03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris
Sind og krop hænger uafvendeligt sammen, og vi kan alle blive ramt af psykiske problemer, som får kropslige konsekvenser. Ved psykiatrisk fysioterapi arbejder man med at genetablere kropslig og følelsesmæssig balance, for at kunne håndtere sin egen livssituation igen. Sind og krop hænger uafvendeligt sammen, og vi kan alle blive ramt af psykiske problemer, som får kropslige konsekvenser. Ved psykiatrisk fysioterapi arbejder man med at genetablere kropslig og følelsesmæssig balance, for at kunne håndtere sin egen livssituation igen. Psykiatrisk fysioterapi a hva for noget? Sådan lyder det fra mange når de første gang hører om psykiatrisk fysioterapi, for hvordan hænger fysioterapi og psykiatri sammen? Men ifølge tre kvinder, der har været igennem forløbet, og har haft stort gavn af det, er det ærgerligt, at tilbuddet ikke er mere udbredt. Bente Worsøe Christensen lider af stress, angst og depression, og havde heller ikke hørt om psykiatrisk fysioterapi, før hendes sagsbehandler introducerede hende for tilbuddet om et kommunalt behandlingsforløb i Viborg. I starten var jeg meget skeptisk, men efter nogle konsultationer, vendte mit helbred med 180 grader. Jeg kan virkelig mærke nu, hvordan jeg før i tiden har været et espeløv, hvis jeg skulle noget som helst, hvorimod jeg i dag har meget mere mod på tingene. Jeg kan kun takke det her forløb for, at jeg har fået ro i både krop og sjæl, siger Bente Christensen. Man skal turde at mærke sin krop Psykiatrisk Fysioterapi er et tilbud, hvor man bearbejder psykiske problemstillinger via en kropslig tilgang. Målet er at få større forståelse for kroppen og dens signaler. Borgeren skal arbejde på at blive bedre til at mærke efter, og lære sammenhængen mellem følelser og kroppens reaktioner.
Julie Jensen har efter en barndom med vold kæmpet med angst, depression og ADD. Igennem hele hendes opvækst har hun altid været vant til at gemme sin smerte væk, og er blevet rigtig god til det med årene. Jeg tabte på et tidspunkt en sofa ned over min arm, og jeg lukkede simpelthen fuldstændig af, indtil min kæreste tvang mig til at tage på skadestuen og får det tjekket. Armen var brækket tre steder. Det gjorde da ondt ja, men det var ikke noget, jeg som sådan mærkede. Jeg havde ingen kontakt med min krop, og det er jo en forsvarsmekanisme, jeg opbyggede som 4-5-årig, da jeg fik knytnæveslag af mine forældre. Ifølge fysioterapeut Mette Guldager Ardal ligger forklaringen i, at hvis vi som mennesker har det tilpas ubehageligt i vores krop i en længere periode, så har vi behov for at fjerne os fra det. Derfor stopper vi, som en slags overlevelsesmekanisme, med at mærke efter. Så noget af det vi arbejder rigtig meget med, er at turde invitere til at tage kontakt til kroppen. Og det kræver meget mod, hvis ens erfaring er, at det er meget ubehageligt at gøre. Derfor prøver vi at invitere med noget, der er behageligt. Fokus på hvad man kan og bevidsthed om, hvad man ikke kan Behandlingen bygger på en kropsundersøgelse, hvor der fokuseres på de ressourcer man nu engang har. Og lige præcis den ressourceorienterede tilgang, hvor der er fokus på, hvad man rent faktisk kan, fremfor hvad man ikke kan, har været positiv ifølge Jette Andersen. Hun har benyttet sig af tilbuddet om psykiatrisk fysioterapi i flere år og siger: Tidligere er jeg blevet vurderet på, hvad jeg ikke kan. Men i det her tilbud så min fysioterapeut mine ressourcer og tog udgangspunkt i dem. Det var en kæmpe befrielse og helt anderledes fra den gængse kommunale tilgang, hvor man kigger på, hvad man ikke kan. Fysioterapeut Mette Ardal lægger vægt på vigtigheden i at have bevidsthed om hvad man ikke kan, men fokus på hvad man kan. Vi ser på, hvor der er nogle gode ressourcer. Hvis vi tager fat på de gode ressourcer, kan vi bygge dem op, og så bliver det lettere at få mere til. Hvis vi fokuserer på de svage sider, så er det alt for barskt, siger Mette.
Årsagsbehandling fremfor symptombehandling Julie fik i en alder af 30 at vide af sin psykiater og læge, at hun aldrig nogensinde ville komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Hun følte sig, ligesom Jette, opgivet af systemet. Jeg blev rigtig sur og ked af det jeg var ikke engang 30 jeg kunne slet ikke forholde mig til, at jeg aldrig skulle arbejde igen. Som en sidste udvej prøvede jeg det her forløb, og jeg er nu startet i praktik, og har det fantastisk! Jeg forstår ikke, hvorfor systemet har sådan et stort fokus på, hvad jeg ikke kan, når det faktisk er en masse, som jeg kan. Psykiatrisk fysioterapi er er ikke symptombehandling, det er årssagsbehandling Vi skal finde kernen og spørge hvorfor det er, at kroppen gør som den gør. Hvorfor har jeg smerter og hvorfor fungerer min krop ikke, som den skal? Hvorfor er jeg spændt op og kan ikke slippe igen? Og så arbejder vi ud fra de spørgsmål, forklarer Mette Ardal. Generelt har alle tre kvinder, der har deltaget i forløbet med psykiatrisk fysioterapi, oplevet en langt større forståelse for deres krop. De har lært sammenhængen mellem følelser og kroppens reaktioner på dem. Jeg har lært at gøre noget, som er godt for mig selv. Hver eneste gang jeg skal herned, så er det en glæde, og det er en dejlig time. Man er dødhamrende træt på den skønneste måde bagefter. For mig har det virkelig været en kæmpe hjælp, siger Bente. Hvad går psykiatrisk fysioterapi ud på? Psykiatrisk Fysioterapi bygger på en relationel og anerkendende tilgang til borgeren. Den terapeutiske tankegang bygger på princippet bag en såkaldt recovery-orienteret indsats.
Krop og psyke ses som en helhed og fungerer i et samspil. Psykiske belastninger kommer til udtryk i kroppen, og ofte ses der en sammenhæng mellem livshistorien og sygdomshistorien. Med afsæt i en indledende samtale starter det individuelle forløb med en fast fysioterapeut til en konsultation en gang ugentligt. Det er vigtigt, at der bliver skabt tryghed og tillid til den individuelle fysioterapeut, før at borgeren kan få noget ud af behandlingen. Man får lavet en såkaldt ressourceorienteret kropsundersøgelse, som bliver udgangspunktet for det fysioterapeutiske forløb. Ifølge fysioterapeut Mie Hald er fx en fodrulle et godt redskab i et forløb, hvor man skal lære at mærke sin krop igen og komme ned i tempo. De fleste oplever den som noget rart og blidt, og den har en jordforbindende effekt. Det der skal give os stabilitet, er jo fødderne, og det er dem vi skal bruge, når vi virkelig skal kunne stå fast i det stormvejr, som kan føles raser omkring os. Fødderne er vældig neutrale og et godt udgangspunkt, fordi det er længst væk fra tankerne, altså hovedet, og det er også pænt væk fra følelserne, som er i brystet og i maven. Det er med andre ord neutralt at starte der. For både Julie, Jette og Bente har fodrullen også været et godt værktøj, som hjælper dem til at få fodfæste igen, når alting går lidt for stærkt. Fodrullen gør opmærksom på de taktile sanser under foden, så man pludselig kan føle, at man står anspændt på tæerne, og at man skal komme ned på gulvet igen med hele rygfoden. Jeg har altid min fodrulle med i tasken, så jeg lige kan blive grounded igen. Ved hjælp fra fodrullen, kan jeg pludselig mærke jorden under mig igen, hvilket er en meget tryg følelse, siger Jette. Der bliver arbejdet med mange forskellige metoder i fysioterapien for eksempel visualisering, strækøvelser, styrketræning, balanceøvelser, elementer fra mindfulness, kropssprog og forskellige sansemotoriske stimuli. Det handler om, at borgeren bliver bedre til at mærke sig selv og dermed få en oplevelse af at kunne mestre eget liv.