på Next (). På næste skærmbillede skal du vælge Standard TrueCrypt volume og klikke på Next igen. Nu skal harddisken have en placering og et navn. Klik på Select File (), vælg en mappe til filen, og skriv et passende navn til den. Klik derefter på Next (). Klik på Next på næste skærmbillede. Nu skal du vælge en størrelse til det nye drev. Du kan se, hvor meget plads der er tilgængeligt på harddisken (). Marker GB () for gigabytes, og skriv en størrelse i tekstfeltet (). Du kan fx skrive 0 GB så er der god plads til billeder og dokumenter. Klik på Next (). På næste skærmbillede skal du skrive et kodeord i de to felter til dit nye drev. Du skal bruge kodeordet, hver gang du vil gemme eller åbne filer på drevet. Klik på Next igen. når du har indtastet dit personlige kodeord. TrueCrypt er et gratis krypteringsprogram, som kan hentes her: www.komputer.dk/netsikker Vælg NTFS (0) som filsystem, og klik på Format () for at formatere det. Klik derefter på Next og til sidst på Exit for at afslutte guiden. 0 GRATIS PROGRAM Hent det på: www.komputer.dk/ netsikker Når du fremover vil bruge den krypterede disk, skal du klikke på Select File... () og finde den på harddisken i den mappe, du valgte i guiden. Marker derefter det drevbogstav (), som drevet skal startes på, og klik på Mount (). Indtast dit kodeord (), og klik på OK (). Nu åbner drevet i Stifinder som ethvert andet drev, og du kan gemme dine personlige filer der. Husk at afmontere harddisken, så snart du er færdig. Det gør du ved at trykke på Dismount All (). netsikker nu! oktober 00 Foto: stillleben netsikker nu! oktober 00

Hvor netsikker er du egentlig? quiz Jo mere du ved, desto sikrere er du. Se, om du kan svare rigtigt på de 0 spørgsmål om it-sikkerhed, og læs dommen nederst på siden. Hvad betyder et hængelås-symbol i browserens statuslinje? a) At din browser er færdig med at indlæse hjemmesiden b) At hjemmesiden benytter en sikker og krypteret forbindelse c) At hjemmesiden er blokeret på grund af sikkerhedsproblemer Hvad er en digital signatur? a) En grafisk fremstilling af en række bogstaver, som du møder, når du logger ind på en internettjeneste b) En sikker elektronisk underskrift c) Et kodesprog bestående af -taller og nuller Hvilke af følgende beskrivelser kendetegner et godt kodeord? a) Det har mindst otte tegn og består af en blanding af både store og små bogstaver samt tal og specialtegn b) At det er ord, som har en særlig betydning, så det er umuligt at huske for andre end dig c) At det er kort, præcist og kun indeholder danske skrifttegn Hvad er det bedste middel mod hackere? a) En langsom internetforbindelse b) En god firewall c) En solid internetudbyder Hvad kalder man det, at folk prøver at aflokke dig vigtige persondata? a) Anti-aliasing b) Phishing c) Spamming Hvordan beskytter du dit trådløse netværk? a) Det kan kun beskyttes af højteknologisk teknisk udstyr b) Jeg slukker det, når jeg ikke er på nettet c) Jeg låser det trådløse netværk ved hjælp af en kryptering Hvordan holder du dit styresystem opdateret? a) Det sker via Windows automatiske opdatering over internettet b) Køber opdateringspakker hos en pc-forhandler c) Styresystemet forbedres ikke undervejs. Det er solidt nok som udgangspunkt Hvem bør du chatte med på Messenger? a) Hvem som helst b) Folk, som retter henvendelse til dig c) Kun folk, som du kender i den virkelige verden Hvad er spyware? a) Et program på din computer, der hemmeligt registrerer din adfærd på internettet b) Et program, der lader dig chatte med andre via nettet c) Din beskyttelse mod hackere og spammere 0 Hvad gør et spamfilter? a) Besvarer mails med en automatbesked b) Spærrer for uønskede reklamemails c) Giver sikker adgang til din netbank Hvordan gik det dig? -0 rigtige: Glimrende. Du er noget nær ekspert og kan med sindsro surfe på internettet. - rigtige: Du er godt på vej, men der er enkelte alvorlige huller i din viden. - rigtige: Du bevæger dig rundt med skyklapper, når du er på nettet. Læs grundigt op på it-sikkerhed, før du igen går på nettet. 0- rigtige: Uha! Det er en god idé at have en ven ved din side næste gang, du går på nettet. Vil du vide mere? Der er meget mere inspiration og viden om sikkerhed på nettet at hente i dette magasin og på hjemmesiderne www.netsikkernu.dk www.opdaterdinpc.dk www.komputer.dk/netsikker rigtig god fornøjelse! Løsninger: :b, :b, :a, :b, :b, :c, :a, :c, :a, 0:b netsikker nu! oktober 00